Kapitel 36

Hvordan kan jeg få styr på mine tv-vaner?

TV-KIGGERI kan hos mange, både unge og gamle, minde om alvorlig narkomani. Undersøgelser tyder på at unge i USA, når de bliver 18 år, har set tv i omkring 15.000 timer! At tv-afhængigheden ligner den rigtige narkomani bliver tydeligt når de der ser meget fjernsyn, prøver at holde op.

„Jeg synes at fjernsynet er næsten uimodståeligt. Når det er tændt kan jeg ikke lade være med at se på det. . . . Når jeg rækker ud for at trykke på knappen, bliver mine arme helt slappe. Det ender med at jeg bliver siddende i timevis.“ Kommer udtalelsen fra en ung og umoden stakkel? Nej, fra en engelsklærer ved et universitet. Men naturligvis kan også unge blive tv-narkomaner. Hør hvordan det gik nogle unge som efter fælles aftale havde holdt en tv-fri uge:

„Jeg har været dybt deprimeret . . . Jeg er ved at blive vanvittig.“ — Susan, 12 år.

„Jeg tror ikke jeg kan vænne mig af med at se fjernsyn. Jeg er alt for glad for det.“ — Linda, 13 år.

„Det var et frygteligt pres. Trangen blev ved med at sidde i mig. Det var sværest om aftenen mellem klokken otte og ti.“ — Louis, 11 år.

De fleste af de unge fejrede den tv-fri uges afslutning med at styrte hen foran skærmen. Tv-afhængigheden er imidlertid ikke noget at le ad; den fører en lang række problemer med sig. Her er nogle af dem:

 Ringere indsats i skolen: USA’s Nationale Institut for Mentalhygiejne har meddelt at overdrevent tv-kiggeri kan føre til „ringere præstationer i skolen, specielt i læsning“. I bogen The Literacy Hoax hævdes det: „Fjernsynets indvirkning på børn er at det skaber en forventning om at al indlæring skal være let, passiv og underholdende.“ Derfor synes tv-narkomanen ofte at lektielæsning er en prøvelse.

Dårlige læsevaner: Hvornår har du sidst taget en bog og læst den fra ende til anden? En talsmand for Vesttysklands boghandlerforening siger beklagende: „Vi er blevet en nation af folk der går hjem fra arbejde og falder i søvn foran fjernsynet. Vi læser mindre og mindre.“ En rapport fra Australien meddeler: „For hver time gennemsnitsbarnet i Australien har tilbragt med at læse, har det set syv timers fjernsyn.“

Forringet familieliv: En kristen kvinde skriver: „Fordi jeg så alt for meget tv . . . kom jeg til at føle mig meget ensom og isoleret. Det var som om alle i [min] familie var fremmede for mig.“ Tilbringer du også mindre tid sammen med din familie på grund af fjernsynet?

Dovenskab: Nogle mener at selve den passivitet der er forbundet med tv „kan føre til at [en ung] forventer at [hans eller hendes] behov automatisk vil blive dækket, og medføre en passiv indstilling til tilværelsen“.

Dårlig påvirkning: Visse steder er der adgang til kabel-tv (hybridnettet), der kan bringe pornografiske programmer ind i stuen. Dertil kommer alle de tilbud videobutikkerne har. Men også de almindelige kanaler byder på masser af bilsammenstød, eksplosioner, knivstik, skyderier og karateslag. Man har anslået at en 14-årig gennemsnitsamerikaner har overværet 18.000 mord i fjernsynet, hvortil kommer nævekampe, hærværk med mere.

 En engelsk forsker ved navn William Belson har fastslået at drenge der ser mange voldsbetonede tv-udsendelser er mere tilbøjelige til at „indlade sig på vold af alvorlig art“ end andre drenge. Han mener også at tv-vold kan opmuntre til „banden og brug af smudsigt sprog, aggressiv opførsel i sport og leg, trusler om vold over for andre, graffiti på mure, [og] rudeknuseri“. Du tænker måske at den slags ikke vil påvirke dig; men William Belsons undersøgelse viste også at tv-volden ikke „forandrede drengenes bevidste indstilling til“ vold. Den stadige påvirkning nedbrød åbenbart deres hæmninger over for vold uden at de selv var klar over det.

Men der er grund til endnu større bekymring på grund af den virkning afhængigheden af tv-vold kan have på ens forhold til Gud, som ’hader den der elsker vold’. — Salme 11:5.

Hvordan holder jeg det nede?

Det betyder ikke at fjernsynet i sig selv er en ond opfindelse. Forfatteren Vance Packard har sagt: „En stor del af det der vises i amerikansk fjernsyn kan være lærerigt . . . Ofte vises der programmer først på aftenen som er rene mesterværker inden for naturfotografering — man kan se alt lige fra bisonokser og bævere til bier og blåhvaler. Fjernsynet udsender også glimrende  programmer med ballet, opera og kammermusik. Tv er velegnet til at dække vigtige begivenheder . . . Nu og da bringes der tankevækkende dramatiske produktioner.“

Men for meget — selv af noget godt — kan være skadeligt. (Se Ordsprogene 25:27.) Og hvis du opdager at du ikke har tilstrækkelig selvjustits til at slukke for de nedbrydende programmer, så husk apostelen Paulus’ ord: „Jeg skal ikke lade noget få magten over mig.“  (1 Korinther 6:12, da. aut.) Hvordan kan man da få magt over sit eget tv-kiggeri?

En forfatter ved navn Linda Nielsen siger: „De der vil lære selvbeherskelse, må begynde med at lære at sætte sig nogle mål.“ Analysér først dine nuværende fjernsynsvaner. Prøv i en uge at skrive op, dag for dag, hvad du ser og hvor længe du sidder foran skærmen. Tænder du så snart du kommer inden for døren? Hvornår slukker du?  Hvor mange film er der på en uge som du absolut må se? Måske bliver du forbavset over resultatet.

Bedøm så hvad det er for film du har brugt tid på. „Mon ikke øret prøver ord som ganen smager på maden?“ spørger Bibelen. (Job 12:11) Vis dømmekraft (og lyt til dine forældres råd) når du prøver at finde ud af hvilke udsendelser der er værd at se. Nogle finder på forhånd ud af hvad de vil se, og tænder kun når disse programmer sendes! Andre tager mere drastiske skridt og beslutter for eksempel at de ikke vil se tv de dage hvor de går i skole, eller at de højst vil se det en time om dagen.

Men hvad så hvis det viser sig at blot det at have fjernsynet stående fremme er for stor en fristelse? En familie har løst problemet på denne måde: „Vi har stillet fjernsynet i kælderen for at have det af vejen . . . Når det står dér er man ikke så fristet til at tænde for det i samme øjeblik man kommer hjem. Det kræver lidt mere af én at skulle gå ned i kælderen når der er noget man gerne vil se.“ Det kan være lige så effektivt at sætte tv-apparatet ind i et skab eller simpelt hen tage stikket ud af kontakten.

Hvordan gik det med de børn der havde haft en tv-fri uge og led af svære ’abstinenser’? Nogle af dem fandt ud  af at sætte noget bedre i stedet for tv. En pige fortæller: „Jeg begyndte at snakke med min mor. Nu hvor min opmærksomhed ikke længere var delt mellem hende og fjernsynet, syntes jeg at hun var meget mere interessant.“ En anden pige fik tiden til at gå ved at forsøge sig med madlavning. En dreng ved navn Jason opdagede hvor sjovt det kan være at „gå en tur i parken i stedet for at se fjernsyn“, eller at fiske, læse eller tage til stranden.

Interviewet med Wyant (se afsnittet „Jeg var tv-narkoman“) illustrerer at endnu et middel til at holde tv-kiggeriet nede er at have „rigeligt at gøre i Herrens gerning“. (1 Korinther 15:58) At ’komme nær til Gud’, studere Bibelen ved hjælp af de mange spændende publikationer der nu findes, og være travlt optaget af hans gerning kan også hjælpe dig til at overvinde en afhængighed af at se tv. (Jakob 4:8) Hvis du skærer ned på din tv-tid vil du måske nok gå glip af nogle film du gerne ville se. Men behøver du at bruge fjernsynet „fuldt ud“, og slavisk følge hver eneste udsendelse? (Se Første Korintherbrev 7:29, 31.) Det er langt bedre at være hård over for sig selv, som apostelen Paulus, der engang sagde: „Jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl.“ (1 Korinther 9:27) Er dét ikke bedre end at være træl af et fjernsyn?

Oplæg til samtale

□ Hvorfor kan man sige at tv-kiggeri er som narkomani for nogle unge?

□ Hvilke skadelige virkninger kan det have at se for meget tv?

□ Nævn nogle måder hvorpå man kan holde sit tv-kiggeri nede.

□ Hvad kan man foretage sig i stedet for at se tv?

[Tekstcitat på side 295]

„Jeg har været dybt deprimeret . . . Jeg er ved at blive vanvittig.“ — Susan (12 år) efter en tv-fri uge

[Ramme på side 292, 293]

„Jeg var tv-narkoman“ — Et interview

Interviewer: Hvor gammel var du da du blev afhængig af tv?

Wyant: Omkring 10 år. Så snart jeg kom hjem fra skole tændte jeg for fjernsynet. Først så jeg tegnefilm og børneprogrammer. Når der kom nyheder . . . gik jeg ud i køkkenet for at kigge efter noget at spise. Så gik jeg tilbage og så fjernsyn indtil jeg gik i seng.

Interviewer: Hvornår fik du så tid til at være sammen med dine venner?

Wyant: Fjernsynet var min ven.

Interviewer: Så havde du aldrig tid til at lege eller dyrke sport?

Wyant: [Griner] Jeg duer slet ikke til sport. Jeg så tv hele tiden, og derfor dyrkede jeg heller aldrig sport. Jeg er elendig til basketball, og når der blev valgt hold i gymnastiktimerne var jeg altid den sidste der blev valgt. Jeg ville ønske at jeg havde udviklet mig noget mere rent sportsligt — ikke for at kunne gå rundt og prale, men bare for min egen fornøjelses skyld.

Interviewer: Hvad med dine karakterer i skolen?

Wyant: Jeg klarede mig i underskolen. Jeg blev længe oppe, og løb lige lektierne igennem før jeg gik i seng. Men det var sværere i highschool fordi jeg var kommet ind i sådan en dårlig vane med lektielæsningen.

Interviewer: Har det haft nogen indvirkning på dig at se så meget fjernsyn?

Wyant: Ja. Nogle gange når jeg er sammen med andre, opdager jeg at jeg bare sidder og kigger — som om det var et tv-interview jeg så — i stedet for at deltage i samtalen. Jeg ville ønske at jeg var bedre til at omgås andre.

Interviewer: Du klarer dig fint i denne samtale. Det lader til at du har overvundet din narkomani.

Wyant: Efter at jeg var kommet i highschool prøvede jeg at løsrive mig fra fjernsynet. . . . Jeg begyndte at komme sammen med unge Jehovas vidner, og det hjalp mig til at gøre åndelige fremskridt.

Interviewer: Men hvad havde det at gøre med dit tv-kiggeri?

Wyant: Efterhånden som jeg fik større værdsættelse af åndelige værdier, indså jeg at mange af de udsendelser jeg plejede at se, faktisk ikke var noget for kristne. Jeg følte også at jeg måtte gøre noget mere ved studiet af Bibelen og forberedelsen til de kristne møder. Det betød at jeg måtte skære kraftigt ned på tiden foran fjernsynet. Men det var nu ikke let. Jeg var helt vild med de tegnefilm de viser lørdag formiddag; men en kristen bror i menigheden spurgte om jeg ville følges med ham i forkyndelsen fra dør til dør hver lørdag formiddag, og så måtte jeg jo holde op med at se dem. Efterhånden lærte jeg at begrænse mit forbrug af tv.

Interviewer: Hvordan går det så nu?

Wyant: Jeg har stadig det problem at jeg ikke kan få noget som helst fra hånden hvis der er tændt for fjernsynet. Derfor lader jeg det være slukket det meste af tiden. Mit fjernsyn gik faktisk i stykker for nogle måneder siden, og jeg har ikke fået det lavet endnu.

[Illustration på side 291]

Nogle bliver dybt afhængige af at se fjernsyn

[Illustration på side 294]

Når tv-apparatet står lidt af vejen, er fristelsen til at tænde for det mindre