Kapitel 8

Hvordan kan jeg få rigtige venner?

„JEG har gået i skole her i otte år, men i al den tid har jeg ikke fået en eneste ven! Ikke én,“ snøftede Ronny. Måske har du også nu og da følt at du ingen venner havde. Men hvad er en rigtig ven? Og hvordan får man rigtige venner?

Et ordsprog lyder: „En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen.“ (Ordsprogene 17:17) Men en ven er ikke bare en skulder at græde ud ved. En ung pige ved navn Marvia siger: „Når man kommer ud for problemer sker det somme tider at en såkaldt veninde siger: ’Jeg kunne godt se hvad det ville ende med, men jeg turde ikke sige det til dig.’ Men når en rigtig veninde ser at man er på vildspor, vil hun prøve at advare én før det er for sent — også selv om hun ved at man måske ikke vil bryde sig om det hun siger.“

Kunne såret stolthed få dig til at vende én ryggen fordi han eller hun har vist dig den interesse og omsorg at fortælle dig sandheden? I Ordsprogene 27:6 står der: „Man kan stole mere på de sår man får af en der elsker én, end på de overstrømmende kys man får af en der hader én.“ (Byington) Derfor skulle du prøve at finde venner der tænker klart og taler rent ud.

Sande og falske venner

„Mit liv beviser at ikke alle ’venner’ får det bedste frem i en,“ siger 23-årige Peggy, der blev smidt ud hjemmefra  som ganske ung. Hun fik dog to venner i Bill og hans kone Lloy, der er Jehovas vidner. De begyndte at studere Bibelen med Peggy. „De måneder jeg boede hos dem var fyldt med ægte glæde, tilfredshed og fred,“ siger Peggy. Alligevel forlod hun Bill og Lloy for at være sammen med nogle jævnaldrende hun havde mødt.

„Jeg lærte meget af mine nye ’venner’ — at stjæle stereoanlæg, at hæve dækningsløse checks, at ryge marihuana og, ikke mindst, at skaffe 200 dollars om dagen til narkotika,“ fortsætter Peggy. Da hun var 18 mødte hun en ung mand, Ray, som tilbød hende al den narkotika hun kunne bruge — gratis. „Jeg troede at alle mine problemer var løst. Aldrig mere behøvede jeg at stjæle og bedrage,“ fortæller Peggy. Men Ray førte hende ind i prostitution. Til sidst flygtede Peggy fra byen og sine dårlige ’venner’.

Der hvor Peggy nu boede fik hun en dag besøg af to Jehovas vidner. „Jeg græd af glæde mens jeg omfavnede de to forbløffede kvinder,“ fortæller hun. „Jeg afskyede efterhånden mine tidligere ’venners’ hykleri, men her var mennesker der var helt igennem ægte.“ Peggy begyndte igen at studere Bibelen.

Det var dog ikke let for hende at indrette sit liv efter Guds normer. Især havde hun svært ved at holde op med at ryge. En af hendes nye venner gav hende imidlertid dette råd: „I stedet for at bede om tilgivelse når du er faldet i, hvorfor så ikke bede om styrke når du føler dig fristet til at ryge?“ Peggy siger: „Dette venlige og praktiske  forslag hjalp mig. . . . For første gang i årevis følte jeg mig ren indvendig og vidste hvad det ville sige at have selvrespekt.“

Peggys erfaring viser at ordene i Ordsprogene 13:20 er sande: „Den der vandrer med de vise bliver viis, men den der omgås tåber går det dårligt.“ Peggy siger: „Hvis bare jeg havde bevaret venskabet med dem der elsker Gud, kunne jeg have undgået alt det der nu er et ubehageligt minde.“

Hvordan man finder venner

Hvor kan man finde venner der elsker Gud? I den kristne menighed. Find frem til de unge der ikke nøjes med at sige at de tror, men også viser det i gerning. (Se Jakob 2:26.) Hvis du ikke kan finde nogle unge med den indstilling, så knyt dig til nogle kristne der er ældre end du. En aldersforskel er ingen hindring for et venskab. Bibelen fortæller om et godt venskab mellem David og Jonatan — og Jonatan var gammel nok til at være Davids far! — 1 Samuel 18:1.

Hvordan kan man indlede sådan et venskab?

Vis interesse for andre

Jesus Kristus sluttede venskaber der var så stærke at hans venner var villige til at dø for ham. Hvorfor var de  det? Fordi Jesus viste interesse for andre. Han var åben og ville gerne hjælpe. Han ønskede at lade sig engagere. (Mattæus 8:3) Ja, interesse for andre er det første skridt hen imod et venskab.

For eksempel siger en ung mand der hedder David at han har knyttet mange venskaber fordi han „kan lide andre mennesker og viser en levende interesse for dem“. Han tilføjer: „Noget af det vigtigste er at man kender deres navn. Det gør tit et stort indtryk på andre at man interesserer sig så meget for dem at man kan huske hvad de hedder. Det får dem måske til at fortælle om en oplevelse eller et problem, og på den måde begynder venskabet at udvikle sig.“

Det betyder ikke at man skal være overdrevent udadvendt. Jesus var „ydmyg af hjertet“, ikke nogen selvbevidst her-kommer-jeg-type. (Mattæus 11:28, 29) Hvis vi viser ægte interesse for andre virker det tiltrækkende på dem. Selv ganske enkle ting, som at spise et måltid sammen eller at give én en hjælpende hånd, kan styrke venskabet.

 Lyt til andre

„Vær . . . opmærksomme på hvordan I hører efter,“ anbefalede Jesus. (Lukas 8:18) Han tænkte på hvor stor værdi det havde at man lyttede til Guds ord, men princippet gælder også venskaber. Det er vigtigt at være en god tilhører hvis man gerne vil have venner.

Hvis vi er oprigtigt interesserede i hvad andre siger, vil de som regel føle sig draget mod os. Men det kræver at vi „ikke hver især blot har øje for [vore] egne interesser [måske det vi selv vil sige], men også hver især for de andres“. — Filipperne 2:4.

Vær loyal

Jesus var loyal mod sine venner. Han elskede dem „lige til det sidste“. (Johannes 13:1) En ung mand, Gordon, behandler sine venner på samme måde: „Det vigtigste er at en ven er loyal. Er han trofast mod én når der opstår problemer? Min ven og jeg forsvarede hinanden når andre kom med nedsættende bemærkninger. Vi tog virkelig hinanden i forsvar — men kun når vi havde ret, selvfølgelig.“

Falske venner betænker sig ikke på hyklerisk at bagtale hinanden. „Fæller kan være indstillet på at sønderslå hinanden,“ siges der i Ordsprogene 18:24. Kunne du finde på at „sønderslå“ dine venners gode rygte gennem ondsindet sladder, eller ville du være loyal og forsvare dem?

Giv udtryk for dine følelser

Jesus gav åbent udtryk for sine inderste følelser, og det fik andre til at holde af ham. Han lagde ikke skjul på at han havde „inderligt ondt“ af andre, „fattede kærlighed“ til nogen, eller var „dybt bedrøvet“. Ved mindst én lejlighed gav han „tårerne frit løb“. Jesus var ikke forlegen over at vise sine følelser for dem han havde tillid til. — Mattæus 9:36; 26:38; Markus 10:21; Johannes 11:35.

 Du skal selvfølgelig ikke buse ud med dine følelser til alle og enhver. Men du bør være ærlig over for alle, og efterhånden som du lærer andre nærmere at kende og får tillid til dem, kan du fortælle dem om dine inderste følelser. Hvis du skal knytte meningsfyldte venskaber, må du desuden lære at sætte dig i andres sted og have medfølelse med dem. — 1 Peter 3:8.

Forvent ikke fuldkommenhed

Når du så har fået en god ven, må du ikke forvente fuldkommenhed. „Vi kommer allesammen hele tiden galt af sted; den, som aldrig kommer galt af sted, når han taler, han er i sandhed en fuldkommen mand.“ (Jakob 3:2, Seidelin) Venskab koster også noget — at man bruger tid og involverer sig. „Man må være villig til at give efter,“ siger en ung mand der hedder Presley. „Det hører med til venskab. Man har sine egne opfattelser af tingene, men man må være villig til at bøje af og give plads for sin vens følelser og meninger.“

Men prisen for et venskab er intet i sammenligning med prisen for ikke at vise kærlighed — et liv i trøstesløs ensomhed. Opbyg derfor nogle venskaber. (Se Lukas 16:9.) Giv af dig selv. Lyt til andre og vis ægte interesse for dem. Ligesom Jesus vil du da have mange til hvem du kan sige: „I er mine venner.“ — Johannes 15:14.

Oplæg til samtale

□ Hvordan kan man kende en rigtig ven? Hvilken slags venner er falske?

□ Hvor kan man søge efter venner? Behøver de at have samme alder som en selv?

□ Hvad bør du gøre hvis en af dine venner er kommet ud i alvorlige problemer?

□ Kan du nævne fire måder at få venner på?

[Tekstcitat på side 66]

„Jeg lærte meget af mine nye ’venner’ — at stjæle stereoanlæg, at hæve dækningsløse checks, at ryge marihuana og, ikke mindst, at skaffe 200 dollars om dagen til narkotika“

 [Ramme på side 68, 69]

Bør jeg sladre om en ven?

Hvis du opdagede at en af dine venner var begyndt at tage stoffer, eksperimentere med sex, bedrage eller stjæle — ville du så sige det til en der kunne hjælpe? Det ville de fleste ikke. Blandt mange unge hersker der nemlig en besynderlig indforstået tavshedspligt.

Nogle er bange for at blive stemplet som „sladderhanke“. Andre lider af misforstået loyalitet. Nogle betragter tugt som noget negativt, og forestiller sig at de gør deres venner en tjeneste ved at dække over dem. Hvis man bryder „tavshedspligten“ kan man desuden blive latterliggjort eller miste sine venner.

Men da en ung mand ved navn Lee opdagede at hans bedste ven, Chris, røg, besluttede han sig til at gøre noget. Lee fortæller: „Min samvittighed blev ved med at plage mig, for jeg vidste at jeg var nødt til at fortælle det til nogen.“ På Bibelens tid stod en ung mand i en lignende situation. „Da Josef var sytten år gammel arbejdede han som hyrde blandt småkvæget sammen med sine brødre . . . Så bragte Josef den dårlige omtale af dem til deres fader.“ (1 Mosebog 37:2) Josef vidste at det ville bringe hans brødres åndelige helbred i fare hvis han ikke sagde noget.

Synd virker nedbrydende og fordærvende. Hvis en af dine venner er kommet på afveje og ikke får hjælp — måske i form af fast bibelsk tugt — vil han eller hun måske begå endnu alvorligere synder. (Prædikeren 8:11) Du kan ikke hjælpe dine venner ved at dække over dem. Derimod kan du volde dem ubodelig skade.

Bibelen giver derfor denne tilskyndelse: „Brødre, selv om et menneske uforvarende begår et eller andet fejltrin, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd.“ (Galaterne 6:1) Du føler måske ikke at du har de åndelige kvalifikationer til at hjælpe en ven der er kommet på afveje. Men ville det så ikke være fornuftigt af dig at sørge for at  sagen blev forelagt en der er kvalificeret til at hjælpe?

Det er derfor nødvendigt at du går til din ven og taler med ham om hans overtrædelse. (Se Mattæus 18:15.) Det kræver både mod og frimodighed af dig. Vær fast og fremlæg overbevisende vidnesbyrd om hans synd, idet du fortæller præcis hvad du ved og hvordan du har fået det at vide. (Se Johannes 16:8.) Lov ikke at du ikke vil fortælle det til nogen. Gud fordømmer at man dækker over overtrædelser, så løftet ville være ugyldigt i hans øjne. — Ordsprogene 28:13.

Måske er det hele en misforståelse. (Ordsprogene 18:13) Men hvis din ven har gjort noget forkert bliver han måske lettet over at hans problem er kommet frem. Så må du være en god tilhører. (Jakob 1:19) Pas på ikke at komme med fordømmende eller chokerede udbrud der hindrer ham i at give udtryk for hvad han føler. Sig for eksempel ikke: „Det skulle du aldrig have gjort,“ eller: „Hvordan kunne du gøre det!“ Prøv at vise medfølelse og at sætte dig ind i hvordan din ven har det. — 1 Peter 3:8.

Ofte vil der være brug for mere hjælp end du er i stand til at yde. Så må du forlange at han går til sine forældre eller til andre ansvarlige voksne og fortæller dem om overtrædelsen. Og hvis din ven ikke vil gøre det, må du forklare ham at hvis han ikke får det ordnet inden for en rimelig tidsfrist vil du, som hans sande ven, tale med nogen om det på hans vegne. — Ordsprogene 17:17.

I begyndelsen forstår din ven måske ikke hvorfor du tager dette skridt. Måske bliver han endda vred og afbryder jeres venskab. Men Lee siger: „Jeg ved at jeg gjorde det rigtige da jeg fortalte det til nogen. Jeg havde god samvittighed fordi jeg vidste at Chris fik den hjælp han havde brug for. Senere kom han og sagde til mig at han ikke var vred på mig fordi jeg havde sagt det, og det var jeg også glad for.“

Hvis din ven bliver ved med at være sur på dig på grund af din modige handling, har han eller hun åbenbart aldrig været nogen rigtig ven. Men du vil have den tilfredshed at vide at du har bevist din troskab mod Gud og at du har vist dig som en rigtig ven.

[Illustration på side 67]

Har du svært ved at få venner?

[Illustration på side 70]

Nøglen til venskaber er at vise interesse for andre