Kapitel 32

Hvordan får man størst udbytte af forlovelsestiden?

„NÅR noget går galt i et ægteskab, er det som regel fordi noget gik galt i forlovelsestiden. Dette kan ikke understreges ofte nok,“ erklærer Paul H. Landis, der har specialiseret sig i familieforhold. Louise kan skrive under på at det er sandt. Hun siger: „Min største fejltagelse var at jeg lod mig engagere følelsesmæssigt i Andy inden jeg havde fundet ud af hvordan han virkelig var. I forlovelsestiden var vi næsten udelukkende sammen på tomandshånd. Jeg oplevede aldrig hvordan han opførte sig uden for denne ’ideelle’ situation.“ Deres ægteskab endte med skilsmisse. Hvordan undgår man denne tragedie? Ved at holde øjnene åbne inden man gifter sig.

Før man begynder at komme sammen

„Den kloge ser sig for og tænker sig om hvor han [eller hun] går.“ (Ordsprogene 14:15, The Amplified Bible) Hvis man lader sig engagere følelsesmæssigt i en man knap nok kender, uanset hvor tiltalende vedkommende virker, så lægger man selv op til ulykke. Måske bliver man gift med en hvis følelser og mål i livet er totalt forskellige fra ens egne! Det klogeste er at man i første omgang blot lægger mærke til vedkommende i samvær med andre, måske under en form for fælles adspredelse.

„Jeg vidste at hvis jeg hurtigt havde indledt et nærmere bekendtskab, ville følelserne have lagt et tågeslør over min dømmekraft,“ forklarer Dave, som har været lykkeligt gift i ti år. „Jeg betragtede derfor Rose lidt på  afstand, uden at hun vidste at jeg var interesseret. Jeg kunne se hvordan hun behandlede andre og at hun ikke flirtede til højre og venstre. Ved uforpligtende samtaler lærte jeg hendes forhold og mål i livet at kende.“ Det er også en god idé at tale med nogen som kender vedkommende godt, for at finde ud af hvilket ry han eller hun har. — Se Ordsprogene 31:31.

Den første aftale

Når du mener at have fundet en mulig ægtefælle, kunne du henvende dig til vedkommende og sige at du godt kunne tænke dig at lære ham eller hende bedre at kende. * Dit første egentlige møde med vedkommende, forudsat at svaret er positivt, behøver ikke at være en kompliceret affære. En aftale om at spise sammen, eller bare at slutte jer til en gruppe hvor flere er sammen, kan hjælpe dig til at lære vedkommende bedre at kende, så du kan finde ud af om du vil gøre mere ved det. Hold det hele på et uformelt plan; det vil hjælpe jer begge to til ikke at være så nervøse. Undgå at aflægge løfter på et tidligt tidspunkt, så der ikke opstår forlegenhed eller sårede følelser hvis den ene part mister interessen.

 Uanset hvilken aftale I har, så kom til tiden og vær pænt og passende klædt. Vis dig som en god samtalepartner. Lyt opmærksomt til den anden. (Jakob 1:19) Der er ingen faste regler, men en ung mand bør følge det der lokalt betragtes som gode manerer, som for eksempel at holde døren for den unge pige eller at hjælpe hende med stolen. Omvendt bør den unge pige ikke forvente at blive behandlet som en prinsesse, men beskedent samarbejde med den unge mand i de bestræbelser han gør sig. Når de to behandler hinanden med gensidig respekt, kan de danne et mønster de vil blive ved med at følge. En ægtemand skal jo ’ære sin hustru som det svagere kar’. Og en hustru skal have „dyb respekt for sin mand“. — 1 Peter 3:7; Efeserne 5:33.

Har man lov til at holde i hånd, kysse eller omfavne hinanden, og i så fald hvornår? Når man gør det som et ægte udtryk for hengivenhed, og ikke i selvisk lidenskab, kan den slags godt være rent og passende. Højsangen i Bibelen fortæller at sjulamitpigen og den hyrde hun snart skulle giftes med, havde udvekslet passende udtryk for hengivenhed. (Højsangen 1:2; 2:6; 8:5) Men ligesom dette ærbare par må I være forsigtige, så den måde I udtrykker jeres følelser på ikke udvikler sig til urenhed eller umoralitet. * (Galaterne 5:19, 21) I hvert fald må man  vente med den slags udtryk for hengivenhed indtil man har bestemt sig for hinanden og ægteskabet ikke ligger for langt ude i fremtiden. Selvbeherskelse vil hjælpe dig til ikke at glemme noget af det vigtigste i forlovelsestiden, nemlig . . .

At lære „hjertets skjulte menneske“ at kende

Et forskerhold berettede i maj 1980: „Det ser ud til at der er større sandsynlighed for at et ægteskab overlever og trives hvis parterne forinden har fået et ret dækkende kendskab til hinandens inderste.“ (Journal of Marriage and the Family) Ja, det er vigtigt at kende „hjertets skjulte menneske“ hos den anden. — 1 Peter 3:4.

Men det kræver både dømmekraft og indsats at finde ud af hvad der bor i modpartens hjerte. (Ordsprogene 20:5) Planlæg nogle fælles aktiviteter der vil hjælpe jer til at lære hinanden godt at kende. I begyndelsen kan det være udmærket at gå i biografen eller til en koncert, men der er andre aktiviteter (for eksempel skøjteløb og bowling, eller at gå i zoologisk have og på museum) der giver jer bedre lejlighed til at tale sammen.

For at få et indtryk af hvilke tanker den anden gør sig, kan man for eksempel spørge: ’Hvad laver du i fritiden?’ ’Hvis du havde penge nok, hvad kunne du så tænke dig at gøre?’ ’Hvilken gren af vores tjeneste for Gud kan du bedst lide? Hvorfor?’ Det er spørgsmål der ikke kan besvares med ja eller nej; de hjælper dig til at se hvad der er vigtigt for den anden.

 Efterhånden som jeres forhold bliver stærkere og I for alvor tænker på at gifte jer, er det nødvendigt at I grundigt drøfter vigtige spørgsmål såsom værdinormer, hvor og hvordan I vil bo, økonomi, om I begge skal være udearbejdende, børn, prævention, hvilken rolle I hver for sig skal spille i ægteskabet, samt hvilke mål I har på kort og langt sigt og hvordan I har tænkt jer at nå dem. Mange unge Jehovas vidner bliver heltidsforkyndere når de har fuldført deres skoleuddannelse, og vil gerne fortsætte når de er blevet gift. Nu er tiden inde til at I forvisser jer om at I har samme åndelige mål. Tiden er også inde til at fortælle om der er noget fra jeres fortid der kan få indflydelse på ægteskabet, deriblandt lån og forpligtelser. Helbredsspørgsmål såsom alvorlig sygdom bør også drøftes åbent.

Under den slags samtaler er det godt at gøre som Elihu, der sagde: „Jeg taler lige fra hjertet og . . . oprigtigt.“ (Job 33:3, The Holy Bible in the Language of Today ved William Beck) Esther fortæller hvordan hun i forlovelsestiden lagde grunden til et lykkeligt ægteskab: „Jeg prøvede aldrig at ’spille komedie’ eller at lade som om jeg var enig med Jaye hvis jeg mente noget andet. Og det gør jeg stadig ikke. Jeg prøver altid at være ærlig.“

Forsøg aldrig at undgå ømtålelige spørgsmål, eller at pakke dem ind, af frygt for at gøre den anden forlegen. Den fejltagelse begik Beth mens hun kom sammen med John. Hun fortalte ham at hun syntes man burde spare op til fremtiden og ikke klatte pengene væk. Det sagde John at han også syntes. Nu troede Beth at de var helt enige, så hun spurgte ikke yderligere. Det viste sig imidlertid at Johns spareideer gik ud på at bruge pengene til en ny sportsvogn! Deres forskellige syn på penge har givet dem store kvaler efter at de er blevet gift.

Den slags misforståelser kan undgås. Louise (tidligere nævnt) ser tilbage på sin forlovelsestid og indrømmer: „Jeg skulle have stillet mange flere spørgsmål, for eksempel:  ’Hvad ville du gøre hvis jeg blev gravid og du ikke ønskede barnet?’ Eller: ’Hvis vi skyldte penge væk og jeg gerne ville blive hjemme for at passe vores barn, hvad ville du så gøre?’ Så ville jeg have lagt nøje mærke til hans reaktion.“ Den slags samtaler vil kunne vise hvad der bor i hjertet og afsløre ting man helst skal vide før man gifter sig.

I dagligdags situationer

„En person kan være meget flink når man er sammen med ham på tomandshånd,“ forklarer Esther. „Men når man er sammen med andre kan der opstå en uventet situation. En af jeres venner siger måske noget til din ven eller veninde som han eller hun ikke bryder sig om. Så får du lejlighed til at se hvordan vedkommende reagerer under pres. Vil han svare igen, eller være sarkastisk?“ Esther slutter: „Det var en stor hjælp at være sammen med hinandens venner og familie i forlovelsestiden.“

Ud over fælles adspredelser, brug da også tid på at arbejde sammen. Vær sammen i den kristne tjeneste, både i forkyndelsen og i studiet af Guds ord. Prøv også sammen at udføre nogle af de pligter som vil høre til jeres hverdag efter brylluppet — indkøb, madlavning, opvask og rengøring. Når I er sammen i sådanne dagligdags situationer får du et kig om bag en eventuel facade og ser hvordan din kommende ægtefælle er — også når han eller hun måske viser sig fra sin værste side.

 Den unge hyrde i Højsangen oplevede hvordan hans veninde opførte sig når hun blev skuffet eller når hun arbejdede under den brændende sol — svedig og træt. (Højsangen 1:5, 6; 2:15) Han så også hvordan hun loyalt modstod den rige kong Salomons tilnærmelser, og kunne derefter sige: „Alt ved dig er smukt, min veninde, og der er ingen fejl ved dig.“ (Højsangen 4:7) Han mente selvfølgelig ikke at hun var fuldkommen, men at der ikke var nogen alvorlig moralsk fejl ved hende. Hendes fysiske skønhed blev forstærket af hendes moralske styrke, som opvejede enhver svaghed hun måtte have. — Se også Job 31:7.

Det kræver tid hvis du skal bedømme en anden lige så grundigt. Giv dig god tid til at lære den anden at kende. (Ordsprogene 21:5) En mand og en kvinde vil som regel gøre alt for at vinde den udkårnes kærlighed. Men tiden vil sædvanligvis bringe dårlige vaner og tendenser for dagen. De der ikke alene tager sig god tid men også udnytter tiden godt inden brylluppet, vil finde det lettere at tilpasse sig hinanden når de er blevet gift. De går ind i ægteskabet med åbne øjne, i tillid til at de vil kunne løse de problemer der opstår. De har haft udbytte af forlovelsestiden — og vil derfor få et rigt og lykkeligt udbytte af ægteskabet.

[Fodnoter]

Oplæg til samtale

□ Hvad er et af de vigtigste formål med forlovelsestiden, og hvor stor betydning har den for at ægteskabet kan blive lykkeligt?

□ Hvordan kan man lære en andens sande jeg at kende?

□ Hvilken form for samtaler vil gøre forlovelsestiden udbytterig?

□ Hvorfor er det en god idé at være sammen i mange forskellige situationer?

□ Hvilke ting kunne tyde på at et forhold ikke vil lykkes?

□ Hvornår bør man afbryde en forbindelse?

[Tekstcitat på side 255]

„Det ser ud til at der er større sandsynlighed for at et ægteskab overlever og trives hvis parterne forinden har fået et ret dækkende kendskab til hinandens inderste.“ — Journal of Marriage and the Family

 [Ramme/illustration på side 256, 257]

Skal vi holde op med at komme sammen?

Når et bekendtskab nærmer sig afgørelsens time, er det ikke usædvanligt at der opstår tvivl. Hvad skal du gøre hvis du kommer i tvivl på grund af alvorlige fejl ved den anden eller ved selve jeres forhold?

Det er naturligvis rigtigt at selv mennesker der holder af hinanden, kan være uenige. (Se for eksempel Første Mosebog 30:2; Apostelgerninger 15:39.) Men hvis I er uenige om næsten alt, hvis enhver samtale bliver til et skænderi, eller hvis forholdet er en uendelig række af brud og forsoninger, så pas på! I et rundspørge blandt 400 læger var der enighed om at vedvarende skænderier viser at man „ikke er følelsesmæssigt moden til ægteskabet“; det kan endda være tegn på „en uforsonlig konflikt parret imellem“.

En anden grund til betænkelighed kunne være at man opdagede nogle foruroligende karakterfejl hos den anden. Er han eller hun hidsig? Viser der sig tegn på selviskhed, umodenhed, stædighed eller hyppige humørsvingninger? Det kan meget vel få dig til at overveje om du kan leve med det resten af dine dage. Og dog er der mange der lukker øjnene for sådanne fejl eller prøver at forsvare dem, fast besluttede på at forholdet for enhver pris skal fortsætte. Hvorfor gør de det?

Måske fordi en forlovelse — med rette — tages alvorligt blandt sande kristne. Dette gør at nogle føler sig presset til at gifte sig med en de er begyndt at komme sammen med. De er måske også bange for at den anden vil blive ked af det hvis de slår op. Nogle er simpelt hen bange for at de ikke kan finde en anden. Men ingen af disse grunde er gode nok til at fortsætte et problemfyldt bekendtskab.

Formålet med at komme sammen med nogen er at undersøge om det er den rette ægtefælle. Og når en kristen indleder et bekendtskab i god tro, har han eller hun ikke pligt til at fortsætte det hvis det viser sig at gå dårligt. Vil det i øvrigt ikke være forkert og egoistisk at holde fast ved et forhold der ikke fungerer, blot fordi man  måske ’ikke kan finde en anden’? (Se Filipperbrevet 2:4.) Det er vigtigt at I ser jeres indbyrdes problemer i øjnene, ikke kryber uden om dem. Begynd med at prøve at betragte din ven eller veninde helt nøgternt.

Er der for eksempel vidnesbyrd om at dette er en kvinde der vil blive en beskeden og dygtig hustru? (Ordsprogene 31:10-31) Er der noget der tyder på at dette er en mand som vil vise selvopofrende kærlighed og vil kunne sørge for sin familie? (Efeserne 5:28, 29; 1 Timoteus 5:8) Vedkommende hævder måske at være en nidkær tjener for Gud. Men viser hans gerninger at det er sandt? — Jakob 2:17, 18.

Hvis man har investeret megen tid og mange følelser i et forhold, skal man selvfølgelig ikke være hurtig til at slå op bare fordi man har opdaget at den anden ikke er fuldkommen. (Jakob 3:2) Måske finder du at hans eller hendes ufuldkommenheder er til at leve med.

Men hvad nu hvis de ikke er? Så tal ud om det. Er der fundamentale forskelle i jeres målsætninger og synspunkter? Eller er det bare misforståelser? Er det måske blot et spørgsmål om at I begge lærer at ’styre jeres ånd’, altså beherske jer, og roligt afgøre sagerne? (Ordsprogene 25:28) Hvis det er irriterende særheder der bekymrer dig hos den anden, indrømmer han eller hun da ydmygt ufuldkommenhederne og viser villighed til at forbedre sig? Ligger problemet i at du selv er for nærtagende og sart? (Prædikeren 7:9) Selve livsnerven i et godt ægteskab er at man kan ’affinde sig med hinanden i kærlighed’. — Efeserne 4:2.

Tal det igennem. Det er slet ikke sikkert at det ødelægger jeres forhold — måske vil det snarere afsløre muligheder for at forholdet kan styrkes! Men hvis det kun ender med at I endnu en gang er uenige, så ignorer ikke disse klare tegn på at forbindelsen kan være på vej mod en katastrofe. (Ordsprogene 22:3) Der er ingen grund til at tro at det bliver bedre af at I gifter jer. Det kan være det bedste for begge parter at I holder op med at komme sammen.

[Illustration på side 253]

Når man iagttager hinanden i en gruppe har man lejlighed til at lære hinanden at kende uden at blive for stærkt følelsesmæssigt engageret

[Illustration på side 254]

Følg det der lokalt betragtes som gode manerer; det danner et mønster for gensidig respekt som kan fortsætte i ægteskabet

[Illustration på side 259]

Når det står klart at et bekendtskab ikke vil kunne føre til et godt ægteskab, vil det være kærligt at sige det personligt og forklare hvorfor forbindelsen må ophøre