Kapitel 14

Hvordan undgår jeg at føle mig ensom?

Det er lørdag aften. Drengen sidder alene på sit værelse.

„Jeg hader weekenden!“ råber han. Men ingen hører ham, for der er ingen andre på værelset. Han tager et blad, og ser et billede af en gruppe unge på strandtur. Han kyler bladet ind i væggen, og bider sig i underlæben mens tårerne begynder at pible frem. Uden at kunne holde gråden tilbage længere smider han sig på sengen og hulker: „Hvorfor bliver jeg altid holdt udenfor!“

HAR du det nogen sinde sådan at du føler dig ensom, uduelig og fortabt? Selv om det er tilfældet, behøver du ikke at fortvivle. Det er ganske vist ikke rart at føle sig ensom, men det er ikke noget man dør af. Ligesom sult er en påmindelse om at legemet har brug for føde, kan man sige at ensomhed er en påmindelse om at man har brug for samvær, nærhed og fortrolighed. Vi behøver mad for at kunne fungere. Og vi behøver andres selskab for at føle os godt tilpas.

Har du nogen sinde betragtet en bunke glødende kul? Hvis man fjerner et stykke kul fra bunken, vil stykket hurtigt holde op med at gløde. Men lægger man det tilbage i kulbunken begynder det at gløde igen! På samme måde kan  vi mennesker ikke „gløde“ eller fungere ordentligt hvis vi bliver overladt til os selv. Vi er skabt med behov for andres selskab.

Alene men ikke ensom

Forfatteren Henry David Thoreau skrev: „Jeg har aldrig fundet en kammerat der var så let at omgås som ensomheden.“ Ser du sådan på det? Det gør Bill, der er 20 år. „Jeg er naturelsker, og en gang imellem sejler jeg ud på en sø i min lille båd. Jeg kan sidde der i flere timer helt for mig selv. Det giver mig tid til at gennemtænke hvordan jeg bruger mit liv. Det er pragtfuldt.“ Steven på 21 år har samme mening: „Jeg bor i et stort boligkompleks; nogle gange går jeg op på taget bare for at være for mig selv. Her kan jeg være alene med mine tanker og bede til Gud. Det virker helt fornyende på mig.“

Ja, hvis de stunder hvor man er alene bliver anvendt rigtigt, kan de virke meget berigende. Også Jesus nød den slags øjeblikke: „Tidligt om morgenen, mens det stadig var mørkt, stod han op og gik udenfor og gik bort til et øde sted, og dér begyndte han at bede.“ (Markus 1:35) Da Jehova sagde at det ikke var godt for mennesket at være alene, tænkte han ikke på dét at være for sig selv en gang imellem. Han mente at det ikke var godt for mennesket altid at være alene. (1 Mosebog 2:18-23) Det er de lange perioders isolation der fører til at man føler sig ensom. Bibelen advarer derfor: „Den der holder sig for sig selv, søger kun det han selv længes efter; han farer frem mod al praktisk visdom.“ — Ordsprogene 18:1.

Forbigående ensomhedsfølelse

Men nogle gange bliver man overladt til ensomhed uden selv at have valgt det — som for eksempel når man flytter  til et nyt sted, bort fra nære venner. Steven fortæller: „Derhjemme var James og jeg venner; vi var knyttet nærmere til hinanden end brødre. Da jeg flyttede vidste jeg godt at jeg ville savne ham.“ Steven bliver stille; det er som om han genoplever deres afsked. „Da jeg skulle gå om bord i flyet kunne jeg slet ikke sige noget. Vi omfavnede bare hinanden, og så gik jeg. Jeg følte at jeg havde mistet noget som ikke kunne erstattes.“

Hvordan klarede Steven sig det nye sted? „Det var hårdt,“ siger han. „Derhjemme var jeg vellidt, men her fik nogle af mine nye arbejdskammerater mig til at føle at jeg var totalt uduelig. Jeg husker at jeg plejede at kigge på klokken og tælle fire timer tilbage (så stor var tidsforskellen) og tænke på hvad James og jeg kunne have foretaget os lige nu. Jeg følte mig meget ensom.“

Når tingene ikke går så godt, er vi tilbøjelige til at tænke på nogle gode tider vi før har haft. Men Bibelen giver dette råd: „Sig ikke: ’Hvordan kan det være at de tidligere dage var bedre end disse?’“ (Prædikeren 7:10) Hvorfor siger Bibelen sådan?

Blandt andet fordi omstændighederne kan ændre sig til det bedre. Det er derfor forskere ofte taler om „forbigående ensomhedsfølelse“. Steven, for eksempel, overvandt sin følelse af ensomhed. Hvordan? „Det hjalp at tale med en der var interesseret i hvordan jeg havde det. Man kan ikke leve  i fortiden. Jeg tvang mig selv til at være sammen med andre og interessere mig for dem. Det hjalp; jeg fik nye venner.“ Og hvad med hans venskab med James? ’Jeg tog fejl — vores venskab gik ikke i stykker fordi jeg flyttede. For nylig ringede jeg til ham. Vi snakkede og snakkede — i fem kvarter.’

Kronisk ensomhedsfølelse

Men der er tilfælde hvor ensomheden er en stadig pine som ikke går over af sig selv, og hvor man ikke kan se nogen udvej. Ronny, der går i gymnasiet, fortæller: „Jeg har gået i skole her i kvarteret i otte år, men i al den tid har jeg ikke fået en eneste ven! . . . Ingen aner hvordan jeg har det, og de er sikkert også ligeglade. Somme tider føler jeg simpelt hen ikke at jeg kan holde det ud mere!“

En hel del teenagere lider, ligesom Ronny, af det der kaldes for kronisk ensomhedsfølelse, en tilstand der er værre end forbigående ensomhed. Nogle forskere udtrykker det sådan at de to følelser er „lige så forskellige som en almindelig forkølelse og en lungebetændelse“. Men lungebetændelse kan trods alt helbredes, og det samme kan den kroniske følelse af ensomhed. Det første man må gøre er at finde frem til årsagen. (Ordsprogene 1:5) Og Rhonda på 16 år sætter fingeren på den almindeligste årsag: „Jeg tror jeg føler mig så ensom fordi — ja, man kan jo ikke have venner hvis man har det dårligt med sig selv. Og jeg tror ikke at jeg bryder mig særlig meget om mig selv.“ — Lonely in America.

 Rhondas ensomhedsfølelse kommer altså indefra. Hendes mindreværdskompleks hindrer hende i at åbne sig for andre og skaffe sig venner. En forsker siger: „Mange kronisk ensomme mennesker tænker om sig selv: ’Jeg er ikke særlig pæn,’ ’Jeg er kedelig,’ eller: ’Jeg duer ikke til noget.’“ Nøglen til at overvinde sin ensomhed ligger altså i at styrke sin selvrespekt. (Se kapitel 12.) Efterhånden som du tillægger dig det som Bibelen kalder „den nye personlighed“, der kendetegnes af venlighed, ydmyghed og mildhed, vil du givetvis få større selvrespekt! — Kolossenserne 3:9-12.

Når du først lærer at kunne lide dig selv, vil andre også føle sig tiltrukket af dine tiltalende egenskaber. Men ligesom man først kan se alle farverne på en blomst når den er sprunget helt ud, sådan kan andre også først fuldt ud værdsætte dine egenskaber når du åbner dig helt for dem.

Bryd isen

’Det bedste råd man kan give et ensomt menneske er at engagere sig i andre mennesker,’ hedder det i en publikation der for nylig er blevet udgivet af USA’s Nationale Institut for Mentalhygiejne. Dette råd harmonerer med Bibelens tilskyndelse til at ’udvide sit hjerte’ og ’vise medfølelse’. (2 Korinther 6:11-13; 1 Peter 3:8) Det virker. Det at bekymre sig om andre bortleder opmærksomheden fra ens egen ensomhedsfølelse og tilskynder samtidig andre til at vise én selv interesse.

Natalie, der er 19 år, besluttede at hun ikke ville nøjes med at sidde og vente på at folk skulle komme og hilse på hende. ’Man må jo også selv være imødekommende,’ siger  hun, ’ellers vil folk bare tro at man er storsnudet.’ Begynd med et smil. Så vil andre måske også sende dig et smil.

Prøv derefter at få en samtale i gang. Lillian på 15 år tilstår: „Første gang jeg skulle henvende mig til nogle helt fremmede var jeg rystende nervøs. Jeg var bange for at de bare ville afvise mig.“ Hvordan får Lillian da indledt en samtale? Hun siger: „Jeg stiller folk nogle ganske simple spørgsmål: ’Hvor kommer du fra?’ ’Kender du den og den?’ Måske har man fælles bekendte, og inden længe er man i gang med en samtale.“ Gavmildhed, venlighed og hjælpsomhed kan på samme måde hjælpe dig til at opbygge værdifulde venskaber. — Ordsprogene 11:25.

Du må heller ikke glemme at du kan få en ven som aldrig vil svigte dig. Jesus Kristus sagde til sine disciple: ’Jeg er ikke alene, for Faderen er hos mig.’ (Johannes 16:32) Jehova kan også blive din nærmeste ven. Lær hans personlighed at kende ved at læse i Bibelen og ved at betragte hans skaberværk. Styrk dit venskab med ham ved at bede til ham. Så vil du opdage at venskab med Jehova Gud er det bedste middel mod ensomhed.

Og hvis du alligevel føler dig alene fra tid til anden, skal du ikke blive urolig. Det sker for næsten alle. Men hvad så hvis dit problem er generthed — i den grad at du ikke kan være sammen med andre og ikke tør knytte dig til nogen?

Oplæg til samtale

□ Er dét at være alene nødvendigvis af det onde? Kan man have gavn af det?

□ Hvorfor er følelsen af ensomhed som regel kun forbigående? Har du selv erfaret det?

□ Hvad er kronisk ensomhedsfølelse, og hvordan kan man bekæmpe den?

□ Hvordan kan man ’bryde isen’ for at komme i kontakt med andre? Hvad plejer du selv at gøre?

[Tekstcitat på side 119]

’Det bedste råd man kan give et ensomt menneske er at engagere sig i andre mennesker,’ siger USA’s Nationale Institut for Mentalhygiejne

[Illustrationer på side 116, 117]

Man kan godt holde forbindelsen ved lige, selv om afstanden er stor

[Illustration på side 118]

Man kan have stor glæde af at være alene en gang imellem