Kapitel 3

Hvordan får jeg mine forældre til at give mig større frihed?

DU siger at du er gammel nok til at blive sent ude lørdag aften. De siger at du skal være tidligt hjemme. Du siger at du gerne vil se den nye film som alle taler om. De siger nej. Du siger at du har mødt nogle nye venner som du har lyst til at gå i byen med. De siger at de gerne vil træffe dem før du får lov.

Mens man er teenager kan det af og til føles som om man bliver holdt i et jerngreb af sine forældre. Man føler at de siger: „Nej, det må du ikke,“ hver eneste gang man nævner hvad man kunne tænke sig at gøre. Og intet i ens liv er skjult for deres undersøgende blikke. Debbie på 15 år siger: „Min far vil altid have at vide hvor jeg skal hen og hvornår jeg kommer hjem. Sådan er forældre næsten altid. Men behøver de absolut at vide alt? Jeg synes de burde give mig større frihed.“

Desuden mener nogle unge at deres forældre ikke viser dem tillid. Hvis noget går galt stoler forældrene ikke på dem, men dømmer dem skyldige uden først at have hørt på dem. I stedet for at give de unge handlefrihed, omgiver de dem med alle mulige regler.

„Med stor bekymring“

Bliver du somme tider behandlet som om du var et lille barn? Da husk at det faktisk ikke er ret længe siden du var et lille barn. Billedet af dig som en hjælpeløs baby står klart i dine forældres erindring, og det forsvinder ikke så  let. De kender de fejltagelser du begik som barn, og de vil stadig gerne beskytte dig — hvad enten du holder af beskyttelse eller ej.

Beskyttertrangen er stærk og ligger dybt i en far og en mor. Når dine forældre ikke er optaget af at sørge for at du har tag over hovedet, tøj på kroppen og mad at spise, bryder de deres hoved med hvordan de skal undervise, opdrage og, ja netop, beskytte dig. Det at opdrage dig er ikke noget de kan tage let på. De skal stå Gud til regnskab for det. (Efeserne 6:4) Og når noget ser ud til at være en trussel mod dit velfærd, bliver de bekymrede.

Tænk på Jesu Kristi forældre. Engang efter et besøg i Jerusalem begyndte de at rejse hjemad uden at bemærke at Jesus ikke var med. Da det gik op for dem at han ikke var der, indledte de en hektisk søgen efter ham! Og da de omsider fandt ham i templet, udbrød Jesu moder: „Barn, hvorfor har du behandlet os således? Se, din fader og jeg har med  stor bekymring ledt efter dig.“ (Lukas 2:41-48) Hvis Jesus, et fuldkomment barn, voldte sine forældre bekymring — så tænk på hvor ofte dine forældre må være bekymrede for dig!

Tag for eksempel den evindelige uenighed om hvad klokkeslæt du skal være hjemme. Du ser måske ingen grund til nogen begrænsning på dette punkt. Men har du prøvet at se sagen med dine forældres øjne? Nogle skoleelever har skrevet en bog, The Kids’ Book About Parents (Børnenes bog om forældre), hvori de har prøvet at gøre det. De har blandt andet opstillet en liste over hvad de kalder „forældres forestillinger om hvad der er sket med deres børn hvis de ikke kommer hjem til den aftalte tid“. Listen nævner ting som at børnene ’har taget narkotika, er kommet ud for en bilulykke, står og hænger på gaden, er blevet taget af politiet, ser pornofilm, sælger stoffer, er blevet overfaldet eller voldtaget, er kommet i fængsel, og har bragt familiens navn i vanry’.

Det er selvfølgelig ikke alle forældre der forestiller sig at noget så drastisk er sket. Men er det ikke sandt at den slags sker for mange unge? Hvorfor da blive vred når dine forældre mener at både dårligt selskab og det at være sent ude kunne blive til skade for dig? Selv Jesu forældre ønskede at vide hvor Jesus opholdt sig!

Hvorfor de ’overbeskytter’ dig

Nogle unge synes at deres forældres frygt for at der skal ske dem noget, grænser til vanvid. Men husk hvor megen tid og energi og hvor mange følelser de har ofret på dig. Måske er de urolige ved tanken om at du er ved at blive voksen og på et tidspunkt rejser hjemmefra. „Mit eneste barn, en søn, er nu nitten år gammel, og jeg kan næsten ikke bære tanken om at han skal flytte hjemmefra,“ skriver en mor.

Nogle forældre er således tilbøjelige til at bremse børnene i deres udfoldelser eller at overbeskytte dem. Men  det ville være en alvorlig fejltagelse hvis du overreagerede i denne situation. En ung pige husker: „Indtil jeg var omkring 18 år, havde min mor og jeg et meget nært forhold til hinanden . . . [Men] efterhånden som jeg blev ældre, begyndte vi at få problemer indbyrdes. Jeg ville gerne have lidt mere handlefrihed, hvilket hun må have opfattet som en trussel mod vores forhold. Det betød at hun prøvede at knytte mig endnu tættere til sig, og jeg reagerede ved at trække mig længere væk.“

Det er godt hvis du får en vis frihed — men ikke hvis familiebåndene lider overlast ved det. Hvordan kan du da få dine forældre til at betragte dig lidt mere som en voksen og opnå et forhold der er baseret på gensidig forståelse, tolerance og respekt? Begynd selv at vise respekt. Apostelen Paulus sagde engang: „Vi [har] haft fædre som var af vort kød og som optugtede os, og vi plejede at vise dem respekt.“ (Hebræerne 12:9) De forældre som Paulus her omtalte, var ikke fuldkomne. Han sagde videre (i vers 10): „Vore jordiske fædre . . . kunne kun gøre det de syntes var bedst.“ — Jerusalem-Bibelen.

Disse fædre har undertiden bedømt en situation forkert, men alligevel fortjente de deres børns respekt. Det gør dine forældre også. Selv om de skulle høre til den særlig omsorgsfulde type, har du ikke lov at gøre oprør mod dem. Vis dem den samme respekt som du gerne vil have at de viser dig.

Misforståelser

Er du nogen sinde kommet for sent hjem uden selv at være skyld i det? Blev dine forældre ophidsede? Misforståelser  giver dig endnu en lejlighed til at vinde andres respekt. Tænk på hvordan Jesus som barn opførte sig da hans oprevne forældre langt om længe fandt ham i templet, hvor han i al uskyldighed drøftede Guds ord med nogle lærere. Brød Jesus ud i en følelsesladet ordstrøm, eller græd og klagede han over hvor uretfærdigt det var af dem at tvivle på hans motiver? Nej, han svarede ganske roligt: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke at jeg måtte være i min Faders hus?“ (Lukas 2:49) Den modenhed han her viste gjorde uden tvivl indtryk på hans forældre. ’Et mildt svar kan afvende forbitrelse’ — og det kan også hjælpe dig til at vinde dine forældres respekt. — Ordsprogene 15:1.

Regler og restriktioner

Den måde du reagerer på over for de krav dine forældre stiller, har også stor indflydelse på hvordan de vil behandle dig. Nogle unge klynker, klager, lyver eller handler i åbenlys trods. Forsøg med en mere voksen fremgangsmåde. Hvis du gerne vil have lov til at blive ude sent,  så lad være med at plage som et barn, og begynd ikke at jamre og sige at „det må alle de andre unge“. Forfatteren Andrea Eagan giver dette råd: „[Fortæl] dem så meget du kan om hvad det er din hensigt at lave, så de virkelig forstår situationen. . . . Hvis du fortæller dem alt om hvor du skal hen og med hvem, og hvorfor det er vigtigt for dig at blive ude sent . . ., kan det godt være at de siger ja.“

Eller hvis dine forældre gerne vil vide hvem du omgås — sådan som det er deres pligt — så klynk ikke som et spædbarn. Bladet Seventeen foreslår: „Tag en gang imellem dine venner med hjem, så din far, når du siger at du skal i biografen med Bill, ikke behøver at råbe inde fra stuen: ’Bill? Hvad for en Bill?’“

’Ham skal der gives mere’

Jim smiler mens han fortæller om sin lillebror Ron. „Der er kun 11 måneders forskel mellem os,“ siger han, „men vores forældre behandlede os meget forskelligt. Mig gav de stor frihed. Jeg fik lov til at låne familiens bil. Et år gav de mig endda lov til at tage en af mine yngre brødre med på en tur til New York.“

Jim fortsætter: „Men det var helt anderledes med Ron. Han blev holdt i meget kort snor. Far overvejede ikke engang at lade ham lære at køre bil, da han kom i den alder. Og da Ron selv følte at han var gammel nok til at gå ud med piger, måtte han ikke for mine forældre.“

Forskelsbehandling? Nej. Jim siger: „Ron var ikke særlig ansvarsbevidst. Han manglede initiativ, og ofte gjorde han ikke hvad han blev sat til. Jeg kunne aldrig få mig selv til at svare igen, men Ron lod ikke vores forældre være i tvivl når han var uenig med dem. Det faldt alt sammen tilbage på ham selv.“ I Mattæus 25:29 sagde Jesus: „Enhver der har, skal der nemlig gives mere, og han vil få overflod; men den der ikke har, fra ham skal endog det tages han har.“

 Vil du gerne have større frihed og ansvar? Så vis dig ansvarsbevidst. Uanset hvilken opgave dine forældre giver dig, så tag den alvorligt. Vær ikke som den unge mand i en af Jesu billedtaler der af sin far fik denne besked: „Min søn, gå hen og arbejd i vingården i dag,“ og som svarede: „Jeg går, herre,“ men ikke tog derhen. (Mattæus 21:28, 29). Overbevis dine forældre om at hvis de beder dig gøre et eller andet, uanset hvor lille en ting det er, så er det så godt som gjort.

„Jeg viste mine forældre at jeg kunne skuldre et ansvar,“ siger Jim. „De sendte mig af og til i banken for at betale de faste udgifter og i supermarkedet for at købe ind. Da det blev nødvendigt for mor at tage udearbejde, lavede jeg også mad til hele familien.“

Tag selv initiativet

Hvad så hvis dine forældre overhovedet ikke har betroet dig nogen opgaver? Så tag selv initiativet. Bladet Seventeen foreslår: „Tilbyd at lave et måltid mad til familien, og sig til dine forældre at du gerne vil gøre det hele selv: Planlæg måltidet, lav en indkøbsliste, lav et prisoverslag, gå på indkøb, tilbered maden og ryd op efter dig.“ Hvis madlavning ikke er din stærke side, så se dig omkring og find ud af hvad der ellers trænger til at blive gjort. Du behøver ikke at vente på en ordre fra dine forældre for at kunne gå i gang med at vaske op, vaske gulv eller rydde op.

Mange unge har et deltidsjob i deres ferie eller uden for skoletiden. Hvis du også har det, har du så vist at du er i stand til at spare og holde styr på dine penge? Har du tilbudt at betale lidt derhjemme for kost og logi? (Du vil sikkert finde det tankevækkende at undersøge hvad det koster at leje et værelse ude i byen.) Så vil du ganske vist have færre lommepenge til rådighed, men når dine forældre ser hvor ansvarsbevidst du er med dine penge, vil de uden tvivl være tilbøjelige til at give dig større frihed.

 Lær at stå på egne ben

Forældrene skal være vore fortrolige venner, nogle vi altid kan hente råd og vejledning hos. (Se Jeremias 3:4.) Men det betyder ikke at man skal lade dem træffe selv den mindste afgørelse for én. Kun ved at du selv bruger det Bibelen kalder ’opfattelsesevnen’ kan du opbygge din tillid til at du selv kan træffe afgørelser. — Hebræerne 5:14.

I stedet for at løbe til dine forældre så snart et mindre problem viser sig, prøv da først selv at tænke det igennem. Frem for at være ’ubesindig’ eller impulsiv når et spørgsmål opstår, så følg Bibelens vejledning om først at „give agt på kundskab“. (Esajas 32:4) Undersøg spørgsmålet, især hvis det har med bibelske principper at gøre. Når du roligt har overvejet sagen, da kan du gå til dine forældre. I stedet for at sige: ’Far, hvad skal jeg nu gøre?’ eller: ’Mor, hvad ville du gøre?’ så forklar situationen og lad dem høre hvilke tanker du selv har gjort dig. Så kan du bagefter spørge dem hvad de mener.

Gør du det, vil dine forældre høre dig tale som en voksen, ikke som et barn. Du vil have taget et stort skridt i retning af at vise at du er ved at blive voksen og kan administrere en vis frihed. Og dine forældre vil uden tvivl begynde at behandle dig som en voksen.

Oplæg til samtale

□ Hvorfor er forældre ofte så opsatte på at beskytte deres børn og vide hvad de foretager sig?

□ Hvorfor er det vigtigt at du behandler dine forældre respektfuldt?

□ Hvad er den bedste måde du kan reagere på hvis dine forældre misforstår dig?

□ Hvordan kan du opnå en vis frihed samtidig med at du viser dig villig til at følge dine forældres krav og regler?

□ Hvordan kan du vise dine forældre at du er ansvarsbevidst?

[Tekstcitat på side 29]

„Min far vil altid have at vide hvor jeg skal hen og hvornår jeg kommer hjem. . . . Men behøver de absolut

at vide alt?“

[Illustration på side 27]

Føler du at dine forældre holder dig i bur?

[Illustration på side 30]

Bevar fatningen selv om du bliver misforstået — det er med til at give andre respekt for dig