Kapitel 4

Hvorfor blev far og mor skilt?

„Jeg kan huske dengang far gik fra os. Vi havde ingen anelse om hvad der foregik. Mor var nødt til at gå på arbejde og lade os være alene hjemme. Somme tider sad vi bare og ventede ved vinduet. Vi var bange for at hun nu også var gået fra os . . .“ — En pige fra en skilsmissefamilie.

DET kan føles som om hele ens verden styrter i grus når ens forældre bliver skilt. Man har svært ved at forestille sig at man nogen sinde kommer over det. Mange overvældes af skam, skyldfølelse, nedtrykthed, angst, frygt for at være forladt, og et dybt savn — eller endda af vrede og hævntørst.

Hvis dine forældre for nylig er gået fra hinanden, har du måske selv erfaret noget lignende. Det var jo Skaberens mening at du skulle opdrages af både en far og en mor. (Efeserne 6:1-3) Nu må du undvære det daglige samvær med din far eller mor, og du savner uden tvivl ham eller hende. „Jeg så op til min far og jeg ville gerne være hos ham,“ siger Paul, hvis forældre blev skilt da han var syv. „Men det var mor der fik forældremyndigheden over os.“

Hvorfor nogle går fra hinanden

Nogle forældre dækker over at de har problemer. „Jeg kan ikke huske at mine forældre har skændtes,“ fortæller Lynn, hvis forældre blev skilt da hun var barn. „Jeg troede at de havde det godt sammen.“ Men selv hvis man har hørt sine forældre skændes kan det komme som et chok at de går fra hinanden.

 I mange tilfælde skyldes bruddet at en af dem har gjort sig skyldig i kønslig umoralitet. I den situation har den uskyldige ægtefælle ifølge Guds lov ret til at lade sig skille. (Mattæus 19:9) I andre tilfælde har „vrede og skrigen og spot“ udviklet sig til voldshandlinger som får den ene af ægtefællerne til at frygte for sin egen og børnenes sikkerhed. — Efeserne 4:31.

Nogle bliver ganske vist skilt på et meget spinkelt grundlag. I stedet for at løse deres problemer vælger de i selviskhed at lade sig skille fordi de er ’ulykkelige’ eller ’ikke længere elsker hinanden’. Det er Gud naturligvis imod, for han „hader skilsmisse“. (Malakias 2:16) Jesus antydede desuden at nogle måske ville opløse deres ægteskab fordi deres ægtefælle var blevet kristen. — Mattæus 10:34-36.

Men hvad årsagen til dine forældres skilsmisse end er, så betyder dét at dine forældre vælger at tie eller at give dig undvigende svar når du spørger dem ud om skilsmissen, ikke at de ikke elsker dig. * De har måske bare svært ved at tale om skilsmissen fordi deres følelser er sårede.  (Ordsprogene 24:10) De finder det måske ubehageligt og pinligt at indrømme deres fejl.

Hvad du kan gøre

Prøv at finde det rigtige tidspunkt til at tale roligt med dine forældre om det der bekymrer dig. (Ordsprogene 25:11) Fortæl dem hvor bedrøvet og usikker du er fordi de skal skilles. Måske vil de give dig en forklaring. Men fortvivl ikke hvis de tier om årsagen. Var der ikke visse ting Jesus lod være med at fortælle sine disciple fordi han følte at de endnu ikke kunne bære det? (Johannes 16:12) Og har dine forældre ikke ret til et privatliv?

Prøv også at forstå at skilsmissen, uanset årsagen, er en sag mellem dine forældre indbyrdes — ikke mellem dem og dig! Af en undersøgelse som Wallerstein og Kelly har foretaget blandt 60 skilsmissefamilier, fremgår det at ægtefællerne gav hinanden, deres arbejdsgivere, slægtninge og venner skylden for skilsmissen. „Men,“ siger disse forskere, „interessant nok var der ikke et eneste par der gav børnene skylden.“ Nej, dine forældres følelser for dig er stadig de samme.

 Tidens lægende virkning

Der er „en tid til at helbrede“. (Prædikeren 3:3) Og ligesom for eksempel et brækket ben kan være uger eller endda måneder om at vokse helt sammen igen, tager det sin tid før et følelsesmæssigt sår er helet.

Skilsmisseforskerne Wallerstein og Kelly har konstateret at blot et par år efter en skilsmisse „er den dybe frygt, sorgen og den lammende vantro . . . væsentligt mindsket eller helt forsvundet“. Nogle eksperter mener at man kommer over de værste følger af en skilsmisse inden for tre år. Det lyder måske som lang tid, men der er meget der må falde på plads før din tilværelse igen kommer i balance.

Den hverdag som skilsmissen greb ind i, må genopbygges. Der vil også gå nogen tid før dine forældre er følelsesmæssigt på fode igen. Først da vil de være i stand til at vise dig den omsorg du har brug for. Og efterhånden som jeres liv igen kommer i faste rammer, vil du begynde at få det bedre.

Salomon gav denne advarsel: „Sig ikke: ’Hvordan kan det være at de tidligere dage var bedre end disse?’ for det er ikke med visdom du spørger om dette.“ (Prædikeren 7:10) Hvis du dvæler for meget ved fortiden kan du blive blind for hvordan din situation er nu. Hvordan havde I det for eksempel i jeres familie inden skilsmissen? „Der var altid en masse skænderier — råben og skrigen,“ indrømmer Annette. Måske kan du nu glæde dig over fred og ro derhjemme?

’Jeg kan føre dem sammen igen’

Nogle unge går og håber på at de kan føre deres forældre sammen igen, og de klamrer sig måske til denne drøm selv efter at deres forældre hver for sig er blevet gift igen!

Men du opnår ikke noget ved at lukke øjnene for skilsmissen. Selv alverdens tårer, bønner og planer kan  sandsynligvis ikke forene familien igen. Hvorfor så gå og pine dig selv ved at håbe på det umulige? (Ordsprogene 13:12) Salomon sagde at der er „en tid til at lade gå tabt“. (Prædikeren 3:6) Hvis du erkender at skilsmissen er en uforanderlig realitet, har du taget et stort skridt på vejen til at komme over den.

Bliv ikke bitter

Du føler måske at du har god grund til at være vred på dine forældre fordi de har vendt op og ned på dit liv. Som en ung mand bittert siger: „Mine forældre var selviske. De tænkte ikke på os og på hvordan deres handlinger berørte os. De gjorde bare hvad de selv ville.“ Måske mener du at det samme gælder dine forældre. Men vil det ikke være til skade for dig selv at gå rundt og være vred og bitter hele livet igennem?

Bibelen giver denne vejledning: „Lad al bitterhed og harme og vrede . . . være fjernet fra jer . . . Men vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden.“ (Efeserne 4:31, 32) Hvordan kan man tilgive nogen der har såret én så dybt? Prøv at betragte dine forældre objektivt — som ufuldkomne mennesker der begår fejl. Også forældre „har syndet og mangler Guds herlighed“! (Romerne 3:23) Hvis du husker dét, vil du have lettere ved at komme ud af det med dine forældre.

Få talt ud med nogen

„Jeg har aldrig rigtig snakket med nogen om hvordan jeg havde det efter at mine forældre var blevet skilt,“ fortalte en ung mand under et interview med os. I begyndelsen var han tilsyneladende uanfægtet, men efterhånden som han fik fortalt om sine forældres skilsmisse blev han mere og mere bevæget — og begyndte endda at græde. Følelser som længe havde været undertrykt, kom nu op til overfladen. Han var selv forbavset over det, men indrømmede: „Det var dejligt at få talt ud med nogen.“

Du vil sikkert også opdage at det er en hjælp at tale med nogen, i stedet for at lukke dig inde i en skal. Fortæl  dine forældre nøjagtig hvordan du har det, hvad du er bange for og hvad der bekymrer dig. (Se Ordsprogene 23:26.) Modne kristne kan også hjælpe dig. Keith fik for eksempel så godt som ingen støtte fra sin familie, som var blevet splittet på grund af skilsmisse. Men han fortæller: „Den kristne menighed blev min familie.“

Betro dig frem for alt til din himmelske Fader, han „som hører bøn“. (Salme 65:2) En ung mand ved navn Paul fortæller hvad der hjalp ham over sine forældres skilsmisse: „Jeg bad hele tiden, og Jehova var meget virkelig for mig.“

Kom i gang igen!

Forholdene vil måske aldrig blive som de var før skilsmissen. Men det betyder ikke at du aldrig kan få en glad og meningsfyldt tilværelse. Bibelen giver dette råd: „I skal . . . være arbejdsivrige og ikke sløve.“ (Romerne 12:10, 11, Seidelin) Ja, i stedet for at blive helt slået ud af sorg og vrede, så kom i gang igen! Gå op i dit skolearbejde. Få dig en hobby. Hav „rigeligt at gøre i Herrens gerning“. — 1 Korinther 15:58.

Det kræver en beslutsom indsats at komme over en skilsmisse, og det tager tid. Men til sidst vil dine forældres skilsmisse ikke længere være det altoverskyggende i dit liv.

[Fodnote]

Oplæg til samtale

□ Hvorfor vælger nogle forældre at gå fra hinanden?

□ Hvorfor kan det være svært for forældrene at tale om skilsmissen? Hvad kan man gøre hvis de viger uden om emnet?

□ Hvorfor nytter det ikke noget at dvæle ved fortiden eller fantasere om at føre sine forældre sammen igen?

□ Hvad kan man selv gøre for at komme over en skilsmisse?

□ Hvordan kan man bekæmpe den vrede man måske føler mod sine forældre?

 [Ramme på side 36, 37]

„Vil mine forældres skilsmisse ødelægge mit liv?“

Efter forældrenes skilsmisse er nogle unge nær ved at ødelægge deres eget liv. Nogle træffer impulsive beslutninger, som at gå ud af skolen. Andre giver luft for deres skuffelse og vrede ved at skeje ud — som for at straffe deres forældre fordi de har ladet sig skille. Denny fortæller: „Jeg var ulykkelig og nedtrykt efter mine forældres skilsmisse. Jeg begyndte at få problemer i skolen, og et år dumpede jeg. Efter det . . . blev jeg klassens klovn, og jeg gik aldrig af vejen for en slåskamp.“

Du vil sikkert få mere opmærksomhed fra dine forældre hvis du prøver at chokere dem gennem din opførsel. Men hvad opnår du andet end at gøre en vanskelig situation endnu vanskeligere? Den eneste du kan „straffe“ ved at skeje ud, er dig selv. (Galaterne 6:7) Prøv at forstå at dine forældre også har det skidt og at det ikke er af ond vilje de tilsyneladende forsømmer dig. Dennys mor indrømmer for eksempel: „Jeg ved godt at jeg forsømte mine børn. Efter skilsmissen var jeg sådan et vrag at jeg simpelt hen ikke kunne hjælpe dem.“

Bibelen giver dette gode råd i Hebræerbrevet 12:13: „Træd fortsat lige spor med jeres fødder, for at det der er halt ikke skal gå af led.“ Der er ingen undskyldning for at skeje ud, selv om dine forældre ikke tugter dig. (Jakob 4:17) Tag ansvaret for din egen opførsel og vis selvdisciplin. — 1 Korinther 9:27.

Træf ikke forhastede beslutninger, som for eksempel at flytte hjemmefra. „Den kloge overvejer sine skridt.“ (Ordsprogene 14:15) Hvis dine forældre har svært ved at koncentrere sig om dine problemer i øjeblikket, kan du tale med en ældre ven om hvad du skal gøre.

Måske er der meget i forbindelse med din fremtid der bekymrer dig. I betragtning af at dine forældres ægteskab har lidt skibbrud, er det ikke så mærkeligt hvis du er bekymret for dine egne udsigter til at opnå et lykkeligt ægteskab. Men heldigvis er et ulykkeligt  ægteskab ikke noget man arver fra sine forældre — sådan som for eksempel fregner. Du er en selvstændig person, og hvordan dit eventuelle fremtidige ægteskab vil blive afhænger ikke af om dine forældre er kommet til kort, men af i hvor høj grad du og din ægtefælle følger Guds ord.

Mad, tøj, husly, penge og andet du tidligere tog for givet, bekymrer dig måske nu. I regelen finder forældrene en udvej for at forsørge deres børn efter en skilsmisse, selv om det kan betyde at moderen må tage arbejde. Men læg mærke til denne realistiske advarsel i bogen Surviving the Breakup: „Den løn der engang forsørgede én familie skal nu række til to familier, og det betyder at alle familiens medlemmer må indstille sig på en lavere levestandard.“

Det kan derfor være at du må vænne dig til at klare dig uden de ting du plejede at bruge penge på — som for eksempel nyt tøj. Men Bibelen minder os om at vi ’ikke har bragt noget med ind i verden, og heller ikke kan bringe noget med ud. Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.’ (1 Timoteus 6:7, 8) Måske kan du endda hjælpe med at lægge et nyt budget for familien. Husk også at Jehova er „en fader for faderløse“. (Salme 68:5) Du kan være sikker på at han lægger mærke til hvilke behov du har.

Jeremias sagde: „Det er godt for en våbenfør mand at han bærer åg i sin ungdom.“ (Klagesangene 3:27) Det er ganske vist ikke „godt“ at se sine forældre blive skilt. Men selv denne negative erfaring kan bruges til noget positivt.

Forskeren Judith Wallerstein siger: „Det var slående og undertiden gribende at se hvilken følelsesmæssig og intellektuel vækst familiekrisen udløste [blandt skilsmissebørn]. Børnene . . . betragtede nøgternt deres forældres erfaringer og drog eftertænksomme slutninger angående deres egen fremtid. De var optaget af at finde en måde hvorpå de kunne undgå de fejltrin deres forældre havde begået.“

Dine forældres skilsmisse vil ganske sikkert sætte sit præg på dit liv. Men om det blot skal være en lille hudafskrabning eller et gabende sår er i høj grad op til dig selv.

[Illustration på side 35]

Noget af det sørgeligste man kan opleve er at ens forældre går fra hinanden

[Illustration på side 38]

Man bliver bare endnu mere ked af det hvis man dvæler ved minderne om hvordan det var før