Kapitel 2

Hvorfor forstår mine forældre mig ikke?

VI ØNSKER alle sammen at andre skal forstå os. Hvis dine forældre er kritiske — eller ligegyldige — over for noget som er vigtigt for dig, føler du måske at de ikke forstår dig. Det er en følelse der kan gøre én meget ked af det.

Robert på 16 år synes ikke at hans far forstår den musik han kan lide. „Han råber bare: ’Sluk for det spektakel!’“ fortæller Robert. „Så slukker jeg for musikken, og indvendig slukker jeg også for min far.“ Sådan gør mange unge. Når de føler at deres forældre ikke forstår dem, trækker de sig ind i deres egen lille verden. I en større undersøgelse som blev foretaget blandt unge, erklærede 26 procent af de adspurgte: „Jeg holder mig væk hjemmefra så meget som muligt.“

Ja, i mange hjem er der en kæmpemæssig kløft mellem forældre og børn. Hvordan går det til?

Unges „styrke“ og ældres „grå hår“

I Ordsprogene 20:29 står der: „Unge mænds [eller kvinders] hæder er deres styrke.“ Det er imidlertid en „styrke“ der kan give anledning til utallige konflikter mellem dine forældre og dig. Ordsproget siger videre: „Og gamle mænds prydelse er deres grå hår.“ Det er selvfølgelig ikke sikkert at dine forældre er gråhårede, men de er i hvert fald ældre end du er, og betragter måske tilværelsen anderledes. De ved at ikke alt hvad man giver sig af med, fører til noget godt. De har selv været unge og idealistiske, men bitter erfaring har måske lært dem ikke at være alt for blåøjede. Erfaringen giver visdom — som udtrykket „grå  hår“ skal antyde — og det er baggrunden for at de ikke altid deler din begejstring.

En ung mand ved navn Jim siger: „Mine forældre (der var børn under depressionen) mener at penge skal spares op, så man senere kan bruge dem til noget vigtigt. Men jeg lever jo også her og nu . . . og nu vil jeg altså gerne ud at rejse.“ Sådan blev forskellen mellem Jims „styrke“ og hans forældres „grå hår“ til en stor forståelseskløft. Mange familier har en sådan kløft på områder som påklædning og frisure, opførsel over for det modsatte køn, brug af narkotika og alkohol, valg af venner, pligter i hjemmet, og hvornår børnene skal være hjemme om aftenen. Der kan imidlertid bygges bro over kløften. Men før du kan regne med at dine forældre forstår dig, skal du prøve at forstå dem.

Forældre er også mennesker

„Da jeg var yngre syntes jeg at mor var fuldkommen, og mente ikke at hun havde nogen af de svagheder og følelser jeg havde,“ siger John. Siden blev hans forældre skilt, og moderen måtte på egen hånd tage sig af syv børn. Hans søster April beretter: „Engang så jeg hende græde fordi hun havde så svært ved at nå det hele. Da forstod jeg at vores syn på hende var forkert. Hun kunne ikke altid klare tingene på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Vi følte os nærmere knyttet til hende nu da vi så at hun havde følelser og også bare var et ganske almindeligt menneske.“

 Gør dig klart at dine forældre ikke er andet end mennesker, og at de har følelser ligesom du selv — så er du godt på vej til at forstå dem. De kan for eksempel være bange for at de ikke kan opdrage dig godt nok. Hvis de føler sig overvældede ved tanken om alle de farer og fristelser du står over for, er det ikke så mærkeligt om de til tider overreagerer! Det kan også være at de må kæmpe med fysiske, økonomiske eller følelsesmæssige problemer. Forestil dig for eksempel at en far trofast og uden at klage passer et arbejde han ikke bryder sig om. Hvis hans søn nu siger: „Jeg kan ikke holde ud at gå i skole!“ er det ikke underligt hvis faderen, i stedet for at vise medfølelse, vredt svarer: „Hvad bilder du dig ind? Du aner ikke hvor godt du har det!“

Vis personlig interesse

Hvordan kan du da sætte dig ind i hvad dine forældre føler? Ved at vise interesse for dem, og ikke blot for dig selv. (Filipperne 2:4) Prøv at spørge din mor hvordan hun var som ung pige. Hvad tænkte hun på? Hvilke mål havde hun? „Hvis hun kan mærke at du er interesseret i, og opmærksom på, grundene til nogle af hendes følelser, vil hun sikkert forsøge at være mere opmærksom på dine,“ siger bladet ’Teen. Det samme gælder naturligvis fædre.

Hvis der opstår en konflikt skal du ikke være alt for hurtig til at kalde dine forældre uforstående. Spørg dig selv: ’Har de det ikke så godt, eller er de måske bekymrede over noget? Er de sårede over noget jeg tankeløst har sagt eller gjort? Har de simpelt hen misforstået hvad jeg mener?’ (Ordsprogene 12:18) En sådan empati er en god  begyndelse til at bygge bro over generationskløften. Nu kan du sætte ind på at få dine forældre til at forstå dig! Nogle unge gør imidlertid dette meget svært fordi de fører . . .

Et dobbeltliv

Vickie på 17 år spillede to roller. Imod sine forældres ønske kom hun sammen med en ung mand, og hun holdt det skjult for dem. Hun var sikker på at hendes forældre slet ikke ville forstå hendes følelser, men kløften mellem dem og hende blev naturligvis større. „Vi gjorde livet surt for hinanden,“ fortæller hun. „Det var en plage for mig hver gang jeg skulle hjem.“ Hun ville gøre hvad som helst for at komme væk hjemmefra, og så besluttede hun at gifte sig.

Mange andre unge har ført et dobbeltliv. Uden at sige det har de foretaget sig ting som deres forældre ikke ville have — og samtidig har de erklæret: ’Mine forældre forstår mig ikke!’ Vickie fik heldigvis hjælp af en kristen kvinde der var ældre end hun selv; denne veninde sagde til Vickie: „Prøv engang at tænke på dine forældre. . . . De har opfostret dig. Hvis du ikke kan komme ud af det med dem, hvordan vil du så komme ud af det med en der ikke er ældre end du selv er og som ikke har givet dig 17 års kærlighed?“

Det fik Vickie til at betragte sig selv helt ærligt. Snart indså hun at hendes forældre havde ret og at hendes hjerte havde ført hende på vildspor. Hun slog op med den unge mand og begyndte at nedbryde den følelsesmæssige barriere der var mellem hende og hendes forældre. Hvis også du har holdt noget skjult for dine forældre, er tiden så ikke inde til at lægge kortene på bordet? — Se rammen med overskriften „Hvordan får jeg det sagt til mine forældre?“

Giv dig tid til at tale

’Det var den bedste tid jeg nogen sinde havde haft sammen med min far!’ siger John om en køretur han og  hans far foretog. „Jeg havde aldrig før været seks timer alene sammen med ham. Seks timer frem, seks timer tilbage. Ingen bilradio. Vi snakkede og snakkede, og det var som om vi først da lærte hinanden at kende. Han indeholder meget mere end jeg troede. Vi blev faktisk venner.“ Hvorfor ikke beslutte dig til at du jævnlig vil have en god snak med din far eller mor?

Det hjælper også at knytte venskab med andre voksne. Vickie beretter: „Voksne sagde mig overhovedet ikke noget. Men jeg begyndte at følges med mine forældre når de var inviteret ud. Efterhånden blev jeg venner med nogle i mine forældres omgangskreds, og det gav mig et større udsyn. Det blev lettere for mig at tale med mine forældre, og stemningen derhjemme blev langt bedre.“

Hvis du kommer sammen med nogle der igennem mange år har opnået visdom vil du ikke få et snævert, begrænset livssyn som der er fare for hvis du holder dig til dine jævnaldrende kammerater. — Ordsprogene 13:20.

Luk op

„Jeg taler lige fra hjertet og fremfører oprigtigt den kundskab der kommer fra mine læber.“ Sådan sagde en ung mand ved navn Elihu. (Job 33:3, The Holy Bible in the Language of Today ved William Beck) Er det sådan du taler til dine forældre når du synes de er urimelige i spørgsmål om påklædning, musik eller det tidspunkt hvor du skal være hjemme om aftenen?

Gregory følte at hans mor var fuldstændig urimelig. Og hans reaktion på det spændte forhold mellem dem var at holde sig væk hjemmefra så meget som muligt. Men til sidst tog han imod råd fra nogle kristne ældste. „Jeg begyndte at fortælle mor hvordan jeg følte. Jeg fortalte hende hvorfor jeg gerne ville gøre det og det, i stedet for at gå ud fra at hun vidste det. Jeg lukkede helt op for sluserne; jeg fortalte at jeg ikke prøvede på at gøre noget forkert, og forklarede hvor dårligt jeg havde det fordi hun  behandlede mig som et lille barn. Så begyndte hun at forstå mig, og lidt efter lidt blev det meget bedre.“

Også du vil måske kunne afklare mange misforståelser ved at ’tale lige fra hjertet’.

Hvis I stadig er uenige

Det betyder selvfølgelig ikke at dine forældre altid vil få samme syn på tingene som du har. Derfor må du lære at beherske dit temperament. „Tåben lader hele sin ånd [alle sine indskydelser] fare frem, men den vise holder den i ro til det sidste.“ (Ordsprogene 29:11) Begrund roligt dine synspunkter. Hold dig til emnet i stedet for bare at sige: „Alle andre mener det samme som jeg.“

Nogle gange vil dine forældre sige nej. Det betyder ikke at de ikke forstår dig. De vil måske bare beskytte dig imod at komme galt af sted. „Min mor er ret striks over for mig,“ indrømmer en 16-årig pige. „Det irriterer mig ganske vist når hun siger at der er noget jeg ikke må, eller at jeg skal være hjemme på et bestemt tidspunkt. Men inderst inde ved jeg at hun holder af mig . . . hun passer på mig.“

Den tryghed og varme som gensidig forståelse skaber i en familie kan ikke beskrives. Den gør hjemmet til en tilflugt i svære tider. Men alle parter må gøre en indsats.

Oplæg til samtale

□ Hvad er ofte grunden til konflikter mellem unge og deres forældre?

□ Hvordan kan det ændre dit syn på dine forældre at du begynder at forstå dem bedre?

□ Hvordan kan du komme til at forstå dem bedre?

□ Hvorfor bliver kløften mellem dine forældre og dig større hvis du fører et dobbeltliv?

□ Hvorfor er det bedst at du siger det til dine forældre hvis du er ude i alvorlige problemer? Hvordan får du det sagt til dem?

□ Hvordan kan du hjælpe dine forældre til at forstå dig bedre?

[Tekstcitat på side 22]

’Hvis din mor kan mærke at du er interesseret i, og opmærksom på, grundene til nogle af hendes følelser, vil hun sikkert forsøge at være mere opmærksom på dine.’ — Bladet ’Teen.

 [Ramme/illustration på side 20, 21]

Hvordan får jeg det sagt til mine forældre?

Nemt er det ikke at fortælle sine forældre at man har gjort noget forkert. „Jeg har altid følt at mine forældre har haft stor tillid til mig,“ siger en ung mand ved navn Vince, „og det har gjort det svært for mig at betro dem noget fordi jeg så nødigt vil såre dem.“

At skjule noget forkert man har gjort, vil ofte give svære samvittighedskvaler. (Romerne 2:15) For en ung mand eller kvinde kan byrden blive alt for tung at bære. (Salme 38:4) Man vil næsten altid komme til at lyve for sine forældre, hvilket kun gør det hele værre. Også forholdet til Gud vil derved lide skade.

Bibelen siger: „Den der dækker over sine overtrædelser får ikke held, men den der bekender dem og opgiver dem, vises der barmhjertighed.“ (Ordsprogene 28:13) Som 19-årige Betty siger: „Jehova ser jo alligevel det hele.“

Hvis det drejer sig om en alvorlig overtrædelse, så bekend det for Jehova i bøn og søg hans tilgivelse. (Salme 62:8) Sig det derefter til dine forældre. (Ordsprogene 4:1) De har livserfaring og kan ofte hjælpe dig så du kommer over dine fejltrin og undgår at gentage dem. „Det kan virkelig hjælpe én at tale ud om det,“ siger 18-årige Chris. „Det virker utrolig befriende når man endelig får det sagt.“ Men problemet er jo hvordan man får det sagt til sine forældre.

Bibelen taler om „et ord som er talt i rette tid“. (Ordsprogene 25:11; se også Prædikeren 3:1, 7.) Hvornår er „rette tid“? Chris fortsætter: „Jeg venter til efter aftensmaden og siger så til far at jeg gerne vil tale med ham.“ En ung mand der har været alene med sin mor beretter: „Normalt valgte jeg at tale med hende lige inden vi skulle i seng; på det tidspunkt var hun mest afslappet. Når hun lige var kommet hjem fra arbejde var hun så stresset.“

Du kunne måske sige noget i retning af: „Far og mor, der er noget jeg spekulerer på.“ Hvad så hvis dine forældre synes at have for travlt? Så kunne du eventuelt sige: „Jeg ved godt at I har travlt, men der er noget der virkelig plager mig. Kan vi ikke godt snakke om det?“ Så kunne du spørge: „Har I nogen  sinde gjort noget som I var for flove til at tale om?“

Nu kommer det vanskeligste: at fortælle dine forældre om selve problemet. Vær ydmyg og „tal sandhed“. Du skal ikke bagatellisere alvoren af det du har gjort, eller holde nogle af de ubehagelige detaljer tilbage. (Efeserne 4:25; se også Lukas 15:21.) Brug nogle ord dine forældre forstår, ikke udtryk der kun forstås blandt unge.

Det er naturligt hvis dine forældre i første omgang føler sig sårede og skuffede. Bliv ikke overrasket eller vred hvis du oplever et meget følelsesladet udbrud! Hvis du havde rettet dig efter de advarsler de tidligere havde givet dig, ville du ikke have befundet dig i denne situation. Bevar fatningen. (Ordsprogene 17:27) Lyt til dine forældre og besvar deres spørgsmål, uanset hvordan de stiller dem.

Dit oprigtige ønske om at få tingene bragt i orden vil sikkert gøre dybt indtryk på dem. (Se Andet Korintherbrev 7:11.) Men vær alligevel parat til at tage imod den tugt du har fortjent. „Sandt nok synes ingen tugt i øjeblikket at være til glæde, men til sorg; men bagefter skænker den dem som er blevet opøvet ved den, en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed.“ (Hebræerne 12:11) Husk også at det nok ikke bliver sidste gang du får brug for dine forældres hjælp og modne råd. Gør det til en vane at betro dig til dem når det drejer sig om små problemer — så vil du ikke være bange for at henvende dig til dem når de store problemer dukker op.

[Illustration]

Vælg et tidspunkt hvor dine forældre er afslappede og føler

sig godt tilpas