Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvilken livsvej skal jeg vælge?

Hvilken livsvej skal jeg vælge?

Kapitel 22

Hvilken livsvej skal jeg vælge?

’HVAD skal jeg bruge resten af mit liv på?’ Før eller siden må du tage stilling til dette spørgsmål. Utallige muligheder står åbne for dig — lægevidenskab, forretning, kunst, undervisning, datavidenskab, teknik, handel og så videre. Måske er du enig med en ung mand der har sagt: „Det jeg betragter som succes . . . er at opretholde den levestandard man er vokset op med.“ Det kan også være du drømmer om at forbedre dine økonomiske forhold.

Men er materielle goder alt, og kan nogen verdslig karriere give dit liv virkeligt indhold?

’Ikke noget værd’

Tillokkende, spændende og indbringende! Sådan skildres en god karriere tit i film, på fjernsyn og i bøger. Men mange karrierejægere må nærmest kæmpe på liv og død for at opnå den såkaldte succes. Dr. Douglas LaBier siger at mange unge „med højteknologiske lynkarrierer fortæller om utilfredshed, angst, depression, tomhed og paranoia, foruden en lang række fysiske onder“.

Kong Salomon afslørede for længe siden tomheden ved succes i verden. Han havde næsten ubegrænsede midler til rådighed og udrettede forbløffende meget. (Læs Prædikeren 2:4-10.) Alligevel nåede han til denne konklusion: „Jeg vendte mig mod alle de værker som mine hænder havde udført, og mod det som jeg havde haft møje med at udføre, og se! alt var tomhed [„jeg blev klar over at det ikke var noget værd,“ Today’s English Version] og jag efter vind.“ — Prædikeren 2:11.

Et job kan give rigdom og anerkendelse, men det kan ikke dække ens „åndelige behov“. (Mattæus 5:3) Derfor bliver de der bygger hele deres liv op omkring en verdslig karriere, aldrig rigtig tilfredse.

En livsvej der giver glæde

Kong Salomon gav dette råd: „Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ (Prædikeren 12:13) Det som kristne først og fremmest „har at gøre“ i dag, er at forkynde budskabet om Riget. (Mattæus 24:14) Og unge der tager dette ansvar over for Gud alvorligt, føler sig forpligtede til at gøre alt hvad de kan i denne gerning — selv om de måske ikke synes det falder dem naturligt at forkynde. (Se Andet Korintherbrev 5:14.) Tusinder har valgt tjenesten som heltidsforkyndere frem for et heltidsjob i verden. Nogle er pionerer, andre tjener som missionærer eller arbejder på et af Vagttårnsselskabets afdelingskontorer.

Emily, der forlod et job som direktionssekretær for at blive pioner, siger: „Det er et arbejde jeg elsker.“ Ja, heltidstjenesten er den mest tilfredsstillende og spændende livsvej man kan forestille sig. Og hvilket større privilegium kan man have end at være en af „Guds medarbejdere“? — 1 Korinther 3:9.

Er en universitetsuddannelse en fordel?

De fleste pionerer klarer sig med et deltidsjob. Hvad så hvis de senere skal forsørge en familie? De vil bestemt aldrig fortryde at de har brugt deres ungdom i tjenesten for Gud! Men ville det ikke være fornuftigt først at få en akademisk uddannelse (gå på universitetet), og så måske begynde som pioner bagefter?

Nu står der jo ikke i Bibelen hvor mange år en ung kristen bør gå i skole, og der står heller ikke at det er forkert at uddanne sig. Jehova, ’den store Lærer’, tilskynder sine tjenere til at kunne læse godt og udtrykke sig klart. (Esajas 30:20; Salme 1:2; Hebræerne 5:12) Desuden kan undervisning give os større viden om vore medmennesker og den verden vi lever i.

Men kan det betale sig at investere en masse tid og penge i et universitetsstudium (hermed tænker vi på alle uddannelser på tilsvarende niveau)? * Statistikken viser at universitetsuddannede har en højere løn og en mindre risiko for at blive arbejdsløse end andre, men bogen Planning Your College Education påpeger at statistikken kun viser gennemsnittet. I virkeligheden er det kun en lille del af de universitetsuddannede der får skyhøje lønninger; alle de andre får en løn der er meget mere jordnær. Når nogen får en høj løn kan det desuden skyldes „usædvanlige evner, motivation, den lokale beskæftigelsessituation, . . . særlige færdigheder“ — og ikke blot omfanget af deres uddannelse.

„En universitetsgrad er ikke længere en garanti for succes på arbejdsmarkedet,“ meddeler det amerikanske arbejdsministerium. „Procenten [af universitetsuddannede] ansat i faglige, tekniske og administrative stillinger . . . er faldet fordi disse områder ikke er ekspanderet tilstrækkelig hurtigt til at kunne opsuge det stigende antal højtuddannede. Det har resulteret i at rundt regnet én ud af fem [universitets]uddannede som kom ud på arbejdsmarkedet mellem 1970 og 1984, fik et job som ikke normalt kræver universitetsuddannelse. Der vil sandsynligvis være et sådant overskud af universitetsuddannede til langt ind i midten af 1990’erne.“

Andet at overveje

Det kan diskuteres om en universitetsuddannelse vil forbedre dine chancer på arbejdsmarkedet. Men ét står fast: „Den tid der er tilbage er begrænset“! (1 Korinther 7:29) Udnytter man den resterende tid bedst muligt ved at bruge fire år eller mere på et universitet — hvilke fordele det så end kan have? — Efeserne 5:16.

Vil et universitetsstudium gøre det lettere eller sværere for dig at nå dine åndelige mål? Husk at en høj løn ikke er noget kristne bør stræbe efter. (1 Timoteus 6:7, 8) En undersøgelse foretaget af amerikanske universitetsadministratorer viser at de studerende er ’karriereorienterede, optaget af at få en høj levestandard, selvcentrerede’. Én gruppe studerende sagde: „Penge. Det er som om vi aldrig snakker om andet.“ Hvordan ville det mon påvirke dig at færdes i en atmosfære præget af hård konkurrence og selvisk materialisme?

Der er måske nok ikke længere den samme oprørsstemning på universiteterne som der var i 60’erne, men dét kan næppe tages som et udtryk for at miljøet ligefrem er blevet opbyggende. En undersøgelse af universitetsmiljøet har givet dette resultat: „De studerende har stadig næsten ubegrænset frihed i personlige og sociale forhold.“ Narkotika og alkohol bruges åbenlyst, og umoralitet er regelen snarere end undtagelsen. Kunne sådanne forhold berøre dit ønske om at være moralsk ren? — 1 Korinther 6:18.

Noget andet der kan vække bekymring er den veldokumenterede sammenhæng mellem højere uddannelse og dalende „troskab mod grundlæggende religiøse principper“. (The Sacred in a Secular Age) Presset til at få høje karakterer har fået nogle unge kristne til at svigte møderne og forkyndelsen, og derved er de blevet sårbare over for den verdslige tankegang som universiteterne fremmer. Nogle har lidt skibbrud med hensyn til troen. — Kolossenserne 2:8.

Alternativer til et universitetsstudium

Efter at have overvejet dette har mange unge kristne besluttet sig til ikke at tage en universitetsuddannelse. Mange har erfaret at den undervisning der gives i Jehovas Vidners menigheder — især den ugentlige teokratiske skole — er en hjælp til at finde arbejde. De har ikke taget en høj uddannelse, men de har lært at have en sikker fremtræden, at udtrykke sig godt og at skuldre et ansvar. I folkeskolens sidste klasser vælger nogle desuden tilvalgsfag som maskinskrivning, datalære, metalsløjd eller lignende praktiske fag. Nogle vælger så en grundlæggende, praktisk uddannelse der kan hjælpe dem til at finde et deltidsjob. Mange unge bryder sig måske nok ikke om manuelt arbejde, men Bibelen roser dem der ’slider i det’. (Efeserne 4:28; se også Ordsprogene 22:29.) Jesus Kristus lærte jo også et håndværk — endda så godt at han blev kaldt „tømreren“! — Markus 6:3.

Man kan tit lære det nødvendige med en mindre investering af tid og penge ved at gå i lære, på fag- eller handelsskole, på teknisk skole, eller ved at tage et andet kortvarigt kursus. Desuden er der en faktor som arbejdsløshedsstatistikkerne ikke tager i betragtning: Guds løfte om at sørge for dem der søger de åndelige interesser først. — Mattæus 6:33.

Ansættelses- og uddannelsesforholdene varierer fra sted til sted. Desuden har unge forskellige evner og interesser. Og selv om det er gavnligt at gøre den kristne tjeneste til sin livsvej, er det noget man selv må afgøre. Derfor må du og dine forældre omhyggeligt overveje alle disse faktorer før I beslutter hvor lang en uddannelse du skal tage. ’Enhver skal bære sin egen ansvarsbyrde’ i forbindelse med sådanne beslutninger. — Galaterne 6:5.

Hvis dine forældre for eksempel insisterer på at du skal læse videre, må du rette dig efter dem så længe du er underlagt deres myndighed. * (Efeserne 6:1-3) Måske kan du blive boende hjemme, så du undgår at bo på kollegium med andre studerende. Tænk over hvilke fag du vælger, så du lærer nogle færdigheder der kan komme dig til nytte på et arbejde, i stedet for at studere verdslig filosofi. Pas også på med hvem du omgås. (1 Korinther 15:33) Hold dig åndeligt stærk ved at komme til møderne, deltage i forkyndelsen og studere personligt. Nogle unge der har været nødt til at læse videre, har endda kunnet være pionerer fordi de havde valgt en studieplan der gjorde det muligt.

Vælg din livsvej med omtanke og under bøn, så den ikke bare bliver til glæde for dig selv, men også giver dig mulighed for at ’samle værdier i himmelen’. — Mattæus 6:20.

[Fodnoter]

^ Mange oparbejder en stor studiegæld som de må trækkes med i mange år, måske resten af livet.

^ Det er ikke sikkert dine forældre kræver at du studerer i mange år. Måske kan du vælge et kort eller mellemlangt studium.

Oplæg til samtale

□ Hvorfor bliver man sjældent lykkelig af at have succes i verden?

□ Hvorfor bør alle gudfrygtige unge overveje at gøre heltidstjenesten til deres livsvej?

□ Hvad hævder man at en højere uddannelse kan give, og er det altid rigtigt?

□ Hvilke farer kan et universitetsstudium rumme?

□ Hvilke alternativer til et universitetsstudium kan unge overveje?

[Tekstcitat på side 175]

Et job kan give rigdom og anerkendelse, men det kan ikke dække ens „åndelige behov“

[Tekstcitat på side 177]

„En universitetsgrad er ikke længere en garanti for succes på arbejdsmarkedet“