Kapitel 18

Hvordan kan jeg få bedre karakterer i skolen?

DA EN gruppe skoleelever blev spurgt om hvad der bekymrede dem mest, svarede 51 procent: „Mine karakterer!“

Det er ikke så mærkeligt at unge bekymrer sig meget om deres karakterer. Karaktererne kan betyde forskellen mellem at bestå og at dumpe, at få en god løn og kun at få mindstelønnen, at blive rost og at blive udskældt af forældrene. Og karakterer og prøver har deres plads. Jesus Kristus prøvede for eksempel ofte sine disciples forståelse på visse områder. (Lukas 9:18) Og som bogen Measurement and Evaluation in the Schools siger: „Eksamensresultater kan afsløre stærke eller svage sider hos eleven og dermed virke som motivation for videre studium.“ Karaktererne giver naturligvis også forældrene en idé om hvordan deres børn klarer sig i skolen.

Vær ligevægtig

Hvis man går for højt op i karakterer kan resultatet imidlertid blive et lammende pres og hård konkurrence. En bog om puberteten nævner at elever der har som mål at læse videre især er i fare for at blive „fanget i et frustrerende konkurrenceræs hvor vægten lægges på karakterer og position i klassen frem for på viden“. Resultatet bliver at eleverne „hurtigt lærer at spørge hvad de kan komme op i til eksamen . . . og kun gennemgår dét stof,“ siger dr. William Glasser.

 Kong Salomon sagde advarende: „Jeg har set at al møje og al lønsomhed i arbejdet betyder indbyrdes skinsyge; også det er tomhed og jag efter vind.“ (Prædikeren 4:4) Hård konkurrence — det være sig om materielle rigdomme eller akademiske titler — er værdiløs. Gudfrygtige unge kan se at de er nødt til at være flittige i skolen. Men i stedet for at gøre en uddannelse til det vigtigste i livet, dyrker de åndelige interesser og stoler på at Gud vil dække deres materielle behov. — Mattæus 6:33; se kapitel 22, der handler om valg af arbejde.

Gode karakterer er heller ikke ensbetydende med at man har lært noget. Man må opdyrke det Salomon kaldte „evnen til at tænke“, det vil sige evnen til at drage fornuftige, praktiske slutninger ud fra de oplysninger man får. (Ordsprogene 1:4) Man lærer aldrig at tænke selv, hvis man består prøverne ved at gætte, snyde eller lære det hele udenad i sidste øjeblik. Og hvad hjælper det at man har høje karakterer i matematik hvis man senere ikke kan finde ud af at afstemme sin checkkonto?

Det er derfor vigtigt at du ikke betragter gode karakterer som et mål i sig selv, men som et fingerpeg om hvordan du klarer dig i skolen. Hvordan kan du få karakterer der giver et reelt billede af hvad du kan?

Tag selv ansvaret!

En lærer ved navn Linda Nielsen siger at elever der klarer sig dårligt er tilbøjelige til „at skyde skylden for deres dårlige resultater på noget de ikke selv er herre over: uretfærdige spørgsmål i en prøve, en forudindtaget lærer, uheld, skæbnen eller vejret“. Men Bibelen siger:  „Den dovne begærer, men hans sjæl får intet.“ (Ordsprogene 13:4) Ja, den virkelige årsag til dårlige karakterer er tit dovenskab.

Men gode elever tager selv ansvaret for at lære noget. Bladet ’Teen udspurgte engang nogle gymnasieelever der klarede sig godt. Hvad var deres hemmelighed? „Personlig motivation holder én i gang,“ sagde en af dem. „Læg en plan og tilrettelæg din tid,“ sagde en anden. „Man må sætte sig nogle mål,“ lød det fra en tredje. Ja, om man får gode karakterer afhænger for en stor del af en selv, om man er villig til at bestille noget — ikke af faktorer man ingen indflydelse har på.

’Jamen, jeg læser da mine lektier’

Sådan vil nogle unge sikkert sige. De føler at de slider og slæber uden at få noget ud af det. For få år siden udspurgte nogle forskere ved et amerikansk universitet cirka 770 skoleelever om hvor meget de mente at de gjorde ved lektierne. Mærkeligt nok troede de elever der fik dårlige karakterer at de arbejdede lige så hårdt som alle de andre. Men da man undersøgte sagen nærmere, viste det sig at de ikke gjorde nær så meget ved lektierne som dem der fik gode karakterer.

Hvad kan du lære af det? Måske arbejder du heller ikke så hårdt som du selv tror — og måske burde du være mere flittig. Det fremgår af en artikel i Journal of Educational Psychology at „det har en positiv indvirkning på gymnasieelevers karakterer hvis de bruger mere tid på lektierne“. Ja, „hvis en elev med evner der ligger under gennemsnittet bruger mellem en og tre timer om ugen på at læse lektier, kan han eller hun få lige så gode karakterer som en dygtig elev der ikke laver noget hjemmearbejde“.

Apostelen Paulus måtte i åndelig forstand ’banke løs på sit legeme’ for at nå sine mål. (1 Korinther 9:27) Du må måske også være hård ved dig selv, især hvis du har  let ved at lade dig distrahere af fjernsynet eller noget andet. Du kan endda prøve at hænge et skilt på fjernsynet med teksten: „Ikke se tv før lektierne er læst!“

Dine omgivelser under lektielæsningen

De fleste af os kan bedst koncentrere os om at læse hvis vi sidder et roligt sted. Hvis du deler værelse med en anden, eller der ikke er så meget plads i dit hjem, må du improvisere! Måske kan køkkenet eller en andens værelse blive erklæret for dit område en times tid eller mere om dagen, så du kan læse lektier dér. Som en sidste udvej kan du prøve det offentlige biblioteks læsesal eller en vens hjem.

Sid så vidt muligt ved et skrivebord eller et andet stort bord, så du kan have alt hvad du får brug for liggende fremme. Hav papir og blyanter ved hånden så du ikke behøver at rejse dig hele tiden. Og husk — de fleste har sværere ved at koncentrere sig hvis der er tændt for fjernsynet eller radioen. Telefonsamtaler og besøg virker også distraherende.

Sørg for at have en god belysning der ikke blænder. Det modvirker læsetræthed og beskytter desuden øjnene.  Vær også opmærksom på udluftning og temperatur. Det er lettere at samle tankerne i et køligt værelse end i et varmt.

Hvad så hvis du simpelt hen ikke har lyst til at læse lektier? Livet tillader os sjældent den luksus at kunne gøre lige nøjagtig hvad vi har lyst til. Når du får et arbejde  bliver du nødt til at passe det hver dag — om du så har lyst eller ej. Derfor kan du betragte dine lektier som en øvelse i selvdisciplin, en prøve på senere arbejdsopgaver. Betragt dine lektier som en slags arbejde. Som en pædagog siger: „Man bør om muligt læse sine lektier på det samme sted og det samme tidspunkt hver dag. Derved vil  regelmæssig lektielæsning blive en vane, og . . . det vil mindske modviljen mod at læse.“

Dine lektievaner

I Filipperbrevet 3:16 opmuntrer Paulus de kristne til ’fortsat at vandre regelret i samme gænge’. Paulus talte om den kristne livsform, men en ’fast gænge’ eller rytme er også en hjælp når det gælder lektielæsning. Prøv for eksempel at tilrettelægge det du skal læse på. Læs ikke på to ensartede fag (som to fremmedsprog) lige efter hinanden. Planlæg korte pauser mellem emnerne, især hvis du har mange lektier for.

Hvis der er meget du skal læse er det måske en idé at bruge følgende metode. Prøv for det første at få OVERBLIK over stoffet. Lad blikket løbe hen over det tildelte stof, se på underoverskrifter, kort og så videre, så du bliver klar over hvad det drejer sig om. Opstil derefter SPØRGSMÅL ud fra kapitlernes overskrifter eller de indledende sætninger i hvert afsnit. (Det vil hjælpe dig til at holde tankerne samlet om det du læser.) LÆS nu, og led  efter svarene på dine spørgsmål. Når du er færdig med en paragraf eller et afsnit, så GENFORTÆL stoffet for dig selv efter hukommelsen og uden at se i bogen. Og når du er færdig med hele opgaven, så REPETÉR ved at lade øjnene glide hen over overskrifterne og prøv hvad du kan huske af hvert afsnit. Nogle mener at denne metode har hjulpet elever til at huske op til 80 procent af det de har læst!

En pædagog siger desuden: „Det er vigtigt at få skoleeleven til at forstå at en oplysning aldrig står alene, men altid er forbundet med andre oplysninger.“ Prøv at forbinde det du læser med det du i forvejen ved og har erfaret. Tænk over hvilken praktisk værdi stoffet har.

Interessant nok har gudfrygtige unge en fordel her. For Bibelen siger: „Frygt for Jehova er begyndelsen til kundskab.“ (Ordsprogene 1:7) Fysikkens love kan for eksempel synes kedelige og svære at lære, men når man ved at Guds ’usynlige egenskaber ses klart’ i skaberværket kan man se en dybere mening med det man lærer. (Romerne 1:20) I historietimerne behandler man tit emner der har at gøre med gennemførelsen af Jehovas hensigter. Ikke mindre end syv verdensmagter (deriblandt den nuværende angloamerikanske) er beskrevet i Bibelen! — Åbenbaringen 17:10; Daniel, kapitel 7.

Ja, hvis du forbinder det du lærer, med det du i forvejen ved eller med din kristne tro, vil oplysningerne begynde at få betydning for dig, og din kundskab vil vokse til forståelse. Og som Salomon skrev: „Kundskab er en let sag for den forstandige.“ — Ordsprogene 14:6.

’I får en prøve i næste uge’

Du behøver ikke at blive grebet af panik når du hører din lærer sige det! Prøv først og fremmest at finde ud af hvilken slags prøve det bliver. Bliver det et referat? En fristil? I dagene op til prøven kan du lytte efter fingerpeg  om hvad der vil komme i prøven. („Det næste punkt er meget vigtigt,“ eller: „Husk endelig det!“ er typiske vink, skriver bladet Senior Scholastic.) Derefter kan du begynde at gennemgå dine notater, lærebøger og hjemmeopgaver.

Salomon minder os om dette: „Jern skærpes med jern. Således skærper den ene mand den andens ansigt.“ (Ordsprogene 27:17) Måske kan en ven eller en af dine forældre hjælpe dig med at repetere stoffet ved at stille spørgsmål eller lytte til dig mens du genfortæller det. Prøv at slappe af aftenen inden prøven, og få en god nats søvn. „Hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livslængde?“ spurgte Jesus. — Mattæus 6:27.

Dårlige karakterer

Det kan nedbryde ens selvtillid at få dårlige karakterer, især hvis man har gjort alt hvad man kunne for at være godt forberedt. Men pædagogen Max Rafferty siger: „Hele livet igennem bedømmes man efter hvad man ved, efter hvor godt man klarer sig . . . En skole der forleder børnene til at tro at livet er en dans på roser, er ikke nogen skole. Det er en drømmefabrik.“ Det er ydmygende at få dårlige karakterer, men hvis du lærer af dine fejl og klarer det bedre næste gang, har det da været godt for noget!

Det er ikke rart at skuffe sine forældre ved at komme hjem med en dårlig karakterbog, og nogle unge har været  ret opfindsomme for at undgå diskussioner. „Jeg plejede at lægge min karakterbog på køkkenbordet, gå ovenpå og prøve at sove indtil næste dag,“ siger en. „Jeg ventede med at vise min mor den indtil sidste øjeblik,“ fortæller en anden. „Lige når hun skulle til at gå på arbejde om morgenen rakte jeg hende den og sagde: ’Du skal lige skrive under her.’ Så havde hun ikke tid til at sige noget“ — i hvert fald ikke på det tidspunkt. Nogle har endda rettet i deres karakterbøger!

Men dine forældre har ret til at vide hvordan du klarer dig i skolen. De regner naturligvis med at dine karakterer giver et reelt billede af hvad du kan, og hvis dine karakterer ligger under middel, vil du sikkert få den tugt du fortjener. Vær ærlig over for dine forældre. „Hør . . . på din faders tugt, og forlad ikke din moders lov.“ (Ordsprogene 1:8) Tal med dem om det hvis du synes at de stiller for store krav til dig. — Se afsnittet „Hvordan får jeg det sagt til mine forældre?“ i kapitel 2.

Karakterer er vigtige, men de er ikke den endelige dom over dit værd som menneske. Udnyt din skoletid, og lær så meget du kan. Resultatet vil sikkert blive karakterer der glæder både dig selv og dine forældre.

Oplæg til samtale

□ Hvilket formål tjener karakterer, og hvorfor er det vigtigt at have et afbalanceret syn på dem?

□ Hvorfor er det vigtigt at man selv tager ansvaret for at man lærer noget?

□ Hvad kan man tænke over før man deltager i aktiviteter uden for skoletiden?

□ Hvad kan man gøre for at få højere karakterer?

□ Hvordan kan man forberede sig til prøver?

□ Hvordan bør man reagere når man får dårlige karakterer? Skal man skjule det for sine forældre?

[Tekstcitat på side 141]

Man lærer aldrig at tænke selv hvis man består prøverne ved at gætte, snyde eller lære det hele udenad i sidste øjeblik

[Ramme/illustration på side 144, 145]

Hvordan skal jeg se på aktiviteter uden for skoletiden?

Mange unge elsker at deltage i aktiviteter uden for skoletiden. „Jeg var med i næsten hver eneste klub der fandtes,“ fortæller en dreng fra Baltimore i den amerikanske stat Maryland. „Jeg nød at beskæftige mig med noget der interesserede mig. Jeg var med i en mekanikerklub fordi jeg godt kan lide at arbejde med biler. Jeg kan også godt lide datamater, så jeg meldte mig ind i en dataklub. Og så var jeg med i en radioamatørklub, for det interesserer mig også.“ Elever der gerne vil læse videre bliver især opmuntret til at deltage i aktiviteter uden for skoletiden.

Men en talsmand for den amerikanske regering — der selv har været lærer — siger til Vågn op!: „Eleverne bruger sandsynligvis mere tid på aktiviteter efter skoletiden end på skolearbejdet, og det gør det svært for dem at få gode karakterer.“ Ja, det er vanskeligt at være ligevægtig hvis man har lyst til at deltage i en hel masse uden for skoletiden. En pige ved navn Cathy, der har spillet på sin skoles baseballhold, siger: „Efter træningen var jeg for træt til at foretage mig noget som helst. Det gik ud over lektierne. Derfor lod jeg være med at skrive mig på i år.“

Der er også åndelige farer. En kristen mand der ser tilbage på sin skoletid siger: „Jeg troede at jeg kunne forene tre former for aktiviteter, nemlig skolearbejdet, løbetræningen med holdet, og det åndelige. Men når der opstod en konflikt mellem de tre ting, var det altid det åndelige det gik ud over.“

Themon, en ung mand der har været med på to idrætshold i skolen, er af samme mening: „Jeg kunne aldrig komme til møderne i rigssalen [hvor man bliver undervist i åndelige ting], for tirsdag var vi ude at spille, torsdag var vi ude at spille, lørdag var vi ude at spille og tit kom vi først hjem klokken to om morgenen.“ „Legemlig opøvelse er gavnlig til lidt,“ men man må ikke glemme at „gudhengivenhed er gavnlig til alt“. — 1 Timoteus 4:8.

Tænk også på de moralske farer. Vil de venner du er sammen med påvirke dig i en sund retning hvad moral angår? Hvad snakker I om? Kunne dine hold- eller klubkammerater have en dårlig indflydelse på dig? „Dårligt selskab ødelægger gode vaner,“ står der i Første Korintherbrev 15:33.

Mange unge blandt Jehovas vidner har valgt at beskæftige sig med noget der er langt mere gavnligt end sport og lignende efter skoletid: de hjælper andre til at lære Skaberen at kende. Kolossenserbrevet 4:5 giver os dette råd: „Bliv ved med at vandre i visdom over for dem som er udenfor, idet I køber jer den belejlige tid.“

[Illustrationer på side 143]

Hvis man ikke læser lektier kommer man som regel til at betale for det . . . i form af dårlige karakterer

[Illustrationer på side 146]

Det er ikke let at finde balancen mellem lektierne og aktiviteter uden for skoletiden

[Illustration på side 148]

Dine forældre vil sikkert blive kede af det hvis du får dårlige karakterer. Men tal med dem om det hvis du synes at de stiller for store krav til dig