Kapitel 19

Hvorfor kan jeg ikke få lov at være i fred?

Alene den måde han går på gør ham til et let offer. Han er anspændt, usikker og tydeligt forvirret over de nye omgivelser. De store elever opdager hurtigt at han er ny på skolen. Der går ikke mange minutter før han er omringet af børn der begynder at overøse ham med sjofelheder. Mørkerød i hovedet flygter han til det nærmeste fristed — toilettet. Skolegården genlyder af latter.

MANGE børn og unge betragter det nærmest som en hobby at drille, fornærme og plage andre. Det var et problem allerede på Bibelens tid. En flok smådrenge spottede for eksempel engang profeten Elisa. De viste foragt for det arbejde han udførte, og råbte respektløst: „Gå derop, skaldepande! Gå derop, skaldepande!“ (2 Kongebog 2:23-25) Også i dag er det meget almindeligt at unge kommer med fornærmende og sårende bemærkninger om andre.

„Jeg var ’den lille gnom’ i vores niendeklasse,“ mindes en af forfatterne af bogen Growing Pains in the Classroom. „Det var en katastrofal kombination at være både den kvikkeste og den mindste i klassen: De der ikke slog mig fordi jeg var lille, slog mig fordi jeg var dygtig. Jeg blev kaldt ’brilleabe’, ’det omvandrende leksikon’ og 117 andre øgenavne.“ Forfatteren af The Loneliness of Children tilføjer: „Børn med fysiske handicap, talevanskeligheder eller påfaldende fysiske eller adfærdsmæssige særheder er lette ofre for andre børns drillerier.“

Somme tider forsvarer unge sig ved at give igen, så det udvikler sig til en ubarmhjertig konkurrence om hvem der kan fyre de mest sårende fornærmelser af (ofte om den  anden parts forældre). Men mange unge står fuldstændig forsvarsløse når de bliver mobbet. En ung mand fortæller at der var dage hvor han var så bange og ked af det på grund af klassekammeraternes drillen og plagen at han ’var nær ved at kaste op’. Han kunne ikke koncentrere sig i timerne af frygt for hvad de andre mon ville gøre ved ham.

Ikke noget at le ad

Har du også prøvet at blive mobbet? Så kan det måske trøste dig at vide at det ikke er noget Gud tager let på. Tænk for eksempel på Bibelens beretning om den fest der blev holdt i anledning af at Abrahams søn Isak blev vænnet fra. Abrahams ældste søn, Ismael, begyndte at „gøre sig lystig“ på Isaks bekostning, uden tvivl af misundelse over den arv Isak ville få. Men det drejede sig bestemt ikke om uskyldige barnestreger — det blev senere beskrevet som ’forfølgelse’. (Galaterne 4:29) Isaks mor, Sara, bemærkede også fjendtligheden bag drillerierne. Hun betragtede dem som et anslag mod Jehovas hensigt, som var at frembringe et „afkom“, Messias, gennem hendes søn, Isak. På Saras anmodning blev Ismael og hans mor derfor bortvist fra Abrahams husstand. — 1 Mosebog 21:8-14.

Det er også en alvorlig sag hvis nogen driller og plager dig — især hvis de gør det fordi du prøver at leve efter Bibelens normer. Kristne unge er for eksempel kendt for  at fortælle andre om deres tro. Men som en gruppe unge Jehovas vidner siger: „De andre i skolen gør nar af os fordi vi forkynder fra dør til dør.“ Ja, ligesom fortidens trofaste tjenere for Gud får mange unge kristne i dag „deres prøve i form af latterliggørelse“. (Hebræerne 11:36) De skal roses for deres mod og udholdenhed.

Hvorfor driller de?

Måske spekulerer du på hvordan du kan få dine plageånder til at lade dig være i fred. Men tænk først over hvorfor de i det hele taget driller dig. „Selv under latter kan hjertet lide,“ siges der i Ordsprogene 14:13 i Bibelen. En gruppe unge der mobber en eller anden, morer sig som regel højlydt. Men det er ikke „af hjertets glæde“ de jubler. (Esajas 65:14, Jesaja) Mange gange dækker latteren over usikkerhed. Inderst inde kan det være at plageånderne faktisk tænker: ’Vi kan ikke li’ os selv, men vi får det bedre når vi driller nogen.’

Årsagen kan også være misundelse. Bibelen fortæller om en ung mand ved navn Josef, hvis brødre vendte sig imod ham fordi han var deres fars yndlingssøn. Deres misundelse førte ikke bare til skældsord, men til at de lagde planer om at myrde ham! (1 Mosebog 37:4, 11, 20) Noget lignende kan ske i dag. Hvis en elev er særlig dygtig eller vellidt blandt lærerne kan hans eller hendes kammerater let blive misundelige. Og så vil de måske prøve at „pille vedkommende ned“.

Drillerierne skyldes tit usikkerhed, misundelse eller manglende selvrespekt. Men hvorfor skulle du miste din  selvrespekt, bare fordi andre er usikre på sig selv og har mistet deres?

Hvordan får man det standset?

„Lykkelig den der . . . ikke sætter sig blandt spottere,“ siger salmisten. (Salme 1:1, Davids Salmer) Hvis man er med til at mobbe andre for at aflede opmærksomheden fra sig selv, gør man bare det hele værre. Vejledningen fra Gud lyder: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. . . . overvind til stadighed det onde med det gode.“ — Romerne 12:17-21.

I Prædikeren 7:9 siges der desuden: „Vær ikke hastig i din ånd til at ærgre dig, for ærgrelse hviler i tåbers favn.“ Ja, hvorfor tage drillerierne alt for alvorligt? Det kan ganske vist gøre ondt hvis nogen gør nar af ens udseende eller finder det sjovt at man har bumser. Men selv om bemærkningerne er smagløse er de ikke nødvendigvis ondt ment. Hvorfor blive helt knust hvis én i mere eller mindre harmløst drilleri kommer til at ramme et af dine ømme punkter? Hvis det der bliver sagt ikke er sjofelt eller blasfemisk, kunne du prøve at se det humoristiske i det. Der er „en tid til at le“, og måske overreagerer man ved at blive fornærmet over spøgefuldt drilleri. — Prædikeren 3:4.

 Men hvad nu hvis drillerierne ikke er ment i sjov? Husk at de der driller dig, gerne vil nyde din reaktion og more sig over din fortvivlelse. Hvis du giver igen med samme mønt, forsvarer dig eller brister i gråd, vil du sikkert opmuntre dem til at fortsætte med at plage dig. Hvorfor give dem den tilfredsstillelse at se dig miste besindelsen? I mange tilfælde kan man bedst standse drillerierne ved at ignorere dem.

Kong Salomon sagde også: „Fæst heller ikke dit hjerte ved alle de ord der fremføres [„Tag ikke alt hvad folk siger, alvorligt“ — Today’s English Version], for at du ikke skal høre din tjener nedkalde ondt over dig. For dit hjerte kender endog mange tilfælde hvor også du har nedkaldt ondt over andre.“ (Prædikeren 7:21, 22) Hvis du ’fæster dit hjerte’ ved enhver skarp bemærkning fra andre, går du for højt op i deres mening om dig. Har de overhovedet baggrund for at bedømme dig? Da nogle misundelige mænd angreb apostelen Paulus på et uretfærdigt grundlag, svarede han: „Nu betyder det meget lidt for mig at skulle bedømmes af jer eller af en menneskelig domstol. . . . den der bedømmer mig er Jehova.“ (1 Korinther 4:3, 4) Paulus’ gode forhold til Gud gav ham tilstrækkelig selvtillid og indre styrke til at modstå uretfærdige angreb.

Lad dit lys skinne

Måske bliver du somme tider hånet på grund af din kristne livsform. Selv Jesus Kristus måtte tåle den slags ’modsigelser’. (Hebræerne 12:3) Også Jeremias blev „til latter dagen lang“ fordi han frimodigt forkyndte Jehovas budskab. Plagerierne var så vedholdende at Jeremias for en tid tabte modet. „Jeg vil ikke nævne ham [Jehova], og jeg vil ikke mere tale i hans navn,“ besluttede han. Men  hans kærlighed til Gud og til sandheden hjalp ham til sidst til at overvinde sin frygt. — Jeremias 20:7-9.

Også i dag har nogle unge kristne følt sig modløse. Nogle har været så ivrige efter at få drillerierne standset at de ligefrem har prøvet at skjule at de er kristne. Men kærligheden til Gud har hjulpet mange af dem til at overvinde frygten og ’lade deres lys skinne’. (Mattæus 5:16) En dreng i teenagealderen siger for eksempel: „Min indstilling ændrede sig. Jeg holdt op med at betragte det som en byrde at være kristen og begyndte at betragte det som noget man kan være stolt af.“ Du kan også ’rose dig’ af at du har den forret at kende Gud og blive brugt af ham til at hjælpe andre. — 1 Korinther 1:31.

Men du må passe på at du ikke selv indbyder til fjendtlighed ved hele tiden at kritisere andre eller ved at give andre indtryk af at du føler dig bedre end dem. Når du får lejlighed til at fortælle om din tro, så gør det, men altid „med mildhed og dyb respekt“. (1 Peter 3:15) Et ry for god  opførsel kan vise sig at være den bedste beskyttelse du kan få i skolen. Andre vil måske være uenige med dig, men de vil sikkert respektere dig for at du har dine meningers mod.

En pige ved navn Vanessa blev mobbet af en gruppe piger der slog hende, hundsede med hende, slog bøger ud af hænderne på hende — alt sammen for at få hende til at hidse sig op og gøre gengæld. De hældte endda chokolademælk ned over hovedet på hende og ud over hendes hvide tøj. Men Vanessa lod sig ikke provokere. Nogen tid senere mødte hun klikens anfører ved et af Jehovas Vidners stævner! „Jeg hadede dig . . .,“ sagde Vanessas tidligere plageånd. „Jeg ville så gerne se dig blive gal bare én gang.“ Af nysgerrighed efter at finde ud af hvordan Vanessa havde kunnet bevare fatningen, havde pigen taget imod tilbudet om et bibelstudium med Jehovas vidner. „Jeg blev meget glad for det jeg lærte,“ fortsatte hun, „og i morgen skal jeg døbes.“

Lad dig ikke slå ud af ’modsigelser’. Vis at du har humoristisk sans, når det er på sin plads. Gengæld ondt med godt. Hvis du ikke bærer ved til stridens bål vil dine plageånder efterhånden blive kede af at drille dig, for „hvor der ikke er noget brænde, går ilden ud“. — Ordsprogene 26:20.

Oplæg til samtale

□ Hvordan ser Gud på dem der driller andre på en ondsindet måde?

□ Hvad ligger der tit bag unges drillerier?

□ Hvordan kan man begrænse eller endda standse drillerierne?

□ Hvorfor er det vigtigt at man ’lader sit lys skinne’ i skolen, selv om kammeraterne driller én?

□ Hvad kan man gøre for at beskytte sig mod vold i skolen?

[Tekstcitat på side 155]

Inderst inde tænker plageånderne måske: ’Vi kan ikke li’ os selv, men vi får det bedre når vi driller nogen’

 [Ramme på side 152]

Hvordan kan jeg undgå at blive overfaldet?

’Man går med livet i hænderne når man er i skole,’ siger mange skoleelever. Det har fået nogle til at bevæbne sig på en eller anden måde, men det er dumt, og det indbyder til vanskeligheder. (Ordsprogene 11:27) Hvordan kan man så beskytte sig?

Undgå de farlige steder. I nogle skoler er gange, trapper og omklædningsrum farlige steder at færdes. Og toiletterne er så berygtede for slagsmål og stofmisbrug at mange hellere vil udholde lidt ubehag end komme dér.

Pas på hvem du omgås. Du kan pludselig befinde dig midt i et slagsmål, alene fordi du kommer sammen med de forkerte. (Se Ordsprogene 22:24, 25.) Du skal selvfølgelig heller ikke give dine skolekammerater den kolde skulder — derved støder du dem sikkert bare fra dig og gør dem fjendtlige. Hvis du er venlig og høflig over for dem er der større chancer for at de vil lade dig være i fred.

Gå inden slagsmålet. Bibelen råder os til at undgå at „tvinge hinanden til en styrkeprøve“. (Galaterne 5:26, fodnote til 1984-udgaven af New World Translation) Hvis du vinder et slagsmål vil din modstander måske forsøge at tage revanche så snart der er en mulighed. Prøv derfor først at snakke dig fra slagsmålet. (Ordsprogene 15:1) Hvis dét ikke nytter, så gå — eller løb om nødvendigt — inden der sker noget voldsomt. Husk at „en levende hund er bedre stillet end en død løve“. (Prædikeren 9:4) Som en sidste udvej kan du beskytte dig selv ved at forsvare dig med ethvert rimeligt middel. — Romerne 12:18.

Tal med dine forældre. Børn „fortæller sjældent deres forældre hvad de er bange for i skolen, af frygt for at forældrene skal tro at de er feje eller skælde dem ud fordi de ikke kan klare sig over for bøllerne“. (The Loneliness of Children) Men tit kan problemerne kun standses hvis en far eller mor griber ind.

Bed til Gud. Gud garanterer ikke at du vil blive skånet for fysisk overlast. Men han kan give dig det mod der skal til når du trues med vold — og den visdom det kræver at berolige modparten. — Jakob 1:5.

[Illustration på side 151]

Mange unge bliver drillet i skolen

[Illustration på side 154]

De der driller dig vil gerne more sig over din fortvivlelse. Hvis du gør gengæld eller begynder at græde vil det måske opmuntre dem til at fortsætte med at plage dig

[Illustration på side 156]

Prøv at tage det humoristisk når nogen driller dig