Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Skal jeg gå ud af skolen?

Skal jeg gå ud af skolen?

Kapitel 17

Skal jeg gå ud af skolen?

JACK har været ved skolevæsenet i over 25 år, så en elev skal være meget opfindsom for at finde på en undskyldning for pjækkeri som han ikke har hørt før. „Børnene har forsøgt at binde mig alt muligt på ærmet,“ fortæller Jack. „For eksempel: ’Jeg troede jeg ville blive syg i går,’ eller: ’Min bedstefar i Alaska døde’.“ Den bedste undskyldning Jack kan mindes, kom fra tre drenge der påstod at de „ikke kunne finde skolen fordi det var så tåget“.

Sådanne dårlige undskyldninger viser at mange børn og unge er kede af at gå i skole. Deres uvilje kan rangere fra ligegyldighed („Nåh, skolen er da o.k.“) til direkte fjendtlighed („Jeg hader at gå i skole!“). Gary, for eksempel, fik omgående kvalme når han stod op for at gå i skole. „Og når jeg kom hen i nærheden af skolen blev jeg svedig og nervøs,“ fortæller han. „Jeg var simpelt hen nødt til at gå hjem igen.“ Mange lider af en lignende skræk for at gå i skole — noget lægerne kalder skolefobi. Det skyldes i mange tilfælde vold, mobning eller angst for at få dårlige karakterer. De der lider af det går måske nok i skole med lidt overtalelse fra forældrenes side, men de er konstant urolige og nervøse og kan endda blive fysisk syge.

Det er derfor ikke overraskende at et alarmerende højt antal børn og unge vælger at lade helt være med at gå i skole. Alene i De Forenede Stater er der hver dag cirka to og en halv million folkeskoleelever der pjækker fra undervisningen. En artikel i The New York Times tilføjer at i New Yorks gymnasier er mange elever (cirka en tredjedel) „næsten umulige at undervise“ fordi de er „kronisk fraværende“.

Andre unge tager et endnu mere drastisk skridt. „Det var for strengt og for kedeligt at gå i skole,“ siger Walter, der gik ud af skolen uden at få en afsluttende eksamen. Det samme gjorde en pige ved navn Antonia. Hun havde problemer med skolearbejdet. „Hvordan skulle jeg kunne lave noget når jeg ikke forstod hvad jeg læste?“ spørger hun. „Jeg sad bare der og blev dummere og dummere, så til sidst holdt jeg op med at gå i skole.“

Det skal indrømmes at skolesystemet verden over er plaget af alvorlige problemer — men er dét tilstrækkelig grund til at miste al interesse for skolen og gå ud før tiden? Hvilken virkning har det på ens liv som voksen hvis man gør det? Og er der nogle gode grunde til at blive i skolen til man har taget en eksamen?

Værdien af en skoleuddannelse

Michael gik i gang med at tage en studentereksamen som voksen. Da han blev spurgt om hvorfor, svarede han: „Det gik op for mig at jeg havde brug for en skoleuddannelse.“ Men hvad består en skoleuddannelse egentlig af? En hel masse udenadlærte oplysninger? Nej — lige så lidt som en bunke mursten udgør et hus.

En skoleuddannelse er det der forbereder en til livet som voksen. Allen Austill, der har været dekan i 18 år, taler derfor om „den uddannelse der lærer en at tænke, at løse problemer, at se hvad der er fornuftigt og hvad der er ufornuftigt, den grundlæggende evne til at tænke klart, at vide hvad faktiske oplysninger er, at forstå sammenhængen mellem detaljerne og helheden, at kunne skelne og bedømme på disse områder, at kunne lære.“

Hvor passer skolen så ind? For mange hundrede år siden skrev kong Salomon nogle ordsprog „for at give de uerfarne klogskab, den unge mand kundskab og evnen til at tænke“. (Ordsprogene 1:1-4) Som ung mangler du erfaring, men skolen kan hjælpe dig til at opdyrke tænkeevne — evnen til ikke bare at lære oplysninger udenad, men til at analysere dem og drage nyttige slutninger. Mange har kritiseret skolernes måde at undervise på, men det kan ikke benægtes at skolen tvinger eleverne til at bruge hovedet. Måske mener du ikke at du nogen sinde vil få brug for at kunne løse geometriske opgaver eller at kunne opremse en lang række historiske årstal, men som Barbara Mayer skriver i bogen The High School Survival Guide: „Ikke alle kommer til at huske samtlige oplysninger og data som lærerne er tilbøjelige til at tage med i prøverne, men færdigheder som at studere og planlægge går aldrig i glemmebogen.“

Tre universitetsprofessorer som har undersøgt hvilken virkning skoleundervisningen har på længere sigt, nåede den slutning at „de bedre uddannede har en bredere og dybere viden, ikke blot om boglige emner men også om samfundsforhold, og at de har større kundskabstørst og er mere vant til at søge yderligere oplysninger. . . . Disse forskelle varer ved, selv om man bliver ældre og det er mange år siden man har forladt skolen.“ — The Enduring Effects of Education.

Men det vigtigste af alt er at undervisningen i skolen kan hjælpe dig til at bære dit ansvar som kristen. Hvis du har gode lektievaner og har lært at læse godt, vil du have lettere ved at studere Guds ord. (Salme 1:2) Og hvis du har lært at udtrykke dig mundtligt i skolen, vil det være lettere for dig at undervise andre i Bibelen. Det er også nyttigt for dig at kende noget til historie, biologi, geografi og matematik, for det kan hjælpe dig til at komme i kontakt med mennesker med en anden baggrund, en anden tro og andre interesser.

Skolen og arbejdet

Skolen har også stor betydning for hvilket arbejde du kan få senere hen. Hvordan det?

Den vise kong Salomon skrev om den der er dygtig til sit arbejde: „Han skal stilles for konger. Han skal ikke stilles for almindelige mennesker.“ (Ordsprogene 22:29) Noget lignende gælder i dag. „Hvis man ingenting kan, er mange døre lukkede for én livet igennem,“ siger Ernest Green fra USA’s arbejdsministerium.

De der går ud af skolen uden at få en eksamen har dårlige udsigter til at få arbejde. Det har Walter (der er citeret tidligere) erfaret: „Jeg har fået afslag på masser af ansøgninger fordi jeg ikke havde et eksamensbevis.“ Han indrømmer: „Somme tider bruger folk ord jeg ikke forstår, og så føler jeg mig dum.“

Blandt de 16-24-årige der har afbrudt en gymnasieuddannelse i utide er „procenten af arbejdsløse næsten dobbelt så høj som blandt dem af deres jævnaldrende der har gjort skolegangen færdig, og næsten tre gange så høj som i befolkningen som helhed“. (The New York Times) „De der ikke fuldfører deres skolegang lukker dørene til en række muligheder,“ skriver forfatteren F. Philip Rice i bogen The Adolescent. De der forlader skolen i utide har som regel ikke tilegnet sig de grundlæggende færdigheder der kræves for at bestride selv det simpleste job.

Paul Copperman skriver i bogen The Literacy Hoax: „En nyere undersøgelse viser at det kræver en læsefærdighed omtrent svarende til syvende klassetrin at arbejde som kok, en læsefærdighed svarende til ottende klassetrin at arbejde som mekaniker, og en læsefærdighed svarende til niende eller tiende klassetrin at arbejde som kontorvikar.“ Han fortsætter: „Jeg mener at det må være rimeligt at drage den slutning at et arbejde som lærer, sygeplejerske, bogholder eller tekniker kræver et højere minimum af læsefærdighed.“

Det er derfor indlysende at de skoleelever der virkelig anstrenger sig for at tilegne sig de grundlæggende færdigheder, for eksempel at læse, vil have langt større chancer for at finde et arbejde. Men skolegangen har også en anden livsvarig fordel.

Personlige fordele

Denne livsvarige fordel er en viden om hvilke stærke og svage sider man har. Michelle, der for nylig har fået arbejde inden for computerbranchen, siger: „I skolen lærte jeg at arbejde under pres, at klare en prøve og at udtrykke mig godt.“

’Skolen lærte mig hvordan jeg skal se på det når noget mislykkes,’ siger en anden pige. Hun var tilbøjelig til at mene at det var andres skyld, og ikke hendes egen, når noget ikke gik som det skulle. Andre har haft gavn af den disciplin man lærer i skolen. Mange har kritiseret skolerne for dette, og påstået at disciplinen kvæler de unge sind. Men Salomon tilskyndede unge til at „lære visdom og tugt at kende“. (Ordsprogene 1:2) Skoler med disciplin har fostret mange disciplinerede og dog kreative hjerner.

Alt i alt vil det være fornuftigt af dig at udnytte dine skoleår godt. Hvordan kan du gøre det? Ja, lad os først se på selve skolearbejdet.

Oplæg til samtale

□ Hvorfor er så mange unge kede af at gå i skole? Hvad synes du om det?

□ Hvordan kan skolen hjælpe en til at opdyrke tænkeevne?

□ Hvordan kan det berøre dine muligheder for at få arbejde hvis du går ud af skolen i utide, og hvorfor?

□ Kan du nævne andre fordele ved at gøre skolegangen færdig?

[Tekstcitat på side 135]

„Jeg sad bare der og blev dummere og dummere, så til sidst holdt jeg op med at gå i skole“

[Tekstcitat på side 138]

„En nyere undersøgelse viser at det kræver en læsefærdighed omtrent svarende til syvende klassetrin at arbejde som kok, en læsefærdighed svarende til ottende klassetrin at arbejde som mekaniker, og en læsefærdighed svarende til niende eller tiende klassetrin at arbejde som kontorvikar.“

[Illustrationer på side 136]

Den disciplin du lærer i skolen kan gavne dig resten af livet

[Illustration på side 137]

De der mangler de mest grundlæggende skolekundskaber har problemer med at finde arbejde