Hjælp til at holde ud under lidelser
Kapitel 8
Hjælp til at holde ud under lidelser
1, 2. Hvorfor kan disciple af Jesus Kristus ikke undgå lidelser?
DER kan komme en tid i ens liv hvor man udsættes for så store problemer at man trænger til hjælp, måske endda desperat til hjælp. Hvis man rammes af en hel række tragedier hurtigt efter hinanden, kan man henfalde til dyb håbløshed, fordi det synes så tungt at man ikke kan bære det. Da er det godt at kunne få hjælp!
2 At vi er disciple af Jehova Guds søn undtager os ikke fra at have brug for hjælp. Det gør os ikke usårlige over for ulykker og lidelser. Det er stadig menneskenes fælles lod at vi kan blive udsat for sygdom, ulykker, oversvømmelser, jordskælv, uvejr, forbrydelser, uretfærdighed og undertrykkelse. Vi bør ikke forvente at den højeste Suveræn vil anvende sin magt til at gribe ind i de arvelige og miljømæssige faktorer for at vi, hans tjenere, ene af alle skulle blive fri for nogen af de lidelser disse ting kan forvolde. Nej, Guds tid er endnu ikke inde til at fjerne al den skade som den menneskelige syndighed har afstedkommet. Hvis han, ved et mirakel i dag omgav sit folk med overnaturlig beskyttelse, ville mennesker sikkert strømme til i store flokke for at tjene ham — af rent selviske grunde, ikke af kærlighed og tro. — Se Johannes 6:10-15, 26, 27.
3, 4. Hvilke lidelser kan kristne komme ud for som andre ikke oplever, og hvilke spørgsmål rejser dette?
3 Foruden at vi uundgåeligt vil komme ud for sorger på grund af ubehagelige omstændigheder, kan vi som Guds tjenere også komme ud for modstand og forfølgelse — måske fra slægtninge, naboer eller bekendte, eller fra selve statsmagten. Jesus Kristus gik så vidt at han sagde: „Da vil man overgive jer til trængsel og dræbe jer, og I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ (Mattæus 24:9) Kendsgerningerne viser at dette virkelig er sket, også i vort tyvende århundrede.
4 Men hvorfor tillader den almægtige Gud at hans tjenere udsættes for trængsler? Den livsform de har valgt giver dem ingen garanti imod de ulykker der kan ramme enhver, og den kan endda medføre at de bliver ’genstand for had’, så af den grund vil mange måske spørge hvordan det dog kan være den bedste livsform. Indebærer den muligvis nogle fordele der opvejer, eller mere end opvejer, ulemperne? Kan der virkelig være større glæde ved at udholde en eller anden form for trængsel end ved at undgå den? Er der noget der kan hjælpe os til at holde ud under svære prøvelser? Svarene på disse spørgsmål vil være til stor hjælp og styrke for os.
Hvem ligger skylden hos?
5. Hvad må vi erkende om skylden for lidelser?
5 Allerførst må vi aldrig glemme at det ikke er vor himmelske Fader der er ophav til lidelserne. Det er ikke ham der har bragt synden ind i verden. Det var en åndeskabning der valgte at gøre oprør mod sin Skaber, hvorved han gjorde sig selv til Satan, den Allerhøjestes modstander. Og det var hans påvirkning der førte til at det første menneskepar, Adam og Eva, forsætligt overtrådte Guds lov og nedkaldte en dødsdom over sig selv. (1 Mosebog 3:1-19; Johannes 8:44) Fordi Adam satte sin fuldkommenhed over styr, blev alle hans efterkommere født i synd og underlagt sygdom, skrøbelighed, alderdom og død. (Romerne 5:12) Vi er altså født som syndere og formår derfor ikke at være sådanne mennesker som vi kunne tænke os at være og burde være. I vore ord og handlinger kan vi, uden at ville det, komme til at såre andre og bidrage til deres sorger. Derfor må vi huske at det ikke er Gud der bærer skylden for de vanskeligheder som vor egen eller vore medmenneskers ufuldkommenhed medfører. Hvis hans lov var blevet adlydt, ville sygdom, skrøbelighed, alderdom og de mange andre årsager til lidelse aldrig være opstået.
6. Hvad er Jehovas mening om at mennesker udsætter andre for umenneskelighed?
6 Desuden ser vor himmelske Fader heller ikke med billigelse på at folk opfører sig umenneskeligt over for hinanden. Bibelen siger: „Når landets fanger til hobe trædes under fod, når mandens ret for den Højestes åsyn bøjes, når en mand lider uret i sin sag — mon Herren ej ser det [’noget sådant har Herren aldrig godkendt’, NEB]?“ (Klagesangene 3:34-36) De der overtræder Guds lov ved at behandle deres medmennesker ilde, må stå ham til regnskab. „Hævnen, er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.“ (Romerne 12:19) Vi må altså være på vagt mod at blive forbitrede over vor himmelske Fader på grund af de lidelser der skyldes at mennesker forsætligt og i oprør ignorerer hans lov.
7. Eftersom Jehova Gud har tilladt at der opstår situationer som fører til lidelser for os, hvad må vi da slutte angående hans grunde til det?
7 Jehova Gud har naturligvis magt til at forhindre Satan, dæmonerne, de onde mennesker og vor medfødte syndighed i at afstedkomme trængsler og vanskelige situationer. Men eftersom han altså tillader at hans tjenere kommer ud for sorger og prøvelser, må der være gode grunde til det.
Til gavn for „barmhjertighedens kar“
8. Hvilke grunde fremlægges i Romerbrevet 9:14-24 til at Jehova Gud ikke øjeblikkelig standser dem der volder andre mennesker lidelse?
8 Bibelen forklarer at Gud har en bestemt hensigt med ikke at gribe ind øjeblikkelig over for dem der påfører andre store lidelser. Det vil i sidste ende være til gavn for dem der er retfærdigt indstillet. I sit brev til romerne skrev den kristne apostel Paulus:
„Er der uretfærdighed hos Gud? Måtte det aldrig blive sådan! Han siger jo til Moses: ’Jeg vil have barmhjertighed med hvem jeg end vælger at have barmhjertighed med, og jeg vil have medlidenhed med hvem jeg end vælger at have medlidenhed med.’ Så afhænger det altså ikke af den der vil eller af den der løber, men af Gud, som har barmhjertighed. Skriften siger jo til Farao: ’Af netop denne grund har jeg ladet dig bestå, for at jeg i forbindelse med dig kan vise min magt, og for at mit navn kan blive forkyndt på hele jorden.’ Derfor, hvem han vil, viser han altså barmhjertighed, og hvem han vil, lader han blive stivnakket.
Du vil så sige til mig: ’Hvorfor dadler han da? Hvem har nemlig modstået hans udtrykkelige vilje?’ Menneske, hvem er du egentlig at du tager til genmæle imod Gud? Skal det der er formet, sige til ham som formede det: ’Hvorfor har du lavet mig således?’ Hvad? Har pottemageren ikke myndighed over leret til af den samme klump at lave ét kar til ærefuld brug og et andet til ikke-ærefuld brug? Hvis nu Gud, skønt, det er hans vilje at vise sin vrede og gøre sin magt kendt, med megen langmodighed har båret over med vredens kar, tjenlige til ødelæggelse, for at han kunne gøre sin herligheds rigdom kendt over for barmhjertighedens kar, som han forud har beredt til herlighed, nemlig os, som han kaldte, ikke blot blandt jøderne men også blandt nationerne, hvad så?“ — Romerne 9:14-24.
9. Hvordan viste Farao sig at være et „vredens kar“?
9 Det Jehova Gud lader ske eller tillader at ske i et menneskes tilværelse, kan altså afsløre nøjagtig hvilken form for „kar“ det er. Kong Farao, som Jehova gennem Moses og Aron gav besked på at give de fangne israelitter lov til at rejse, blev ved med at forhærde sig selv mod den Allerhøjeste. Efterhånden som den ene plage efter den anden rullede hen over Ægypten, blev han mere og mere stivnakket i sin modstand mod at lade israelitterne rejse ud af Ægypten som et frit folk. Han afslørede sig altså som et „vredens kar“, der fortjente at blive udslettet på grund af oprørsk trods mod den højeste Suveræns, Jehova Guds, myndighed. Den grusomme og uretfærdige behandling israelitterne blev udsat for, viste samtidig at de virkelig havde behov for barmhjertighed og medynk.
10. Hvordan gjorde Jehova sit navn kendt ved for en tid at lade Farao fremture i sin trods?
10 Apostelen Paulus henleder også vor opmærksomhed på at Guds navn var inddraget i sagen da Jehova tillod Farao at fremture i sin stædige trods. Hvis Jehova øjeblikkelig havde udslettet denne hovmodige hersker, ville han ikke have fået lejlighed til at gøre sin magt kendt på så omfattende og mangfoldig en måde som det skete, samtidig med at Ægyptens mange guder og trolddomsudøvende præster blev ydmyget. De ti plager, og deres højdepunkt med kong Faraos og hans hæres undergang i Det røde Hav, var så storslået en demonstration af Guds magt at de omkringboende folk i årevis derefter talte om det. Sådan gik det til at Jehovas navn blev gjort kendt over hele jorden og blev æret og herliggjort, så retsindige mennesker kunne indse at han var den højeste. — Josua 2:10, 11; 1 Samuel 4:8.
11. Hvordan fik israelitterne gavn af det de kom ud for i forbindelse med Farao?
11 Det er altså klart at israelitterne, som „barmhjertighedens kar“, fik gavn af hvad den Allerhøjeste havde gjort. Han havde tilladt undertrykkelsen og derefter bragt den til ophør ved en magtfuld demonstration af sin styrke, og derved havde han hjulpet dem til at lære ham bedre at kende og givet dem et glimt af hans vælde som de ikke kunne have fået på anden måde. Israelitternes erfaringer i Ægypten var ganske vist smertefulde, men de burde hjælpe dem til at indse hvor vigtigt det er at tro på Guds frelsende magt og til at nære en sund frygt for ham. Dette var nødvendigt hvis de til stadighed skulle følge en livsform der ville føre til lykke, tryghed, fred og sundhed. — 5 Mosebog 6:1-24; 28:1-68.
12. Hvad bliver vi i stand til fordi Jehova tillader lidelser, som det fremgår af tilfældet med Job?
12 Ligesom hjertets tilbøjelighed blev afsløret hos datidens mennesker, sådan kan de trængsler og prøvelser Gud i dag tillader at vi kommer ud for, vise om vi tjener ham af et ret motiv. Guds modstander, Satan, hævder jo at de der gør Guds vilje, i virkeligheden gør det af selviskhed. Om den trofaste Job sagde modstanderen: „En mand giver alt, hvad han ejer, for sit liv! Men ræk engang din hånd ud og rør ved hans ben og kød! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit ansigt!“ (Job 2:4, 5) Ved at holde trofast ud under lidelser er vi med til at modbevise Satans påstand og til at ophøje vor himmelske Faders gode navn, han som har tillid til sine loyale tjenere. Men hvad så hvis Jehova tillader Satan, gennem sine håndlangere, at udsætte de sande kristne for den mest grusomme behandling, der måske ligefrem ender med døden eller varig invaliditet? Eller hvis nogle bliver udsat for voldtægt eller andre afskyelige overgreb? Den slags er virkelig rystende. Men der er intet som vor himmelske Fader ikke er i stand til fuldt ud at genoprette når hans tid er inde til det. I nogle tilfælde vil han måske tillade at kristne således prøves til det yderste. Ved at vise sig trofaste endda til døden får Guds tjenere derved lejlighed til at bevise ud over enhver tvivl at deres hengivenhed var helt igennem ægte.
13. Hvad viser ordene i Første Petersbrev 1:5-7 om de lidelser kristne kan blive udsat for?
13 Det kan måske lyde overraskende, men de prøvelser vi eventuelt udsættes for, hvad enten det sker af „naturlige“ grunde eller ved forfølgelse, kan trods alt betyde et fremskridt for os rent personligt. Apostelen Peter henledte opmærksomheden på dette. Han nævner først at de kristne er „bevogtet ved Guds kraft“ så deres endelige frelse kan være sikret, og derefter siger han:
„Over dette glæder I jer usigeligt, skønt I nu en kort tid, når det nødvendigvis skulle være, er blevet bedrøvet ved forskellige prøvelser, for at den prøvede ægthed af jeres tro, som er af langt større værdi end guld der forgår til trods for at det prøves med ild, kan blive fundet at være årsag til pris og herlighed og ære ved Jesu Kristi åbenbarelse.“ — 1 Peter 1:5-7.
14. Hvorfor kan kristne glæde sig når de ’bliver bedrøvet’ ved prøvelser?
14 Peter erkender at de lidelser vi måtte erfare, på ingen måde, er behagelige. Trængsler kan virkelig være til ’bedrøvelse’ eller smerte for os. Men samtidig kan vi glæde os over dem. Hvordan det? Jo, glæden skyldes blandt andet at vi forstår at det kan gavne os åndeligt at holde ud under sorger og lidelser. Hvordan kan det da gavne os åndeligt?
Hvordan lidelser kan lutre troen
15. Hvilken virkning kan prøvelser have på troen?
15 Apostelen Peter sammenlignede den virkning som trængsler kan have på den kristnes tro, med det der sker når guld lutres i ild. Denne forædling eller lutring fjerner slaggerne og efterlader kun det pure guld. Dette er selvfølgelig langt mere værd end det oprindelige materiale, så lutringen er ulejligheden værd. Men som Peter sagde kan selv guld der er prøvet med ild, forgå. Det kan forsvinde ved slid eller nedbrydes på andre måder. Sådan er det dog ikke med vor lutrede eller prøvede tro. En ægte tro kan ikke nedbrydes.
16. Hvorfor er det til største gavn for os at have en ægte tro?
16 Hvis vi skal vinde Guds godkendelse, er det absolut nødvendigt for os at have en sådan tro. Bibelen siger: „Uden tro er det umuligt at have [Guds] velbehag.“ (Hebræerne 11:6) En tro der under prøve viser sig at være ægte, er i sandhed langt mere værd end lutret guld. Vor evige fremtid afhænger af denne tro.
17. Hvilket spørgsmål kan man stille om prøvelsernes indvirkning på troen?
17 Men hvordan kan trængsler lutre troen sådan at den kan „blive fundet at være årsag til pris og herlighed og ære ved Jesu Kristi åbenbarelse“? Det kan ske på forskellige måder.
18. Hvad kan vise sig med hensyn til vor tro under trængsler, og hvordan kan dette styrke os?
18 Hvis vor tro er stærk, vil den styrke og støtte os i svære tider. Når vi velbeholdent er kommet igennem én prøvelse, er vi straks bedre rustet til at se den næste i øjnene. Det vi har været igennem, har altså vist os hvordan troen kan hjælpe os.
19. Hvilke svagheder i vor tro kan en prøvelse eventuelt vise, og hvordan kan dette hjælpe os?
19 På den anden side kan en prøvelse også virke sådan at den påviser en fejl i vores karakter, måske stolthed, stædighed, utålmodighed, verdslighed eller tilbøjelighed til et liv i magelighed og fornøjelser. Sådanne karaktertræk skyldes egentlig en svaghed i vor tro. Hvorfor det? Fordi de viser at man ikke helt og fuldt har underlagt sig Guds ledelse og vilje. Man er ikke helt overbevist om at Faderen er den der bedst ved hvad der vil føre til glæde og lykke, og at man altid vil få velsignelse ved at følge hans ledelse. (Hebræerne 3:12, 13) Når sådanne svagheder kommer til syne gennem prøvelser, kan den kristne få øjnene op for at han må styrke sin tro for at bevare sin stilling som en godkendt tjener for den Allerhøjeste.
20. Hvad bør vi gøre når prøvelser afslører svagheder i vor tro?
20 Hvis der opstår en eller anden situation som viser at der er en mangel ved vor tro, kan vi derfor ransage os selv for at afgøre hvad vi må gøre for at bedre på det. Man gør vel i at spørge sig selv: ’Hvorfor er min tro svag? Forsømmer jeg at studere og meditere over Guds ord? Drager jeg fuld nytte af de lejligheder jeg har til at komme sammen med mine trosfæller og blive styrket ved at høre dem udtrykke deres tro? Er jeg tilbøjelig til at stole mere på mig selv end jeg bør, i stedet for at lægge alle mine byrder og bekymringer på Jehova Gud? Er bønner, bønner fra hjertet, en del af mit daglige liv?’ Når man så har fastslået hvor der skal foretages forbedringer, må man sætte flittigt ind på at foretage de nødvendige forandringer i sin daglige levevis, så troen derved kan blive styrket.
21. Hvad betyder det at vor tro bliver „fundet at være årsag til pris og herlighed og ære ved Jesu Kristi åbenbarelse“
21 Ved at lade os lede af Gud og tålmodigt stole på at han vil anvise os en vej ud af vore trængsler, kan vi lade, sådanne prøvelser hjælpe os til at blive bedre tjenere for ham. Da vil vor tro virkelig „blive fundet at være årsag til pris og herlighed og ære ved Jesu Kristi åbenbarelse“. Guds søn vil ’prise’, eller rose, os for vor tro. Og på grund af vor tro vil han rigt belønne os, give os „herlighed“. For øjnene af Jehova Gud og englene vil han „ære os“ som sine disciple. (Se Mattæus 10:32; Lukas 12:8; 18:8.) Det betyder at der foran os ligger en lykkelig fremtid uden ende. Men så længe vi udsættes for hårde lidelser, hvad kan vi da gøre for at forhindre at vor tro svækkes?
Hvordan skal vi reagere under stærkt pres?
22. Hvad kan hjælpe os til at holde ud under trængsler?
22 Noget der kan hjælpe os til at komme godt igennem svære prøvelser, er at indse at de kun er midlertidige. Guldets lutring har en begyndelse og en ende. Ligeledes vil de sorger og smerter vi kommer ud for, ikke vare evigt. Hvis vi altid i vort hjerte tænker på Guds løfte om et evigt liv uden sorg, sygdom eller smerte, da vil vi indse at selv de sværeste lidelser i denne tingenes ordning kun er ’kortvarige og lette’. (2 Korinter 4:17) Glæd dig til den tid hvor vi vil kunne sige: „Det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu.“ (Esajas 65:17) Er det ikke herligt at vide at disse hårde prøvelser da ikke engang vil være et smertefuldt minde længere!
23. Hvordan vil vor gode adfærd sædvanligvis virke?
23 Desuden er det vel næppe hver dag vi bliver udsat for store lidelser fra andre menneskers side. Når vi opfører os godt har andre jo ingen grund til at volde os skade. Det er de regerende myndigheders opgave at opretholde lov og orden, og det kan meget vel være at de ligefrem roser Jehovas tjenere for at være lovlydige. Her i vor tid har selv modstandere set sig tvunget til at komme med en indrømmelse i lighed med den som fjenderne af Guds trofaste profet Daniel kom med: „Vi finder ingen sag mod denne Daniel, medmindre vi kan finde noget i hans gudsdyrkelse.“ Nej, Daniel var ’tro og der var ingen efterladenhed eller brist at finde hos ham’. (Daniel 6:5, 6) Vor gode adfærd vil i sig selv sjældent være nogen grund til at vi bliver genstand for fjendskab; det kan være grunden til at apostelen Peter stillede dette spørgsmål: „Hvem er der som kan skade jer hvis I bliver nidkære for det gode?“ — 1 Peter 3:13.
24. Hvorfor kan mennesker ikke tilføje os nogen varig skade?
24 Men det kan også være at apostelen med sit spørgsmål egentlig mente: ’Hvem kan volde en retfærdig kristen virkelig skade?’ Nej, intet menneske kan tilføje os varig skade. Jesus Kristus sagde til sine disciple: „Vær ikke bange for dem som dræber legemet men som ikke kan dræbe sjælen; frygt hellere for ham der kan ødelægge både sjæl og legeme i Gehenna.“ (Mattæus 10:28) Mennesker kan gå så vidt som til at dræbe os, men de kan ikke berøve os vor ret til at være levende sjæle. Den allerhøjeste Gud kan og vil, gennem sin søn, give sine trofaste tjenere livet tilbage. Jehova er den eneste der kan slette vor ret til at eksistere evigt som levende skabninger og henvise os til evig død uden håb om opstandelse.
25, 26.(a) Hvorfor kan vi være lykkelige når vi lider for retfærdighedens skyld? (b) Hvorfor behøver vi ikke at frygte det vore forfølgere frygter?
25 På baggrund af disse sandheder kunne apostelen Peter sige til sine kristne brødre: „Selv om I også skulle lide for retfærdigheds skyld er I lykkelige. Og det de frygter, skal I ikke frygte, og bliv heller ikke foruroliget.“ — 1 Peter 3:14.
26 Hvis vi lider „for retfærdigheds skyld“ kan vi være lykkelige, fordi vi har en god samvittighed over for Gud og mennesker. Vi lider af den rigtige grund. Bevidstheden om at vi gør hvad der behager den Allerhøjeste, giver os en dyb indre fred og tilfredshed. Men hvis vi skal opnå dette må vi ikke bukke under for frygt. Her tænker apostelen måske på den frygt forfølgerne kan indgyde når de rammer Guds folk. Det kunne også være den frygt forfølgerne selv nærer. Da de sande kristnes modstandere for eksempel ikke har nogen tro på at Jehova Gud gennem Kristus vil oprejse de døde, vil de være bange for truslen om at lide en pludselig død. (Hebræerne 2:14, 15) De der tjener Gud er imidlertid ikke bange for det som de ikke-troende frygter, for vi er blevet befriet for frygten for denne død, og ved at vor himmelske Fader ikke vil svigte os. Derfor har vi ikke grund til at blive „foruroliget“, heller ikke i den forstand at vi hidser os op i vrede mod vore forfølgere.
27, 28. Hvordan kan vejledningen i Første Petersbrev 3:15 hjælpe os når vi bliver ført frem for myndighedspersoner og forhørt på en hård og nedladende måde?
27 Men hvad så hvis vi bliver ført frem for myndighedspersoner og forhørt på en hård og nedladende måde? Da bør vi aldrig give igen med samme mønt. Vor tillid til at Gud er med os kan give os frimodighed, men det er ingen undskyldning for at være stridbar eller arrogant. (Se Apostelgerninger 4:5-20.) Apostelen giver dette råd: „I skal hellige Messias som Herre i jeres hjerter, idet I altid er rede til at forsvare jer over for enhver som kræver jer til regnskab for det håb der er i jer, men gør det med mildhed og dyb respekt.“ (1 Peter 3:15) Hvis vi ikke fulgte dette råd men tillod os at vise foragt og respektløshed, ville vi ikke længere lide for retfærdighedens skyld. Myndighederne ville føle sig berettiget til at dømme os for respektløs ulydighed. Mennesker i verden reagerer med hidsighed, vrede og fortrydelse når de mener at deres rettigheder tilsidesættes. De kristne må være anderledes.
28 Under sådanne forhold må vi, som apostelen vejleder, holde os vor Herre og Mester for øje, huske hans eksempel. Vi må passe på at vise Jesus Kristus den største respekt og tildele ham en hellig plads i vort hjerte. Vi er hans disciple, og vi må tiltale enhver myndighed der udspørger os, som om vor Herre selv var til stede. Når vi forklarer årsagerne til vor kristne holdning, bør vi gøre det respektfuldt, på en rolig og behersket måde.
Den gode virkning på modstanderne
29. Hvordan kan det indvirke på modstanderne når vi trofast holder ud under lidelser?
29 Trofast udholdenhed under lidelser kan også bringe modstanderne til tavshed. Apostelen Peter nævner dette som en tilskyndelse til at holde sin samvittighed ren: „Bevar en god samvittighed, så de der taler krænkende om jeres gode adfærd i forbindelse med Kristus, må blive til skamme med hensyn til det I bagtales for.“ (1 Peter 3:16) Når modstanderne ser at Guds tjenere er tålmodige og ikke beklager sig, vil de måske blive flove over at have talt ilde om dem. Det vil især være tilfældet hvis vi har behandlet modstanderne med venlighed. — Romerne 12:19-21.
30. (a) Hvorfor gavner det os ikke at udholde lidelser hvis de skyldes at vi har gjort noget forkert? (b) Hvorfor brugte Peter udtrykket „hvis det er det Guds vilje vil“ i forbindelse med lidelser for retfærdighedens skyld?
30 At vor trofaste udholdenhed under sorger og modgang kan få så gode resultater, føjer yderligere vægt til Peters næste ord: „Det er nemlig bedre at lide fordi man øver godt, hvis det er det Guds vilje vil, end fordi man øver ondt.“ (1 Peter 3:17) Er der noget rosværdigt ved at man lider hvis det er fordi man er tyv, udsuger eller skattesnyder, eller fordi man trodser myndighederne i misforstået fromhed eller nidkærhed? Hvis man bliver straffet for noget af dette, vil det bringe vanære over en selv og ens trosfæller. Men når en kristen sagtmodigt holder ud under uretfærdig behandling, kan det gøre indtryk på andre at blive vidne til den kraft der holder de sande tilbedere oppe, og det kan bringe de mennesker til tavshed der taler ilde om Guds sandhed og dens forkæmpere. Eftersom de lidelser kristne måtte opleve, kun kommer hvis Gud tillader det, havde Peter ret i at bruge udtrykket „hvis det er det Guds vilje vil“.
Jesu eksempel viser at det lønner sig
31. Hvilket gavnligt resultat førte det til at Jesus Kristus trofast holdt ud?
31 At trofast udholdenhed under lidelser kan føre store velsignelser med sig for de kristne, fremgår klart af Jesu Kristi eksempel. Han var syndfri og gjorde intet der kunne gøre ham fortjent til at blive behandlet som han blev. Men fordi han holdt ud under smerte og til sidst døde en forsmædelig død på en pæl, har vi modtaget vidunderlige velsignelser, ligesom han selv er blevet rigt belønnet. Apostelen Peter skrev:
„Selv Kristus døde jo én gang for alle vedrørende synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunne føre jer til Gud, idet han blev overgivet til døden i kødet, men blev gjort levende i ånden. I denne tilstand tog han også hen og forkyndte for ånderne der var i fængsel og som havde været ulydige dengang da Guds tålmodighed ventede i Noas dage, mens arken blev bygget, hvori nogle få, det vil sige otte sjæle, blev bragt sikkert igennem vandet.“ — 1 Peter 3:18-20.
32. Hvordan har vi fået gavn af at Kristus udholdt lidelser lige til døden?
32 Det var fordi Jesus Kristus bevarede sin integritet pletfri under lidelser at han kunne give sit menneskeliv som et fuldkomment offer. Sådan banede hans død vej for at mennesker kunne blive ’ført til Gud’, blive forsonet med den Allerhøjeste og få udsigt til evigt liv. Da vi har opnået så meget ved at Kristus er død for os, bør vi da ikke også være villige til at følge hans eksempel og udholde lidelser for retfærdighedens skyld?
33. Hvad bør Jesu Kristi opstandelse forvisse os om når vi stilles over for truslen om døden fordi vi er hans disciple?
33 Desuden kan vi, ligesom Jesus, være forvissede om at vor trofaste udholdenhed vil blive velsignet. Den kendsgerning at Jesus Kristus „blev gjort levende i ånden“, eller oprejst til liv som en mægtig åndeskabning, står som en urokkelig garanti for at hans disciple også vil få livet igen. — 1 Korinter 15:12-22.
34. Hvad kunne Jesus Kristus gøre over for de onde ånder fordi han havde været trofast?
34 Fordi Guds søn holdt trofast ud og kom sejrende ud af kampen, kunne han som åndeskabning forkynde et domsbudskab over for „ånderne der var i fængsel“. Disse ånders ulydighed har forbindelse med det der skete på Noas tid, så der må være tale om de engle der forlod deres oprindelige bolig i himlene og kom ned til jorden, hvor de gav sig til at leve som ægtemænd sammen med kvinderne. (1 Mosebog 6:1-4) De kaldes „ånderne der var i fængsel“ fordi deres straf indbefattede en form for begrænsning; de var for evigt afskåret fra deres oprindelige stilling blandt de trofaste engle. Judas’ ord bekræfter at det eneste budskab der kunne bringes til disse faldne engle, var et domsbudskab: „De engle som ikke bevarede deres oprindelige stilling men forlod deres egen bolig, har [Gud] holdt forvaret med evige lænker under tæt mørke til dommen på den store dag.“ (Judas 6) Det var Jesu trofaste udholdenhed lige til døden der gjorde ham berettiget til at få livet igen og derved satte ham i stand til at forkynde denne dom over for de faldne engle.
35. Hvordan kan dét at Jesus forkyndte udslettelse for „ånderne der var i fængsel“, opmuntre os til trofast udholdenhed?
35 Dette budskab om at de onde åndeskabninger vil blive udslettet, kan opmuntre os til at holde trofast ud når vi udsættes for sorger og lidelser. Hvordan det? Jo, det er i stor udstrækning disse onde ånder der er skyld i at mennesker der er fremmede for Gud, bliver sat op imod Jesu Kristi disciple. Bibelen fortæller: „Denne tingenes ordnings gud har forblindet de ikketroendes forstand, for at lysskæret fra den herlige gode nyhed om Messias, som er Guds billede, ikke skal trænge igennem.“ (2 Korinter 4:4) „For os [de kristne] er kampen nemlig ikke imod blod og kød, men imod regeringerne, imod myndighederne, imod verdensherskerne i dette mørke, imod ondskabens åndemagter i det himmelske.“ (Efeserne 6:12; se også Åbenbaringen 16:13, 14.) Når den opstandne Jesus Kristus kunne forkynde et domsbudskab over for disse onde åndemagter, er det altså en forsikring om at deres ondskabsfulde indflydelse en dag vil være totalt fjernet. (Se Markus 1:23, 24.) Tænk hvilken befrielse det vil blive!
36. (a) Hvilken løn fik Jesus Kristus for sin trofasthed? (b) Hvordan bør vi se på lidelser for Jesu navns skyld, i betragtning af den stilling han indtager?
36 Men Jesus Kristus blev ikke bare oprejst fra de døde som en godkendt tjener for Gud, og dermed sat i stand til at forkynde dom over de ulydige engle; han blev yderligere højt ophøjet. Apostelen Peter fortæller: „Han er ved Guds højre hånd, for han tog til himmelen, og engle og myndigheder og magter blev underlagt ham.“ (1 Peter 3:22) Disse ord stemmer med det Jesus selv sagde efter at han var blevet oprejst fra de døde: „Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig.“ (Mattæus 28:18) Mange har udsat sig for lidelser, ja, endda ofret livet, for jordiske herskere hvis myndighed var langt ringere. De har simpelt hen betragtet det som en ære at kunne vise deres hengivenhed for en konge eller dronning på denne måde. Hvor meget mere bør vi da ikke føle det som en ære at kunne udholde lidelser fordi vi er loyale mod vor himmelske konge, Jesus Kristus!
Efterlign Jesus Kristus
37. Hvis eksempel bør vi prøve at efterligne når vi gennemgår sorger og trængsler?
37 Når du udsættes for sorger og trængsler, betragt da altid Guds søn som dit forbillede. Apostelen skriver: „Derfor, da Kristus har lidt i kødet, skal også I væbne jer med det samme sindelag; for den der har lidt i kødet er hørt op med synder, for at han resten af sin tid i kødet ikke mere skal leve for menneskers lyster, men for Guds vilje.“ — 1 Peter 4:1, 2.
38. Hvilken sindsindstilling havde Jesus Kristus?
38 Hvilken sindsindstilling viste Jesus? Han fandt sig ydmygt i den hån og mishandling han blev udsat for til overmål, og led til sidst en smertefuld død på en pæl. Ved aldrig at give igen med samme mønt som sine modstandere opfyldte Guds søn de profetiske ord: „Som et får blev han ført til slagtning, og som et lam der er umælende over for den der klipper det, således åbner han ikke sin mund.“ — Apostelgerninger 8:32; Esajas 53:7.
39. Hvad ville være et udtryk for at vi er „hørt op med synder“?
39 Vi der er tjenere for den Allerhøjeste bør prøve at bære vore lidelser på samme måde, uden at give plads for en oprørsk eller hævngerrig ånd. Hvis vi rettede trusler mod vore forfølgere eller spejdede efter en lejlighed til at volde dem skade, ville det betyde at vi stadig var underlagt det syndige køds impulser. Hvis nogen udsætter os for lidelser, bør det altid være fordi vi ikke følger denne verdens selviske vej. (Johannes 15:19, 25) Sådan kan vi vise, både i indstilling, ord og handling, at vi ’ikke mere lever for menneskers lyster, men for Guds vilje’.
En grund til glæde
40. Hvorfor kan det have forekommet mærkeligt for mange af de troende i det første århundrede at de måtte gennemgå lidelser for Kristi skyld?
40 De mennesker i det første århundrede der tilbad afguder, blev ikke udsat for nogen forfølgelse på grund af deres religion. Men de der blev kristne blev genstand for had. Det kan godt have været en noget overraskende oplevelse for dem at blive udsat for forfølgelse. Det var så helt anderledes end de velsignelser de fik ved at tage imod „den gode nyhed“. Disse kristne havde derfor stærkt brug for at se deres trængsler i det rette perspektiv. Det må have været velgørende for dem at læse Peters følgende ord:
I elskede, I skal ikke finde det mærkeligt at der til jeres prøvelse brænder en ild iblandt jer, som om der hændte jer noget mærkeligt. Tværtimod, bliv ved med at fryde jer, da I jo er delagtige i Messias’ lidelser, så I også kan fryde jer og juble ved hans herligheds åbenbarelse. Hvis I bliver skældt ud for Kristi navns skyld, er I lykkelige, for herlighedens ånd, ja Guds ånd, hviler over jer. — 1 Peter 4:12-14.
41, 42. (a) Hvordan kan vi se på lidelser for retfærdighedens skyld, ifølge Første Petersbrev 4:12-14? (b) Hvad er lidelserne en bekræftelse af?
41 I stedet for at se med undren og forbløffelse på de sorger der måske kommer over os, kan vi betragte dem som en forberedelse til at vi kan få del i de velsignelser der kommer ved vor Mesters åbenbarelse. Peter kaldte lidelserne for „en ild“, da man jo renser metaller i ild. Gud tillader at hans tjenere bliver renset eller lutret gennem de trængsler de oplever. Jehova Gud har naturligvis ikke skabt os som syndige mennesker. Men eftersom vi er syndige, kan han tillade at vi gennemgår visse lidelser for at blive renset. De ting der rammer os, kan måske gøre os mere venlige, ydmyge, medfølende og forstående over for vore medmennesker. Og desuden: når vi selv er kommet igennem svære prøvelser, vil de trøstende og opmuntrende ord vi siger til andre have langt større vægt. Den vi trøster, ved at vi udmærket forstår hvordan han har det.
42 Guds søn kom ud for lidelser, og de trængsler vi kan blive udsat for er derfor en bekræftelse af at vi er hans disciple, at vi er ét med ham. Jesus sagde jo til sine disciple: „Husk det ord jeg har sagt jer: En træl er ikke større end sin herre. Hvis de har forfulgt mig, vil de også forfølge jer.“ (Johannes 15:20) Når vi bliver forfulgt af de samme grunde som vor Mester blev, og gennemgår trængsler for retfærdighedens skyld ligesom han, da er vi „delagtige i Messias’ lidelser“. Og ganske ligesom hans trofasthed førte til at han blev belønnet af sin Fader, sådan vil vores stadige trofasthed under modgang sikre os at vi bliver godkendt ved Guds søns åbenbarelse. Vi vil strømme over af glæde når vi til den tid bliver velsignet med evigt liv i en ny orden hvor alt det der i dag volder sorger, ikke længere findes.
43. Hvad er trofast udholdenhed under lidelser et bevis for, og hvorfor?
43 Som Peter også nævner bør det være en glæde for os at holde ud mens vi bliver skældt ud for Kristi, navns skyld, det vil sige fordi vi er hans disciple. Det er en ære at blive skældt ud af denne grund; det er et bevis på at man har Guds ånd, den „herlighedens ånd“ der udstråler fra Gud. Da denne ånd er hellig kan den kun hvile over mennesker der er rene i Guds øjne.
44. Hvilken form for lidelser bør vi ikke pådrage os?
44 Derfor er det så vigtigt at vi passer på at ingen af de lidelser vi udsættes for kan tilskrives noget forkert vi selv har gjort. Apostelen Peter formaner: „Men lad ingen af jer lide som morder eller tyv eller forbryder eller en der har travlt med andres sager.“ — 1 Peter 4:15.
45. Hvad bliver resultatet når en der kalder sig kristen udsættes for lidelser på grund af en forbrydelse han har begået?
45 En der kalder sig kristen men alligevel gør sig skyldig i en forbrydelse mod en anden, kan ikke forvente at blive fritaget for straf. (Se Apostelgerninger 25:11.) Og straffen vil blive til vanære både for ham selv, den menighed han er tilsluttet, og Kristi navn. Han oplever ikke glæde, men skam.
46. (a) Hvad menes der med „en der har travlt med andres sager“? (b) Hvordan kunne en kristen blive udsat for lidelser hvis han blandede sig i andres sager?
46 Ved at blande sig i andres forhold kan man let gøre sig forhadt. Hvordan dette kan ske, antydes af det græske udtryk der er oversat med „en der har travlt med andres sager“. Den bogstavelige betydning af ordet indebærer at det er en der føler sig som „tilsynsmand“ over andres forhold. En kristen føler måske, fordi han har fået kundskab fra Bibelen, at han nu er i stand til at fortælle andre hvordan de skal ordne deres private forhold. Han påtvinger dem måske sine egne meninger og regler med hensyn til påklædning, børneopdragelse, ægteskab, kønsliv, underholdning, kost og så videre. Når han, helt uden at være bedt om det, blander sig i andres private anliggender og fortæller dem hvad de må og ikke må, opfører han sig faktisk som om han var „tilsynsmand“ over deres forhold. Det er noget de færreste vil bryde sig om. Den der blander sig får måske at vide med rene ord at han skal passe sig selv. Det kan være at han endda rent fysisk får en hård medfart fordi nogle bliver vrede over at han har blandet sig i deres privatliv. Ja, den der snager i noget der ikke vedkommer ham bringer sig selv ud i vanskeligheder, foruden at han stiller kristendommen og dens budskab i et dårligt lys over for udenforstående. Og naturligvis er der heller ikke inden for menigheden plads til at nogen blander sig i andres sager. — Se Første Timoteusbrev 5:13.
47. Hvordan kan vi herliggøre Gud ved at holde ud under lidelser?
47 I modsætning til den skam det er at blive offentligt afsløret som lovovertræder eller som en der blander sig i andres sager, er det en ære at blive udsat for lidelser fordi man er kristen. Peter skriver: „Men hvis han lider som kristen, så lad ham ikke føle skam, men lad ham blive ved med at herliggøre Gud i dette navn.“ (1 Peter 4:16) Når der kommer trængsler over os på grund af vor kristne livsform, da herliggør det Gud fordi vi sagtmodigt og uden beklagelse holder ud. Det er et bevis for at det vi har som kristne — et dyrebart forhold til Gud og Kristus, en ren samvittighed, en god åndelig sundhed og et sikkert fremtidshåb — er en skat af høj værdi. Vi beviser at vi er parate til at lide og om nødvendigt dø for dette, og det herliggør den Gud vi så oprigtigt tjener. Men hvis vi gav efter for presset og frasagde os troen, ville det vanære hans navn. Det ville betyde at andre kunne komme stærkt i tvivl om hvor meget det er værd at tjene som discipel af Jesus Kristus. — Se Efeserbrevet 3:13; Andet Korinterbrev 6:3-10.
En form for tugt eller oplæring
48. Hvad får vi at vide i Første Petersbrev 4:17-19 med hensyn til hjælp under lidelser for retfærdighedens skyld?
48 Vi har set at Jehova Gud i sin almagt ville være i stand til at forhindre at kristne udsættes for uretfærdige lidelser, men at han har flere gode grunde til at tillade dem. Og mens det står på, lader den Allerhøjeste aldrig sine tjenere savne hjælp. Det forklarer apostelen Peter nærmere med ordene:
„For den fastsatte tid er inde til at dommen skal begynde med Guds hus. Og hvis den begynder med os først, hvad vil enden så blive for dem som ikke er lydige mod Guds gode nyhed? ’Og hvis den retfærdige bliver frelst med besvær, hvor vil den ugudelige og synderen så vise sig?’ Lad derfor også dem som lider i harmoni med Guds vilje, blive ved med at betro deres sjæle til en trofast Skaber, mens de fortsætter med at gøre godt.“ — 1 Peter 4:17-19.
49. (a) Hvor længe har „Guds hus“ været under dom? (b) Hvad er afgørende for hvilken endelig dom der vil blive afsagt?
49 Som „Guds hus“ begyndte den kristne menighed i år 33 e.v.t. Fra det tidspunkt har menighedens medlemmer befundet sig under Guds dom. Deres reaktion over for det der er hans vilje og deres indstilling, ord og handlinger i forbindelse med de ting Jehova Gud tillader at ske med dem, har stor indflydelse på hans endelige dom over dem. Noget af det Jehova finder for godt at tillade, kan til tider være meget vanskeligt for dem. Men forfølgelsen indebærer en form for tugt som Gud kan lade blive til gavn for sit folk. — Hebræerne 12:4-11; se også Hebræerbrevet 4:15, 16, hvor det vises at de lidelser Jesus Kristus gennemgik, udrustede ham til at blive en ypperstepræst der kunne vise medfølelse.
50, 51. Hvordan viser eksemplerne med Josef og Paulus at Jehova kan gøre noget til en velsignelse for os, skønt hensigten var at det skulle skade os?
50 Nogle af Satans håndlangere vil måske prøve at ødelægge vor tro ved at mishandle os. Men Jehova kan forpurre deres onde planer. Ja, vor himmelske Fader, der selv hader det onde, kan vende situationen, så det der skulle skade os, i stedet bliver til gavn for os. Tænk for eksempel på Jakobs unge søn Josef. Hans halvbrødre hadede ham og solgte ham som træl. I mange år gik Josef meget igennem, blandt andet uretfærdig fængsling. Men senere benyttede Jehova Gud denne situation til at bevare Jakobs familie i live. Netop om dette sagde Josef til sine halvbrødre:
„I skal ikke græmme eder eller være forknytte, fordi I solgte mig herhen, thi Gud har sendt mig forud for eder for at opholde liv; i to år har der nu været hungersnød i landet, og fem år endnu skal der hverken pløjes eller høstes; derfor sendte Gud mig forud for eder, for at I kan få efterkommere på jorden, og for at mange hos eder kan reddes og holdes i live. Og nu, ikke I, men Gud har sendt mig hid, og han har gjort mig til fader hos Farao og til herre over hele hans hus og til hersker over hele Ægypten.“ — 1 Mosebog 45:5-8.
51 Da apostelen Paulus befandt sig under arrest i Rom, benyttede han denne ellers noget ugunstige situation til fremme af den sande tilbedelse. I sit brev til filipperne skrev han:
„Jeg vil, at I skal vide, brødre! at det, der er sket med mig, snarest har fremmet evangeliet. Derved er det nemlig blevet klart for hele livvagten og alle de andre, at det er i Kristus, jeg bærer mine lænker. Og de fleste af brødrene er ved mine lænker blevet så tillidsfulde i Herren, at de med større mod forkynder Guds ord uden frygt.“ — Filipperne 1:12-14, da. aut.
52. Hvorfor kan „den ugudelige og synderen“ ikke regne med at opnå en gunstig stilling?
52 Når Jehova Gud tillader at hans loyale tjenere kommer ud for hårde prøvelser, for at lutre dem og for at de kan give bevis for deres hengivenhed, hvordan kunne man da forestille sig at „den ugudelige og synderen“ inden for den kristne menighed skulle kunne så meget som „vise sig“ for Guds øjne sammen med „den retfærdige“ inden for samme menighed? Salmisten siger: „Derfor består de gudløse ikke i dommen og syndere ej i retfærdiges menighed.“ (Salme 1:5) Nej, de onde vil ikke komme til at stå som godkendte; de vil blive fordømt. De opholder sig måske i de retfærdiges forsamling, men de vil aldrig vise sig at have en gunstig stilling i Guds øjne. I betragtning af alt det, de troende stilles over for i denne verden, kræver det meget af dem at opnå den endelige frelse til evigt liv; det kræver både en kraftig indsats, kærlighed og tro på retfærdighedens vej. På den måde er det „med besvær“ de bliver frelst. Altså må alle medlemmer af den kristne menighed („Guds hus“) passe på at de ikke bliver ’ugudelige’ og ’syndere’ på denne dommens „fastsatte tid“. — 1 Peter 4:17, 18; Ordsprogene 11:31.
53. (a) Hvordan kan det være en trøst for os under lidelser at vide at Jehova er „en trofast Skaber“? (b) Hvordan bør vi reagere over for vore forfølgere?
53 Vi vil måske komme ud for trængsler som vi simpelt hen ikke kan udholde i egen kraft. Men uanset hvor svag vor situation er blevet, kan Jehova Gud holde os oppe og slette ethvert spor af den skade vi måtte have lidt. Når vi overgiver os helt og fuldt i hans hånd, kan han styrke os ved hjælp af sin ånd og holde os oppe under lidelser. Da Gud, som Peter siger, er „en trofast Skaber“, vil han ikke svigte sit løfte om at hjælpe sine tjenere. (1 Peter 4:19) Bevidstheden om dette kan hjælpe os til ikke at opføre os over for vore forfølgere på en måde der ville vanære Gud. I stedet for at bekæmpe dem, give igen med samme mønt, vil vi blive ved med at gøre det gode. Lukas 6:27, 28.
54. Hvordan kan vi ydmyge os under Guds hånd? Hvordan vil dette gavne os?
54 Hvis vi ydmygt finder os i alt hvad der måtte komme over os og bevarer samme indstilling som Kristus, kan vi have tillid til at Jehova vil ophøje os. Ingen trængsel vil vare evigt. Enhver trængsel vil ophøre. Så længe vi lever i overensstemmelse med Guds vilje mens vi udsættes for uretfærdig behandling, er vi under Jehovas beskyttende hånd. Jehovas hånd kan også ophøje os som prøvede og godkendte tjenere. Apostelen Peter give dette råd: „Ydmyg jer derfor under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer; kast samtidig al jeres bekymring på ham, for han tager sig af jer.“ — 1 Peter 5:6, 7.
55. Hvilken befrielse kan vi opleve under prøvelser, skønt vi ikke kan løbe bort fra disse?
55 Hvor opmuntrende at vide at Jehova har omsorg for os! Hans kærlighed varmer os om hjertet; hans ånd styrker os og holder os oppe. Og når en trængsel er overstået og vi kan se tilbage på hvordan Jehova har taget sig af os, føler vi os nærmere draget til ham. Forholdet er det samme som når et barn har været igennem en alvorlig sygdom og oplevet sine omsorgsfulde forældres kærlighed og pleje. Det vil styrke barnets tillid og kærlighed til forældrene. Når vi kommer ud i situationer der er en prøvelse for os, er det umuligt for os blot at løbe væk. Men vi kan kaste vore sorger og bekymringer på Jehova Gud. Vi behøver ikke at grue for hvor længe vi mon kunne holde til at blive pryglet af en ophidset hob, om vi kunne udholde seksuelle overgreb eller andre grusomme overfald. Med vor kærlige himmelske Faders hjælp kan vi holde ud og moralsk set vinde over vore forfølgere ved at forblive trofaste mod vor Gud. Forvisningen om dette fjerner den bekymring som ellers ville berøve os den fred i sindet og hjertet der er så vigtig for at man kan holde stand under trængsler.
56. Når vi kaster vore bekymringer på Jehova, hvorfor betyder det da ikke at vi kan være mindre agtpågivende i forbindelse med prøvelser?
56 Det betyder selvfølgelig ikke at vi blot kan sætte os med hænderne i skødet når vi har kastet vore bekymringer på Jehova. Vi har en fjende. „Vær ædru, hold jer vågne“, skrev Peter. „Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge.“ — 1 Peter 5:8.
57. Hvad er Satan interesseret i at gøre?
57 På baggrund af Peters vejledning kan vi ikke tillade os at slække på vor agtpågivenhed i forbindelse med prøvelser. Modstanderen ligger på lur efter den mindste lejlighed til at bringe os til fald. Hvis Satan kan få os til at tvivle på vore brødres trofasthed eller på anden måde gøre os åndeligt svage, så vil han gøre det. Hvis vi holdt op med at komme sammen med den kristne menighed eller med at give udtryk for vor tro over for andre, ville det betyde at vi blev opslugt af Satan, ’den brølende løve’, der bestandig lurer efter bytte.
58. Hvilken viden med hensyn til vore brødre kan hjælpe os til at forblive trofaste?
58 Når vi skal holde os årvågne, vil det være en hjælp for os altid at huske at vi ikke er de eneste der skal holde ud under lidelser. Overalt i verden har vi kristne brødre der må finde sig i forskellige former for sorger og trængsler. Og med Guds ånds hjælp lykkes det dem at holde trofast ud under prøvelser. Denne erkendelse kan hjælpe os så vi ikke falder i en af Satans snarer, for den giver os tillid til at også vi kan holde ud i kraft af Jehova. Så derfor, „stå ham imod, faste i troen, idet I ved at det samme i retning af lidelser fuldbyrdes på hele samfundet af jeres brødre i verden.“ — 1 Peter 5:9.
59, 60. Hvordan kan vi få størst gavn af vore prøvelser?
59 Jehova Gud ønsker at vi skal vinde kampen og nå frem til frelse, så vi kan tillidsfuldt se hen til ham efter hjælp. Samtidig kan vi betragte alt hvad Gud tillader at vi udsættes for, som en værdifuld tugt der kan gøre os fuldstændige, fuldt udviklede som kristne, stærke i troen. Apostelen Peter udtrykker dette meget smukt:
„Efter at I har lidt en kort tid vil al ufortjent godheds Gud, som kaldte jer til sin evige herlighed i samhørighed med Kristus, selv fuldende jeres oplæring, han vil gøre jer faste, han vil gøre jer stærke. Ham tilhører magten for evigt. Amen.“ — 1 Peter 5:10, 11.
60 Ligesom Jesus Kristus måtte lide en kort tid på jorden og derefter blev højt ophøjet, sådan ser også hans disciple frem til en herlig belønning. Hvis de lidelser som Gud måtte tillade at vi gennemgår, giver os større styrke til at følge Bibelens normer, og gør os mere ydmyge og medfølende som disciple af Guds søn, da har denne form for oplæring eller formning af os tjent sit formål. Men hvis det skal gå sådan, må vi stole helt på vor himmelske Fader, fuldt forvissede om at alt hvad han tillader, i sidste ende vil sikre vor evige velfærd og lykke, hvis vi ydmygt underkaster os det. (Romerne 8:28) I apostelen Peters ånd kan vi løfte vor røst og sige: ’Tak til Gud fordi han lader os oplære gennem trængsler og hjælper os til at stå faste og stærke som hans godkendte tjenere med evigt liv i udsigt!’
[Studiespørgsmål]
