Lev i forventning om løftets indfrielse
Kapitel 11
Lev i forventning om løftets indfrielse
1, 2. (a) Hvad vil der ske i fremtiden ifølge Guds uforanderlige „ord“? Og hvilke spørgsmål opstår i den forbindelse? (b) Hvordan beskriver apostelen Peter det der vil ske med den nuværende orden?
EN HEL verden skal forandres. Hver eneste side af menneskets tilværelse vil blive berørt. Forandringen vil uundgåeligt komme, for Guds usvigelige „ord“ har erklæret at de nuværende himle og jorden skal erstattes af nye himle og en ny jord som er langt bedre. Hvad vil disse omvæltninger betyde for os? Hvordan kan vi vise at vi lever i forventning om indfrielsen af Jehova Guds løfter?
2 Efter at have nævnt den verdensomspændende vandflod på Noas tid, skriver apostelen Peter: „De himle og den jord som er nu, [er] gemt til ild og bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag.“ (2 Peter 3:7) Og apostelen siger videre at „på den dag vil himlene forsvinde med en sydende støj og de stærkt ophedede elementer vil blive opløst, og jorden og alt menneskeværk på den vil blive afdækket“. — 2 Peter 3:10.
3. I betragtning af beretningen i Første Mosebog, hvad må vi da logisk set slutte angående det materielle univers, vor jord indbefattet?
3 Skal vi forstå de inspirerede ord sådan at vor bogstavelige jord, og solen, månen og stjernerne, vil blive ødelagt? Vi kan finde svaret ved at tænke på hvordan Gud selv betragter sit værk. Efter skabelsesperioden siger beretningen i Første Mosebog: „Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt.“ (1 Mosebog 1:31) De første mennesker havde udsigt til et evigt liv i lykke på jorden, hvis blot de blev ved med at være trofaste. (1 Mosebog 2:16, 17; 3:3) Der er intet i Første Mosebogs beretning der antyder at jorden blot skulle være et midlertidigt hjem for mennesket, og at den til sidst skulle udslettes på en eller anden dommedag. Det følger ganske logisk at det materielle univers, jorden indbefattet, efter Guds hensigt skulle vare ved til evig tid.
4. (a) Hvordan skelnede Peter med hensyn til situationen før og efter Vandfloden? (b) Hvad skete ikke ved Vandfloden?
4 Desuden skelner apostelen Peter mellem (1) ’de himle der var til fra gammel tid samt jorden der var fremstået kompakt af vand og midt i vand’ og (2) „de himle og den jord som er nu.“ (2 Peter 3:5, 7) Den bogstavelige jord som fandtes før Vandfloden, er den samme klode vi har i dag. Den store oversvømmelse medførte ganske vist nogle ændringer i jordens fysiske udseende. Eftersom der ikke længere fandtes nogen vandring højt oppe over jordens overflade, var det synlige univers’ udseende også ændret, set fra jorden. Men disse virkninger af Vandfloden var kun mindre forandringer på og omkring jorden. Vandflodens formål var ikke at ødelægge jorden som klode, men at udslette det ugudelige menneskesamfund uden for arken. Alle de værker og ordninger det gudløse menneskesamfund havde opbygget, gik til grunde i Vandfloden.
5. Hvad må der ske hvis den kommende regnskabets dag skal svare til Vandfloden?
5 Hvis sammenligningen med Vandfloden skal passe, må alt hvad der er forbundet med det nuværende onde menneskesamfund forgå, som om det blev fortæret af ild. Ja, hele den samfundsstruktur der opstod efter Vandfloden er bevaret til ødelæggelse og går dommens og regnskabets dag i møde.
6. Vil den gamle orden forgå i bogstavelig ild?
6 Den omtalte „ild“ repræsenterer ødelæggelsens grundighed; det bekræftes i Åbenbaringsbogen, hvor Herren Jesus Kristus skildres som en konge der fører krig. Det fortælles at der efter hans kamp vil ligge mange døde på jordens overflade, til føde for rovfugle. (Åbenbaringen 19:15-18) Dette billede ville ikke kunne gå i opfyldelse hvis jorden bogstavelig talt skulle ende som en udbrændt slagge.
7. Hvad viser ordene i Andet Petersbrev 3:10 angående den kommende ødelæggelse?
7 Peters beskrivelse af ødelæggelsen af de himle og den jord der er nu, må derfor dreje sig om det ugudelige menneskesamfunds fjernelse. De menneskeskabte regeringer der har sat sig over menneskesamfundet som „himle“, vil forsvinde. (Se Esajas 34:2-5; Mika 1:3, 4.) Den lyd der opstår når de går til grunde, beskrives som „en sydende støj“, som af damp der slipper ud under tryk, og lyden vil blive kraftigere og kraftigere. ’Elementerne’, det vil sige den ånd der driver den ugudelige menneskehed til at tænke, tale, planlægge og handle på en måde der vanærer Gud, vil blive opløst, forsvinde. (Se Apostelgerninger 9:1; Efeserbrevet 2:1-3.) Det betyder enden for alle filosofier, teorier, ordninger og planer som afspejler ånden fra den menneskehed der har fjernet sig fra Gud. „Jorden og alt menneskeværk på den vil blive afdækket“, det vil sige afsløret som moden til ødelæggelse. Intet medlem af det onde menneskesamfund, „jorden“, vil kunne undslippe. (Se Første Mosebog 11:1; Esajas 66:15, 16; Amos 9:1-3; Zefanias 1:12-18.) Ethvert værk af lovløse mennesker — institutioner og organisationer og alt hvad man har opbygget i forbindelse med disse — vil blive afsløret som noget der har Guds mishag og skal derfor fjernes som værdiløst.
8. Hvilken vejledning af Peter bør vi tage os til hjerte, eftersom hver eneste del af den nuværende ordning vil gå til grunde?
8 Som tjenere for Gud må vi derfor leve på en måde der viser at vi virkelig tror på at hver eneste del af den nuværende ugudelige ordning vil gå til grunde for evigt. Det tilskynder apostelen Peter os til:
„Da alle disse ting således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være i handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, mens I venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke, den dag hvorved brændende himle skal opløses og stærkt ophedede elementer vil smelte!“ — 2 Peter 3:11, 12.
9. Hvem er de eneste der vil overleve den kommende ødelæggelse, med evige velsignelser i udsigt?
9 Når alle dele af den nuværende ordning bliver opløst i „ild“, det vil sige ved Guds vrede udtrykt gennem Herren Jesus Kristus, er det kun dem der har haft en retskaffen adfærd og gudhengivenhed der kan undslippe. Den sande tilbedelse er ikke passiv; den består ikke kun i at man lader være med at gøre visse forkerte ting. Det er naturligvis nødvendigt at holde sig moralsk og åndeligt ren, men vi har også pligt til aktivt at vise kærlighed mod vore medmennesker ved at have øje for deres åndelige og fysiske behov og være villige til, ja ivrige efter, at dække det. Det gør vor egen glæde større, for „der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apostelgerninger 20:35.
Handlinger som viser at vi erkender at enden nærmer sig
10. Hvilken formaning gav Peter i betragtning af at „alle tings ende nærmer sig“?
10 Følgende ord af apostelen Peter understreger hvad vi må gøre, nu da „alle tings ende“ nærmer sig: „Vær derfor sunde i sindet og vær årvågne med hensyn til bønner. Fremfor alt, hav inderlig kærlighed til hinanden, for kærlighed dækker over en mængde synder. Vær gæstfri mod hinanden uden knurren.“ — 1 Peter 4:7-9.
11. Hvad er nødvendigt for at vi kan forblive „sunde i sindet“?
11 Ifølge denne formaning må vi være „sunde i sindet“ hvis vi skal holde os moralsk rene eller retskafne i vor adfærd og hvis vi skal være aktivt med til at fremme andres åndelige sundhed. Det betyder at vi må passe på ikke at lade følelserne beherske os og bringe os mentalt ud af balance. Det er livsvigtigt for os at forstå hvilke ting der har sand betydning i vort liv, og at have en ligevægtig forståelse af hvad der kommer i første række. — Filipperne 1:9, 10.
12. (a) Hvorfor er det vigtigt at vi er „årvågne med hensyn til bønner“? (b) Hvordan lærte Peter af egen erfaring at forstå betydningen af dette?
12 Hvis vi gerne vil blive ved at være trofaste tjenere for Gud, kan vi ikke gøre os håb om at klare det i egen kraft. Vi må stole på Jehova Guds hjælp og være „årvågne med hensyn til bønner“. Apostelen Peter lærte af personlig erfaring hvor vigtigt det er at være ’årvågen’ med hensyn til bønner. Lige før Jesus Kristus blev arresteret af en bevæbnet flok i Getsemane have havde Guds søn opfordret Peter, Jakob og Johannes til at bede for at de ikke skulle falde i fristelse. Men de tre apostle faldt alligevel i søvn på dette kritiske tidspunkt. (Mattæus 26:36-46; Markus 14:32-42; Lukas 22:39-46) Peter blev så svækket af at han ikke havde været årvågen med hensyn til bønner, at han senere fornægtede Jesus tre gange. (Johannes 18:17, 18, 25-27) Og det var ham der kort tid forinden med største overbevisning havde erklæret: „Herre, jeg er parat til at gå med dig både i fængsel og i døden.“ (Lukas 22:33) „Selv om alle de andre bringes til snublen og fald i anledning af dig, vil jeg aldrig blive bragt til snublen og fald!“ — Mattæus 26:33.
13. Hvad kan vi lære af Peters erfaring dengang han glemte at være ’årvågen med hensyn til bønner’?
13 Vi kan lære noget vigtigt af det der skete med Peter. Vi kan lære hvor farligt det er at være alt for sikker på sig selv. Vi har så mange begrænsninger og svagheder at det kun er med Guds hjælp det kan lykkes for os at modstå fristelser. Måtte vi derfor blive ved med at bede, med et vågent sind og et hjerte der er urokkeligt i sin hengivenhed for Jehova Gud og Jesus Kristus.
14. Hvilket motiv bør vi have til at varetage vort kristne ansvar, og hvordan skal dette fremgå af vort forhold til vore trosfæller?
14 Foruden at vi altid må være årvågne og ligevægtige som kristne disciple, gør vi vel i at overveje om det virkelig er kærlighed der driver os til at varetage vore forpligtelser. (1 Korinter 13:1-3) Apostelen Peter opfordrede os til at have „inderlig kærlighed“ til vore trosfæller. Vi kan vise denne inderlige kærlighed ved at have en tilgivende ånd. Hvis vi har denne ånd vil vi ikke lægge overdreven vægt på vore brødres fejl eller gøre meget ud af at tale om de punkter hvor de kommer til kort. Vi vil ikke lede efter fejl; vi vil ikke opfatte andres overtrædelser på den værst tænkelige måde. Når vi altså er tilgivende vil vor kærlighed dække over en mængde synder i stedet for at stille dem åbent til skue for andre.
15. Hvorfor kan det være nødvendigt at vise gæstfrihed, og med hvilken indstilling bør vi gøre det?
15 Vi kan også vise kærlighed mod andre ved at være gæstfri. Hvor er det dejligt når man kan dele sin føde og andre nødvendigheder med nogen, specielt hvis det er nogen der er i nød! (Lukas 14:12-14) Hvis nogle af vore trosfæller mister alt ved en naturkatastrofe eller under forfølgelse, kan det betyde at vi må åbne vort hjem for dem i længere tid. Det kan måske volde os nogen ulejlighed, og vi fristes måske til at beklage os over at vore midler og kræfter bliver udsat for denne belastning. Men da gør vi vel i ikke at ’knurre’ over at skulle vise gæstfrihed den ene gang efter den anden. Vi vil indse at dette er en god måde hvorpå vi kan vise vor kærlighed til dem Gud elsker.
16, 17. (a) Hvordan bør vi betragte de gaver vi har? (b) Hvilken god indstilling, som Paulus selv viste, anbefalede han os at have?
16 Vi har alle sammen visse gaver vi kan bruge til gavn for andre. Hvis vi skal forblive godkendte tjenere for Gud, må vi ivrigt og med glæde benytte disse gaver. Det er klogt af os ikke at sammenligne os selv med andre. Derved undgår vi at blive mismodige hvis vi ser at andre kan mere end vi kan. Og vi undgår på den anden side også at føle os mere værd end andre, hvis vi i en eller anden form for tjeneste kan gøre mere end andre. (Galaterne 6:3, 4) Bemærk hvad apostelen Peter sagde: „I samme forhold som hver enkelt har fået en gave, skal I bruge den idet I tjener hinanden som gode husholdere over Guds ufortjente godhed, der kommer til udtryk på forskellige måder.“ (1 Peter 4:10) Vi har altså pligt til at drage fuld nytte af de gaver vi måtte have. Det skyldes Guds ufortjente godhed at vi er hvad vi er og har hvad vi har. Vi kan derfor betragte alle vore kræfter, evner og talenter som gaver vi har fået ved Jehovas ufortjente godhed, for at vi med dem skal prise og ære Gud.
17 Apostelen Paulus fremhævede den indstilling vi bør have, ved hjælp af følgende spørgsmål: „For hvem gør dig anderledes end en anden? Ja, hvad har du som du ikke har fået? Og hvis du virkelig har fået det, hvorfor praler du da som om du ikke har fået det?“ (1 Korinter 4:7) Paulus kunne selv sige at han havde „slidt mere“ end alle de andre apostle, men han tog ikke selv æren for dette; han sagde: „Dog ikke jeg, men Guds ufortjente godhed som er med mig.“ — 1 Korinter 15:10.
18. På hvilken måde bør vi anvende vore gaver?
18 Som trofaste husholdere bør det ligge os alle på sinde at gøre fuld brug af de gaver vi måtte have, til at hjælpe andre åndeligt og materielt. Men den måde vi gør det på har også meget at sige. Peter skrev herom:
„Når nogen taler, så lad ham tale som var det hellige udsagn fra Gud; når nogen tjener, så lad ham tjene som afhængig af den styrke Gud skænker, således at Gud i alle ting kan blive herliggjort gennem Jesus Kristus. Herligheden og magten er hans i evighedernes evigheder. Amen.“ — 1 Peter 4:11.
19. Hvordan kan vi herliggøre Gud når vi hjælper andre åndeligt og materielt?
19 Hvis vi hjælper andre åndeligt, vil vi prøve at tale sådan at det viser at det er Jehova Gud der er kilden til vore trøstende og kærlige ord. Hvis vi gør det, vil vor forkyndelse og undervisning være opbyggende, og den vil ikke få dem vi prøver at hjælpe, til at føle sig mindreværdige eller skamfulde. Og hvis vi bruger vor tid og vore kræfter til en form for håndgribelig, fysisk hjælp, må vi forstå at det er Gud der giver os styrke. Vi vil ikke sætte vore egne evner i centrum, men altid understrege at det er Gud der bruger os med de muligheder vi har for at gøre godt. På den måde bliver vor himmelske Fader herliggjort. (1 Korinter 3:5-7) Da Faderen får denne ære eller herlighed fordi vi er disciple af hans søn, vil Jehova Gud altså „blive herliggjort gennem Jesus Kristus“. Ja, det er Gud der har æren for at vi besidder evner og kræfter til at gøre godt.
20. Hvorfor bør vi glæde os til Jehovas kommende store dag? Og hvad bør vi gøre?
20 Når vi bruger vor tid, vore midler og vore kræfter til hjælp for andre, viser vi at vi er åndeligt beredte, parate til at se Jehovas dag i møde. Selve erkendelsen af at Herren Jesus Kristus kan komme når som helst for at eksekvere Guds hævn, kan tilskynde os til at holde os åndeligt vågne. Derfor må vi altid holde os for øje at Jehovas store dag med sikkerhed må komme. Den vil åbne herlige muligheder for alle loyale disciple af Jesus Kristus, så vi kan med rette se frem til den med ivrig forventning. Jehovas dag vil betyde at vi for evigt bliver befriet for den uretfærdighed og det pres vi oplever i den nuværende tingenes ordning, og kan nyde velsignelserne fra ’de nye himle og den nye jord’. Ja, hvor er det vigtigt at vi ’altid har denne dag i tanke’, at vi længes inderligt efter den! (2 Peter 3:12, 13) Vi kan vise at vi har den rette indstilling ved nidkært at være med til at gøre Guds hensigt kendt. Det vil vise at vi selv er overbevist om at Jehovas dag vil komme, og at andre må have dette at vide så de kan foretage sig det fornødne ud fra denne kundskab.
21. (a) Hvad kan vi være sikre på i forbindelse med Guds løfte om „nye himle og en ny jord“? (b) Hvordan bør dette indvirke på os?
21 Guds løfte om „nye himle og en ny jord“, der først blev udtalt gennem profeten Esajas, vil helt og fuldt gå i opfyldelse. (Esajas 65:17; 66:22) Det retfærdige styre vil blive en realitet — det styre Jesus Kristus og hans medkonger og medpræster vil udøve over et jordisk samfund der følger Guds lov. (Åbenbaringen 5:9, 10; 20:6) Visheden om at dette vil ske kan opflamme os til aktivitet, til at gøre vort yderste for at være blandt dem der får del i velsignelserne. Apostelen Peter formanede: „I elskede, da I venter disse ting, så gør jeres yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred.“ (2 Peter 3:14) Som tjenere for Gud ligger det os på sinde at blive godkendt af Herren Jesus Kristus, og ikke at være skæmmet af fejl og pletter i form af verdslige holdninger, vaner og handlinger. Vi må være fri for syndens pletter. Da synd griber ind i vor fred med Gud, kan vi kun blive fundet at være „i fred“ med ham når hans store dag kommer, hvis vi til stadighed er i en tilstand hvor vore synder kan blive sonet.
Værdsæt Guds tålmodighed
22. Hvorfor bør vi ikke være utålmodige med hensyn til opfyldelsen af Guds løfte?
22 Vi kan med rette glæde os til „nye himle og en ny jord“, men vi må ikke være utålmodige med hensyn til løftets opfyldelse. Hvis Jehovas store dag var kommet for længe siden, ville vi ikke have fået mulighed for frelse. Apostelen Peter sagde:
„Regn desuden vor Herres tålmodighed for frelse, ligesom også vor elskede broder Paulus ifølge den visdom der er givet ham, har skrevet til jer, når han taler om disse ting, sådan som han også gør i alle sine breve. I dem er der imidlertid nogle ting som er vanskelige at forstå og som de uoplyste og ubefæstede fordrejer, sådan som de også gør med de øvrige skrifter, til deres egen undergang.“ — 2 Peter 3:15, 16.
23. (a) Hvorfor bør vi ikke drage upassende fordel af Guds tålmodighed? (b) Hvilken indstilling til Guds tålmodighed havde nogle i det første århundrede?
23 Når vi rigtig værdsætter Jehovas tålmodighed, må viogså passe på ikke at drage upassende fordel af den, for eksempel ved at forsvare en selvisk handlemåde med at der endnu er lang tid til Guds store dag. I det første århundrede gjorde nogle af de troende tilsyneladende dette. Apostelen Peter kalder dem „uoplyste og ubefæstede“; de havde ingen klar forståelse af Guds ord og var ustadige med hensyn til den kristne lære og det kristne liv. De prøvede endda at bruge nogle citater fra den inspirerede apostel Paulus’ breve og andre dele af Skrifterne som undskyldning for deres urette adfærd. Måske pegede de på det Paulus havde skrevet om den enkeltes samvittighed, og om at man bliver erklæret retfærdig ved tro og ikke ved gerninger efter Moseloven; og måske mente de så at dette gav dem frit spillerum til alle slags handlinger der var i modstrid med Guds vilje. (Se Romerbrevet 3:5-8; 6:1; 7:4; 8:1, 2; Galaterbrevet 3:10) Måske misbrugte de punkter som disse:
’Kristus har frigjort os. Stå derfor fast, og lad jer ikke igen spænde i trældoms åg.’ (Galaterne 5:1) „Alt er mig tilladt.“(1 Korinter 6:12) „Alt er rent for de rene.“ (Titus 1:15)
Men de ignorerede at Paulus også havde sagt:
„Blot må I ikke bruge friheden som en anledning for kødet, men vær ved kærlighed trælle for hinanden. For hele Loven er opfyldt i én udtalelse: ’Du skal elske din næste som dig selv.’“ (Galaterne 5:13, 14) „Lad hver enkelt fortsat søge medmenneskets og ikke sin egen fordel.“ — 1 Korinter 10:24.
24. Hvorfor må vi passe på vores omgangskreds, selv inden for menigheden?
24 Ligesom i menigheden i det første århundrede er der også i dag nogle der gerne vil udvide grænserne for den kristne frihed så meget at de ligefrem bliver trælle af synden. Vi gør derfor vel i at passe på vor omgangskreds, så vi ikke kommer under usund påvirkning og bliver ført vild. Det skrev Peter netop om: „Derfor, I elskede, da I har denne forudviden, så vogt jer at I ikke føres med af lovbrydernes vildfarelse og kommer bort fra jeres eget faste ståsted.“ — 2 Peter 3:17.
Gør fremskridt som kristen
25, 26. Hvad bør vi gøre efter at være kommet til tro, i overensstemmelse med Andet Petersbrev 1:5-7?
25 For at vi ikke skal miste de velsignelser som Jehova Gud har i vente til os, må vi søge at gøre fremskridt med hensyn til kristen livsførelse og handling. (2 Peter 3:18) Det vil stemme med følgende opfordring fra apostelen Peter:
„Ja, af netop denne grund skal I, ved at anvende al iver og alvor, til jeres tro føje dyd, til jeres dyd kundskab, til jeres kundskab selvbeherskelse, til jeres selvbeherskelse udholdenhed, til jeres udholdenhed gudhengivenhed, til jeres gudhengivenhed broderlig hengivenhed, til jeres broderlige hengivenhed kærlighed.“ — 2 Peter 1:5-7.
26 Jehova Gud har, gennem sin søn, givet os mulighed for tro. Som en naturlig reaktion på, eller som følge af, alt hvad Gud og hans søn har gjort for os, bør vi have som mål at opdyrke andre gode egenskaber der viser at vi har en ægte tro. Det gør vi ved at lade Guds ord og hans ånd virke med fuld styrke på vort liv. (2 Peter 1:1-4) Apostelen Peter formanede os til at „anvende al iver og alvor“. Vor himmelske Fader gør sit til at vi kan blive fuldstændige som kristne, men han ønsker at vi selv skal samarbejde om dette. Derfor må vi arbejde flittigt med alle vore kræfter. — Se Første Korinterbrev 3:6, 7; Jakob 1:2-4.
27. Hvad betyder det at vi skal føje dyd til vor tro?
27 At vi skal føje dyd til vor tro, betyder at vi skal stræbe efter en høj moralsk standard, en moralsk finhed, ved at efterligne vort forbillede, Kristus. Denne dyd eller høje moral er en positiv egenskab. Den der ejer den vil ikke blot lade være med at gøre noget forkert eller undgå at volde sin næste skade; han vil også prøve at gøre godt og komme andre positivt i møde for at afhjælpe deres åndelige, fysiske og følelsesmæssige behov.
28. Hvorfor er det vigtigt at vokse i kundskab?
28 Denne moralske finhed kan ikke findes uden kundskab. Vi må have kundskab for at kunne skelne mellem ret og uret. (Hebræerne 5:14) Den er også nødvendig for at kunne bedømme hvordan man aktivt kan gøre noget godt i en given situation. (Filipperne 1:9, 10) Til forskel fra lettroenhed — som ikke går særlig meget op i kundskab, eller ligefrem modstår kundskab — er en velfunderet tro baseret på kundskab, og den vil altid blive bestyrket af kundskab. Når vi flittigt følger og anvender Bibelens ord, vil det derfor styrke vor tro, idet vi fortsat vokser i kundskab om Jehova Gud og hans søn.
29. (a) Hvorfor er kundskaben nødvendig for at vi kan opdyrke selvbeherskelse? (b) Hvilket forhold er der mellem selvbeherskelse og udholdenhed?
29 Denne kundskab værner os mod at give efter for syndige lidenskaber, opføre os ubeskedent eller uhæmmet, eller på andre måder komme alvorligt til kort i at genspejle Guds billede i indstilling, ord og handling. Kundskaben bidrager til selvbeherskelse, som er evnen til at holde sit legeme, sine handlinger og sin tale under kontrol. Hvis vi til stadighed viser selvbeherskelse, vil vi også have den nødvendige egenskab udholdenhed. Den indre styrke som udholdenheden giver, kan også hjælpe os til at modstå syndige lidenskaber, til ikke at gå på kompromis når vi bliver forfulgt, eller lade os opsluge af de daglige gøremål, af fornøjelser eller af materielle ejendele. Udholdenheden kommer af tillid til at Gud vil styrke og vejlede os. — Se Filipperbrevet 4:12, 13; Jakob 1:5.
30.(a) Hvad er gudhengivenhed, og hvordan viser den sig? (b) Hvad viser at gudhengivenhed ikke kan findes uden at der også er broderlig hengivenhed til stede?
30 Gudhengivenhed eller ærbødighed for Gud skal føjes til vor udholdenhed. Denne egenskab kendetegner en sand kristens hele livsløb. Den viser sig ved en sund ærefrygt og respekt for Skaberen og dyb respekt og omsorg for forældre og andre hvem hengivenhed tilkommer. (1 Timoteus 5:4) Gudhengivenheden kan imidlertid ikke findes uden broderlig hengivenhed. Apostelen Johannes skrev:
„Hvis nogen siger: ’Jeg elsker Gud,’ og dog hader sin broder, er han en løgner. For den der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.“ (1 Johannes 4:20)
Hvis én er stolt af sin gudsfrygt og gudhengivenhed, men ikke viser hengivenhed, kærlighed og venlighed mod sine brødre, kommer han ynkeligt til kort. Vi kan ikke have et varmt forhold til Gud samtidig med at vi har et køligt forhold til vore brødre.
31. Hvem bør vi vise kærlighed, og hvorfor?
31 Kærlighed er en egenskab der bør være særlig fremherskende i vort liv. Det er en kærlighed der ikke kun skal omfatte vore kristne brødre. Vi skal selvfølgelig vise vore åndelige brødre hengivenhed, men vi må også have kærlighed til hele den øvrige del af menneskeheden. Denne kærlighed afhænger ikke af den anden parts moralske stilling. Vi vil også vise den over for vore fjender, og den vil især ytre sig i et ønske om at yde dem åndelig hjælp. — Mattæus 5:43-48.
32. Hvad bliver resultatet når vi følger vejledningen i Andet Petersbrev 1:5-7?
32 Hvad vil da blive resultatet når vi til vor tro føjer dyd, kundskab, selvbeherskelse, udholdenhed, gudhengivenhed, broderlig hengivenhed og kærlighed? Apostelen Peter svarer: „Hvis disse egenskaber er i jer og strømmer over, vil de afholde jer fra at blive uvirksomme eller uden frugt med hensyn til den nøjagtige kundskab om vor Herre Jesus Kristus.“ (2 Peter 1:8) Ja, da vil vi ikke være stillestående, uvirksomme eller åndeligt døde. Når vi har gudfrygtige egenskaber boende i vort hjerte, når de virkelig er en del af os selv, da vil vi føle os tilskyndet til at tænke, tale og handle på en måde Gud kan godkende. (Se Lukas 6:43-45.) Hvis det forholder sig sådan med hver af os, vil den dag hvor Herren Jesus Kristus kommer for at overtage det fulde herredømme over jorden, blive indledningen til velsignelser der langt overgår alt hvad vi nu kan forestille os.
33-35. Hvordan gavner det os at leve som disciple af Jesus Kristus?
33 Måtte vi derfor aldrig blive ligegyldige med hensyn til vor adfærd eller varetagelsen af vore kristne pligter, deriblandt det livsvigtige arbejde med at forkynde Guds budskab for andre. Hvis vi har valgt at leve som disciple af Jesus Kristus, kan vi nyde en ren samvittighed og et sundt fællesskab med vore trosfæller. Vi kan opleve hvordan Gud vil hjælpe og styrke os under trængsler, og vort forhold til andre vil blive bedre og bedre, idet vi samvittighedsfuldt følger Bibelens principper.
34 På hvert eneste af livets områder — både i hjemmet, på arbejdspladsen og i vort forhold til styrende myndigheder på ethvert plan — vil vore bestræbelser for at følge Guds ord have en positiv indflydelse. Det vil samtidig give os en klarere forståelse af at vi af hele vort hjerte må prøve at nå så mange mennesker som muligt med Bibelens trøstende budskab. Hvis vi er vågne for vore medmenneskers behov, især deres åndelige behov, og gør noget positivt for at imødekomme det, vil vi finde stor lykke ved det og opleve glæden ved at udrette noget.
35 Og vigtigst af alt: Livet som sande disciple af Jesus Kristus er den eneste livsform der indebærer et løfte om et evigt, lykkeligt liv. Vi ønsker afgjort ikke at miste hvad vi har fået. Måtte vi hver eneste dag være beredte på at vor Herre kommer som kongen der vil vinde den fuldstændige sejr. Kun da vil vi få del i den uendelige glæde det giver at vælge at tjene Jehova Gud trofast og holde fast ved sin beslutning.
[Studiespørgsmål]
