Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Træf det rette valg

Træf det rette valg

Kapitel 1

Træf det rette valg

1. Hvilken livsform ville være tilfredsstillende?

ET LIV der virkelig har en mening — hvor kan det være dejligt! Og særlig tilfredsstillende er det hvis man har udsigt til en tryg og lykkelig fremtid. Men findes der en sådan livsform? Er det muligt for os personligt at vælge den? Ja, det er der al mulig grund til at tro.

2. Hvorfor er det vigtigt for os at vi træffer det rette valg og ikke udsætter det?

2 Men det er vigtigt at vi ikke udsætter valget. For det første fordi menneskelivet er så kort; det varer kun nogle få årtier, og det er endda fyldt med usikkerhed. Hvem af os har tid til at bruge mange år på først at prøve den ene livsform og så den anden, i håb om til sidst at finde den bedste? Og man kan træffe et valg der forekommer rigtigt — i øjeblikket. Men senere? Ja, hvor ofte hører vi ikke ordene: ’Bare jeg dog kunne leve livet om igen’? Men dertil kommer at menneskeslægten som et hele kun har begrænset tid til at finde den rette vej og træffe sit valg.

Hjælp til at finde den rette vej

3. Hvem kan fortælle os hvad det er der giver livet mening, og hvorfor?

3 Spørgsmålet er da: Hvem kan fortælle os hvad det er der vil fylde vort liv med virkelig mening? Hvem kan pege på den vej vi aldrig vil fortryde at vælge, den der med fuldstændig sikkerhed vil føre os til en tryg og lykkelig fremtid?, Må det ikke, rent logisk, være den der har skabt mennesket? Skaberen må vide hvilken livsform der er bedst for os. Og denne livsform, eller denne vej, fortæller han os om i sit inspirerede ord. Men han tvinger os ikke til at følge den. Nej, han appellerer kærligt til mennesker af alle racer om at træffe et klogt valg.

4. Hvordan har Skaberen tilskyndet mennesker til at træffe et klogt valg med hensyn til deres liv?

4 Allerede for mange hundrede år siden begyndte han, gennem hengivne og uselviske mænd og kvinder, at lade denne appel lyde. Det eksempel han selv har sat ved gavmildt at give os alt hvad vi behøver for at kunne leve, gør hans opfordring endnu stærkere. Ja, Gud interesserer sig for os — for hver eneste af os — og han er parat til at hjælpe os. Det forstår man tydeligt af disse ord som apostelen Paulus under inspiration fra Gud henvendte til folk i det gamle Athen:

„Den Gud som har dannet verden og alt hvad der er i den, han som er himmelens og jordens Herre, bor ikke i templer der er gjort med hænder; han tjenes heller ikke af menneskers hænder som om han trængte til noget, for han giver selv liv og ånde og alting til alle. Og han har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker. . . for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem til ham og virkelig finde ham, skønt han ikke er langt borte fra en eneste af os. For ved ham lever vi og bevæger vi os og er vi til, sådan som også nogle af digterne iblandt jer har sagt: ’For vi er også hans afkom.’“ — Apostelgerninger 17:24-28.

5, 6. Hvad har menneskeheden at vælge imellem?

5 Som Skaberens „afkom“, hvilket valg står vi da over for? Det får vi at vide i fortsættelsen, af den inspirerede tale:

„Da vi altså er Guds afkom, bør vi ikke forestille os at Det guddommelige Væsen er som guld eller sølv eller sten, som noget der er tildannet ved et menneskes kunst og opfindsomhed. Sandt nok har Gud båret over med en sådan uvidenheds tider, men nu meddeler han menneskene at de alle og overalt skal ændre sind. Han har nemlig fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed ved en mand som han har udnævnt, og det har han givet alle en garanti for, idet han har oprejst ham fra de døde.“ (Apostelgerninger 17:29-31)

Heraf forstår vi at der i grunden kun er to ting at vælge imellem: Man kan vælge at vende sig til Gud og underlægge sig hans vilje; eller man kan vælge at fortsætte en livsform der ignorerer Gud og hans vejledning for hvordan man opnår et lykkeligt liv. Hvis vi vælger at vende os til Gud, hvad vil det så indbefatte?

6 Først og fremmest vil det indbefatte at vi anerkender den ved hvem Gud „har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed“. Det er hans egen søn, som på jorden havde navnet Jesus. (Johannes 5:22, 27) Hvorfor ham? Fordi menneskeheden befinder sig i trældom, i fangenskab under ufuldkommenhed, synd og død — hvad ingen kan nægte — og Jesus viste sig at være den med længsel ventede Messias eller Kristus, den som Gud har i sinde at benytte til at befri menneskene fra fangenskabet. — Esajas 53:7-12.

7. Hvilken forbindelse har Jesus Kristus med valget af den bedste livsform?

7 Dette er hvad den bibelske beretning fortæller: I foråret år 33 e.v.t. blev Jesus henrettet på en marterpæl. Ved sin død bragte han det offer der var nødvendigt for at skaffe soning for vore synder. (1 Peter 2:24; 1 Johannes 2:2) Fyrre dage efter at han var blevet oprejst fra de døde steg han til himmelen, hvor han for sin Fader fremlagde værdien af sit offer. Fra dette tidspunkt måtte mennesker overalt på jorden lære at de kun kunne blive befriet for synd og død ved at anerkende Jesus som den Gud havde udpeget til at være frelser. „Der er ikke frelse i nogen anden, for der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn hvorved vi skal frelses.“ (Apostelgerninger 4:12) Den bedste livsform vi kan følge er derfor den livsform der betyder at vi bliver godkendt af Gud som disciple af hans søn, ja, som ægte kristne.

De goder denne livsform medfører

8. Hvorfor er blot det at man kalder sig kristen, ikke noget bevis for at man har fundet den bedste livsform?

8 Der er i dag flere hundrede millioner mennesker der siger at de er kristne. Betyder det at de alle sammen har fundet den bedste livsform? Nej, for blot det at man kalder sig kristen garanterer ikke at man har fundet denne vej. Jesus sagde endda at der ville være mange der hævdede at han var deres Herre; men han ville sige til dem: „Jeg har aldrig kendt jer! Gå væk fra mig, I som øver lovløshed.“ (Mattæus 7:23) Hvis vi siger at vi er kristne, er det bestemt på sin plads at vi undersøger om vi virkelig følger Guds søns eksempel og hans lære. Dette afføder naturligt spørgsmålet: Hvilken livsform kan vi forvente at finde blandt sande kristne, og hvordan kan man se at det, også i dag, virkelig er den bedste livsform? Det må vi have svar på for at kunne afgøre hvilket samfund, blandt de mange der hævder at tro på Jesus Kristus, der er hans sande menighed.

9. Hvilken egenskab kendetegner den sande kristne menighed, og hvordan kommer denne egenskab til udtryk?

9 Guds søn sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) Den sande kristne menighed må altså være et internationalt broderskab hvor der ikke findes nogen racemæssige, nationale, sociale eller økonomiske skranker. Hvor man end rejser hen på jorden, må man, hvor dette broderskab er repræsenteret, kunne finde trofaste venner, mennesker man kan stole på og som man trygt kan betro sine ejendele. Personligt kender de os måske slet ikke, men de vil ofte vise os større omsorg og venlighed end mange af vore egne slægtninge. (Markus 10:29, 30) For millioner af mennesker der kalder sig kristne vil det måske lyde utroligt at der findes et sådant internationalt brodersamfund. Men tusinder af Jehovas vidner kan bekræfte at de selv har erfaret denne sande broderkærlighed.

10. Når vi følger Jesu Kristi eksempel, hvordan bidrager det så til at vi får et godt forhold til vore medmennesker?

10 Alle vil sikkert indrømme at et godt forhold til slægtninge, arbejdskammerater og naboer har kolossal betydning for vor personlige glæde og lykke. Jesus Kristus gik selv ad kærlighedens vej, og lærte andre at følge den. Følger man denne vej, opbygger man et godt forhold til andre, for „kærligheden gør ikke næsten noget ondt.“ (Romerne 13:8-10) Desuden — når vi behandler andre med venlighed, medfølelse og kærlighed, gør vi det lettere for dem at vise de samme gode egenskaber over for os.

11. Hvordan kan Bibelens leveregler beskytte os mod at volde os selv skade?

11 De bibelske leveregler kan beskytte os mod at volde os selv skade. Det vil man naturligvis også forvente af „den bedste livsform“. Følger vi Bibelens moralnormer, er vi beskyttet mod den følelsesmæssige angst, forstyrrelse og fortræd der uundgåeligt bliver følgen af forkerte kønslige forhold. (Ordsprogene 5:3-11, 18; Mattæus 5:27, 28; Hebræerne 13:4) Et liv som hengivne disciple af Jesus Kristus giver os den nødvendige styrke til ikke at spise eller drikke for meget, bukke under for stofmisbrug, blive grebet af hasardspil, og lignende. (Ordsprogene 23:29, 30; Esajas 65:11; 1 Korinter 6:9-11; 2 Korinter 7:1) Midler der før blev spildt på den slags vaner, kan nu bruges til gavn for andre mennesker; gør vi det, erfarer vi den større glæde det er at give noget af et oprigtigt hjerte. (Apostelgerninger 20:35) Og når vi følger Bibelens råd om ikke at huse vrede, misundelse og bitterhed, vil vi ligefrem erfare at det fremmer vor sundhed. — Salme 37:1-5; Ordsprogene 14:30.

12. Hvordan kan vi, trods vore ufuldkommenheder, bevare en god samvittighed?

12 Vi kan selvfølgelig alle sammen komme til kort. Det lykkes os ikke altid at være som vi kunne tænke os at være, og vi kan, enten i ord eller handling, komme til at såre andre. Ja, vi må med smerte erkende at vi er ufuldkomne. Men når vi ydmygt beder Gud om tilgivelse, da tilgiver han os, fordi han ser at vi er oprigtigt kede af det og at vi tror på Jesu offers sonende værdi. (1 Johannes 2:1, 2) Derfor kan vi trods alt bevare en ren samvittighed. Vi behøver ikke at være bange for at komme frem for Gud og bede om hjælp, for vi har tillid til at han gennem sin ånd vil hjælpe os til at forstå hvordan vi skal klare vore problemer og forholde os under trængsler. — 1 Johannes 3:19-22.

13. Hvordan er situationen for dem der ikke har nogen respekt for Skaberens ord?

13 Men hvordan forholder det sig med dem der vælger at leve deres liv uden hensyn til Skaberens ord? De må bære deres sorger og problemer alene. De kan måske nyde livet i nogle få år nu, men noget egentligt fremtidshåb har de ikke. Når døden nærmer sig, bliver nogle endda grebet af frygt for at de måske skal blive straffet af højere magter.

14. Hvilken begivenhed ser Jesu Kristi sande disciple frem til med ivrig forventning?

14 Men for Jesu Kristi sande disciple er det helt anderledes! De frygter ikke for regnskabets dag. Med ivrig forventning ser de frem til at Jesus Kristus kommer i herlighed som en sejrende konge, der vil befri dem for al uretfærdighed og undertrykkelse og derefter udstrække sit herredømme til alle jordens egne. (2 Tessaloniker 1:6-10; Åbenbaringen 19:11-16; jævnfør Salme 72:8.) Ja, der venter os en herlig fremtid. Hvordan vil forholdene blive?

Et strålende fremtidshåb

15, 16. Hvilken herlig fremtid venter de trofaste tjenere for Gud?

15 Bibelen svarer: „Der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo.“ (2 Peter 3:13) „[Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.“ (Åbenbaringen 21:4) End ikke døden kan forhindre at vi kommer til at opleve denne fremtid, for den der har skabt alt liv kan også oprejse de døde. Og det vil han gøre, igennem sin søn. — Johannes 5:28, 29.

16 Hvad kan opfyldelsen af disse løfter fra Gud komme til at betyde for dig? Tænk dig hvad det vil sige at leve under et fuldkomment styre, nemlig Jesu Kristi styre, blandt mennesker der oprigtigt holder af dig, og som med glæde tilsidesætter deres egne interesser til fordel for dine. Når alle lever efter kærlighedens ypperlige lov, vil der ikke være nogen forbrydelser, uretfærdighed eller undertrykkelse. Du vil ikke komme til at skuffe nogen, hverken dig selv eller andre. Du vil ikke mere kende til kvaler over livets usikkerhed eller farlighed. Det mismod, den tomhed og den ensomhed der har forbitret livet for millioner, vil ikke længere findes. Der vil ikke mere høres klage over fysiske smerter. Ingens øjne vil fyldes med tårer på grund af sorg. End ikke døden vil kunne ramme nogen, sætte en pludselig stopper for ens virke, eller rive ens venner og slægtninge bort. — Esajas 25:6-8; 65:17.

17. Hvorfor kan de der ikke giver Skaberen en plads i deres liv, heller ikke opnå et virkelig meningsfyldt liv?

17 Sammenlign så dette med hvad de mennesker har som ikke giver Skaberen nogen plads i deres liv. De er ikke nødvendigvis moralsk fordærvede, de kan nyde en vis anseelse, de har måske alle de materielle besiddelser de ønsker sig, og de kan finde en vis tilfredsstillelse ved at dyrke kulturelle interesser og sunde adspredelser og ved at hjælpe folk der er i nød. Men de er alligevel tvunget til at erkende at intet i denne verden varer ved. Ej heller er nogen usårlig over for ulykker, sygdom eller død. Deres besiddelser kan ikke bruges som beskyttelse mod disse ting, og de kan heller ikke tages med når livet en dag er omme. (Salme 49:7-21; Prædikeren 5:13-15; 8:8) Deres forsøg på at hjælpe deres medmennesker kan, skønt nok så velmente, ende som en stor skuffelse på grund af forskellige ugunstige forhold. Man kan derfor med god grund spørge: Hvor meningsfyldt kan livet overhovedet blive, hvis det til syvende og sidst ikke har nogen bedre fremtid at tilbyde end graven? Hvordan kan det overhovedet være godt, hvis det i virkeligheden hindrer mennesket i at opnå en evig fremtid? — Se Prædikeren 1:11, 15, 18; 2:10, 11; 9:11, 12.

Tiden inde til at vælge

18. (a) Hvorfor bør vi ikke udsætte det at træffe det rette valg i forbindelse med vort liv? (b) På hvilken måde ligner vores situation Patriarken Noas?

18 Det er i dag bydende nødvendigt at hvert eneste menneske vælger en livsform der vil medføre løn, og ikke fordømmelse — især fordi der vil komme en regnskabets dag. Vi kan ikke udsætte vort valg. Det haster. Vi ved ikke hvad morgendagen vil bringe. Og den tid hvor Jesus Kristus vil komme som konge for at udstrække sit herredømme over hele jorden, nærmer sig. Menneskeheden befinder sig i samme situation som patriarken Noa i tiden før den store vandflod. Han kunne vælge mellem to ting: (1) at følge lige lovløshedens vej, ligesom sine samtidige, og (2) at underlægge sig Guds vilje. Heldigvis traf Noa det rette valg. Han byggede en ark som han på Guds bud gik ind i sammen med syv medlemmer af sin familie. Disse otte repræsentanter for menneskeslægten overlevede vandfloden, og takket være dette lever vi i dag. 1 Peter 3:20.

19. Hvad får vi at vide i Første Petersbrev 3:21, 22 angående frelsen?

19 Også vi må gøre noget for at vinde livet. Et af de krav vi må opfylde er at vi må gå ind på at tjene Jehova Gud som disciple af Jesus Kristus. Ganske som der ikke var nogen frelse uden for arken, kan der for os heller ikke opnås nogen frelse på anden måde end den Gud har anvist, nemlig gennem hans søn, Jesus Kristus. Den kristne apostel Peter skrev, efter netop at have omtalt de otte menneskers redning i arken:

„Det som svarer hertil, nemlig dåb (ikke fjernelse af kødets snavs, men en anmodning til Gud om en god samvittighed), frelser nu også jer gennem Jesu Kristi opstandelse. Han er ved Guds højre hånd, for han tog til himmelen, og engle og myndigheder og magter blev underlagt ham.“ — 1 Peter 3:21, 22.

20. Hvad viser at vanddåben i sig selv ikke er tilstrækkelig til at give os evigt liv?

20 Det er ikke vanddåben alene der fører til frelse. Med vand kan man vaske sig ren for støv og smuds, men det er ikke den bogstavelige „fjernelse af kødets snavs“ ved en eller anden højtidelig afvaskning, der kan føre til frelse. Peter sagde at frelsen ville ske „gennem Jesu Kristi opstandelse“. Den der lader sig døbe må derfor indse at evigt liv kun er muligt fordi Guds søn gav sit liv som et offer, blev oprejst på den tredje dag og endelig blev ophøjet til en stilling ved Guds højre hånd. — Romerne 10:9, 10.

21. Hvordan får man en god samvittighed?

21 Desuden lagde apostelen Peter vægt på at det var „en anmodning til Gud om en god samvittighed.“ For at få en god samvittighed må alle der ønsker at blive døbt, først angre de overtrædelser de tidligere har begået; de må tro på den foranstaltning Gud har truffet for at de kan få evigt liv, de må omvende sig fra deres forkerte livsførelse og indvi sig eller overgive sig helt og fuldt til at gøre Guds vilje. Dåben er det offentlige udtryk for denne indre beslutning. Efter at have gennemført det som Jehova Gud nu kræver, kommer den døbte discipel i besiddelse af en god samvittighed. Så længe han bevarer denne gode samvittighed, er han i en tilstand der kan betegnes som frelst. Gud vil ikke udtale nogen ugunstig dom over ham. — Se Apostelgerninger 2:38-40; 3:19; 10:34-48.

22. Hvordan kan vi få udbytte af de to inspirerede breve apostelen Peter skrev?

22 Jo før man vælger denne vej, en livsform der er langt bedre end alle andre livsformer, jo før vil man begynde at høste gavn af dette valg. Når man én gang har valgt at rette sig efter Guds vilje og underkaste sig vanddåben som udtryk for sin indvielse, eller overgivelse, vil man selvfølgelig ønske at holde fast ved denne beslutning i trofasthed. Men er der noget der kan hjælpe os til altid at holde fast ved vort valg og følge denne vej? Hvordan kan vi modstå den påvirkning som kunne føre til at vi gik glip af de velsignelser som ægte disciple af Guds søn nyder nu og i fremtiden? For mange år siden nedskrev den inspirerede apostel Peter nogle fremragende svar på disse spørgsmål. Nærværende bog er skrevet på grundlag af hans to breve. Det er vort håb at vi alle, ved at undersøge disse breve, vil føle os tilskyndet til, som Guds tjenere, at følge den bedste livsform og stadig mere og mere glæde os over den.

[Studiespørgsmål]

[Helsides illustration på side 4]