Kapitel 10

Værn om dit kristne håb

1. Hvorfor ser vi med glæde frem til ’de nye himle og den nye jord’?

HVOR er det herligt at tænke på at vi har udsigt til et liv uden sorg, smerte og død! Men endnu herligere er det at tænke på at vi vil blive befriet for disse ting ved at al ufuldkommenhed og synd bliver fjernet. Hvilken velsignelse når vi ikke længere behøver at kæmpe mod urette tendenser og tilbøjeligheder som vi ved kun virker til skade for os selv og andre! Ja, det bliver til stor glæde når hvert ord vi siger, hver tanke vi tænker, og hver handling vi udfører er til gavn for alle, genspejler vor himmelske Fader, og aldrig udspringer af selviske motiver. Det er sikkert og vist at retfærdigheden vil råde i ’de nye himle’ og på ’den nye jord’ som Gud skaber. Det er i sandhed et håb der er værd at værne om. — 2 Peter 3:13.

2. (a) Hvad må vi gøre for at erfare opfyldelsen af vort kristne håb? (b) Hvorfor skal det ikke forbavse os hvis der findes selviske mennesker blandt dem der kalder sig kristne?

² For at se vort kristne håb blive opfyldt må vi altid holde os det klart for øje og leve i overensstemmelse med det. Det kan vi kun gøre hvis vi modstår enhver påvirkning der kunne trænge håbet i baggrunden eller helt udslette det. En sådan skadelig påvirkning kan undertiden komme fra uåndelige, selviske mennesker der færdes i selve Guds folks menighed. Det behøver ikke at overraske os, for apostelen Peter skrev: „Der optrådte imidlertid også falske profeter blandt folket [Israel], ligesom der  også vil være falske lærere blandt jer [kristne].“ (2 Peter 2:1a) Ligesom det kødelige Israel, kan de kristne blive udsat for en fordærvende påvirkning fra nogle i selve menigheden.

„De vil liste ødelæggende sekter ind“

3, 4. Hvordan beskriver apostelen Peter den måde falske lærere fremfører deres forkerte ideer på?

³ Apostelen Peter fortæller herefter hvordan den falske læres fortalere opererer: „De vil liste ødelæggende sekter ind.“ (2 Peter 2:1b) Peter skrev ikke om mennesker der blot havde svært ved at forstå visse ting, eller mennesker hvis oprigtige synspunkter ikke i enhver detalje stemte med flertallets. (Se Romerbrevet 14:1-6.) Nej, han taler om dem der med vilje søger at vække splid og fordærv.

⁴ Det er kun sjældent at de går åbenlyst og ligefremt til værks. De prøver at „liste“ deres ubibelske synspunkter ind stilfærdigt og under dække. På det græske originalsprog betyder udtrykket „liste ind“ bogstaveligt „at føre ind ved siden af eller sammen med“. Det er sådan disse mennesker gør. Sammen med et eller andet sandt bibelsk lærepunkt prøver de ganske stille og underfundigt at indføre deres splittende eller fordærvende synspunkter. Først gør de tilhørernes sind modtagelige ved hjælp af nogle indlysende sandheder, eller måske med en lang og indviklet argumentationskæde, og derefter kan de ofte få dem til at acceptere et punkt der kun kan føre til forkerte opfattelser. De bruger måske Bibelen, men det de lærer stammer ikke virkelig fra Bibelen; de plukker det ud der tjener deres formål og fordrejer dens lære sådan at den stemmer med det de prøver at fremføre, til deres egen fordel. Noget der savner ethvert bibelsk grundlag, fremstilles som om det var sandt.

5. Hvad viser den måde hvorpå Satan bedrog Eva, angående falske læreres metoder?

 ⁵ Denne metode fremgår tydeligt af den måde hvorpå Satan bedrog Eva gennem slangen. Først blev der stillet et tilsyneladende uskyldigt spørgsmål: „Mon Gud virkelig har sagt: I må ikke spise af noget træ i haven?“ (1 Mosebog 3:1) Dette spørgsmål var en fordrejelse af sandheden. Det antydede at den Allerhøjeste var strengere end nødvendigt, at han tilbageholdt noget som disse første mennesker havde ret til. Slangens ord må have fået Eva til at spekulere over hvorfor hun egentlig ikke måtte spise af „træet til kundskab om godt og ondt“. På den måde fik Satan påvirket hendes sind til at ønske et svar. Og så leverede slangen sit svar: „I skal ingenlunde dø; men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders øjne, så I bliver som Gud til at kende godt og ondt!“ — 1 Mosebog 3:4, 5.

6. (a) Hvilke faktorer gjorde Eva modtagelig for den forkerte tanke? (b) Hvordan opstod der en frafalden sekt som resultat af Satans løgn?

⁶ Da Evas sind på snedig vis var blevet forberedt, kom det løgnagtige svar ikke som noget chok. Da slangen var „træskere“, eller forsigtigere, end alle andre dyr, ville man formode at den næppe ville komme med falske oplysninger. (1 Mosebog 3:1) Træet så oven i købet indbydende ud, og dets frugt så ud til at være god at spise. Eva blev grundigt bedraget. Efter at have spist af den forbudne frugt, overtalte hun Adam til at gøre hende følgeskab i oprøret mod Gud. (1 Mosebog 3:6) Sådan lykkedes det slangen ved sin løgn at drive en kile ind mellem de første mennesker og deres himmelske Fader. Der opstod i virkeligheden en frafalden sekt bestående af to personer.

7. (a) Hvordan kan man sige at de der volder splid i menigheden fornægter Kristus? (b) Hvorfor kan det siges at de ’bringer hurtig ødelæggelse over sig selv’?

⁷ På lignende måde kan der i dag være mænd der fremkalder  en splittende ånd i menigheden, en ånd præget af partiskhed og konkurrence. Eftersom enhver klike af denne art udspringer af en vildfarelse og bevidst forsøger at skabe uenighed, er dens standpunkt og lære med til at give et forkert billede af Guds søn, som købte den kristne menighed med sit blod. Derfor siger apostelen Peter at sådanne falske lærere endog ’fornægter den herre som har købt dem, og derved bringer hurtig ødelæggelse over sig selv’. Ja, når man ikke længere holder sig til Kristus som hoved, så fornægter man ham og styrer direkte ind på en kurs der fører til moralsk og åndelig ulykke. Det kan kun give ét resultat — ødelæggelse. Når tiden er inde, vil dommens fuldbyrdelse ikke lade vente på sig. Da vil retfærdigheden hurtigt ske fyldest. Ja, de der forsætligt følger vildfarelsens vej, vil „bringe hurtig ødelæggelse over sig selv“. — 2 Peter 2:1.

8. Hvordan kan ’skamløshed’ hos nogle der kalder sig kristne virke på mennesker uden for menigheden?

⁸ Men disse mennesker der hævder at være kristne mens de opfører sig på en ganske uhæmmet måde, sætter desværre en plet på Guds trofaste tjeneres gode omdømme. Mange der ser disse såkaldte kristnes fordærvede adfærd, begynder at tale nedsættende eller ligefrem gudsbespotteligt om alle der bekender sig som kristne. Det var det Peter tænkte på da han skrev: „Mange vil følge deres skamløse gerninger, og på grund af dem vil sandhedens vej blive spottet.“ — 2 Peter 2:2.

Lad dig ikke ’udnytte med falske ord’

9. (a) Hvad er det der tilskynder fordærvede mennesker til at prøve at skaffe sig tilhængere? (b) Hvad vil der ske med sådanne mænd og dem der lader sig bedrage af dem?

⁹ Hvad er det der får disse fordærvede mennesker til at ønske at omgive sig med tilhængere? Apostelen Peter  svarer: „I havesyge vil de udnytte jer med falske ord.“ (2 Peter 2:3a) De søger at skaffe sig materielle fordele, eller også ønsker de den magt, myndighed og ære det giver når andre ser op til én som lærer. Ved hjælp af „falske ord“, det vil sige bedrageriske udtalelser hvorimellem der godt kan være nogle plausible argumenter, prøver de at udnytte andre, drage fordel af dem. Da både deres motiver og deres lære er forkert, kan det kun føre til ødelæggelse for enhver der berøres af det. Apostelen Peter fortsætter:

„For dem er dommen fra gammel tid ikke uvirksom, og deres ødelæggelse slumrer ikke. Det er afgjort at når Gud ikke skånede de engle som havde syndet, men kastede dem i Tartaros og derved overgav dem til det tætte mørkes gruber for at de skulle bevogtes til dom, og han ikke skånede en gammel verden, men bevarede Noa, en forkynder af retfærdighed, sammen med syv andre, da han bragte en vandflod over en verden af ugudelige, og han fordømte byerne Sodoma og Gomorra ved at lægge dem i aske og derved satte et eksempel for ugudelige med hensyn til kommende ting, og han udfriede den retfærdige Lot, som var stærkt plaget af lovbrydernes skamløse adfærd — for ved det denne retfærdige mand så og hørte mens han boede iblandt dem, pinte han dag efter dag sin retfærdige sjæl på grund af deres lovløse gerninger — så forstår Jehova at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse og at bevogte uretfærdige til afskærelse på dommens dag, og især dem som går efter kød med begær efter at besmitte det, og som ser ned på herredømme.“ — 2 Peter 2:3-10.

10. (a) Hvornår udtalte Gud for første gang sin dom over ’slangens sæd’? (b) Hvad vil det sige at dommen ikke er „uvirksom“?

¹⁰ Den dom som Gud „fra gammel tid“ har bekendtgjort mod alle der bliver en del af ’slangens sæd’, vil med usvigelig sikkerhed blive fuldbyrdet. (1 Mosebog 3:15; Johannes 8:44; Judas 14, 15) Det er ganske vist omkring 6000 år siden dommen blev udtalt, men den er blevet gentaget siden da, og den er ikke „uvirksom“, som om den  aldrig ville komme. Ødelæggelsen vil komme; den slumrer ikke. Den er i høj grad ’levende’ i Guds hensigt.

11. (a) Hvad skete der med de ulydige engle, og hvad venter der dem stadig? (b) Hvad beviser det at englene blev straffet, at de ugudelige omkom i Vandfloden, og at indbyggerne i Sodoma og Gomorra blev udslettet?

¹¹ Som Peter gjorde opmærksom på, er selv engle ikke blevet skånet. De engle der havde været i Guds egen nærhed, men som blev troløse, blev ikke skånet for at blive ’kastet i Tartaros’, det vil sige fornedret til den laveste tilstand. Afskåret fra enhver form for guddommelig oplysning, forhindret i at vende tilbage til deres oprindelige stilling i himlene, og begrænset i deres muligheder for udfoldelse, befinder de ulydige engle sig i en tilstand der kan sammenlignes med „det tætte mørkes gruber“, hvor de afventer den dom Jesus Kristus vil eksekvere. (Se Åbenbaringen 20:1-3, 7-10.) Jehova Gud holdt sig heller ikke tilbage fra at udslette en hel verden af fordærvede mennesker i en verdensomspændende vandflod, eller fra at gribe ind mod de seksuelt fornedrede indbyggere i Sodoma og Gomorra på Lots tid. Kun retfærdige mennesker, som Noa og hans familie og som Lot, kan håbe på at undslippe Guds dom og blive udfriet fra den prøvelse det er at leve blandt lovløse mennesker. Men hvis nogen søger at besmitte andres kød ved at begå umoralitet, vil de ikke kunne regne med at blive frelst blot ved at hævde at de er kristne.

Vær på vagt mod dem der ikke respekterer myndighed

12, 13. Hvordan ser fordærvede mennesker på myndighed, som det fremgår af Andet Petersbrev 2:10b, 11?

¹² Fordærvede menneskers slette motiver fremgår ofte af deres indstilling til myndighed. De „ser ned på herredømme“, de foragter enhver form for myndighed. Apostelen  Peter fortsætter sin beskrivelse: „Dristige, selvrådige, skælver de ikke for sådanne som er herlige, men spotter, hvorimod engle, skønt de er større i styrke og magt, ikke fremfører spottende anklage imod dem, af respekt for Jehova.“ — 2 Peter 2:10b, 11.

¹³ Vi må altså passe på disse dristige, overmodige folk som ikke respekterer „sådanne som er herlige“. De trofaste mænd som har fået betroet et ansvar i den kristne menighed, anser ikke sig selv for at høre til en højere rang eller være hævet over deres medtroende, men regner sig ydmygt for at være tjenere. (Mattæus 23:8; 1 Tessaloniker 2:5-12) Men deres tjeneste er ’herlig’, for de er udnævnt af den hellige ånd som tilsynsmænd eller „hyrder“ for hjorden. (Apostelgerninger 20:28; se også Romerbrevet 11:13.) De repræsenterer desuden den herliggjorte Jesus Kristus og den store Hyrde Jehova Gud. (1 Peter 2:25; 5:4) Derfor opfordrer Bibelen menighedens medlemmer til at underordne sig dem der fører an. (Hebræerne 13:17) Sådanne mænd kan selvfølgelig begå fejl, som Peter selv gjorde det, men det er ingen undskyldning for dem der taler nedsættende om dem. (Se Galaterbrevet 2:11-14; Tredje Johannesbrev 9, 10.) „Hyrder“ der arbejder flittigt for menigheden fortjener dens respekt. Men de der påvirker andre til ondskab viger ikke tilbage for at tale spottende om kristne ældste. Hvis man bruger nedsættende og spottende tale mod sin broder, vil Jehova Gud og hans søn regne det for rettet mod dem selv.

14. Hvordan viser de trofaste engle en helt anden holdning end de falske lærere?

¹⁴ Hvor disse egenkærlige falske lærere dog er anderledes end de trofaste engle! Englene er nidkære for retfærdighed. Men de benytter sig ikke af grov tale, heller ikke over for modstandere. For eksempel læser vi: „Da  ærkeengelen Mikael havde en uoverensstemmelse med Djævelen og sagde ham imod vedrørende Moses’ legeme, vovede han ikke at fremføre en spottende dom imod ham, men sagde: ’Måtte Jehova irettesætte dig.’“ (Judas 9) Ud fra dette kan vi slutte at de øvrige trofaste engle heller ikke ville give sig til at overdænge nogen med skældsord, men at de roligt, og alligevel magtfuldt, ville fortælle sandheden. De har den rette respekt for deres Skaber og er klar over at grove ord aldrig er i overensstemmelse med hans renhed og hellighed.

15. Hvilke mennesker må vi, på baggrund af Peters vejledning, være på vagt over for?

¹⁵ Vi må være på vagt mod dem der ondskabsfuldt taler nedsættende om andre og derefter fremhæver sig selv. Det bør altid stå os klart at sådanne personer ikke vil undgå at blive dømt for deres handlinger. Det vil hjælpe os til ikke at lytte til dem der tilsyneladende er interesseret i andre, men i virkeligheden kun søger deres egen fordel. Apostelen Peter nævnte hvordan det ville gå den slags egenkærlige folk:

„Disse mennesker vil, i de ting de ikke kender men spotter, som fornuftløse dyr der af natur er født til at fanges og fordærves, også fordærves i deres fordærvelse, idet de øver uret mod sig selv som løn for at øve uret.“ — 2 Peter 2:12, 13a.

16. Hvorfor er de fordærvede mænd som „fornuftløse dyr“?

¹⁶ De der beherskes af onde lidenskaber, opfører sig som „fornuftløse dyr“. Om dyrene har Jehova sagt: „Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til føde.“ (1 Mosebog 9:3) Som fornuftløse dyr lader disse grove personer sig ikke holde i tømme af en god samvittighed; de viser ingen værdsættelse af Guds veje og handlinger. De vil måske tale om dem som om de var værdiløse, for de er ikke i stand til at bedømme hvad der har åndelig værdi. Deres forkerte opfattelser vil blive deres egen ulykke.  De holder sig til deres egne falske ideer til skade for sig selv, og de kan ikke undgå at erfare de dårlige resultater deres uretfærdige kurs fører til. Lad os holde fast ved vort håb, så vi ikke bliver delagtige med dem i deres ulykke.

Pas på dem der søger selvisk nydelse og personlig vinding

17. Hvad er i øvrigt karakteristisk for de fordærvede mænd, ifølge Andet Petersbrev 2:13b-15a?

¹⁷ Mennesker der ikke er åndelige, har blandt andet et brændende begær efter vellevned og nydelse. Apostelen Peter skrev:

„De anser vellevned om dagen for en nydelse. De er pletter og fejl, de som svælger i deres bedrageriske lærdomme mens de fester sammen med jer. De har øjne der er fulde af ægteskabsbrud og som ikke kan ophøre med synd, og de lokker ubefæstede sjæle. De har et hjerte der er opøvet i havesyge. De er forbandelsens børn. Idet de har forladt den lige vej er de faret vild.“ — 2 Peter 2:13b-15a.

18. På hvilken måde ligner uåndelige mennesker de troløse israelitter som beskrives i Esajas 5:11, 12?

¹⁸ Om dagen, hvor de ellers kunne gøre meget for at opbygge andre, deltager de uåndelige mennesker måske i orgier hvor de svælger i mad og drikke. De ligner meget de israelitter der kun levede for nydelser. Vinen flød når de holdt deres fester. Når natten faldt på blev svirebrødrene mere og mere larmende og voldsomme; de begyndte så at spille lidenskabelig, æggende musik til deres sviren og støjen. Profeten Esajas skriver om sådanne:

„Ve dem, der årle jager efter drik og ud på natten blusser af vin! Med citre og harper holder de gilde, med håndpauker, fløjter og vin, men ser ikke [Jehovas] * gerning, har ej syn for hans hænders værk.“ (Esajas 5:11, 12)

 De nydelsessyge mennesker opførte sig som om der ikke fandtes noget vidnesbyrd om Skaberens vældige gerninger. De holdt sig ikke det mindste tilbage, ignorerede ethvert ansvar over for Jehova Gud, og kunne derfor ikke gøre sig håb om at undslippe hans dom.

19. Hvordan kan vi se at nogle i den kristne menighed elsker fornøjelser?

¹⁹ Det skal ikke forbavse os hvis noget lignende kunne finde sted i dag blandt nogle der hævder at være Guds tjenere. Fejringer af bryllupper og bryllupsdage kan blive misbrugt som en lejlighed til vild, tøjlesløs dans til lyden af sanselig musik. Der udskænkes måske også alt for meget alkohol. De voldsomme, larmende gilder slutter måske ikke før de små timer, eller ved morgengry. I nogle lande bliver navngivningen af et nyfødt barn, en indflytning i et hus, en begravelse eller indvielsen af en bygning der har tilbedelse til formål, udnyttet til sammenkomster det udvikler sig på så hensynsløs en måde at selv verdslige naboer bliver forstyrret og føler sig nødsaget til at bede om at blive fri for støjen. Selv i lande hvor folk almindeligvis er kendt for at være mådeholdende, kan det ske blandt nære venner at der drikkes så meget at andre begynder at tale ilde om „den gode nyhed“. Kristne må i sandhed vogte sig for at gå til sådanne yderligheder. — 1 Peter 4:3.

20. (a) Hvilken virkning har de der er forfaldne til udsvævelser, på menigheden? (b) Hvordan kan selv sammenkomster der har en retmæssig anledning, blive til usømmelige gilder?

²⁰ Som apostelen Peter sagde er de der opfører sig sådan, som pletter og fejl på den kristne menighed. De skæmmer Guds sande tjeneres rene udseende. De er som pletter på et rent stykke tøj, eller som en uskøn fejl på et ellers meget smukt ansigt. Visse mennesker er simpelt hen besluttede på at gøre alt for at tilfredsstille deres hang  til nydelser, så derfor lader de det der ellers kunne have været en sund sammenkomst udvikle sig til et løssluppent gilde. De prøver at lære eller påvirke andre til at drikke og danse tøjlesløst sammen med dem; det er bare ’almindelig afslapning’, siger de. Måske har de „øjne der er fulde af ægteskabsbrud“ som Peter siger. Ved sådanne sammenkomster begynder mændene måske at se med umoralsk interesse på de attraktive kvinder i selskabet. Det urene begær kan gribe så stærkt om sig at heller ikke de gifte mænd kan forhindre deres øjne i at synde. (Se Mattæus 5:28; Markus 9:47.) Kvinder der ikke er så fast forankrede i de kristne principper men er „ubefæstede sjæle“, kan let blive ofre for sådanne fordærvede mænd. — Se Andet Timoteusbrev 3:6, 7.

21. Hvorfor er de der prøver at få andre med i deres udsvævelser, en virkelig fare for den kristne menighed?

²¹ Disse mænd er farlige, for de er ligefrem dygtige til at besnære de svage. Apostelen Peter siger at „de har et hjerte der er opøvet i havesyge“. Deres eneste mål i livet synes at være at tilfredsstille deres begær, og de bliver rene eksperter i at få deres vilje. Disciplen Judas talte også om sådanne der ’sniger sig ind’ og forvandler Guds ufortjente godhed „til en undskyldning for skamløshed“, hvorved de fornægter deres eneste Herre, Jesus Kristus. Han viser at de ofte „beundrer personligheder for egen fordels skyld“, og at de der volder splittelser „er sjælelige og har ikke åndelighed“. (Judas 4, 16, 19) Hvis det lykkes for nogen, enten ved smiger eller ved hjælp af falsk nidkærhed, at skaffe sig indflydelse eller anseelse i menigheden, udgør de en alvorlig fare. Sådanne kommer med rette under Guds dom og fortjener at blive udslettet, som apostelen Peter erklærer. Det der gælder mænd som følger en splittende og fordærvelig kurs, ville selvfølgelig også gælde kvinder som gør det samme. — Se Åbenbaringen 2:20-23.

22, 23. Hvordan ligner de der prøver at fordærve andre, Bileam?

 ²² Apostelen Peter sammenlignede endvidere de fordærvede mænd med Bileam:

„De har fulgt Bileams, Beors søns, vej, han som elskede lønnen for at øve uret men fik en retledning for sin krænkelse af hvad der var ret. Et umælende lastdyr ytrede sig med et menneskes stemme og hindrede profetens vanvid.“ (2 Peter 2:15b, 16)

Denne sandsiger vidste udmærket at det stred mod den højeste Suveræns vilje at forbande israelitterne. Mens han udadtil fastholdt at han ikke ville sige andet end det Jehova indgav ham, nærede han i sit inderste et brændende ønske om at forbande Israel. Han tragtede efter den belønning moabitterkongen Balak havde udsat. Men den almægtige Gud lod hans eget æsel irettesætte ham. Ved et mirakel lod Gud et umælende lastdyr tale, forståeligt som et menneske. (4 Mosebog 22:1-35) Det var en let sag for den der, hvis det skulle være, kunne få stenene til at råbe. (Lukas 19:40) I betragtning af hvor usædvanlig grådig Bileam var, var det ganske passende at Gud benyttede denne meget usædvanlige måde at irettesætte ham på. I sine forsøg på at modstå Guds vilje med Israel, opførte Bileam sig faktisk som en vanvittig mand. Igennem æselet fik han at vide at det ville være ham ganske umuligt at nedkalde forbandelse over Israel, og denne irettesættelse fik ham faktisk til at afstå fra sit forehavende for en tid. — 4 Mosebog 23:1 til 24:9.

²³ Men Bileam var stadig opsat på at få belønningen. Endelig fandt han på en plan der kunne få israelitterne til selv at nedkalde Guds forbandelse over sig. Han fortalte Balak at han ved hjælp af de moabitiske og midjanitiske kvinder kunne forlede Israels mænd til afgudsdyrkelse og utugt. (4 Mosebog 31:16; Åbenbaringen 2:14)  Planen lykkedes faktisk til en vis grad, idet den blev skyld i at 24.000 israelitter døde. — 4 Mosebog 25:1-9.

24. Hvad hjælper Bileams eksempel os til at forstå angående selviske mennesker?

²⁴ Eksemplet med Bileam illustrerer ganske tydeligt hvordan det forholder sig med dem der svigter det rette til fordel for personlig gevinst! Ikke engang et mirakel kan afholde dem fra at søge tilfredsstillelse for deres begær. Vi bør derfor undgå at dyrke nært samkvem med enhver hvis indstilling, tale og adfærd virker forstyrrende på vor samvittighed i alvorlig grad. Selviske mennesker har ingen skrupler med hensyn til at skade andre når de vil nå deres egne mål.

25. Hvad er det der understreges i Andet Petersbrev 2:17?

²⁵ I sin videre beskrivelse af sådanne onde mennesker siger Peter: „Disse er kilder uden vand, og tåger der drives af en voldsom storm; for dem er mørkets mulm holdt rede.“ (2 Peter 2:17) Der kan ikke opnås noget gavnligt ved at dyrke nært samkvem med de besmittede. De er som brønde eller kilder den trætte vandringsmand slæber sig hen til i håb om at finde læskende vand, kun for, til sin skuffelse, at finde at vandkilden er udtørret. De er også som tågeagtige skyer man kigger efter i håb om at de vil give regn til gavn for markerne, men som hurtigt forsvinder i et blæsevejr. De der fører falsk lære er ikke nogen kilde til lys eller oplysning. De styrer selv mod „mørkets mulm“, det fuldstændige mørke der repræsenterer den fordømmelse der venter dem.

Pas på ’overmodige udtalelser’

26. Hvordan beskriver apostelen Peter den metode fordærvede mænd bruger til at få deres vilje?

²⁶ Især fordi de kan se så tilforladelige ud, må vi passe  på disse farlige elementer inden for menigheden. Specielt må de der endnu ikke er velfunderede i den kristne tro og livsførelse passe på. De selviske mennesker kan benytte metoder der virker meget stærkt og overbevisende. Men ve dem der lader sig bedrage af deres storladne tale! Apostelen Peter siger:

„De ytrer sig med overmodige, frugtesløse udtalelser, og ved kødets lyster og ved skamløse gerninger lokker de dem som er lige ved at undslippe fra folk der færdes i vildfarelse. Mens de lover dem frihed, er de selv fordærvelsens trælle. For den man overvindes af, er man træl af.“ — 2 Peter 2:18, 19.

27. Hvad er karakteristisk for de fordærvelige menneskers tale og indstilling?

²⁷ De der overtaler andre til at følge en falsk lære, eller til at gå imod deres rene samvittighed, kan ofte tale meget overbevisende for sig. De har meget høje tanker om sig selv og deres egne meninger og tillægger deres egne udtalelser stor betydning. (Se Andet Korinterbrev 10:10, 12; 11:3-6, 12, 13.) I stedet for at fremlægge gode bibelske argumenter i en ydmyg ånd, taler de kraftigt, spottende og selvhøjtideligt. De taler højt fordi argumentet er svagt. (Se som modsætning Andet Korinterbrev 4:2.) Når man går deres imponerende tale efter i Bibelens lys, viser den sig at være tom og uden udbytte for nogen.

28. Hvem er i størst fare for at blive påvirket af fordærvede elementer i menigheden?

²⁸ Desværre er det ikke sikkert at de der ikke er grundfæstede i Guds ord vil opdage faren. ’Deres opfattelsesevner er ikke opøvet til at skelne mellem ret og uret.’ (Hebræerne 5:14) Da det måske ikke er så længe siden at disse ubefæstede har forladt de gudvanærende handlinger der bedrives i verden, føler de sig måske stadig i nogen grad tiltrukket af disse handlinger.

29. Hvad siger Bibelen om underholdning eller adspredelse, og hvornår må vi være på vagt?

 ²⁹ Det er klart at man må være ligevægtig i sit syn på underholdning og adspredelse. Bibelen kræver ikke at Guds tjenere skal leve i askese, og den siger heller ikke at selvfornægtelse er en dyd i sig selv; kun hvis den er forbundet med et passende formål har den værdi. (Se Prædikeren 2:24; 3:1, 4, 13; 8:15; Første Korinterbrev 13:3; Kolossenserbrevet 2:20-23.) Men det giver os ingen undskyldning for at gå til yderligheder, lade det faldne kød tage overhånd og udnytte den kristne frihed som et dække for ondskab. (Galaterne 5:13, 14; 1 Peter 2:16) Dette ville aldrig kunne stemme med budet om at elske Gud og elske sin næste som sig selv, den „kongelige lov“ som vi er underlagt. (Jakob 2:8, 12) De der fremfører noget andet, og som spotter dem der ikke slutter sig til dem i deres udsvævelser, viser blot at de endnu er trælle af deres egne selviske tilbøjeligheder.

30. Hvad kan der ske som resultat af en fordærvet påvirkning i menigheden?

³⁰ Vi må altså være fornuftige og holde os fra begge yderligheder. Det kan ikke bortforklares at der er fare for at komme ind på den sanselige nydelses vej. Man kan lidt efter lidt blive draget ind i en sand malstrøm af sammenkomster, der lidt efter lidt får en ringere standard og går mere og mere til yderligheder i dans og drikkeri eller i underholdning der fremstiller kønslig umoralitet og sadisme som noget dejligt. Det er fornuftløst at påstå at disse påvirkninger ikke udgør nogen fare. De kan næppe undgå at svække den kristne samvittighed og nedbryde ens moralske karakter. De der foregiver at det ikke er tilfældet, ender ofte som ofre for drukkenskab og uret kønslig adfærd. — Ordsprogene 13:20.

31, 32. Hvordan vil nogle i menigheden blive ved med at opføre sig lige til „dommens dag“, og hvad vil det føre til?

 ³¹ Ja, apostelen Peter gav en korrekt beskrivelse af ting der ville blive ved at forekomme blandt Guds tjenere lige indtil „dommens dag“, hvor de uretfærdige vil blive ’afskåret’. (2 Peter 2:9) Der vil altid være nogle som prøver at udvide grænserne for den kristne frihed, så de kan tilfredsstille deres trang til sanselige nydelser. De har ikke lyst til at følge Bibelens formaning: „I skal derfor gøre jeres lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen.“ (Kolossenserne 3:5) Nej, de vælger netop den form for underholdning der fremkalder dette urette begær. For at få andre med sig siger de måske: ’Hvis vores samvittighed ikke forbyder det, så er det ikke forkert.’ De indser bare ikke at en besmittet samvittighed ikke er nogen pålidelig vejleder. De giver efter for deres urette begær og er derfor trælle af det. Deres løfter til andre om „frihed“ er et bedrag.

³² Når man igen kaster sig ud i et liv i overtrædelser, fører det til ulykke. Apostelen Peter Skrev:

„Det er afgjort at hvis de, efter at være undsluppet verdens besmittelser ved nøjagtig kundskab om Herren og Frelseren Jesus Kristus, igen bliver indviklet i netop disse ting og bliver overvundet, er det sidste blevet værre for dem end det første. Det ville nemlig have været bedre for dem ikke at have fået nøjagtig kundskab om retfærdighedens vej, end efter at have fået nøjagtig kundskab, at vende sig bort fra det hellige bud som var blevet overgivet dem. Det er gået dem som det sande ordsprog siger: ’En hund vender tilbage til sit eget bræk, og en badet so til at vælte sig i sølen.’“ — 2 Peter 2:20-22.

33. (a) Hvilke forandringer foretager man måske når man lærer sandheden at kende? (b) Hvorfor er det en meget alvorlig sag at vende tilbage til verdens handlemåde?

³³ Hvordan kunne apostelen Peter sige det? Jo, når man  én gang har fået nøjagtig kundskab om Herren Jesus Kristus, begynder man at indse at man må forandre sig. Man skal måske holde op med at drikke for meget, leve umoralsk, spille hasard, eller andet. Ved at rense sig så man svarer til det der forventes af en discipel af Jesus Kristus, ’undslipper’ man „verdens besmittelser“, nemlig de handlinger der mishager Gud, hvad man nu har lært. Men hvis man igen lader sig indvikle i handlinger der vanærer Gud, så forkaster man med vilje det man ved er rigtigt. Kundskaben om Jesus Kristus, og den bibeloplærte samvittighed, har til at begynde med tjent som et værn mod uret adfærd. Men når man river sig løs fra dette sunde værn, kan det meget vel ske at man begynder at opføre sig værre end før man begyndte som en kristen discipel. Ja, man opfører sig måske endda værre end de der ikke kender retfærdighedens vej. Det skyldes at samvittigheden er blevet besmittet, måske brændemærket — den er som dødt væv. (Se Første Timoteusbrev 4:2.) Hvis man aldrig havde kendt den rette vej, ville denne slette opførsel ikke være blevet så frygtelig en vanære for Kristi navn; da ville synden ikke have været så alvorlig, og Guds dom ville ikke nødvendigvis have været af samme strenghed. — Se Lukas 12:45-48; Første Timoteusbrev 1:13, 15, 16.

34, 35. (a) Hvad kan vi lære af ordsproget om hunden og soen? (b) Hvad bør dette ordsprog understrege for os?

³⁴ Peter citerer et ordsprog som viser at de der går over til et liv i synd, åbenbart undlader at bruge de lejligheder de har til at gøre fremskridt i deres kristne livsførelse. (2 Peter 1:2-11) Nogle lægger måske den urette adfærd bag sig, men kommer aldrig til at hade den. De forlader aldrig helt denne verdens snavs — eller „bræk“, som der siges. De synes stadig der er noget tiltrækkende ved det, så de kan godt overtales til at vende tilbage til det. Inderst  inde ønsker de måske at vælte sig i denne verdens moralske snavs. Andre forsømmer måske blot at gøre fremskridt i værdsættelse af den værdi der ligger i at være en kristen discipel, og en dag virker verdens tilbud mere tiltrækkende på dem. Hvor tragisk når nogle således narres tilbage til et liv de engang selv fandt afskyeligt!

³⁵ Det inspirerede ordsprog står som en advarsel for alle der siger at de er kristne. Hvis vi ikke opdyrker en moralsk og åndelig renhed i vort hjerte, hvis vi ikke virkelig afskyr denne verdens snavs, svæver vi i alvorlig fare for at lide åndelig ulykke. Kristne kan ganske enkelt ikke tillade sig at slække på deres agtpågivenhed over for denne fordærvede verdens tillokkelser. Vi må gøre vore urette ønsker døde, ikke tillade at de vinder herredømme over os og ej heller vække dem ved at kaste længselsfulde blikke efter denne verdens tilbud. — 1 Korinter 10:12; Kolossenserne 3:5.

Hold dig vågen!

36. Hvad må vi gøre for at behage vor Herre, foruden at holde os moralsk og åndeligt rene?

³⁶ Foruden at vi skal holde os moralsk og åndeligt rene, må vi også være aktive i tjenesten for vor Herre, idet vi hjælper andre både åndeligt og materielt. Hele vor livsførelse bør vidne om åndelig vagtsomhed og aktivitet. Apostelen Peter understreger hvor vigtigt dette er:

„I elskede, dette er nu det andet brev jeg skriver til jer, hvori jeg, som i det første, søger at vække jeres klare tænkeevne ved at minde jer om at I skal huske de udtalelser som tidligere er fremsat af de hellige profeter, og budet fra Herren og Frelseren gennem jeres apostle. Dette skal I først og fremmest vide, at i de sidste dage vil der komme folk som latterliggør med latterliggørelse og som vandrer efter deres egne ønsker og siger: ’Hvor er denne hans lovede nærværelse?  Fra den dag vore forfædre sov ind i døden, er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.’“ — 2 Peter 3:1-4.

37. (a) Hvorfor bør vor ’klare tænkeevne’ være vakt? (b) Hvilken dramatisk begivenhed pegede profeterne frem til?

³⁷ I dag kan vi bestemt også have gavn af at få ’vor klare tænkeevne vakt’, så vi kan bedømme hvad der er væsentligt for at vinde Guds godkendelse. (Se Andet Petersbrev 1:12-15.) „De hellige profeter“ helt tilbage til Enok har advaret om at regnskabets dag ville komme. I Judas 14, 15 læser vi: „Ja, den syvende i rækken fra Adam, Enok, profeterede også om dem da han sagde: ’Se! Jehova kom med sine hellige titusinder for at eksekvere dom over alle og bevise at alle de ugudelige var skyldige i alle deres ugudelige gerninger som de havde øvet på en ugudelig måde, og i alle de chokerende ting som ugudelige syndere havde udtalt imod ham.’“ Mange hundrede år senere blev hebraiske profeter som Esajas, Daniel, Joel, Habakkuk, Zefanias, Haggaj, Zakarias og Malakias inspireret til at udtale lignende profetier. — Esajas 66:15, 16; Daniel 7:9-22; Joel 3:14-22; Habakkuk 3:16-18; Zefanias 1:14-18; Haggaj 2:21, 22; Zakarias 14:6-9; Malakias 4:1-6.

38. Hvorfor bør vi stræbe efter altid at være beredte?

³⁸ Den dom fra Gud som disse og andre profeter forudsagde, vil med sikkerhed komme. Det betyder at vi må stræbe efter altid at være parate, beredte, og aldrig bringe vort gode forhold til Gud i fare.

39. Hvilken lære kan vi uddrage af Jesu Kristi bud?

³⁹ Det samme budskab som profeterne har givet os, har vi fået gennem vor Herre Jesu Kristi bud, som apostlene, deriblandt Paulus, har gentaget. Som disciple af Guds søn må vi altid være beskæftiget i tjenesten for ham,  holde os moralsk og åndeligt rene, og altid være beredte til at modtage vor Herre når han kommer for at eksekvere dommen over de ugudelige. Guds søn sagde:

„Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare. For den vil komme over alle dem der bor på hele jordens flade. Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ — Lukas 21:34-36.

40. Hvad må vi gøre for ikke at falde i åndelig søvn?

⁴⁰ Ja, vi må være på vagt for ikke at falde i åndelig søvn. Det indbefatter også at vi må lade være med at gå til yderligheder med mad, drikke og fornøjelser. Udsvævelser sløver den mentale og åndelige opfattelsesevne og bebyrder hjertet med skyldfølelser. De fortrænger hjertets gode motiver. Ligeledes kan alt for store bekymringer for det daglige udkomme berøve hjertet dets fred og dets forvisning om at Jehova Gud vil skaffe alt hvad vi virkelig behøver. (Mattæus 6:25-34) Hvis vort hjertes stærkeste drivkraft på noget som helst tidspunkt ikke længere er ønsket om at blive fundet godkendt af Herren Jesus Kristus ved hans dom, da er vi i alvorlig åndelig fare. Vi kan blive overrasket i en tilstand som Herren Jesus Kristus ikke kan godkende.

41. Hvorfor har troen på at Kristus vil komme i herlighed altid været en hjælp til at bevare sin loyalitet mod ham?

⁴¹ De øvrige trofaste apostle lærte, ligesom Peter, deres trosfæller at de altid måtte holde sig for øje at Kristus ville komme for at eksekvere sin dom og belønne sine loyale disciple. Et af de vigtigste formål med denne undervisning var at hjælpe de kristne til at blive fundet godkendte når Menneskesønnen kommer „med magt og megen herlighed.“ (Mattæus 24:30) Ligesom Jesus blev  apostlene ved med at understrege hvor meget det betyder at være trofast til enden. Enden kan komme ved den enkeltes død, eller ved „Jehovas dags nærværelse“. Selv Kristi medarvingers opstandelse bliver i Bibelen forbundet med hans genkomst, så alle sande kristne disciples forhåbninger er altså knyttet sammen med Guds søns komme som den herliggjorte himmelske konge. (Mattæus 10:28; 24:13, 36-44; 1 Tessaloniker 1:9, 10; 4:14-17) Den urokkelige tro på at Herren vil komme „med magt og megen herlighed“ har derfor i hele den kristne menigheds historie hjulpet de enkelte til at være loyale mod ham.

Lad dig ikke bedrage af spottere

42. (a) Hvorfor hører vi endnu i dag spotternes røst? (b) Hvad er det de siger?

⁴² I århundredernes løb har der ofte været troende der, delvis af iver efter selv at opleve den tid hvor Jesus Kristus åbenbarer sig i herlighed, er begyndt at se hen til en bestemt periode eller et årstal i håb om at den ugudelige tingenes ordning da ville blive fjernet. Det er også sket i disse „sidste dage“. Visse forventninger er ikke blevet indfriet, og det har fået mange til at snuble og vende tilbage til verdens levevis. I opfyldelse af Peters ord kan vi selv i dag høre spotternes røst. (2 Peter 3:3, 4) De siger faktisk: ’Har vi egentlig grund til at tro at Guds søn vil fjerne alle de ugudelige og belønne sine disciple? Alting er jo nøjagtig som det har været lige siden skabelsen. Livet fortsætter sin vante gang som fra tidernes morgen, og intet tyder på at det hele vil slutte med en katastrofe i nær fremtid. Folk gifter sig, der fødes børn, og vi bliver gamle og dør.’ Dermed siger de at Herren Jesus Kristus aldrig vil komme for at eksekvere sin dom, eller at det  ligger så langt ude i fremtiden at vi ikke skal bekymre os om det nu.

43. Hvad viser at Kristi disciple altid har måttet være flittige i varetagelsen af deres forpligtelser?

⁴³ Sådanne spottere har fuldstændig glemt at de med sikkerhed vil blive indhentet af enten døden eller „Jehovas dag“. I begge tilfælde vil de ikke længere få lejlighed til at samle sig skatte i himmelen i form af gode gerninger. (Lukas 12:15-21, 31, 33-40) For Jesu Kristi disciple har der altså aldrig været nogen periode i historien hvor de kunne tillade sig at tage let på deres ansvar. Og risikoen ved at gøre det er langt, langt større i vor tid.

44. Hvilke elementære forpligtelser har vi at tage vare på?

⁴⁴ Hvilket ansvar er det da vi bør varetage? For det første har vi fået befaling til at ’gøre disciple af folk af alle nationerne, idet vi døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet vi lærer dem at holde alt det Jesus Kristus har befalet os’. (Mattæus 28:19, 20) Ja, her ved afslutningen for denne tingenes ordning har vi den forret at være med i den verdensomspændende forkyndelse af „denne gode nyhed om riget“. (Mattæus 24:14) Særlig vigtigt i vor tid er det at vi husker vor pligt til at vise kærlighed mod alle vore brødre og være vågne for deres behov for hjælp, medfølelse og opmuntring. (Se Mattæus 25:35-40; Hebræerbrevet 13:1-3; Første Johannesbrev 3:16-18.) Dertil kommer at vi uafbrudt må anstrenge os for at holde os rene for kødets nedværdigende gerninger. — Mattæus 7:21-23; Galaterne 5:19-21.

Jehova har vist at spotterne har uret

45, 46. Hvilke vidnesbyrd har Jehova tilvejebragt for at vise at spotterne har uret?

⁴⁵ Mens vi fortsat lever et liv der er i overensstemmelse  med vor stilling som disciple af Jesus Kristus, kan vi altid huske på at Jehova Gud for længe siden beviste at spotterne har uret. Det gjorde apostelen Peter opmærksom på:

„I overensstemmelse med deres eget ønske undgår dette nemlig deres opmærksomhed, at der fra gammel tid var himle til samt en jord der var fremstået kompakt af vand og midt i vand ved Guds ord; og ved disse vande led den daværende verden undergang da den blev oversvømmet af vand.“ — 2 Peter 3:5, 6.

⁴⁶ Ja, Jehova Gud har én gang før udslettet en verden af ugudelige — det beviser at spotterne har uret når de tror at der ikke vil ske nogen drastisk forandring i menneskenes forhold men at alt vil fortsætte „ganske som det var fra skabelsens begyndelse“. Gud har selv, gennem sin søn, givet os sit ord på at han vil gribe ind over for de ugudelige. Dette ord er så magtfuldt at der ikke er den ringeste mulighed for at det vil slå fejl.

47. Hvordan viser skabelsesberetningen hvor magtfuldt Guds „ord“ er?

⁴⁷ Bibelens måde at omtale Jehovas skaberværk på viser hvor magtfuldt og sikkert hans „ord“ er. Af Første Mosebog, kapitel 1, kan vi lære at når Gud lader et ord eller et bud gå ud, da er hans hensigt allerede så godt som fuldført. (Se Salme 148:1-6.) Om den anden skabelsesdag berettes der: „Derpå sagde Gud: ’Der blive en hvælving midt i vandene til at skille vandene ad!’ Og således skete det: Gud gjorde hvælvingen og skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen.“ (1 Mosebog 1:6, 7) Og om den tredje skabelsesdag: „Derpå sagde Gud: ’Vandet under himmelen samle sig på ét sted, så det faste land kommer til syne!’ Og således skete det.“ — 1 Mosebog 1:9.

48. Hvordan fremstod jorden „kompakt af vand og midt i vand“?

⁴⁸ Ordene i Første Mosebog stemmer fuldt ud med den  beskrivelse apostelen Peter giver os. Det tørre land hævede sig op over vandet på jorden,’ så derfor kan det siges at ’jorden fremstod kompakt af vand’. Men fordi jorden også var omgivet af vand over den mellemliggende hvælving (som indeholdt de luftarter der var nødvendige for livet på jorden), fremstod jorden også „midt i vand“. (Se Ordsprogene 8:24-29.) Hele dette værk blev til „ved Guds ord“.

49. (a) Hvordan gik det til at ’den daværende verden led undergang ved disse vande’? (b) Hvad bekræfter Guds magtfulde „ord“ altså angående fremtiden?

⁴⁹ Det vand der var udspændt højt oppe over jordens overflade, dannede sammen med vandet på jorden mulighed for en jordomspændende vandflod, og det var da også dette Gud benyttede til at udslette en ugudelig verden. Vandfloden står således som et advarende eksempel for alle spottere der siger at Gud ikke vil gribe ind i menneskenes forhold under Kristi nærværelse. Det magtfulde ord som skabte mulighed for en global vandflod, er det samme ord der giver befaling om udslettelsen af den nuværende onde tingenes ordning. Apostelen Peter fortsætter: „Men ved det samme ord er de himle og den jord som er nu, gemt til ild og bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag.“ — 2 Peter 3:7.

50. (a) Hvilken betragtning anlægger nogle i den kristne menighed i dag med hensyn til ødelæggelsen af den nuværende gamle tingenes ordning? (b) Hvordan ytrer denne indstilling sig?

⁵⁰ Især fordi der er gået så mange hundrede år siden apostelen Peter skrev disse ord, og fordi visse forventninger ikke er blevet indfriet, har nogle i den kristne menighed tvivlet på at en sådan ødelæggelse overhovedet vil komme. De slutter sig måske ikke åbenlyst til spotterne, men de betragter i hvert fald ikke længere ’dommens dag’ som en mulighed de behøver at regne med. De forsømmer  at leve op til deres kristne ansvar, og bukker under for åndelig døsighed. De prøver at få så meget som muligt ud af denne tingenes ordning i form af fornøjelser og materielle ejendele.

Værdsæt Jehovas tålmodighed

51. Hvorfor bør vi ikke mene at Kristus er længe om at komme for at eksekvere sin dom?

⁵¹ Fra et menneskeligt synspunkt kan det godt se ud som om Kristi komme som den der eksekverer Guds hævn, har ladet vente på sig. Men sådan er det ikke i Jehova Guds øjne. Hvis vi vil undgå at falde i søvn åndelig talt, må vi se det med hans øjne. Det kan apostelen Peters ord hjælpe os til. Vi læser:

„Men lad ikke dette ene undgå jeres opmærksomhed, I elskede, at én dag er for Jehova som tusind år, og tusind år som én dag. Jehova er ikke langsom med hensyn til sit løfte, sådan som nogle opfatter langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring. Dog vil Jehovas dag komme som en tyv.“ — 2 Peter 3:8-10.

52, 53. Hvad vil det sige at tusind år er som én dag for Jehova, og én dag som tusind år?

⁵² Jehova er ikke ligegyldig over for tiden, sådan som den forløber for os mennesker. (1 Mosebog 1:14, 15) Han har skabt os sådan at vi kan opfatte og måle tiden. I Bibelen har han afmærket visse tidsperioder som skal måles efter den tidsregning mennesker benytter. (1 Mosebog 15:13-16; 2 Mosebog 12:40, 41; Galaterne 3:17; 4 Mosebog 14:33, 34; 32:13; 5 Mosebog 2:7; Josua 5:6; Apostelgerninger 13:20) Da Gud selv er uden begyndelse og uden ende, fra evighed til evighed, kan udstrækningen af hans liv ikke måles i tid. (Salme 90:2, 4) Det der for os mennesker er tusind år, eller en periode på over 365.000  dage, er, relativt set, blot som et 24-timers døgn for den evige Gud.

⁵³ Når Peter under inspiration også siger at „én dag er for Jehova som tusind år“, betyder det ikke at tiden, med hensyn til menneskenes forhold, slæber sig af sted for Jehova. Nej, på et 24-timers døgn kan Gud udrette det samme som mennesker ville være for eksempel tusind år om at gøre. Men Gud er aldrig i tidnød, skønt han er i stand til at fremskynde begivenhedernes forløb. Hvis han ønsker at vente i tusind år før han foretager en bestemt handling, så er det for ham, relativt set, kun som at vente en dag.

54. (a) Hvorfor bør vi ikke mene at Jehova Gud er sen til at handle? (b) Hvordan har vi nydt gavn af Guds tålmodighed?

⁵⁴ I stedet for at betragte de århundreder der er forløbet siden apostelen Peter skrev sit andet brev, som et bevis på at Gud er sen til at handle, bør vi snarere betragte dette som et vidunderligt bevis på hans tålmodighed. Det beviser uomtvisteligt at vor himmelske Fader ønsker at mennesker overalt skal kunne ændre sind og opnå livet. Som Peter gør opmærksom på, har Guds tålmodighed været til gavn for de kristne. Der var et tidspunkt hvor også de var ikke-troende og måtte angre og ændre sind for at få et godkendt forhold til Gud. Hvis Guds dom over den ugudelige verden allerede var blevet eksekveret, ville de der endnu ikke havde ændret sind, være gået til grunde. Jehovas tålmodighed har altså tilladt mange kristne at opnå frelse, ligesom den stadig holder en mulighed åben for at flere kan ændre sind og opnå livet. Men Guds tålmodighed vil ikke vare evigt. Ganske uventet, som når en tyv kommer, vil Herren Jesus Kristus blive åbenbaret „i en flammende ild“ når han begynder at eksekvere dommen over de ugudelige. — 2 Tessaloniker 1:7-9.

55. Hvad bør vi gøre i betragtning af at Kristus med sikkerhed vil komme for at eksekvere sin dom, og hvad kan dette betyde for os?

 ⁵⁵ Eftersom Herren Jesu Kristi åbenbarelse kan indtræffe når som helst, må vi tænke alvorligt over vort forhold til Gud og Kristus. Vi har ikke ubegrænset tid til at skabe os et godt navn hos Gud, et ry for gode gerninger som han kan godkende os på grundlag af. Bibelen viser klart at domsdagen vil indhente dem der ikke er på vagt. Hvis vi forsømmer vore kristne forpligtelser, vil denne begivenhed kunne overraske os ganske uforberedte, som når en tyv kommer. Vi bør derfor stræbe efter at leve hver dag som om den var den sidste, og ikke lade personlige ønsker eller fornøjelser gribe ind i vor trofaste tjeneste for Jehova Gud og vor Herre Jesus Kristus. Da vil vi aldrig fortryde den måde vi har anvendt vor tid, vore kræfter og vore midler på. Herren Jesu Kristi åbenbarelse vil da ikke afsløre os som illoyale tjenere der fortjener straf. Den vil indlede en tid med velsignelser vi aldrig har kendt mage til før, hvad enten vi hører til Guds „nye himle“ eller hans ’nye jord’. Dette er i sandhed et håb der er værd at værne om. — 2 Peter 3:13.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]