Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvor er verden på vej hen?

Hvor er verden på vej hen?

Hvor er verden på vej hen?

Overalt i verden meldes der daglig om alvorlige problemer og rystende begivenheder. Hvad betyder det alt sammen?

DEN PERSONLIGE SIKKERHED: Bombeeksplosioner på fyldte markedspladser. Lærere og elever skudt ned i skolen. Spædbørn stjålet mens forældrene vender ryggen til. Røverier mod forsvarsløse ved højlys dag.

DEN RELIGIØSE VERDEN: Kirker støtter hver sin lejr i krige. Præster under anklage for at medvirke til folkedrab. Gejstlige misbruger børn og unge; deres overordnede dækker over det. Færre og færre går i kirke. Kirkebygninger sælges.

MILJØET: Skove fældes for profittens skyld. Skovarealer ryddes af fattige som har brug for brændsel. Forurening gør grundvand udrikkeligt. Industriaffald og moderne fangstmetoder truer fiskebestanden. Den luft vi skal indånde, forurenes.

HVAD MAN HAR AT LEVE AF: Den årlige indkomst pr. indbygger i Afrika syd for Sahara er mindre end 3000 kroner om året. Store koncerners profitbegær fører til sammenbrud, tusinder står uden arbejde. Bedragerier skyld i at mange mister et helt livs opsparing.

FØDEVAREMANGEL: Omkring 800 millioner mennesker jorden over går jævnlig sultne i seng.

KRIG: I det 20. århundrede mistede over 100 millioner livet som følge af krig. Kernevåben nok til at udslette menneskeheden mange gange. Borgerkrige. Terrorhandlinger overalt i verden.

EPIDEMIER OG ANDRE SYGDOMME: I tiden fra 1918 døde 21 millioner af den spanske syge. Aids er nu blevet „den værste pandemi i historien“. Kræft og hjertesygdomme er en sørgelig realitet i hele verden.

Prøv at se bag om nyhederne. Er det bare tilfældige, isolerede hændelser? Eller danner de et samlet, globalt mønster? Har de en dybere betydning?

[Ramme/illustration på side 5]

Er Gud ikke interesseret?

Når man bliver chokeret over begivenheder i verden eller står midt i en personlig sorg, kan det føles nærliggende at spørge: Hvorfor griber Gud ikke ind og forhindrer det? Er han ikke interesseret?

Jo, Gud er interesseret. Han har dyb omsorg for os. Han har givet os sunde leveregler, og han giver os konkret hjælp. (Mattæus 11:28-30; 2 Timoteus 3:16, 17) Han har taget skridt til at vold, sygdom og død vil blive fjernet for stedse. Alt hvad han har gjort, viser at han ikke bare interesserer sig for folk i én nation, men for mennesker af alle nationer, sprog og samfundsgrupper. — Apostelgerninger 10:34, 35.

Men er vi interesserede? Kender du den Gud der har skabt himmelen og jorden? Ved du hvad hans navn er, og hvad hans hensigt er? Det giver han os svaret på i Bibelen. Han fortæller os hvilke skridt han vil tage for at fjerne al vold, sygdom og død. Hvad skal vi gøre for at komme til at opleve det? Vi skal lære Gud og hans hensigt nærmere at kende. Hvordan kan vi regne med at få gavn af det Gud vil gøre, hvis ikke vi véd hvad det går ud på, og tror på det? (Johannes 3:16; Hebræerne 11:6) Vi må også rette os efter det han forlanger af os. (1 Johannes 5:3) Er du tilstrækkelig interesseret til at gøre det?

For at kunne forstå hvorfor Gud tillader at forholdene er som de er i dag, må vi have kendskab til et vigtigt spørgsmål. Hvad det går ud på, fremgår af Bibelen. Det er omtalt på side 15 i denne brochure.