Kapitel 20

Børn opvækkes fra de døde

ER DET ikke dejligt at tænke på at nogen holder af en? — Det er godt at der er nogen som virkelig har omsorg for os. Men ved du at der er en som elsker os højere end noget menneske på jorden? — Det er Jehova Gud.

Hvor højt elsker Jehova os da? — Tænker han bare på os mens vi er her og glemmer os når vi ikke er her mere? Eller husker han os virkelig? — Bibelen siger at ’hverken død eller liv eller noget der er nu eller noget der kommer vil kunne skille os fra Guds kærlighed’. — Romerne 8:38, 39.

Gud glemmer altså ikke. Han husker mennesker som tjener ham, og han husker også deres små børn. Selv hvis de skulle dø, ville han bringe dem tilbage til livet igen.

Da Guds søn Jesus var på jorden, viste han at Jehova har omsorg for små børn. Jesus gav sig tid til at tale med børn om Gud. Ja, han brugte endda Guds kraft til at bringe børn tilbage fra de døde! Vil du høre hvordan Jesus gjorde dette for en bestemt familie? —

Der var en mand ved navn Jairus. Han og hans kone og deres tolvårige datter boede ikke langt fra Galilæas sø. Faderen og moderen elskede deres datter meget højt. Det var deres eneste barn.

 Så du forstår sikkert godt hvor kede af det de var da deres lille pige blev meget syg. De gjorde alt hvad de kunne for at hun skulle blive rask, men hun blev mere og mere syg. Jairus kunne se at hans datter var ved at dø. Og der var intet han eller lægerne kunne gøre for at hjælpe.

Men måske Jesus kunne. Jairus havde hørt om denne vidunderlige mand at han kunne gøre folk raske. Derfor gik han ud for at søge efter ham. Han fandt Jesus ved bredden af Galilæas sø i færd med at undervise mange mennesker.

Jairus banede sig vej gennem menneskemængden, faldt ned for Jesu fødder og sagde: ’Min lille pige er meget syg. Kunne du ikke komme og hjælpe hende?’

Jesus gik straks med Jairus. Og alle som var kommet for at se den store Lærer fulgte også med. Men efter at de var gået et stykke vej, kom der nogle fra Jairus’ hus og sagde: „Din datter er død; hvorfor gør du mesteren ulejlighed mere?“

Jesus hørte hvad de sagde. Han vidste hvor bedrøvet Jairus var over at skulle miste sit eneste barn. Derfor sagde han: ’Frygt ikke. Tro blot på Gud. Din datter vil komme sig.’

Derfor gik de videre indtil de nåede Jairus’ hus. Der var familiens venner samlet, og de græd. De var kede af det fordi den lille pige var død. Men Jesus sagde til dem: „Græd ikke! hun er ikke død, hun sover.“

 Da Jesus havde sagt det, begyndte de at le ad ham. De vidste jo at pigen var død. Men Jesus sagde at hun bare sov, for han ville lære disse mennesker noget. Han ønskede at de skulle forstå at han, ved hjælp af Guds kraft, kunne give et dødt menneske livet igen, lige så let som man kan vække en der sover.

Jesus fik nu alle til at forlade værelset, undtagen tre af sine apostle og barnets far og mor. Derefter gik han ind hvor barnet var. Han tog pigen ved hånden og sagde: ’Lille pige, stå op!’ Og straks stod pigen op og begyndte at gå omkring! Faderen og moderen var helt ude af sig selv af glæde. — Markus 5:21-24, 35-43; Lukas 8:40-42, 49-56.

Har du nogen sinde haft en ven som er død? —  Hvad ville du sige til at vedkommende vendte tilbage til livet, så I igen kunne være sammen? Tror du at det kan ske? —

Når Jesus kunne give denne lille pige livet igen, kan han også gøre det for andre, tror du ikke? — Men vil han gøre det? — Ja, for Jesus sagde selv: „Den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem.“ Og den tid kommer snart, nemlig under Guds riges styre. — Johannes 5:28, 29.

Forestil dig hvor skønt det vil blive at byde folk velkommen tilbage til livet! Nogle af dem vil være mennesker vi kender. Og vi vil kunne genkende dem når de oprejses fra de døde, akkurat som Jairus kunne kende sin datter da Jesus havde oprejst hende. Andre er måske døde for flere tusind år siden. Men selv om de levede for så lang tid siden, vil Gud ikke glemme dem.

Er det ikke dejligt at vide at Jehova Gud og hans søn Jesus elsker os så højt? — De ønsker at vi skal leve, ikke kun nogle få år, men for evigt!

[Det skønne håb som Bibelen fremholder for de døde kan vi også læse om i Apostlenes Gerninger 24:15, 1 Korinter 15:20-22 og Esajas 25:8.]