Kapitel 26

Børn som priser Gud

HAR du nogen sinde tænkt over hvorfor du har en mund? Hvad bruger du den til? —

Det er rigtigt at vi har brug for munden når vi skal spise. Men munden er ikke kun til at spise med. De fleste af os spiser kun nogle få gange om dagen. Men er det ikke rigtigt at vi bruger vores mund meget mere til at tale med? — Læberne, tungen, tænderne og ganen er noget vi bruger hver gang vi taler.

Prøv at forestille dig hvordan det ville være hvis du ikke kunne tale. Hvor ville det være trist hvis du aldrig kunne fortælle nogen hvad du tænkte på! Er du ikke glad for at Jehova har givet os en mund? — Og når nu Gud har givet os en mund, bør vi også bruge den på en måde der ærer ham, ikke? —

Det syntes kong David også. Han var en af Guds tjenere. Og han sagde: „Min mund skal udsige [Jehovas] pris.“ Synes du ikke også at det er godt at bruge sin mund til det? — Lad os læse én gang til hvad det var han sagde: „Min mund skal udsige [Jehovas] pris.“ — Salme 145:21.

Der var engang en israelitisk pige som brugte sin mund på den måde. Da hun levede var aramæerne og israelitterne fjender. En dag da aramæerne kæmpede mod Israel, tog de pigen  til fange. Hun blev sendt til hærføreren Naʹamans hus. Her kom hun i tjeneste hos Naʹamans hustru.

Men Naʹaman havde den sygdom der kaldes spedalskhed. Ingen læge havde kunnet hjælpe ham. Men den israelitiske pige havde stor tro på Jehova. Hun vidste at han kunne gøre undere. Og hun troede at en af Guds særlige tjenere, en profet, kunne hjælpe Naʹaman. Naturligvis troede Naʹaman og hans hustru ikke på Jehova. De havde en anden tro. Skulle pigen nu fortælle dem hvad hun vidste? Måske ville de slet ikke høre hvad hun havde at sige. Hvad ville du have gjort? —

Hun vidste at hun kunne tale. Det ville være venligt af hende at gøre det. Og det ville vise hendes kærlighed til Gud. Derfor sagde hun: ’Hvis bare Naʹaman ville tage hen til Jehovas profet i Israel. Så ville han sikkert blive helbredt for sin spedalskhed.’

Naʹaman ville forfærdelig gerne være rask. Derfor lyttede han til pigen. Han opsøgte Jehovas profet. Da han gjorde hvad profeten sagde han skulle, blev han rask. Af den grund begyndte Naʹaman at tilbede den sande Gud. Hvor må han have været glad fordi den  israelitiske pige ikke var bange for at tale til Jehovas pris! — 2 Kongebog 5:1-15.

Ville du også gerne hjælpe en eller anden til at lære Jehova at kende, sådan som denne pige gjorde? — Hvem er der som du kunne hjælpe? —

Til at begynde med er det selvfølgelig ikke sikkert at de synes de behøver hjælp. Men du kunne tale med dem om alt det gode Jehova gør. Og måske vil de lytte. Ville det ikke være skønt hvis de også kom til at elske Jehova? — Sådan noget sker når vi bruger vores mund til at prise Jehova med.

Bibelen fortæller også om en ung mand ved navn Timoteus. Hans far troede ikke på Jehova. Men hans mor gjorde, og også hans bedstemor. Timoteus lyttede til dem. Og han var kendt med Bibelen lige fra han var helt lille. Det er nødvendigt at vi kender Bibelen hvis vi skal prise Jehova. Det er Bibelen som fortæller os om ham.

Efterhånden som Timoteus voksede op, blev han en dygtig ung mand. En dag besøgte Paulus, en af Jesu Kristi apostle, den by hvor Timoteus boede. Han lagde mærke til hvor gerne Timoteus ville tjene Gud. Derfor indbød han denne unge mand til at komme med ham, så han kunne tjene Gud endnu mere. De rejste sammen til fremmede steder. Overalt fortalte de folk om Guds rige og om Jesus. — Apostlenes Gerninger 16:1-5.

Timoteus lærte meget af apostelen Paulus om hvordan man skulle prise Gud. Han så Paulus  holde tale for store folkeskarer. Han så hvordan Paulus gik til folk i deres hjem for at undervise dem. Men Timoteus nøjedes ikke med at se til. Han tog selv del i arbejdet. Som Paulus sagde: ’Timoteus gør Herrens gerning lige så fuldt som jeg.’ — 1 Korinter 16:10.

Det var ikke alle der syntes om at Timoteus talte om Gud. Men han holdt ikke op med det af den grund. Han sagde ikke at nu ville han hjem. Han var glad for at han kunne bruge sin mund til at prise Jehova med.

Nu vil nogle måske sige at det kun er noget som ældre mennesker skal gøre. Men tror du det er rigtigt? — Den store Lærer vidste at det ikke var. En dag da Jesu modstandere forsøgte at få nogle børn til at holde op med at prise Gud sagde Jesus: „Har I aldrig læst de ord: ’Af spædes og diendes mund har du beredt dig lovsang?’“ — Mattæus 21:16.

Vi kan alle sammen prise Jehova hvis vi virkelig ønsker det. Det er ikke svært. Gud har givet os en mund at tale med. Vi behøver ikke at kende hele Bibelen før vi begynder. Vi kan bare fortælle andre det vi allerede ved. Kunne du ikke tænke dig det?

[Andre skriftsteder som tilskynder børn til at tjene Gud: Salme 148:12, 13; Prædikeren 12:1; 1 Timoteus 4:12.]