Kapitel 42

Den tomme grav

DØDE den store Lærer virkelig på marterpælen? — Ja, det gjorde han. Mange så det ske. Nogle så endda en soldat komme og stikke et spyd i siden på Jesus. De så blodet løbe ud. Ja, den store Lærer var død.

Senere gik en mand ved navn Josef til den romerske landshøvding. Josef troede på den store Lærer. Han sagde: ’Må jeg tage Jesu legeme ned af pælen og begrave det?’ Det gav landshøvdingen ham lov til. Josef bragte så Jesu legeme hen i en have hvor der var en grav. Ved du hvad en grav er? —

Det er et sted hvor man lægger de døde. Altså lagde man Jesu legeme ind i graven. Dernæst blev en stor rund sten væltet hen foran indgangen til graven. Graven var lukket.

Jesus var død. Men Jesus havde sagt til sine disciple at Gud ville vække ham til live igen. Hvornår? Jesus havde sagt: ’På tredjedagen efter at jeg er død.’ Skete det? Lad os se.

Det er meget tidligt om morgenen. Solen er endnu ikke stået op, så det er stadig mørkt. Nogle soldater vogter graven. Det har de øverste præster sørget for. Hvorfor? For at holde Jesu disciple væk. Men nu sker der noget!

Pludselig begynder jorden at ryste. Der  kommer et lynglimt i mørket. Se! Det er en engel fra Jehova! Soldaterne er så bange at de ikke kan røre sig. Engelen går hen til graven og vælter stenen bort. Og se! Graven er tom!

Ja, Jehova Gud har bragt Jesus tilbage til livet. Men han har givet Jesus et legeme som det han havde før han kom ned til jorden. Kan du huske hvilken slags legeme det var? — Det var et legeme som det englene har, et åndeligt legeme. — 1 Peter 3:18.

Kan man se en ånd? — Nej. Så hvis en engel ville gøre sig synlig for folk, måtte den iklæde sig et legeme som vores. Så kunne folk se den. Bagefter ville engelen forsvinde.

Nu er solen ved at komme frem. Soldaterne er gået. Og nogle kvinder som elskede Jesus nærmer sig graven. De siger til hinanden: ’Hvem skal vi få til at vælte den tunge sten væk for os?’ Men da de ser nærmere til, er stenen allerede blevet væltet bort. Og se! Graven er tom! Jesu kødelige legeme er forsvundet! En af kvinderne løber straks hen for at sige det til nogle af Jesu apostle.

De andre kvinder bliver ved graven. De siger: ’Hvor kan Jesu legeme være?’ Pludselig kommer to mænd i strålende klæder til syne. Det er engle! De siger til kvinderne: ’Hvorfor søger I efter Jesus her? Han er oprejst. Gå straks hen og sig det til hans disciple.’

I kan sikkert forestille jer hvor hurtigt kvinderne løber! På vejen møder de en mand. Ved I  hvem det er? — Det er Jesus! Også han siger til kvinderne: ’Gå hen og sig det til mine disciple.’

Kvinderne er oprømte. De finder disciplene og siger til dem: ’Jesus lever! Vi har selv set ham!’

I begyndelsen kan disciplene næsten ikke tro det. Men de ved jo at graven er tom. Peter og Johannes har selv været derude og set at den er tom. Disciplene vil gerne tro at Jesus lever igen. Men det lyder alt for godt til at være sandt. Hvad kan få dem til at tro det? —

Senere viser Jesus sig for nogle af disse disciple. Mens to af dem vandrer på vejen, går Jesus pludselig ved siden af dem. Han taler med dem, hvorefter han forsvinder. Han viser sig også for Peter.

Senere samme dag er en del disciple forsamlet i et værelse. De har låst dørene af frygt for præsterne. Pludselig står Jesus i værelset midt iblandt dem! Nu er de helt sikre på at den store Lærer lever igen. Forestil jer hvor lykkelige de er! — Mattæus 28:1-15; Lukas 24:1-49; Johannes 19:38–20:21.

Mange dage efter forlader Jesus jorden og vender tilbage til sin Fader i himmelen. Inden længe begynder disciplene at fortælle alle at  Gud har opvakt Jesus fra de døde. Mange tror og bliver selv disciple.

Dette gør de øverste præster vrede. De får apostlene arresteret. De siger til dem: ’Hold op med at lære folk sådan noget!’ De lader endda apostlene piske. Får det dem til at holde op med at forkynde? Ville du have gjort det? —

Apostlene holder ikke op. De er ikke bange nu. De er endda villige til at dø om nødvendigt. De ved at Gud har givet Jesus livet tilbage. De har set Jesus efter at han er oprejst fra de døde. De er sikre på at Gud også kan give dem livet hvis de dør trofaste over for ham. — Apostlenes Gerninger 1:3-11; 5:40-42.

De var helt anderledes end mange folk i dag. Nogle mennesker forbinder kun påsken med påskeæg og ikke med Jesu opstandelse. Men Bibelen siger ikke noget om påskeæg. Den taler om at tjene Gud.

Vi kan være som Jesu disciple. Vi kan fortælle folk om det vidunderlige Gud gjorde da han vakte sin søn til live igen. Vi kan adlyde Gud ligesom Jesus gjorde. Men hvad nu hvis vi dør fordi vi adlyder Gud, sådan som Jesus gjorde? — Vi behøver aldrig være bange. Jehova kan give os livet igen i sit retfærdsrige.

[Troen på Jesu opstandelse bør give os et fast håb og en stærk tro. Læs 1 Korinter 15:3-8, 20-23; Apostlenes Gerninger 2:22-36; 4:18-20.]