„Du skal være med mig i Paradis“
Kapitel 44
„Du skal være med mig i Paradis“
ER DU glad for dyr? — Ville du ønske du kunne lege med en løve? Eller kunne du tænke dig at kæle med en bjørn? —
Der kommer en tid hvor det vil kunne lade sig gøre. Tag din bibel og lad os læse det sammen.
Det skriftsted jeg tænker på står i Esajas’ bog, kapitel 11, vers 6. Det lyder: „Og ulven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet, kalven og ungløven græsse sammen, dem driver en lille dreng.“
Hvad ville der ske i dag hvis en ulv gik sammen med et lam? — Ulven ville æde lammet. Tror du ikke? Og hvad ville der ske hvis en panter var sammen med et gedekid? — Kiddet ville blive middagsmad for panteren.
Men Bibelen siger at sådan skal det ikke blive ved med at være. Gud vil få disse dyr til at æde strå; de vil ikke længere æde hinanden. Når dyrene er fredelige, vil det være sjovt at have en løve til kæledyr, ikke? — Det kan du få i Paradiset.
Ved du hvad et paradis er? — Et paradis er en smuk have eller park. Det er et sted med fred og glæde.
Gud gav det første menneske, Adam, og hans hustru et paradis at bo i. Det blev kaldt Edens have. Der var dyr i den have. Men ingen af dem gjorde hinanden fortræd. Der var også træer med masser af dejlige frugter på. Og der var en flod. Det var et dejligt sted at bo.
Men Adam og Eva mistede dette paradis. De var ulydige mod Gud, og derfor kunne de ikke blive boende i Paradiset. Edens have findes ikke mere. Hvordan kan vi da komme til at leve i Paradiset? —
Lige før den store Lærer døde på marterpælen talte han om et nyt paradis. En mand havde netop sagt til ham: „Jesus, husk mig når du kommer i dit rige.“ Jesus svarede: „Denne sandhed siger jeg dig i dag: Du skal være med mig i Paradis.“ — Lukas 23:42, 43, NW.
Jesus sagde ikke at de skulle komme i Paradiset netop den dag. De døde begge og blev begravet samme dag. Men Jesus talte om det der skulle ske når han var ’kommet i sit rige’. Så skal der igen være et paradis. Det nye paradis vil bestå for evigt.
Hvor skal dette paradis være? — Det første paradis var her på jorden, ikke sandt? Det nye paradis vil også være her på jorden. Derfor lærte Jesus os at bede om at Guds vilje må ske på jorden. Til den tid vil hele jorden blive et paradis.
Paradiset vil medføre store forandringer. Luften vil blive ren og frisk og god at indånde.
Vandet i floderne vil blive klart og sundt. Jorden vil frembringe rigeligt med mad, så at ingen sulter. Hele jordkloden vil blive som en park. Det vil vrimle med fugle og dyr, og med træer og blomster af enhver slags.Men den største forandring vil ske med menneskene. Det er dem der har lavet uorden i forholdene på jorden, ikke? — Nogle lever i uordentlige hjem, og de smider omkring sig med affald. Men sådan skal det ikke være i Paradiset. Det skal være et rent og dejligt sted at bo. Så hvis vi ønsker at leve i Paradiset, er det på tide at lære hvordan vi holder vores sager i orden, ikke også? — Det er en af de måder hvorpå vi kan vise at vi ønsker at jorden skal blive et paradis.
Folk vil også forandre sig på en anden måde. Paradiset vil blive et sted med fred. Ikke alle er fredelige i dag. Nogle Esajas 11:9.
råber efter hinanden. De slår og mishandler andre mennesker og opfører sig som vilde dyr. De må lære hvordan de skal leve i fred, for „der gøres ej ondt og voldes ej mén“ i Paradiset. —Er du altid fredsommelig over for andre? — Hvis vi skal leve i Paradiset, må vi lære at være fredsommelige, ikke? —
Det vil blive skønt at leve i Paradiset. Gud lover at han vil gøre noget helt vidunderligt for os til den tid. Slå op i Bibelen på Åbenbaringen, kapitel 21, og lad os læse vers 3 og 4: „Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.“
Tænk engang! Gud vil passe på os. Vi skal aldrig mere græde fordi vi er kede af det. Ingen skal lide fordi de er syge. Og ingen behøver at dø. Sådan skal der være i Paradiset.
Vil du meget gerne leve dér? — Det vil jeg. Om vi vil komme til det, afhænger af hvordan vi lever hver dag. Hvis vi vil leve i Paradiset, må vi forberede os til det allerede nu.
[Jorden skal stå til evig tid, og Gud vil gøre den til et vidunderligt sted at leve. Læs mere om dette i Salme 104:5; 37:10, 11; Ordsprogene 2:21, 22; Esajas 35:5, 6; Mika 4:3, 4.]