Kapitel 41

Et mindemåltid

LAD os sige at en gav dig en dejlig gave. Hvordan tror du du ville tage imod den? — Ville du bare sige tak, og derefter glemme alt om den der gav dig den? Eller ville du huske hvad vedkommende havde gjort for dig? —

Jehova har givet os en meget skøn gave. Han sendte sin egen søn til jorden for at han skulle dø for os. På grund af denne gave kan vi blive udfriet fra sygdom og død. Hvor var det kærligt af dem! Vi ønsker sandelig ikke at glemme hvad Gud og hans søn har gjort for os, vel? —

Ved du at Guds søn gav os en særlig måde hvorpå vi kan mindes det han har gjort for os? Vil du høre om det? —

Forestil dig at du befinder dig i et hus i Jerusalem, i en sal ovenpå. Det er aften. Lad os se hvem der er i salen. Den store Lærer er der, og hans apostle er der. De ligger på bænke rundt om bordet. På bordet er der stegt lam, flade brød og rødvin. Men det er ikke et almindeligt måltid. Det er et ganske særligt måltid. Ved du hvorfor? —

Dette måltid skal minde dem om noget meget vigtigt som skete flere hundrede år tidligere, nemlig den nat Jehova udfriede sit folk Israel fra trældommen i Ægypten.

 Jehova sagde til sit folk: ’Slagt et lam for hver familie og stryg blodet på dørstolperne i jeres huse.’ Derpå sagde han: ’Gå ind i jeres huse og spis lammet.’

Det gjorde de. Og selv samme nat drog Guds engel igennem Ægypten. I næsten alle huse dræbte engelen det førstefødte barn. Men når engelen så blod på dørstolperne, gik den forbi det hus. Ingen børn døde i disse huse. Hvis du havde været der dengang, hvor ville du så have foretrukket at være? —

Ægypterkongen blev bange for det Jehovas engel havde gjort. Derfor sagde han til israelitterne: ’I er fri. I kan rejse.’ Så læssede de deres kameler og æsler og tog af sted.

Men Jehova ville ikke at hans folk skulle glemme hvordan han havde udfriet dem. Derfor sagde han: ’Én gang om året skal I spise et måltid som det I spiser i aften. Og I skal fortælle jeres børn om det der skete den nat i Ægypten.’

Dette særlige måltid blev kaldt påsken. Ved du hvorfor? — Fordi „påske“ betyder „forbigang“, og Guds engel var den nat ’gået forbi’ de huse der var strøget med blod.

Det er dette Jesus og apostlene mindes mens de spiser påskemåltidet. Derefter gør Jesus noget meget vigtigt. Hør nu godt efter.

Han tager et af de brød der er blevet tilovers. Efter at have bedt over det brækker han det i stykker. Han rækker det til sine disciple og siger: „Tag dette og spis det“. Derpå siger han: ’Dette  brød forestiller mit legeme som jeg vil give når jeg dør for jer.’

Derefter tager Jesus et bæger med rødvin. Efter endnu en takkebøn lader han det gå rundt. Han siger: „Drik alle heraf.“ Derpå siger han: ’Denne vin forestiller mit blod. Snart skal jeg udgyde mit blod for at befri jer for jeres synder. Fortsæt med at gøre dette til minde om mig.’ — Mattæus 26:26-28; 1 Korinter 11:23-26.

Lagde du mærke til at Jesus sagde at de skulle fortsætte med at gøre dette til minde om ham? — De skulle ikke længere spise påskemåltidet. I stedet for skulle de én gang om året spise dette særlige måltid til minde om Jesu død. Det kaldes Herrens aftensmåltid. I dag kalder vi det også mindehøjtiden. Hvorfor det? — Fordi det får os til at mindes hvad Jesus og hans Fader har gjort for os.

Vil du følges med mig til mindehøjtiden næste gang? — Så kan du se hvordan brødet og den røde vin bliver budt rundt. Hvad vil brødet og vinen få dig til at tænke på? —

 Brødet skulle få os til at tænke på Jesu legeme. Han var villig til at give sit legeme for at vi kunne få evigt liv. Og hvad med vinen? — Den skulle minde os om at Jesu blod blev udgydt da han blev naglet til marterpælen.

Jesu blod er meget mere værd end blodet fra påskelammet i Ægypten. Ved du hvorfor? — Jesu blod kan give os tilgivelse for synder.

Ved du hvad det vil sige at alle vores synder fjernes? — Når det sker, vil vi aldrig mere gøre noget forkert. Vi vil aldrig mere blive syge, ældes og dø! Det skal vi tænke på når vi overværer mindehøjtiden.

Skal alle spise brødet og drikke vinen ved denne højtid? — Nej, Jesus sagde til dem der skulle: ’I skal få del i mit rige og sidde på troner i himmelen sammen med mig.’ Det betød at de skulle komme i himmelen og være konger sammen med Jesus. Kun de der skal det, bør tage brødet og vinen.

Men selv om vi ikke spiser brødet eller drikker vinen, bør vi være til stede ved mindehøjtiden. Ved du hvorfor? — Fordi Jesus også gav sit liv for os. Når vi overværer mindemåltidet viser vi at vi ikke har glemt hvilken skøn gave Gud har givet gennem Jesus.

[At det er af vigtighed at overvære mindehøjtiden ses også af Lukas 22:19, 20, 28-30; 1 Korinter 11:27.]