Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

’Giv kejseren, hvad kejserens er’

’Giv kejseren, hvad kejserens er’

Kapitel 33

’Giv kejseren, hvad kejserens er’

LAD os tage en mønt frem og kigge på den. Her er en krone. Hvad ser du på den? — Hvem har lavet den? — Det har staten.

I tusinder af år har staten lavet penge som folk kan bruge. Da den store Lærer var på jorden, blev der lavet penge af den romerske stat. Ved du hvem der var hersker i romerriget? — Det var kejseren i Rom.

Den romerske stat gjorde meget godt for folk dengang. Og i dag gør staten også meget godt for os. Staten bygger veje og broer, og den opretholder politi og brandvæsen for at beskytte os.

Det koster penge for en stat at gøre alt det. Ved du hvor staten får pengene fra? — Dem får den af folk. De penge som folk betaler til staten, kaldes skatter.

Der er mange som ikke synes om at betale skat. Da Jesus var på jorden, var der nogle af jøderne som ikke ville betale skat til den romerske stat. De hadede disse skatter. Derfor spurgte nogle af dem en dag den store Lærer: ’Skal vi give kejseren skat eller ej?’

Men det var en fælde de satte for Jesus. For hvis han svarede: ’Ja, I skal betale skat,’ så ville mange af jøderne ikke synes om det Jesus sagde. Men Jesus kunne ikke sige: ’Nej, I behøver ikke at betale skat.’ Det ville have været forkert af ham at sige sådan.

Hør nu hvad Jesus gjorde. Han sagde til mændene: ’Vis mig en mønt.’ Da de havde givet ham en, spurgte han dem: ’Hvis billede og navn står på den?’

Mændene svarede: „Kejserens.“

Derfor sagde Jesus: „Så giv da kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er.“ — Lukas 20:19-26.

Var det ikke et godt svar? — Ingen kunne finde noget forkert ved det. Hvis kejseren eller staten gør noget for folk, er det kun rigtigt at bruge de penge som staten har lavet, til at betale staten for disse goder. På denne måde viste Jesus at det er rigtigt at betale skat til staten for de goder vi får.

Nu er du sikkert ikke så gammel at du betaler skat. Men alligevel er der noget du må give staten. Ved du hvad det er? — Det er lydighed mod statens love.

Det er Gud som har sagt det. Bibelen siger: „Enhver skal underordne sig de øvrigheder, han har over sig.“ Og hvem er disse øvrigheder? — De mænd der styrer landet. Derfor må vi holde loven. Det har Gud sagt. — Romerne 13:1, 2.

Her er et eksempel. Måske er der en lov der siger at man ikke må smide papir eller andet affald på gaden. Skal vi adlyde den lov? — Ja, det ønsker Gud at vi skal.

Skal vi også være lydige mod politiet? — Staten betaler politiet for at beskytte folk. At gøre hvad politiet siger er det samme som at underordne sig øvrighederne.

Hvad nu hvis du skal til at gå over gaden og en politibetjent siger: „Vent!“ Vil du så løbe over? — Hvis nu andre løber over alligevel, kan du så ikke også? — Selv hvis du er den eneste der venter, bør du gøre det. Gud siger at vi skal adlyde.

Hvad nu hvis der bliver uroligheder i gaden og politiet siger: „Bliv væk fra gaden, gå ikke ud!“ Men måske hører du råb og spekulerer på hvad der mon foregår. Skulle du gå ud og se? — Ville det være at ’underordne sig øvrighederne’? —

I mange lande er det staten der bygger skoler og betaler lærerne for at undervise. Når børnene gør hvad læreren siger, er der ro i klasseværelset. Tror du Gud ønsker at du skal adlyde din lærer? —

I Bibelen står der ingen steder: „Adlyd din lærer.“ Men Bibelen siger indirekte at du bør adlyde. Staten betaler læreren for at undervise, akkurat som den betaler en politibetjent for at beskytte folk. Så enten du er lydig over for en politibetjent eller en lærer, er du lydig over for staten.

Man kan også se på det på denne måde: Gud har sagt til børn at de skal ’være lydige mod deres forældre’. Men i skolen lader din far og mor læreren passe på dig. Derfor er det rigtigt af dig at adlyde din lærer, akkurat som du adlyder dine forældre derhjemme. — Efeserne 6:1.

Jeg er ikke altid sammen med dig. Så jeg kan ikke se om du er lydig mod din lærer. Men Gud kan. Og det er Gud vi gerne vil behage, ikke? — Jeg kan heller ikke se om du er lydig mod politibetjenten. Men hvem kan se det? — Det kan Gud. Husk altid det.

Husk også at det er Gud som kommer først livet. Vi adlyder staten, fordi Gud vil at vi skal gøre det. Men hvad nu hvis staten siger vi skal gøre noget som Gud siger vi ikke må? — Hvis nu én siger: „Du behøver ikke at adlyde Gud,“ mon så Gud vil synes om at vi hører efter? —

Dette skete engang for Jesu apostle. Men hvad gjorde de? Ja, hvad ville du have gjort? — De svarede: „Man bør adlyde Gud mere end mennesker.“ — Apostlenes Gerninger 5:29.

[Bibelen lærer os at have respekt for loven. Læs hvad der siges i Titus 3:1, Mattæus 5:41, NW, og 1 Peter 2:12-14.]