Kapitel 10

Kun én af de spedalske gav Gud ære

HAR din mor lovet dejlig mad til dig i dag? — Det var pænt af hende, synes du ikke? — Sagde du tak for maden? — Somme tider glemmer vi at sige tak når andre gør noget for os, ikke også? Da den store Lærer var på jorden, var der nogle spedalske som glemte at sige tak.

Ved du hvad det vil sige at være spedalsk? — En spedalsk er en som har en sygdom der kaldes spedalskhed. Den sygdom kan få kødet til at falde af kroppen på en. Da Jesus var her på jorden, måtte de spedalske leve for sig selv, adskilt fra andre. Og hvis en spedalsk så et andet menneske nærme sig, måtte han råbe, ’Gå væk. Jeg er spedalsk!’ Ellers kunne andre blive smittet af sygdommen.

Jesus var meget venlig mod spedalske. En dag da han var på vej til Jerusalem, kom han hen i nærheden af en landsby. Her kom ti spedalske mænd ham i møde.

De spedalske kom ikke helt hen til Jesus. De stod langt væk. Men de havde hørt at Jesus havde kraft fra Gud til at helbrede alle slags sygdomme, selv spedalskhed. Derfor råbte de til ham: „Jesus, mester, forbarm dig over os!“

 Har du medlidenhed med folk som er syge? — Det havde Jesus. Han vidste hvor trist det var at være spedalsk. Derfor sagde han til dem: „Gå hen og lad jer syne af præsterne!“

Hvorfor sagde Jesus nu at de skulle gøre det? — På grund af en lov Jehova havde givet sit folk. Denne lov gik ud på at Guds præster skulle syne de spedalske. Det var præstens opgave at kontrollere at sygdommen virkelig havde forladt dem. Så kunne de bo sammen med andre mennesker igen. — 3 Mosebog 13:16, 17.

Men disse ti mænd var jo stadig væk spedalske, så mon de ville gøre som Jesus sagde? — Ja, de begav sig straks på vej. Mændene må have troet på at Jesus ville fjerne deres sygdom.

Og hvad skete der? — Jo, mens de var på vej til præsten forlod deres sygdom dem. Deres kød blev helet. De blev raske igen! Deres tro på Jesu kraft blev belønnet. Hvor var de dog glade!

Men hvad synes du nu de skulle have gjort for at vise deres taknemmelighed? — Hvad ville du have gjort? —

En af dem vendte tilbage til Jesus og begyndte at prise Jehova. Han talte godt om det Gud havde gjort for ham. Det var helt rigtigt af ham at gøre det, for den kraft han var blevet helbredt med kom fra Gud. Manden kastede sig også ned for fødderne af den store Lærer og takkede ham. Han var meget taknemmelig for det Jesus havde gjort for ham.

 Men hvad med de ni andre? Jesus spurgte: ’Var der ikke ti der blev renset? hvor er de ni? Var det kun denne ene der vendte tilbage for at give Gud ære?’

Ja, tænk engang! Kun én af de ti spedalske gav Gud ære og vendte tilbage for at takke Jesus. Og denne mand var samaritaner, en mand fra et fremmed land. De andre ni takkede ikke Gud; i hvert fald takkede de ikke Jesus. — Lukas 17:11-19.

Hvilken af disse mænd ligner du? — Vi vil begge to helst ligne samaritaneren, ikke også? — Når andre derfor gør os en tjeneste, hvad må vi så huske at gøre? — Vi må huske at sige tak.

Folk glemmer ofte at sige tak. Men det er godt at sige tak. Det er noget du altid bør gøre. Og når du gør det, glæder det Jehova Gud og hans søn Jesus.

Når du sådan tænker over det, husker du sikkert at der er mange som har gjort noget for dig. Har du for eksempel nogen sinde været syg? — Du har nok aldrig været så syg som disse ti spedalske. Men mon ikke du har været rigtig slemt forkølet,  eller måske haft ondt i maven? Passede din mor eller far dig dengang? — Er du ikke glad fordi de hjalp dig til at blive rask? —

Samaritaneren takkede Jesus for at han havde gjort ham rask, og det gjorde Jesus glad. Tror du ikke også at din far og mor vil blive glade hvis du siger tak når de gør noget for dig? — Det kan du tro de vil.

Det hænder at andre gør noget for os hver dag eller hver uge. Det er måske deres arbejde at gøre det. De kan måske lide det. Men måske glemmer vi at sige dem tak.

Din skolelærer gør sikkert et stort arbejde for at lære dig mange ting. Det er hans arbejde. Men han vil blive glad hvis du siger ham tak fordi han hjælper dig med at lære noget.

Somme tider er det blot ganske lidt folk gør for dig. Måske er der en der lukker en dør op for dig, eller en der rækker dig maden når du sidder ved bordet. Det er altid godt at sige tak, selv for disse små ting.

Hvis vi husker at sige tak til folk her på jorden, så vil vi også lettere huske at sige tak til vores Fader i himmelen. Og hvor er der meget at takke Jehova for! Han har givet os livet og alt det gode som gør livet værd at leve. Derfor har vi al mulig grund til at give Gud ære, og det kan vi gøre ved at sige noget godt om ham hver dag.

[Der siges mere om at sige tak i Salme 92:1 og Efeserne 5:20.]