Kapitel 14

Magt over storm og sø

HAR du nogen sinde oplevet et rigtig slemt blæsevejr, en rigtig storm? — Var du bange? — Det er godt at være forsigtig, for man kan komme til skade når det er uvejr.

Hvad skal man derfor gøre når det begynder at blæse op, eller når det begynder at tordne og lyne? Hvad tror du? — Det er klogest at søge ly inden døre. Ellers kunne en gren fra et træ blæse ned og ramme dig, eller du kunne blive ramt af lynet. Mange hundrede mister hvert år livet under uvejr.

Du og jeg kan ikke få en kraftig vind til at lægge sig. Vi kan heller ikke få de store bølger på havet til det. Det er der intet levende menneske der kan. Men ved du at der engang levede en på jorden som havde magt over storm og sø? — Det var Jesus, den store Lærer. Nu skal du høre hvad han gjorde.

En dag, henimod aften, efter at han havde undervist ved Galilæas sø, sagde han til sine disciple: „Lad os tage over til den anden side af søen!“ De sejlede så af sted i en båd, på vej mod den anden bred.

Jesus var meget træt. Han havde arbejdet hårdt hele dagen. Derfor lagde han sig hen i  bagstavnen på en pude for at sove. Snart sov han fast.

Disciplene blev oppe for at holde båden på den rette kurs. Alt gik godt et stykke tid, men pludselig kom der en voldsom stormbyge. Det blæste mere og mere, og bølgerne blev højere og højere. De begyndte at slå ind i båden, og båden begyndte at fyldes med vand. Disciplene var bange for at de skulle synke.

Men Jesus var ikke bange. Han sov stadig i bådens bagstavn. Til sidst vækkede disciplene ham og sagde: ’Mester! mester! frels os! vi går under!’

Så rejste Jesus sig og talte til stormen og søen: „Ti, vær stille!“ sagde han. Og straks lagde stormen sig, og det blev helt blikstille.

Disciplene var slået af forundring. De havde aldrig set noget lignende. De sagde til hinanden: „Hvem er dog han, siden både storm og sø lyder ham?“ — Markus 4:35-41; Lukas 8:22-25.

Ved du hvem Jesus er? — Ved du hvor han har sin store kraft fra? — Disciplene skulle ikke have været bange når Jesus var hos dem, for Jesus var ingen almindelig mand. Han kunne gøre undere, ting som ingen anden kunne. Nu skal jeg fortælle dig om noget andet han engang gjorde, på en oprørt sø.

En aften, et stykke tid senere, sagde Jesus til sine disciple at de skulle gå om bord i en båd og sejle i forvejen over på den anden side af søen.  Derefter gik Jesus alene op i bjergene. Her kunne han få fred til at bede til sin Fader, Jehova Gud.

Disciplene gik om bord i båden og begyndte at sejle over søen. Men snart begyndte det at blæse, og det blev værre og værre. Det var nu blevet nat.

Mændene tog sejlet ned og begyndte at ro. Men de kom ikke ret langt, for de havde den stærke vind imod sig. Båden vippede op og ned i de høje bølger, og vandet sprøjtede ind. Mændene arbejdede hårdt for at nå kysten, men de kunne ikke.

Jesus var stadig alene oppe i bjergene. Han havde været der i lang tid. Men nu kunne han se at hans disciple var i fare i de høje bølger. Derfor kom han ned fra bjergene og nærmede sig søen. Han hoppede ikke i og begyndte at svømme, og han vadede heller ikke ud i vandet. Nej, Jesus begyndte at gå på de oprørte vandes overflade, akkurat som vi ville gå på en græsplæne!

Hvad ville der ske hvis du prøvede at gå på vandet? Ved du det? — Du ville synke, og måske ville du drukne. Men det var noget andet med Jesus. Han havde en særlig kraft.

 Jesus måtte gå langt, omkring fem til seks kilometer, for at nå båden. Så det var ved at være daggry da disciplene så Jesus komme hen imod dem på vandet. Men de kunne ikke tro deres egne øjne. De var meget bange, og de råbte højt af angst.

Da sagde Jesus til dem: „Vær frimodige; det er mig, frygt ikke!“

Og så snart Jesus var kommet op i båden, lagde vinden sig. Disciplene blev igen slået af forundring. De kastede sig ned for ham og sagde: „Du er sandelig Guds Søn!“ — Mattæus 14:23-33; Johannes 6:16-21.

Ville det ikke have været vidunderligt at leve dengang og se Jesus gøre sådanne ting? — Jo, men vi kan få lov at leve til den tid hvor Jesus vil gøre ting som er endnu mere vidunderlige.

Bibelen siger at Gud har gjort Jesus til Hersker i Guds rige, og inden længe vil kun hans regering herske over jorden. Ingen der lever til den tid vil behøve at frygte et uvejr. Jesus vil bruge sin magt over storm og sø til velsignelse for alle som adlyder ham. Vil det ikke være skønt at leve til den tid? —

[Andre skriftsteder som viser den store magt Gud har skænket Jesus som den der skal herske i Guds rige: Mattæus 28:18; Daniel 7:13, 14; Efeserne 1:20, 22.]