Kapitel 35

„Mere lykke ved at give“

JEG ved en hemmelighed. Vil du gerne høre den? — Det er hemmeligheden om lykken.

Der er en masse mennesker som ikke er lykkelige. Deres lykke afhænger alt for meget af hvad andre gør. Hvis nogen giver dem noget rart er de glade. Men hvis ingen gør noget særligt for dem, er de kede af det.

Nu skal du høre selve hemmeligheden. Den store Lærer har sagt: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ Det er altså ikke den der får noget, der er mest lykkelig, men den der giver noget til andre. Vidste du det? — — Apostlenes Gerninger 20:35, NW.

Tænk engang over hvad det betyder. Sagde Jesus at den der fik en gave ikke kunne være lykkelig? — Nej. Du kan da godt lide at få gaver, ikke? — Det kan jeg også. Man bliver glad når man modtager noget godt fra andre.

Men Jesus sagde at der er endnu større lykke ved at give. Og Jesus havde altid ret.

Men hvad er der vi kan give andre? Kan du komme i tanker om noget? —

Somme tider når du gerne vil give en gave, koster den penge. Hvis det er en du skal have i en forretning, må du betale for den. Så hvis du vil give en gave af den slags, må du spare  sammen indtil du har nok til at købe den for.

Men ikke alle gaver kommer fra butikker. Lad mig forklare. Når det en dag er rigtig varmt, er der intet så godt som et glas frisk koldt vand. Det behøver man ikke at købe i en forretning. Men hvis du giver det til en der er tørstig, kan du alligevel føle glæden ved at give.

En dag kunne du og din mor måske bage kager. Det kan være så sjovt. Og kagerne smager allerbedst lige når de er kommet ud af ovnen. Men hvad kan vi gøre med nogle af kagerne som vil gøre os endnu lykkeligere end hvis vi spiste dem alle sammen selv? —

Ja, der er større lykke ved at give. Vi kan glæde os over selv at spise dem, men hvis vi vil være endnu lykkeligere kan vi pakke nogle af dem ind og give dem til en af vores venner. Synes du vi skulle gøre det engang? —

Apostelen Paulus kendte lykken ved at give. Hvad gav han til andre mennesker? — Han havde det bedste i hele verden at give af. Han kendte sandheden om Gud og om Jesus. Han var glad for at dele den med andre. Og han gjorde det uden at modtage penge for den hjælp han gav.

Engang mødte Paulus og hans ledsager Lukas en kvinde som også gerne ville have glæden  ved at give. Det var nede ved en flod. Paulus og Lukas var gået derhen fordi de havde hørt at det var et sted hvor man plejede at bede. Og ganske rigtigt, de fandt en del kvinder forsamlet.

Paulus begyndte at fortælle disse kvinder de gode ting om Jehova Gud og hans rige. En af kvinderne ved navn Lydia var især ivrig efter at høre. Hun syntes vældig godt om det han sagde. Og nu ønskede hun at gøre noget for at vise sin taknemmelighed.

Lukas fortæller: ’Hun indbød os og sagde: „Dersom I agter mig for at være Herren tro, så kom hjem i mit hus og bliv dér!“ Sådan nødte hun os.’ — Apostlenes Gerninger 16:13-15.

Lydia var glad for at have disse tjenere for Gud i sit hjem. Hun elskede dem fordi de havde hjulpet hende til at forstå hvordan Gud har gjort det muligt for folk at leve evigt. Hun var lykkelig for at kunne give dem noget at spise og et sted at hvile sig.

Lydias gavmildhed gjorde hende lykkelig fordi hun virkelig ønskede at give. Og det er noget vi bør huske: Hvis en siger til os at vi skal give en gave, men vi ikke virkelig ønsker at give den, så vil vi ikke blive lykkelige.

Lad os sige at du har en karamelstang som du glæder dig til at skulle spise. Hvis jeg nu siger til dig at du skal give den til en anden, vil du så gøre det med glæde? — Vi kan også sige at du lige har fået en karamelstang og så møder en kammerat som du godt kan lide. Hvis du nu selv  får den idé at du vil dele karamelstangen med din kammerat, så vil du være glad for at gøre det, ikke? —

Ved du at man kan holde så meget af en anden at man ønsker at give ham alt og ikke holde noget tilbage til sig selv? Efterhånden som vi vokser i kærlighed, er det sådan vi skulle føle over for Gud.

Den store Lærer kendte en kvinde som følte det sådan. Han så hende i templet i Jerusalem. Hun havde kun to små mønter; det var alt hvad hun ejede. Men hun lagde dem begge to i tempelblokken — en slags bidragsbøsse — som en gave til templet. Ingen sagde hun skulle. Hun gjorde det fordi hun gerne ville, fordi hun virkelig elskede Gud. Det gjorde hende glad at kunne give.

Der er altså mange måder at give på, kan du nok se, og den store Lærer ved at hvis vi giver fordi vi gerne vil, så bliver vi lykkelige. Jesus sagde ligefrem at vi skulle ’gøre os det til en regel’ at give til andre. Hvis vi gør det, vil vi ikke være kede af det fordi vi kun går og venter på at andre skal gøre noget for os. Vi vil have travlt med at gøre andre lykkelige. Og når vi gør det, er vi de lykkeligste af alle. — Lukas 6:38, NW.

[Flere gode tanker om hvordan man skal give for at opnå lykke, findes i Mattæus 6:1-4, 2 Korinter 9:7 og Lukas 14:12-14.]