Kapitel 17

To som ikke talte sandt

LAD os sige at du har lovet din mor at komme lige hjem fra skole. Men så er der nogle andre børn der beder dig blive og lege med dem. Vil det nu være rigtigt af dig at blive — bare et kort stykke tid? —

Eller måske har du lovet din far at holde op med at spille bold inde i huset. Vil det så være rigtigt af dig at gøre det bare nogle få gange når din far ikke ser det? —

Den store Lærer viste os hvad vi skulle gøre. Han sagde: ’Lad jeres ja betyde ja, og jeres nej, nej; for alt andet er fra den onde.’ — Mattæus 5:37, NW.

Hvad mente Jesus med det? — Han mente at vi altid må holde vore løfter, at vi altid må sige sandheden.

Der er en beretning som viser hvor vigtigt det er at sige sandheden. Den handler om to som sagde at de var Jesu disciple.

Kort efter Jesu død blev mange mennesker hans disciple. Nogle af dem var kommet til Jerusalem langt borte fra. Her hørte de for første gang om Jesus. De ville gerne vide mere. Derfor blev de i Jerusalem længere end beregnet. Der var nogle hvis penge slap op og som behøvede hjælp så de kunne købe mad.

 Dem ville disciplene i Jerusalem gerne hjælpe. Derfor solgte mange af dem deres ejendele og gav Jesu apostle pengene. Apostlene uddelte så pengene til dem der manglede.

En discipel ved navn Ananias og hans hustru Safira havde en mark som de solgte. Ingen havde sagt at de skulle sælge den. De havde selv besluttet sig til det. Men de gjorde det ikke fordi de elskede de nye disciple. Nej, de ønskede at folk skulle tro at de var bedre end de i virkeligheden var. De ville have det til at se ud som om de gav alle deres penge for at hjælpe andre. Men i virkeligheden ville de kun give en del af dem og selv beholde resten. Hvad synes du om det? —

Først kom Ananias hen til apostlene. Han afleverede pengene til dem. Men Ananias gav dem ikke alle pengene. Det vidste Gud. Derfor lod han apostelen Peter forstå at Ananias ikke havde talt sandt. Derfor sagde Peter:

’Ananias! hvorfor lod du Satan få dig til at gøre dette? Marken var din. Du havde ikke behøvet at sælge den. Og da den var solgt, kunne du selv bestemme hvad du ville gøre med pengene. Hvorfor foregav du da at give alle pengene når du kun gav nogle af dem? Du har løjet, ikke kun mod os, men mod Gud.’

Så alvorligt var det. Ananias løj! Han gjorde ikke hvad han havde sagt han ville. Han og hans hustru foregav kun at gøre det.

Bibelen fortæller os hvad der derefter skete:  ’Da Ananias hørte Peters ord, faldt han om og døde.’ Gud slog Ananias — med døden! Han blev båret udenfor og begravet.

Omkring tre timer senere kom hans hustru Safira ind. Hun vidste ikke hvad der var sket med hendes mand. Derfor spurgte Peter hende: ’Det beløb I gav os, var det hele det beløb I solgte marken for?’

Safira svarede: ’Ja, det var hvad vi fik for marken.’

Men hun løj! De havde beholdt nogle af pengene til sig selv. Derfor slog Gud også Safira med døden. — Apostlenes Gerninger 5:1-11.

Synes du der er noget vi kan lære af det der skete med Ananias og Safira? — Ja. Det lærer os at Gud ikke kan lide løgnere. Han vil at vi altid skal sige sandheden.

Mange siger at det ikke er forkert at lyve. De lyver næsten hver dag. Men synes du det er rigtigt? —

Ved du at al sygdom, smerte og død som findes på jorden, er kommet på grund af en løgn? — Djævelen løj over for den første kvinde, Eva, om Gud. Derfor brød hun Guds lov. Derpå fik hun også Adam til at bryde Guds lov. Nu var de syndere, og alle  deres børn ville blive født som syndere. Og på grund af synden ville de lide og dø. Hvordan begyndte det alt sammen? — Med en løgn.

Det er ikke så sært at Jesus kaldte Djævelen „en løgner“, ja, „løgnens fader“. Han er den første som sagde en løgn. Når nogen lyver, gør de det samme som Djævelen. Det bør vi tænke på når vi føler os fristet til at lyve. — Johannes 8:44.

Det er ofte når man gør noget forkert at man fristes til at lyve om det. Måske har man slået noget i stykker. Det var ikke med vilje, men det gik i stykker alligevel. Hvad skal man så gøre? — Skal man prøve at skjule det og håbe at ingen opdager det? —

Vi må huske på Ananias og Safira. De prøvede at skjule sandheden. Og Gud viste hvor alvorligt dette var ved at slå dem med døden.

Så uanset hvad vi gør, bør vi aldrig lyve om det. Bibelen siger: „Tal sandhed.“ Den siger også: „Lyv ikke for hverandre.“ Jehova taler altid sandhed, og han forventer det samme af os. — Efeserne 4:25; Kolossenserne 3:9.

[Vi bør altid sige sandheden. Dette slås fast i 2 Mosebog 20:16; Ordsprogene 6:16-19; 14:5; 12:19; 16:6.]