De der overlever må ikke være „af verden“
Kapitel 11
De der overlever må ikke være „af verden“
1, 2. (a) Hvad sagde Jesus om sine disciples forhold til verden? (b) Hvad mente han ikke hermed? Begrund svaret.
VI ER alle „i verden“, det vil sige i menneskehedens verden. Alligevel sagde Jesus Kristus at hans disciple ikke måtte være „af verden“. (Johannes 17:11, 14) Hvad mente han? Hvis vi håber at være blandt dem der overlever og kommer ind i Guds nye orden, er vi nødt til at forstå dette.
2 Lad os først se hvad Jesus ikke mente. Han mente ikke at vi skulle isolere os fra andre mennesker. Han mente ikke at vi skulle leve som eneboere eller trække os tilbage til et kloster eller noget i den retning. På ingen måde. Da han natten før sin død bad til sin Fader for sine disciple, sagde han: „Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.“ — Johannes 17:15, 16.
3, 4. (a) Hvornår kommer kristne nødvendigvis i berøring med folk i verden? (b) Hvad må de imidlertid undgå?
3 Jesu disciple skulle ikke gemme sig for folk. Tværtimod. De var ’sendt til verden’ for at gøre sandheden kendt. (Johannes 17:18) De skulle tjene som „verdens lys“ ved at lade sandhedens lys skinne for menneskene sådan at de kunne se hvordan sandheden fra Gud har en gavnlig indvirkning på folks tilværelse. — Mattæus 5:14-16.
4 De kristne kommer nødvendigvis i berøring med mange mennesker når de arbejder for at forsørge sig selv og deres familie og når de forkynder den gode nyhed om Guds rige for andre. Som apostelen Paulus viser, er det derfor ikke meningen at de rent bogstaveligt skal „gå ud af verden“. De kan ikke helt undgå at „have samkvem“ med verdens mennesker. Men de både kan og skal undgå at de selv og den kristne menighed besmittes, af de urette gerninger som flertallet i verden gør. — 1 Korinter 5:9-11.
5. Hvordan viser eksemplet med Noa og hans familie at man må holde sig adskilt fra verden?
5 De skal altså være som Noa og hans familie. På Noas tid havde „alt kød . . . fordærvet sin vej på jorden“. (1 Mosebog 6:12) Men Noa og hans familie var anderledes. Ved at nægte at følge resten af menneskeheden i dens ugudelige færd og ved at forkynde retfærdigheden blev Noa „en dom over verden“, idet han viste at der ikke fandtes nogen undskyldning for at den var kommet i strid med Guds vilje. (Hebræerne 11:7; 2 Peter 2:5) Derfor overlevede han og hans familie da den jordomspændende vandflod udslettede de ugudelige. De var „i verden“, men de var ikke „af verden“. — 1 Mosebog 6:9-13; 7:1; Mattæus 24:38, 39.
HVORDAN BØR MAN ELSKE FOLK I VERDEN?
6. Kan man på nogen måde elske folk i verden?
6 Bliver man ’menneskehader’ når man holder op med at være „af verden“? Nej, slet ikke. Man bør tværtimod begynde at efterligne Jehova Gud; og Jesus Kristus sagde, som vi læser i Johannes 3:16: „Således elskede Gud verden [menneskehedens verden], at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.“ Gud er venlig og barmhjertig over for alle slags mennesker, og det er dét eksempel vi bør følge. — Mattæus 5:44-48.
7, 8. (a) Hvad sagde apostelen Johannes om at elske verden? (b) Hvad betyder dette, og hvordan fremgår det af det næste Johannes skrev?
7 Men siger apostelen Johannes da ikke: „Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham“? Hvorfor siger apostelen sådan, hvis Gud elskede verden? — 1 Johannes 2:15.
8 Bibelen viser at Gud elskede menneskehedens verden på den måde at han elskede de enkelte mennesker som dét de var — ufuldkomne, døende mennesker der trængte alvorligt til hjælp, hvad enten de erkendte det eller ej. Men han elskede ikke de ugudelige egenskaber de havde og som gav sig udslag i urette ønsker. Og han elskede heller ikke de ugudelige gerninger de gjorde. Apostelen Johannes advarede mod at elske de urette ønsker og gerninger hos menneskehedens verden, idet han sagde: „Thi alt det, der er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden. Og verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ — 1 Johannes 2:15-17.
9, 10. (a) Hvordan kan det siges at disse ønsker er „af verden“? (b) Hvilken virkning har disse ønsker haft på menneskene?
9 Ja, kødets lyst og øjnenes lyst og ønsket om personlig ophøjelse er virkelig „af verden“ — det opstod hos menneskeslægtens første forældre og fik dem til at gøre oprør imod Gud. (1 Mosebog 3:1-6, 17) På grund af deres urette ønsker søgte de at blive uafhængige af Gud, så de kunne dyrke deres egne selviske interesser, der var i strid med hans vilje. Disse selviske ønsker førte til at de overtrådte Guds love.
10 Læg mærke til hvad du ser omkring dig i dag. Bygger de fleste ikke deres tilværelse op omkring kødets og øjnenes ønsker og „pral med jordisk gods“? Er det ikke disse ting der afgør det store flertals interesser og forhåbninger, og bestemmer deres handlinger og deres forhold til hinanden? Jo, og det har ført til at de overtræder Guds love. Af den grund er menneskehedens historie én lang beretning om krig og uenighed, forbrydelser og umoralitet, pengebegær og undertrykkelse, stolte ambitioner og tørst efter magt og berømmelse.
11. Hvorfor er Guds kærlighed til verden derfor ikke i strid med den advarsel apostelen Johannes giver?
11 Vi ser altså at der er forskel på at elske verden på den måde som Gud elskede den, og at elske dens urette ønsker og handlinger, hvilket apostelen fordømmer. Gud viste netop sin kærlighed til menneskehedens verden med det formål at give menneskene mulighed for at blive befriet for disse syndige ønsker og deres dårlige resultater, herunder døden selv. Han gav udtryk for sin kærlighed ved at give noget dyrebart, sin egen søn, som et offer der genløste menneskeheden. Men enhver som vrager dette offer og selvrådigt fortsætter på ulydighedens vej, ’over ham bliver Guds vrede’, siger Bibelen. — Johannes 3:16, 36; Romerne 5:6-8.
12. Hvordan kan vi afgøre om den kærlighed vi måske har til mennesker i verden, behager Gud eller ej?
12 Hvad nu med os? Elsker vi mennesker i verden fordi vi oprigtigt interesserer os for dem som vore medmennesker, som nogle der behøver hjælp for at finde vejen til et liv i Guds gunst? Eller elsker vi selve de ting der hindrer dem i at tjene Gud — den selvrådighed hvormed de overtræder Guds love for at fremme deres egne selviske, kødelige interesser og for selv at opnå betydning og ære, i stedet for at give Gud æren? Hvis vi tiltrækkes af mennesker og kan lide at være sammen med dem på grund af disse dårlige egenskaber, elsker vi verden på den måde apostelen advarede imod.
13 Hvordan kan kærlighed til verden hindre nogle i at tjene Gud?
13 På Jesu tid var der mange der elskede verdens urette handlemåde for meget til frimodigt at kunne tage standpunkt for Jesus og træde frem som hans disciple. De ønskede ikke at blive upopulære i deres omgangskreds eller at blive udelukket af den religiøse kreds de tilhørte. De ville hellere æres af mennesker end godkendes af Gud. (Johannes 12:42, 43) Nogle gav almisser eller gjorde andre religiøse gerninger — men først og fremmest fordi de ønskede at blive set op til af mennesker, ja af menneskehedens verden. (Mattæus 6:1-6; 23:5-7; Markus 12:38-40) Ser vi ikke netop at folk, endog mange som hører til i kristenheden, viser den samme kærlighed til verdens urette handlemåde i dag? Bibelen viser at det ikke er den handlemåde der fører til liv.
VÆR IKKE UNDERLAGT „DENNE VERDENS FYRSTE“
14. Af hvem blev Jesus fristet da han var på jorden, og med hvilket resultat?
14 Guds egen søn blev udsat for en fristelse af denne art. Der blev gjort et forsøg på at vække kødets og øjnenes selviske ønsker i ham og at få ham til at prale med sine evner for at gøre indtryk på folk — at blive som verden. Han fik også tilbudt herredømmet over alle verdens riger med deres herlighed. Men han afviste pure disse tilbud. Han var klar over hvordan han skulle elske verden i overensstemmelse med sin Faders vilje. Hvem var det der på denne måde forsøgte at friste ham til selviskhed? Det var den der fra begyndelsen havde udfordret Jehova Guds suverænitet, den der også havde forledt vore første forældre til at svigte deres Skaber, nemlig Satan Djævelen. (Lukas 4:5-8) Det er vigtigt for os at lægge mærke til dette. Hvorfor?
15. Vis ved hjælp af din bibel hvem „denne verdens fyrste“ er.
15 Fordi det viser at menneskehedens verden i almindelighed, med alle dens verdslige riger, er underlagt Satan, Guds modstander; han er dens usynlige hersker. Jesus selv omtalte denne hovedmodstander af Gud som „denne verdens fyrste“. (Johannes 12:31; 14:30; 2 Korinter 4:4) Og apostelen Paulus sagde at dæmonerne eller „ondskabens åndemagter“ under Satan udgjorde usynlige ’magter, myndigheder og verdensherskere i dette mørke’, som de kristne måtte beskytte sig imod ved at iføre sig en åndelig rustning. — Efeserne 6:10-13.
16. Hvor stor en del af verden er blevet forført af Satan og er i hans vold?
16 Kun et mindretal har undgået at blive underlagt denne usynlige fyrste og hans åndemagter. Verden, det vil sige det store flertal af menneskeheden, „er i den Ondes vold“. Ved hjælp af dæmoners indflydelse vildleder han hele verden, herskerne indbefattet, og fører dem frem til et sammenstød med Gud og hans rige ved Kristus Jesus. — 1 Johannes 5:19; Åbenbaringen 12:9; 16:13, 14; 19:11-18.
17. (a) Hvem er det der leder menneskeheden, at dømme efter den „ånd“ som verden lægger for dagen? (b) Ville det behage Skaberen at vi lagde en sådan ånd for dagen?
17 Lyder det ufatteligt? Men afslører de fleste mennesker i verden ikke netop den „ånd“ — indstilling eller tendens — og gør de ikke netop de gerninger der kendetegner Guds store modstander? Over hele verden ser vi løgn, bedrag, had, vold og mord, alt det der ifølge Bibelen kendetegner dem der er „af Djævelen“ eller har ham som deres åndelige „fader“. (Efeserne 2:2, 3; Johannes 8:44; 1 Johannes 3:8-12) Den „ånd“ der præger verden i dag kommer afgjort ikke fra en kærlig Skaber.
18. Hvordan viser vi, ved det styre vi foretrækker, om vi er underlagt „denne verdens fyrste“ eller ej?
18 Ser vi ikke også at langt de fleste stoler på at menneskers planer og projekter vil bringe fred og sikkerhed på jorden? Hvor mange kender du som virkelig stoler på at det er Gud og hans søns rige, og ikke menneskers politiske systemer, der vil løse jordens problemer? Og dog sagde Jesus: „Mit rige er ikke af denne verden.“ Hans rige stammer ikke fra denne verden, for det er ikke mennesker der overdrager det myndighed eller opretter det eller holder det ved magten. Det er Guds værk. (Johannes 18:36; Esajas 9:6, 7) For at høre med til dem der vil overleve når dette rige tager kampen op med alle sine modstandere, må vi derfor acceptere den kendsgerning at det er Satan der behersker denne verden og de systemer der findes i den. Vi må holde os fri af verden ved at gå urokkeligt ind for Jehovas retfærdige regering ved Kristus Jesus. — Mattæus 6:10, 24, 31-33.
19. Hvordan viste de første kristne, som det fremgår af historien, at de ikke var „af verden“?
19 Historien viser at de første kristne, skønt de var lovlydige borgere der nærede respekt for øvrigheden, var fast besluttede på ikke at være „af verden“, også selv om de af den grund blev udsat for hård forfølgelse. Vi kan for eksempel læse følgende udtalelser:
„Urkristendommen mødte kun lidt forståelse og blev betragtet med ringe velvilje af den hedenske verdens herskere. . . . De kristne nægtede at opfylde visse pligter som var pålagt romerske borgere. . . . De ville ikke modtage politiske embeder.“ — On the Road to Civilization, A World History, Heckel og Sigman, s. 237, 238.
„De nægtede at tage nogen som helst aktiv del i den borgerlige administration eller i det militære forsvar af riget. . . . det var umuligt at de kristne kunne påtage sig at være soldater, embedsmænd eller fyrster uden at give afkald på en mere hellig tjeneste.“ — History of Christianity, Edward Gibbon, s. 162, 163.
„Origenes [der levede i det andet og det tredje århundrede] . . . bemærker at ’den kristne kirke ikke kan være med i en krig mod nogen nation. De har lært af deres leder at de er fredens børn’. I den periode led mange kristne martyrdøden fordi de nægtede at gøre militærtjeneste. Den 12. marts 295 blev Maximilian, søn af en berømt romersk veteran, indkaldt til den romerske hær. Han nægtede og sagde ganske enkelt: ’Jeg er kristen.’“ — H. Ingli James, citeret i Treasury of the Christian World, redigeret af A. Gordon Nasby, s. 369.
20. Hvilke stridigheder deltager Jehovas tjenere ikke i, for at undgå at blive underlagt „denne verdens fyrste“?
20 Når Jehovas tjenere undgår at blande sig i verdens anliggender, undgår de også at bidrage til de stridigheder der præger verden på grund af sociale forskelle, nationalisme og racefordom. Den holdning de indtager, ledet af Gud, bidrager til fred og tryghed blandt alle slags mennesker. (Apostlenes Gerninger 10:34, 35) De der overlever den kommende „store trængsel“, vil, da også komme fra „alle folkeslag og stammer og folk og tungemål“. — Åbenbaringen 7:9, 14.
VERDENS VENNER ELLER GUDS VENNER?
21. Hvorfor kan den der følger Bibelen, ikke samtidig vente at blive elsket af verden?
21 Jesus sagde til sine disciple: „Var I af verden, så ville verden elske sit eget; men fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer.“ (Johannes 15:19, 20) Ja, man kan kun opnå verdens venskab hvis man bliver ligesom den, har de samme ønsker og ambitioner og fordomme som den, beundrer dens tankegang og filosofi, og antager dens handlemåde. De der støtter denne verden bryder sig ikke om at få deres fejl afsløret eller at blive advaret mod de farer deres handlemåde udsætter dem for. Det er grunden til at man simpelt hen ikke kan undgå verdens had hvis man følger Bibelen ved at gå ind for dens lære i tale, adfærd og livsførelse. — Johannes 17:14; 2 Timoteus 3:12.
22. Hvilke venskaber må vi hver især vælge imellem?
22 Bibelen viser at vi derfor er nødt til at vælge. I Jakob 4:4 læser vi: „Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.“ Gud stiller også sine betingelser for venskab, og de svarer ikke til de betingelser den syndige menneskeverden stiller. — Salme 15:1-5.
23. (a) Hvad vil afsløre at man er verdens ven? (b) Hvordan kan vi vise at vi er Guds venner?
23 Vort venskab med Gud, der er afgørende for om vi overlever og kommer ind i hans nye orden, afhænger af langt mere end vort eventuelle tilhørsforhold til visse organisationer og samfund i denne verden. Hvis vi udviser verdens ånd eller har verdens livssyn, så røber vi at vi er venner af verden, og ikke af Gud. Verdens ånd frembringer „kødets gerninger“, nemlig „utugt, urenhed, løsagtighed, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, nid, hidsighed, egennytte, splittelser, partier, misundelse, drukkenskab, svir og deslige“. Bibelen siger ganske klart at „de, der øver sådanne ting, skal ikke arve Guds rige“. Hvis vi er Guds venner vil vi derimod eje hans ånd, der bærer lige de modsatte frugter, nemlig „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed [selvbeherskelse, NW]“. — Galaterne 5:19-23.
24. (a) Hvorfor er det uklogt at efterligne dem der bliver æret i verden? (b) Hvordan kan vor indstilling til materielle ejendele vise hvis venskab det i virkeligheden er vi søger?
24 Hvis ånd genspejler vi? Svaret vil hjælpe os til at afgøre hvis venner vi i virkeligheden er. Da vi lever i den nuværende onde verden, udsat for dens påvirkning, skulle det ikke overraske os hvis vi finder at vi er nødt til at foretage visse forandringer i vort liv for at behage Gud. Verdens mennesker ærer og hædrer for eksempel dem der, drevet af deres ærgerrighed, vinder sig stor rigdom, magt eller berømmelse. Folk betragter sådanne verdslige helte og idoler som forbilleder, og de efterligner dem i tale, opførsel, udseende og klædedragt. Ønsker du at stå som en beundrer af sådanne mennesker? Det de har opnået, er stik imod det Guds ord tilskynder os til at stræbe efter. Bibelen råder os til at søge åndelig velstand og styrke og den ære det er at repræsentere Gud og tale hans sag på jorden. (1 Timoteus 6:17-19; 2 Timoteus 1:7, 8; Jeremias 9:23, 24) Verdens kommercielle propaganda gør folk materialistiske. Den giver dem den opfattelse at deres lykke udelukkende afhænger af materielle ejendele, og derfor ofrer de sådanne ting langt større opmærksomhed end Guds ord og de åndelige værdier. Med en sådan indstilling vinder de verdens venskab, men bliver afskåret fra venskab med Gud. Hvis venskab betyder mest for dig? Hvis venskab vil give dig den glæde og lykke der er størst og varer længst?
25. (a) Hvad kan vi forvente fra verdens side når vi ikke længere følger dens veje? (b) Hvad vil sætte os i stand til virkelig at ’forny vort sind’, så vi ser tingene med Guds øjne?
25 Det letteste er at falde til føje i verdens gængse mønster. De der støtter verden vil, på grund af dens dårlige ånd, tage det ilde op at du vælger en anden vej. (1 Peter 4:3, 4) De vil lægge pres på dig for at få dig til at indordne dig og lade dig forme af det verdslige menneskesamfund. Ved hjælp af verdens visdom — verdens mening om hvad der bringer succes i livet — vil de søge at bestemme hvad du skal tænke. Det vil derfor kræve en virkelig indsats og en stærk tro af dig at ’forny dit sind’ så du kan se tingene som Gud ser dem, og erkende hvorfor ’denne verdens visdom er dårskab i hans øjne’. (1 Korinter 1:18-20; 2:14-16; 3:18-20) Hvis du flittigt studerer Guds ord kan du gennemskue verdens falske visdom, se de dårlige resultater den allerede har medført og den katastrofe det uundgåeligt vil ende med. Da kan du også fuldt ud erkende visdommen ved Guds vej og se de sikre velsignelser den garanterer.
NYTTELØST AT OFRE TID OG KRÆFTER PÅ EN VERDEN DER FORGÅR
26. Vil det være klogt at deltage i det arbejde humanitære organisationer udfører for at forbedre forholdene?
26 Nogle vil måske indvende: ’Men er der ikke mange organisationer i verden der udretter meget godt i forbindelse med at sikre folk beskyttelse, sundhed, uddannelse eller frihed?’ Jo, det er rigtigt at nogle organisationer skaffer en vis midlertidig lindring for en del af de vanskeligheder folk er udsat for. Men disse organisationer er alligevel en del af den verden der har fjernet sig fra Gud, og de samler folks opmærksomhed om at bevare den nuværende samfundsordning. Ingen af dem går ind for Guds styre over jorden, udøvet af hans rige ved hans søn. Når det kommer til stykket kan jo selv forbrydere, som giver sig af med ondsindet og skadelig virksomhed, godt være gode familiefædre og endda øve godgørenhed mod nogle. Men ville det give os nogen som helst grund til at støtte deres forbryderorganisationer? — Jævnfør Andet Korinterbrev 6:14-16.
27. Alene hvordan kan vi hjælpe folk til at overleve og komme ind i Guds nye orden?
27 Kan vi virkelig vise mennesker sand kærlighed ved at støtte nogen af verdens hjælpeprogrammer og ofre tid og kræfter på dem? Hvis du skulle hjælpe nogle mennesker som var bogstaveligt syge, er det indlysende at du måtte tage dine forholdsregler for ikke at blive ramt af de samme sygdomme som de. Kun hvis du selv forblev rask kunne du hjælpe dem til også at blive raske. Det nuværende samfund er ramt af åndelig sygdom. Vi kan imidlertid ikke redde det, for Guds ord viser at dets sygdom er dødelig. (Jævnfør Esajas 1:4-9.) Men vi kan hjælpe enkeltpersoner ved at vise dem vejen til åndelig sundhed, så de kan overleve og komme ind i en retfærdig ny orden — forudsat vi selv holder os adskilt fra verden. (2 Korinter 6:17) Hold dig derfor fri af verdens programmer, og gør dit yderste for at undgå at blive besmittet af verdens ånd og at følge dens uretfærdige veje. Glem aldrig at „verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid“. — 1 Johannes 2:17.
[Studiespørgsmål]
