Et stridsspørgsmål der berører dig
Kapitel 5
Et stridsspørgsmål der berører dig
1. Hvorfor har folk haft svært ved at forstå at Gud har tilladt det onde blandt menneskene?
TIL trods for at menneskene i almindelighed har næret ønske om fred og sikkerhed, har historien næsten lige fra begyndelsen været skæmmet af blodsudgydelse og anden ondskab. Eftersom Bibelen viser at Gud afskyr sådanne ting, hvorfor har han da ikke for længst sat en stopper for det? Det kan ikke være af mangel på interesse. Både Bibelen og skønheden i Guds jordiske skaberværk beviser til overflod at han har kærlighed til menneskene og omsorg for dem. (1 Johannes 4:8) Ydermere berører de onde forhold hans eget navns ære, eftersom de har fået folk til at spotte ham. Hvilken grund kan han da have haft til at tolerere vold og uro gennem tusinder af år?
2. (a) Hvor i Bibelen finder vi en forklaring på at Gud har tilladt de onde forhold så længe? (b) Hvoraf fremgår det at Bibelens beretning om Adam og Eva er historisk?
2 Svaret findes i Bibelens første bog, i beretningen om Adam og Eva. Denne beretning er ikke symbolsk. Den er strengt historisk. Bibelen indeholder en ubrudt, dokumenteret slægtslinje som fra det første århundrede efter vor tidsregning rækker helt tilbage til det første menneske. (Lukas 3:23-38; 1 Mosebog 5:1-32; 11:10-32) Som vor stamfader har Adam øvet en vis indflydelse på os. De oplysninger Bibelen giver om ham, hjælper os til at forstå de omstændigheder der berører vor tilværelse i dag.
3. Hvad havde Gud gjort for menneskene i begyndelsen?
3 Bibelen viser at alt hvad Gud havde gjort for de første mennesker, var „såre godt“. De havde alt hvad de behøvede for at leve lykkeligt — et naturskønt hjem i det område der kaldtes Eden, en righoldig variation af fødemidler, et tilfredsstillende arbejde, udsigten til at skulle stifte familie og se den vokse og opfylde jorden, samt Skaberens velsignelse. (1 Mosebog 1:28, 29; 2:8, 9, 15) Hvad mere kunne de forlange?
4. (a) I hvilke henseender blev mennesket skabt anderledes end andre skabninger på jorden? (b) På hvilken måde fik Adam den ledelse han havde behov for?
4 Den inspirerede beretning i Første Mosebog åbenbarer at mennesket indtog en enestående stilling på jorden. Mennesket alene var skabt „i Guds billede“. (1 Mosebog 1:27) Til forskel fra dyrene havde Adam moralsk sans i sit hjerte, og han var udstyret med en fri vilje. Derfor blev han udrustet med evnen til at ræsonnere og træffe afgørelser. For at lede ham, gav Gud ham en samvittighed, sådan at han, som et fuldkomment menneske der var dannet i sin Skabers „billede“, normalt ville være tilbøjelig til at gøre det gode. (Romerne 2:15) Ydermere talte Gud til sin jordiske søn og forklarede ham hvorfor han var til, hvad han skulle gøre, og hvem der havde tilvejebragt alle de skønne ting der fandtes omkring ham. (1 Mosebog 1:28-30) Hvordan forklarer vi da de dårlige forhold der råder nu?
5. (a) Hvilket simpelt krav pålagde Gud menneskene, og hvorfor? (b) Hvorfor berørte det med rette menneskets fremtidige liv?
5 Den bibelske beretning viser at der opstod et stridsspørgsmål — et spørgsmål som berører hver enkelt af os der lever i dag. Det opstod som følge af nogle begivenheder der udspillede sig kort efter at det første menneskepar var blevet skabt. Gud gav menneskene lejlighed til at vise om de elskede og påskønnede ham som deres Skaber, idet han opstillede et enkelt krav de skulle overholde. Kravet antydede på ingen måde at menneskene havde hensynsløse eller endog fordærvede tilbøjeligheder som måtte betvinges. Det havde tværtimod at gøre med noget der i sig selv var ganske normalt og rigtigt — nemlig det at spise. Gud sagde til Adam: „Af alle træer i haven har du lov at spise, kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag, du spiser deraf, skal du visselig dø!“ (1 Mosebog 2:16, 17) Dette krav berøvede ikke menneskene noget af det der var nødvendigt til livets opretholdelse; de kunne stadig spise af alle de andre træer i haven. Men det berørte, så afgjort deres mulighed for fremtidigt liv — og det med rette. Hvorfor? Fordi Gud, der havde opstillet forbudet, både havde givet menneskene livet og opretholdt det for dem.
6, 7. (a) Hvilken grundlæggende sandhed angående herredømmet over jorden måtte vore første forældre anerkende for at leve evigt? (b) Hvorfor skulle Adam have følt sig tilskyndet til at adlyde Gud
6 Det var ikke Guds mening at menneskene skulle dø. Da døden blev omtalt over for Adam, blev den kun nævnt som en straf for ulydighed. Vore første forældre havde den strålende mulighed at de kunne leve evigt i deres fredelige hjem i den smukke have. Hvad måtte de gøre for at opnå dette? Simpelt hen anerkende at den jord de levede på tilhørte Gud, ham der havde dannet den, og at Gud som Skaberen var den retmæssige Hersker over sit skaberværk. (Salme 24:1, 10) Denne Skaber, der havde givet menneskene alt hvad de ejede, endog selve livet, fortjente afgjort at de taknemmeligt adlød ethvert krav han pålagde dem. Men de skulle ikke tvinges til at vise lydighed. De skulle gøre det af sig selv, af kærlighed. — 1 Johannes 5:3.
7 Adam undlod at vise en sådan kærlighed. Hvordan gik det til?
MODSTANDEN MOD GUDS STYRE BEGYNDER
8. (a) Hvor viser Bibelen at modstanden mod Guds herredømme begyndte? (b) Hvorfor er det fornuftigt at tro på at der findes en åndeverden?
8 Bibelen viser at modstanden mod Guds herredømme ikke begyndte på jorden, men i den usynlige åndeverden. Skulle vi, ligesom så mange andre, tvivle på at der findes en sådan verden, blot fordi vi ikke kan se den? Nej, det ville ikke være fornuftigt. Vi kan ikke se tyngdekraften, og vi kan heller ikke se vinden. Men vi kan se virkningerne af disse kræfter. På samme måde kan vi erkende at der findes en åndeverden. „Gud er ånd,“ siger Bibelen, og overalt omkring os kan vi se hvad han har skabt. Hvis vi tror på ham, må vi også tro at der findes en åndeverden. (Johannes 4:24; Romerne 1:20) Men hvem bor der ellers i denne usynlige verden?
9. Hvilken slags skabninger er englene?
9 Før menneskene blev skabt, blev der dannet millioner af åndeskabninger eller engle. (Salme 103:20) De blev alle skabt fuldkomne, uden onde tilbøjeligheder. Men ligesom menneskene, der blev skabt senere, fik de en fri vilje. De kunne derfor vælge at være enten trofaste eller troløse over for Gud.
10, 11. (a) Hvordan kan det gå til at en fuldkommen åndeskabning kan føle sig tilskyndet til at handle ondt? (b) Hvordan gjorde en af englene sig altså til Satan?
10 Mange spørger imidlertid: Hvordan kunne nogen af dem føle den mindste tilbøjelighed til at handle ondt, når de var fuldkomne? Lad os vise det med et eksempel. Vi ved at vi selv kan komme ud for visse omstændigheder der stiller os over for flere forskellige muligheder — vi kan vælge noget der er godt eller noget der er ondt. Selv om vi kan se muligheden for at vælge noget der er ondt, bliver vi ikke automatisk onde, vel? Det afgørende er hvad vort sind og hjerte begynder at dvæle ved. Hvis vi bliver ved med at tænke på det urette, vil vi efterhånden begynde at opelske et uret ønske i vort hjerte, og dette ønske vil til sidst få os til at begå urette handlinger. Det er den måde synden opstår på. Bibelskribenten Jakob forklarer: „Enhver fristes, når han drages og lokkes af sit eget begær; derefter, når begæret har undfanget, føder det synd, og når synden er fuldvoksen, avler den død.“ — Jakob 1:14, 15.
11 Bibelen viser at en af Guds åndesønner tillod et uret begær at vokse i sig. Han øjnede den mulighed at de mennesker Gud havde skabt, kunne blive underlagt ham i stedet for Gud, og han begyndte åbenbart at hige efter i hvert fald en del af den tilbedelse der blev rettet mod Gud. (Lukas 4:5-8) Han handlede i overensstemmelse med sit begær, og blev Guds modstander. Af den grund kalder Bibelen ham Satan, der netop betyder modstander. — Job 1:6.
12. Hvilket fornuftigt grundlag er der for at tro at Satan virkelig er til?
12 Det er ganske vist ikke særlig populært her i det materialistiske tyvende århundrede at tro at der findes en åndeskabning som Satan. Men sandheden har heller aldrig været populær. Blandt de forskere der studerer sygdomme var det engang upopulært at tro at mikroskopiske bakterier havde nogen betydning, men nu er deres indflydelse velkendt. Hvis det populære altid havde været en sikker rettesnor, ville verden have set helt anderledes ud end den gør i dag. Jesus Kristus, der selv var kommet ovenfra, fra åndeverdenen, kunne, med autoritet udtale sig om livet dér. Han omtalte ganske klart Satan som en person fra den åndelige verden der kunne udsætte mennesker for svære prøvelser. (Johannes 8:23; Lukas 13:16; 22:31) Kun ved at tage denne fjende fra den åndelige verden i betragtning kan vi forstå hvordan de dårlige forhold er opstået på jorden.
13. Hvordan talte Satan med kvinden Eva, og hvorfor gjorde han det på den måde?
13 Den inspirerede beretning fortæller i Første Mosebog, kapitel 3, hvordan han gik til værks i sit forsøg på at tilfredsstille sit urette begær. I Edens have henvendte han sig til kvinden Eva, men på en bedragerisk måde, for at skjule sin rette identitet. Han var usynlig for hende, og endnu havde han ikke noget menneske han kunne virke igennem. Beretningen viser at han derfor benyttede et dyr som manden og kvinden ofte så i haven — en slange. Idet han øjensynlig optrådte som en slags bugtaler, fik han det til at se ud som om hans ord kom fra denne slange, hvis sædvanlige forsigtige optræden stemte udmærket med det indtryk han gerne ville gøre. — 1 Mosebog 3:1, NW; Åbenbaringen 12:9.
14. Hvad sagde Satan til Eva, og hvad var hans åbenbare hensigt?
14 I stedet for direkte at opfordre kvinden til at betragte ham som sin hersker søgte Satan først at så tvivl i hendes sind, idet han spurgte: „Mon Gud virkelig har sagt: I må ikke spise af noget træ i haven?“ Han sagde faktisk: ’Det er en skam at Gud har sagt I ikke må spise af alle træer i haven.’ Hermed antydede han at Gud muligvis forholdt dem noget godt. Eva svarede ved at citere Guds forbud, der kun gjaldt ét træ, og ved at nævne at straffen for ulydighed var døden. Satan forsøgte derpå at undergrave respekten for Guds lov. Han sagde: „I skal ingenlunde dø; men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders øjne, så I bliver som Gud til at kende godt og ondt!“ (1 Mosebog 3:1-5) Hvad ville, du have gjort i den situation?
15. (a) Hvorfor faldt Eva som offer for Satan? (b) Hvad gjorde Adam?
15 Den bibelske beretning viser at Eva lod sig lokke af selvisk begær og spiste hvad Gud havde forbudt. Bagefter tilskyndede hun også sin ægtemand Adam til at spise, og han valgte at gøre fælles sag med hende i stedet for at følge sin Skaber. Hvad blev resultatet? — 1 Mosebog 3:6; 1 Timoteus 2:14.
16. Hvad er altså grunden til at vold og lovløshed, samt sygdom og død, har præget menneskenes tilværelse siden Adams tid?
16 Hele menneskeslægten blev styrtet ud i synd og ufuldkommenhed. Da Adam nu havde mistet sin fuldkommenhed, kunne han ikke give den videre til sine efterkommere. Det kan sammenlignes med hvad der sker når man fremstiller noget efter et mønster eller en skabelon med fejl i — alle eksemplarer får den samme fejl. Alle Adams efterkommere blev derfor født i synd, med en nedarvet selvisk tilbøjelighed. (1 Mosebog 8:21) Det er denne tilbøjelighed som, når den ikke betvinges, har ført til tyveri, voldtægt, mord og alle de andre former for ondskab der har taget freden og sikkerheden bort fra jorden. Det er også den nedarvede synd der har ført sygdom og død med sig. — Romerne 5:12.
DET STRIDSSPØRGSMÅL DER BLEV REJST
17, 18. (a) Hvilket vigtigt stridsspørgsmål må vi kende for at kunne forstå hvorfor Gud har tolereret denne situation så længe? (b) Hvilket spørgsmål var det egentlig der blev rejst?
17 I lyset af dette går vi nu tilbage til det spørgsmål vi rejste før: Hvorfor har Gud tolereret denne situation og ladet den antage det omfang den har nu? Det har han på grund af det stridsspørgsmål der blev rejst og den virkning det havde på hele universet. Hvordan det?
18 Da Satan påstod at Guds lov til Adam ikke var til gavn for mennesket og han drog Guds advarsel om hvad ulydighed ville føre til, i tvivl, var det Guds herredømme han rejste tvivl om. Han betvivlede ikke at Gud sad inde med herredømmet. Det spørgsmål han rejste, var derimod om Jehova besad herredømmet med rette, og om han udøvede det retfærdigt. Bedragerisk hævdede Satan at menneskene ville klare sig bedre hvis de handlede uafhængigt af Gud og selv bestemte, fremfor at underlægge sig Guds ledelse. (1 Mosebog 3:4, 5) Men hvis de gjorde det, ville de i realiteten underlægge sig Guds modstanders ledelse.
19. (a) Hvad omfattede spørgsmålet også, og hvor vises det i Bibelen? (b) Hvordan berører spørgsmålet os?
19 Spørgsmålet omfattede også noget andet. Hvad ville Guds øvrige skabninger gøre, nu da oprørerne i Eden havde vendt sig imod ham? Senere, mens manden Job levede, påstod Satan åbent at de der tjente Jehova, ikke gjorde det af kærlighed til Gud og hans herredømme, men af selviske grunde, nemlig fordi Gud sørgede for dem på alle måder. Satan antydede at ingen, når de blev udsat for pres, ville forblive loyale mod Jehovas suveræne herredømme. Hver eneste fornuftbegavet skabning i himmelen og på jorden fik sin loyalitet og integritet draget i tvivl. Spørgsmålet vedrører således også dig. — Job 1:8-12; 2:4, 5.
20, 21. Hvad gav Jehova sine skabninger, både engle og mennesker, lejlighed til ved at udsætte dødsstraffen over oprørerne?
20 Hvad ville Jehova gøre, stillet over for en sådan udfordring? Han kunne nemt, og med fuld ret, have udslettet både Satan og Adam og Eva dengang de gjorde oprør i Eden. Dermed ville han have vist sin suveræne magt. Men ville det have besvaret de spørgsmål der nu var opstået i tankerne hos alle Guds skabninger, som havde set disse begivenheder udspille sig? Universets evige fred og sikkerhed krævede at disse spørgsmål blev tilfredsstillende besvaret, én gang for alle. Desuden var alle Guds fornuftbegavede skabningers integritet og loyalitet blevet draget i tvivl. Hvis de virkelig elskede ham, ville de selv ønske at modbevise denne falske anklage. Jehova besluttede at give dem lejlighed til dette og til at vise deres sande indstilling til hans suveræne styre. Og ved at lade Adam og Eva sætte børn i verden (selv om de ville blive ufuldkomne) kunne Gud hindre at menneskeslægten uddøde før den endnu var blevet født — den slægt der nu omfatter alle os der lever i dag. Derved kunne det første menneskepars efterkommere få lejlighed til selv at vælge om de ville underlægge sig Guds herredømme. Du er også stillet over for dette valg nu!
21 Så i stedet for straks at fuldbyrde dødsstraffen i Eden, lod Jehova altså oprørerne forblive i live et stykke tid. Adam og Eva blev drevet ud af Eden og skulle dø inden for et tidsrum af tusind år. (1 Mosebog 5:5; sammenlign Første Mosebog 2:17 med Andet Petersbrev 3:8.) Satan skulle også udslettes til sin tid, som en slange der fik hovedet knust. — 1 Mosebog 3:15; Romerne 16:20.
HVAD TIDEN HAR VIST
22, 23. (a) Hvordan har Satan og mennesker udøvet deres styre i den tid Gud har ladet dem virke? (b) Hvad viser de sidste seks tusind års historie vedrørende styreformer der søger at lade Gud ude af betragtning?
22 Hvad har det så medført at Gud tog imod denne udfordring angående retmæssigheden af hans suverænitet? Har det gavnet menneskene at lytte til Guds modstander og forsøge at klare sig selv? Satan har fået lov til at opbygge en hær af ’onde åndemagter’, at organisere dem som ’magter og myndigheder og verdensherskere’. (Efeserne 6:11, 12) Menneskeheden har fået lejlighed til at prøve enhver tænkelig styreform. Jehova lod ikke bare nogle få generationer fremstå og dø, for derefter at sætte en stopper for menneskenes bestræbelser, før de endelige resultater endnu kunne nå at vise sig. Selv for hundrede år siden ville det have været for tidligt at gribe ind. Dengang stod menneskene først lige på tærskelen til „teknikkens tidsalder“, og de var først lige begyndt at tale om de store ting de nu kunne udrette.
23 Men hvordan ser det ud nu? Behøver man hundrede år til for at se hvad menneskenes uafhængighed af Gud vil resultere i? Selv fremtrædende mænd inden for politik og videnskab indrømmer at jorden og livet på den — at dømme efter den vej det hele går — nu er i alvorlig fare for at blive ødelagt. Gud behøver ikke at tillade den fuldstændige ødelæggelse for at bevise at menneskenes uafhængige styre er blevet en stor fiasko. Med seks tusind års historie der vidner om resultaterne af et styre som søger at lade Gud ude af betragtning, kan hverken mennesker eller oprørske engle sige at de ikke har fået tid nok til at bevise deres påstand. Kendsgerningerne viser at intet styre som er uafhængigt af Gud, kan indføre virkelig fred og sikkerhed på hele jorden.
24. Hvad skal snart finde sted, så vejen kan banes for Guds søns retfærdige styre over jorden?
24 Som vi senere skal komme nærmere ind på, har Jehova Gud for længe siden og med usvigelig nøjagtighed afmærket den nuværende generation som den generation hvori han ville befri universet for alle som gør oprør mod hans herredømme. Han vil ikke alene udslette onde mennesker for evigt, men han vil også sørge for at Satan og hans dæmoner bliver bundet som i en afgrund, så de hverken kan påvirke mennesker eller engle. Dette vil bane vej for Guds søns retfærdige, styre over jorden. I løbet af tusind år vil dette styre råde bod på al den skade som menneskene har forvoldt med deres selviske styre gennem tusinder af år. Jorden vil blive ført tilbage til paradisisk skønhed, og lydige mennesker vil blive bragt tilbage til den fuldkommenhed menneskene besad i Eden. — Åbenbaringen 20:1, 2; 21:1-5; 1 Korinter 15:25, 26.
25. (a) Hvorfor skal Satan og hans dæmoner løslades ved slutningen af de tusind år? (b) Hvad vil resultatet blive?
25 Når dette tusindårige herredømme er forbi, siger Bibelen, vil Guds modstander og hans dæmoner blive løsladt fra deres fængsel en kort tid. Hvorfor? For at alle som lever til den tid, kan få lejlighed til at give et sidste, overbevisende svar på det udfordrende stridsspørgsmål der er blevet rejst, og vise at de af hele deres hjerte går ind for og er loyale mod Jehova Guds suveræne herredømme. Utallige vil være kommet frem i opstandelsen. For mange af disse vil dette være første gang de har lejlighed til under prøve at bevise deres kærlighed til Livgiveren, Jehova Gud, og deres hengivenhed for ham. Og de der allerede i fortiden — som ufuldkomne mennesker og omgivet af denne ordnings dårlige forhold — stod fast under prøve, vil til den tid kunne gøre det som fuldkomne mennesker, omgivet af paradisiske forhold. Stridsspørgsmålet vil være det samme som det der blev rejst i Eden — om de som enkeltpersoner vil støtte Jehovas suverænitet ved trofast at adlyde hans vilje og vise ham ubrydelig integritet. Jehova Gud ønsker kun dem som undersåtter der viser ham en sådan hengivenhed og kærlighed. De der ønsker at stille sig på Guds modstanders og hans dæmoners side i deres frugtesløse forsøg på endnu en gang at forstyrre freden i Guds univers, vil frit kunne gøre det. Men ved således at vrage Guds herredømme vil de gøre sig fortjent til at blive udslettet, og denne gang vil det ske omgående, som med ild der falder ned fra himmelen. Alle oprørere, både ånder og mennesker, vil da gå til grunde for evigt. — Åbenbaringen 20:7-10.
26, 27. Hvordan har Jehovas måde at gribe sagen an på vist sig at være til gavn for hver enkelt af os?
26 I årtusinder har menneskene nu døjet trængsler og lidelser. Men det er det første menneske, og ikke Gud, der har valgt det sådan. I hele denne lange tid har Gud udholdt hån og spot, og han har tålt meget som er afskyeligt i hans øjne. Men for ham er „tusinde år som én dag“. Han har været i stand til at betragte forholdene på langt sigt, og det bliver til gavn for hans skabninger. Det er som den inspirerede apostel skriver: „Herren nøler ikke med at opfylde forjættelsen (sådan som nogle anser det for nølen), men han har langmodighed med jer, da han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til omvendelse.“ (2 Peter 3:8, 9) Hvis Gud ikke havde været tålmodig og langmodig, hvilke muligheder ville vi der lever i dag, så have haft for at blive frelst?
27 Vi bør imidlertid ikke tro at Gud i de sidste seks tusind år kun har været passiv tilskuer, at han blot har tolereret ondskaben uden selv at gøre noget. Som vi skal se, viser kendsgerningerne lige det modsatte.
[Studiespørgsmål]
