Fører religionen verden den rette vej?
Kapitel 3
Fører religionen verden den rette vej?
1-3. (a) Hvilke vigtige spørgsmål stilles her angående verdens kirker og religionssamfund? (b) Hvorfor er det på sin plads at spørge sådan?
UANSET hvordan De ser på religion, erkender De uden tvivl at religionen har haft stor indflydelse på menneskeheden. Som der står i World Book Encyclopedia for 1970: „Religionen har været en af de stærkeste kræfter i historien.“15
2 Har de mange kirker og religionssamfund, med den indflydelse de øver på hundreder af millioner af mennesker, fremmet freden og sikkerheden? Eller har de bidraget til den uro der er på jorden? Kunne det tænkes at de i virkeligheden må bære hovedansvaret for at menneskeheden nu står ansigt til ansigt med en verdensødelæggelse?
3 Disse spørgsmål virker måske overraskende. Men vi husker sikkert at Kristus Jesus sagde følgende om nogle af sin tids religiøse ledere: „Lad dem kun være! de er blinde vejledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.“ (Mattæus 15:14) I dag er der hundreder af trossamfund som gør krav på at være kristne, og de kan prale af tilsammen at have næsten en milliard medlemmer. Nationerne i kristenheden hører til de stærkeste i verden. Det kristenhedens trossamfund har lært folk, har afgjort haft stor indflydelse på verdensforholdene. Derfor spørger vi: Lever de op til deres påstand om at de repræsenterer Gud og Kristus Jesus, og om at de følger Bibelen som Guds ord? Eller kan det tænkes at de, sammen med verdens andre religionssamfund, i virkeligheden fører menneskeheden ind i en konflikt med Gud, en konflikt der kun kan ende med en katastrofe?
4, 5. På hvilken måde kan svarene på disse spørgsmål hjælpe os til at afgøre hvor pålidelig Bibelen er?
4 Hvis De og Deres familie gerne vil opnå en tryg og fredelig tilværelse, bør De hilse en oprigtig undersøgelse af disse spørgsmål velkommen. Svaret på spørgsmålene vil også fortælle Dem noget andet. Det vil vise Dem hvor pålidelig Bibelen er, hvor troværdig den er når den hævder at være Guds ord. Hvordan det?
5 Jo, Bibelen siger at der findes både sand og falsk religion. Og den fastslår at Gud kun godkender og velsigner den tilbedelse der bygger på sandhed, den der er fri for bedrag og hykleri. (Mattæus 15:7-9; Johannes 4:23, 24; Titus 1:16) Den erklærer at kun sand tilbedelse, som er i fuld harmoni med Guds ord, kan forme mennesker sådan at de lever i fred og enhed og viser hinanden sand kærlighed. (Esajas 32:17, 18; Johannes 13:35) Hvis det er rigtigt, vil den religion der er i modstrid med Bibelen, aldrig kunne føre menneskeheden til sand fred og sikkerhed. Har dette nu vist sig at holde stik?
HVILKEN KURS ANVISER RELIGIONEN I FORBINDELSE MED KRIG?
6. Hvad må folk gøre før der kan blive virkelig fred?
6 Bibelen omtaler Gud som „fredens Gud“. (Romerne 16:20) Og hans folk får bud om at „søge fred og jage efter den“, at ’smede deres sværd til plovjern’ og ikke „øve sig i våbenfærd mer“. (1 Peter 3:11; Esajas 2-2-4) En sådan fred kan kun blive indført på hele jorden hvis folk ’elsker deres næste som sig selv’. — Mattæus 22:39.
7-12. Hvad viser kendsgerningerne med hensyn til om verdens religionssamfund har lært deres medlemmer den form for kærlighed der vil fremme freden i verden?
7 Har verdens religionssamfund lært deres medlemmer at vise en sådan kærlighed? Har de lært dem at denne kærlighed bør gå på tværs af landegrænser, raceforskelle og sprogskranker? Har kristenhedens kirker, de katolske såvel som de protestantiske, levet op til deres påstand om at de følger fredsfyrsten Jesus Kristus? Skønt det måske overrasker mange, viser historien at det modsatte er tilfældet.
8 I New York Times kunne man læse: „Før i tiden støttede de lokale katolske hierarkier næsten altid deres nationers krige, velsignede tropperne og opsendte bønner om sejr, mens en anden skare [katolske] biskopper på den anden side af fronten offentligt bad om det modsatte udfald af kampen.“16 Ledere i de protestantiske kirker bar sig ad på samme måde.
9 Typisk var den første verdenskrig, der udbrød lige midt i kristenheden. Hovedparten af soldaterne, på begge sider af fronten, tilhørte de samme kirker. Den belgiske avis La Dernière Heure fortæller at den katolske kardinal i Paris, kardinal Amette, under krigen sagde til de franske soldater:
„Mine brødre, kammerater i den franske og deres strålende allieredes hær, den almægtige Gud er på vor side. . . . Gud er nær vore tapre soldater i slaget, han giver dem kraft og styrker dem imod fjenden, . . . Gud vil give os sejren.“17
10 På den anden side af fronten sagde den katolske ærkebiskop i Köln samtidig til de tyske soldater:
„Gud er med os i denne kamp for retfærdigheden . . . Vi befaler jer i Guds navn at kæmpe til sidste blodsdråbe for landets ære og hæder. . . . Gud [ved] at vi står på retfærdighedens side, og han vil give os sejren.“17
11 Repræsenterer kirkerne Gud når de lærer folk et sådant had og leder folk i så modstridende retninger? Efter at Italien var gået ind i Etiopien i 1935, skrev Pittsburgh-avisen Courier:
„Kirken følger flaget, om det så er gennemvædet med blodet af uskyldige ofre for krigens vanvid, ofre som er myrdet i civilisationens navn . . .
Og ligesom den katolske kirke enten har billiget eller sjældent har misbilliget dette røveri, denne udbytning og dette myrderi på internationalt plan, sådan har de protestantiske kirker gjort det samme. . . .
Den kristne kirkes åndelige svaghed i dag kan for en stor del tilskrives dét at den konstant går på kompromis med de onder den forventes at bekæmpe.“18
12 Under den anden verdenskrig og i senere krige har kirkerne gjort det samme. Hvad så med de ikke-kristne religioner? Har deres færd været anderledes? Nej, på ingen måde. Medlemmer af de samme ikke-kristne religioner har ofte dræbt hinanden i voldsomme stridigheder og krige, som historien så rigeligt bevidner. I mange tilfælde går deres religiøse lære ligefrem ind for en sådan vold og blodsudgydelse.
13. Erklærer Bibelen sig enig med de gejstlige der i fredens navn deltager i voldsprægede protestaktioner mod de bestående myndigheder?
13 I fredstid lovpriser religiøse ledere ganske vist fred; da er det nemlig populært at gøre det. Nu og da kan man også høre eller læse at nogle tager standpunkt imod krig, selv når et sådant standpunkt ikke er populært. Men de samme religiøse ledere viser ofte at de ikke virkelig går ind for fred, idet de deltager i voldsprægede protestaktioner. Nogle anbefaler endda sabotage og oprør mod de bestående myndigheder. Men Bibelen fordømmer en sådan handlemåde. — Romerne 12:17-19; 13:1, 2.
14. (a) Med hvilket symbolsk udtryk beskriver Bibelen verdens religioner? (b) Hvad anklages Babylon den Store for?
14 Den indflydelse verdens religioner har øvet på jordens nationer, har været så stærk at Bibelen beskriver disse religioner under ét som et imperium. Det omtales under navnet „Babylon, den store“, der betegnes som „den store by, som har herredømme over jordens konger“. (Åbenbaringen 17:3-5, 15, 18) Eftersom verdens religioner unægtelig har ’prostitueret’ sig for at opnå politiske, handelsmæssige og sociale fordele, skildres dette religiøse imperium, Babylon den Store, også som en skøge. Om dette skøgelignende religiøse imperium siges der: „I den by fandtes blod . . . af alle dem, som blev myrdet på jorden.“ (Åbenbaringen 18:24) Lyder det chokerende — at verdens religioner bærer hovedskylden for alle myrderierne ned gennem historien? Nej, den indflydelse de øver og det eksempel de har sat ved at støtte krig og ved at iværksætte grusomme korstog og religiøs forfølgelse, placerer netop denne skyld hos dem. — Jævnfør Mattæus 23:33-36; 27:20-23, 25.
15. Hvis folk som tilhører en kirke virkelig ønsker fred, hvilke spørgsmål må de da være villige til at stille med hensyn til deres egen kirke?
15 Bibelen siger at „vi skal elske hverandre og ikke være som Kain, der var af den Onde [Satan Djævelen] og myrdede sin broder“. (1 Johannes 3:10-12) Og alligevel går flertallet i Kains fodspor, og verdens religioner har velsignet dem der gør det. Hvis De er medlem af en kirke, skulle De spørge Dem selv: ’Hvordan forholder det sig med min kirke? Hvis alle mennesker hørte til den, ville krigene så ophøre og ville der blive fred på hele jorden?’
FREMMER VERDENS RELIGIONER EN GOD MORAL?
16. (a) Hvorfor er det vigtigt at man holder fast ved ophøjede moralnormer hvis der skal være fred og tryghed? (b) Hvad vil ifølge Bibelen fremme en god moral?
16 Kan der være sand fred mellem naboer og kan der være virkelig tryghed uden ophøjede moralnormer? Naturligvis ikke. Uden gode moralnormer bliver resultatet løgn, tyveri, ægteskabsbrud og tilsvarende handlinger. Med ægte næstekærlighed følger en god moral. Som Bibelen udtrykker det:
„Den, som elsker sin næste, har opfyldt loven. Thi det; ’Du må ikke bedrive hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke begære,’ og hvilket som helst andet bud, sammenfattes i dette ord: ’Du skal elske din næste som dig selv.’ Kærligheden gør ikke næsten noget ondt; derfor er kærlighed lovens opfyldelse.“ — Romerne 13:8-10.
17, 18. (a) Kan vi vente at have fred med Gud hvis vi ikke lever op til retfærdige moralnormer? (b) Hvem fastsætter disse normer?
17 Men endnu vigtigere: Tror De at man kan have fred med Gud, at man kan være sikker på hans gunst og beskyttelse, hvis man ikke har en god moral? Kunne De respektere og ære Gud hvis han ikke krævede en god moral af dem han godkender?
18 For at kunne kræve retfærdighed må Gud naturligvis opstille visse moralnormer for sine skabninger. Påstanden om at hver enkelt blot kan opstille sine egne normer og følge dem, er ikke spor fornuftigere end påstanden om at hver enkelt kan lave sig sine egne færdselsregler og følge dem. Vi ved hvad resultatet ville blive. Bibelen viser ganske logisk at der kun er én vej som fører til Guds godkendelse, og at enhver anden vej kun fører til udslettelse. — Mattæus 7:13, 14.
19. Hvis kristenhedens kirker satte et godt eksempel i moralsk henseende, hvad ville man så forvente at se hos medlemmerne?
19 Kan man nu sige at kristenhedens kirker repræsenterer Bibelen på rette måde, at de værner om dens moralnormer og dermed sætter et godt eksempel for resten af verden? Hvordan lever kirkernes medlemmer? Bibelen siger at Guds ånds frugt er „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed [selvbeherskelse, NW]“. (Galaterne 5:22, 23) Er det den frugt verdens religioner bærer? Eller ser vi i stedet en forbløffende mængde „slette frugter“, det vil sige „kødets gerninger . . . såsom: utugt, urenhed, løsagtighed, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, nid, hidsighed, egennytte, splittelser, partier, misundelse, drukkenskab, svir og deslige“? (Galaterne 5:19-21) Idet Bibelen sammenligner mennesker med træer, siger den at ethvert „træ“ der bærer den slags frugt, skal fældes og ødelægges. — Mattæus 7:17-19; 12:33.
20-22. (a) Hvilke spørgsmål angående moral bør man stille vedrørende medlemmerne af ens egen kirke? (b) Hvad siger Bibelen der skal gøres hvis et medlem af en menighed begynder at leve umoralsk? (c) Gør man det inden for kirken?
20 Hvis De hører til en kirke, kunne De spørge Dem selv: ’Hvordan er medlemmernes moralske standard? Hvis alle på jorden levede ligesom de der hører til min kirke, ville lovløshed, uærlige forretningsmetoder, stridigheder og kønslig umoralitet så ophøre?’
21 Der ligger en åbenbar sandhed i Bibelens advarsel om at „en smule surdej gennemsyrer hele dejen“, og at „slet omgang fordærver gode sæder“. (Galaterne 5:9; 1 Korinter 15:33) Af den grund skrev den inspirerede apostel til de kristne: „I [skal] ikke . . . have samkvem med nogen, som bærer brodernavn, og som dog er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker eller æreskænder eller dranker eller røver, ja, end ikke spise sammen med en sådan . . . ’Udstød det onde menneske af jeres kreds.’“ — 1 Korinter 5:11-13.
22 Det kan naturligvis ske at nogle begår et enkelt, isoleret fejltrin, og så vender om. Men hvad med den slags mennesker apostelen skriver om, dem der øver sådanne ting og gør dem til en del af deres tilværelse? Hvis sådanne mennesker hævder at tjene Gud, er de hyklere. Uden tvivl afskyr De hykleri. Bibelen viser at Gud også afskyr hykleri og dem der hykler. (Mattæus 23:27, 28; Romerne 12:9) Hvordan ser det ud inden for Deres kirke? Gør lederne noget for at beskytte medlemmerne imod åndelig fare ved „for alles øjne“ at irettesætte dem der „øver synd“? (1 Timoteus 5:20, NW) Bortviser de dem der bliver ved med at handle uret og ikke virkelig angrer det de gør? Eller lader de sådanne mennesker fortsætte som respekterede kirkemedlemmer, så de kan besmitte andre? Går lederne kun ind for en god moral med læberne, mens de i virkeligheden billiger eller ser gennem fingre med en uret adfærd? — Mattæus 15:7, 8.
23. (a) Hvad siger mange gejstlige for øjeblikket om sådan noget som utugt, ægteskabsbrud og homoseksualitet? (b) Hvad siger Bibelen herom?
23 Over hele jorden hober beviserne sig op imod verdens kirker og religionssamfund. Det ses klart og tydeligt at de ikke virkelig har bidraget til en god moral og til den fred og sikkerhed som en god moral vil medføre. Flere og flere religiøse ledere siger offentligt at utugt, ægteskabsbrud og homoseksualitet ikke nødvendigvis er forkert. Det har De muligvis selv læst om i aviser og ugeblade. Sådanne udtalelser er et udtryk for den fremherskende tendens inden for kirkerne. Men de er ikke et udtryk for ånden i Bibelen, der siger:
„Far ikke vild! hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der øver den, eller tyve eller havesyge, ingen drankere, ingen æreskændere, ingen røvere skal arve Guds rige.“ — 1 Korinter 6:9, 10.
24. Hvordan kan man blive sikker på hvad ens præst mener om disse ting?
24 Måske føler De at lederne inden for Deres eget trossamfund går ind for gode moralnormer. Men har De nogen sinde selv spurgt Deres præst hvordan han ser på disse spørgsmål? De har krav på at vide det, ja De har brug for det, for det gælder selve Deres håb om liv.
FRIHED FOR BEGÆR OG SELVISKHED
25. Hvordan påvirker „kærlighed til penge“ forholdet mennesker imellem?
25 Begær og selviskhed er tydeligvis årsag til meget af den strid og usikkerhed der findes i dag. Bibelen siger at „kærlighed til penge er en rod til alt ondt“. (1 Timoteus 6:10) Kan verdens religioner, og især kristenhedens kirker, sige sig fri herfor?
26, 27. Hvordan har verdens kirker og religionssamfund givet udtryk for deres indstilling til penge og besiddelser?
26 Er det ikke normalt sådan inden for kristenhedens kirker at man kræver afgifter, forlanger tiende, optager kollekt, foretager indsamlinger, og offentligt beder om penge i religiøse radio- og fjernsynsprogrammer eller ved at henvende sig skriftligt til folk? Når kirkemedlemmer ønsker kirkelig betjening, må de så ikke mange gange betale for det — for eksempel for en barnedåb, en vielse eller en begravelse? Og rundt om i verden bliver mennesker som lever i dyb armod, bedt om eller presset til at bekoste opførelsen af dyre katedraler og templer.
27 I mange lande er verdens religionssamfund blevet kendt for at samle sig rigdomme og vældige jordbesiddelser. I det nittende århundrede ejede den katolske kirke i Mexico ikke mindre end halvdelen af al fast ejendom i landet.19 Noget tilsvarende ses i mange lande med ikke-kristne religioner. Dér finder man også tit den største samling af rigdomme i templerne, sædvanligvis i grel modsætning til den fattigdom som størstedelen af den omkringboende befolkning lever i.
28. Hvordan står dette i modsætning til den lære Jesus Kristus og hans apostle fremholdt?
28 Sammenhold dette med den lære Jesus Kristus fremholdt, han der sagde til sine disciple: „I har fået det for intet, giv det for intet!“ (Mattæus 10:8) Bibelens beretning viser at når de første kristne gav bidrag, gav de frivilligt, uden at der blev lagt pres på dem. (Apostlenes Gerninger 11:29, 30; 2 Korinter 9:7) Apostlene og andre der førte an, var ikke en byrde for deres kristne brødre, og de berigede sig ikke på deres brødres bekostning. De arbejdede med deres hænder. (Apostlenes Gerninger 18:1-4; 20:33-35) Gælder dette også de religiøse ledere De kender?
29. Hvilke ligheder synes De der er mellem de religiøse ledere i dag og dem der modstod Jesus i det første århundrede?
29 Sammenlign også de religiøse ledere i dag med de religiøse ledere der modstod Jesus i det første århundrede. Selv om disse mænd gjorde visse velgerninger, nød de at blive æret og at indtage en fremtrædende stilling, og de tragtede efter politiske lederes gunst. (Mattæus 6:2; Markus 12:38-40; Johannes 11:47, 48; 19:15) Jesus sagde rent ud til disse pengekære religiøse ledere at de var vederstyggelige i Guds øjne på grund af deres hykleri. Han sammenlignede dem med „kalkede grave, der jo udvendig ser kønne ud, men indvendig er fulde af dødningeben og alskens urenhed“, hvorefter han sagde: „Således ser også I udvortes retfærdige ud for mennesker; men indvortes er I fulde af hykleri og lovløshed.“ — Lukas 16:14, 15; Mattæus 23:27, 28.
HVAD HAR DET MEDFØRT AT BIBELEN FORKASTES?
30. Hvad bliver resultatet når folk lytter til Jehovas bud, som det fremgår af Esajas 48:17, 18?
30 Jehova Gud sagde til Israels folk, der hævdede at tilbede ham: „Jeg er [Jehova], din Gud, som lærer dig, hvad der båder . . . Ak, lytted du til mine bud! Da blev din fred som floden, din retfærd som havets bølger.“ — Esajas 48:17, 18.
31-33. Hvordan betragter mange gejstlige Guds ord, ifølge de oplysninger der fremholdes her?
31 De vidnesbyrd vi har gennemgået, viser imidlertid at verdens religionssamfund ikke har lyttet til Guds bud. I kristenheden er der nu flere og flere gejstlige som åbent giver udtryk for at de ikke tror på Bibelen som Guds inspirerede ord. Bladet Science for november 1972 omtaler et skolekommissionsmøde i Californien hvor „en mormonbiskop og domprovsten fra den episkopale domkirke i San Francisco“ argumenterede for udviklingslæren fremfor Bibelens skabelsesberetning i Første Mosebog.20
32 I opslagsværket New Catholic Encyclopedia hævdes det at dette værk i alt væsentligt går ud fra at Bibelen er inspireret, men der siges alligevel: „Det er ikke desto mindre åbenbart at mange udtalelser i Bibelen simpelt hen er fejlagtige hvis de bedømmes på grundlag af moderne videnskabelig og historisk viden.“21
33 Et lignende synspunkt kommer til udtryk i en baptistisk bibelkommentar der hedder Broadman Bible Commentary.22 I 1972 holdt Sydstaternes baptister (det største protestantiske trossamfund i De forenede Stater) en kongres hvor der blev forelagt en resolution om at denne bibelkommentar skulle kaldes tilbage og omredigeres fordi den ikke gik ind for Bibelens sandfærdighed. Men resolutionen blev nedstemt, med stemmetal der rundt regnet forholdt sig som 4 til 1. — The Christian Century, 2. august 1972.
34, 35. (a) Hvad har det medført at Bibelens lære er blevet forkastet? (b) Kan vi så med nogen rimelighed vente at verdens religioner vil føre menneskene til fred og sikkerhed?
34 Hvad har alt dette medført? Har verdens kirker og religionssamfund vist at de kan ringeagte Bibelens lære og alligevel opbygge en god moral hos deres medlemmer, en moral der bidrager til fred og sikkerhed? Nej, forholdene bliver tværtimod værre og værre overalt på jorden, og kristenhedens lande har længe hørt til de hårdest ramte hvad angår lovløshed, umoralitet, stofmisbrug, raceuro og krige. De ikke-kristne lande bliver også mere og mere hjemsøgt af splittelse og uro, politisk korruption og moralsk forfald. Som Bibelen udtrykker det: „[Jehovas] ord har de vraget, hvad visdom har de?“ — Jeremias 8:9.
35 De vidnesbyrd vi ser i hele verden, kan ikke bortforklares. De viser at verdens religioner ikke virkelig bidrager til fred og sikkerhed. Hvad viser det også?
ENDEN NÆR FOR VERDENS RELIGIONER
36, 37. Hvad siger Bibelen advarende at der vil ske med verdens religioner?
36 Jesus Kristus sagde: „Enhver plante, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode.“ (Mattæus 15:13) De dårlige frugter verdens religioner har båret, viser at Gud ikke har plantet dem. Ligesom Bibelen har advaret om at sådanne religioner aldrig vil kunne indføre fredelige og retfærdige forhold, sådan advarer den også om at alle falske religionssystemer snart vil blive tilintetgjort.
37 Idet Gud symbolsk betegner dette religiøse imperium som det skøgelignende store Babylon, siger han om det:
„Hendes synder har hobet sig op, så de når til Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu. . . . derfor skal hendes plager komme på én og samme dag: død og sorg og sult, og hun skal opbrændes med ild. Thi stærk er Herren, vor Gud, som har dømt hende.“ — Åbenbaringen 18:5-8.
38. På hvilken måde vil denne ødelæggelse komme, og fra hvem?
38 Læg mærke til at ødelæggelsen af den falske religions verdensimperium skal komme med en overraskende pludselighed, som „på én og samme dag“. Alle de rigdomme hun har samlet sig, vil blive ødelagt af de politiske nationer, til manges forbløffelse og forfærdelse. — Åbenbaringen 18:10-17, 21; 17:12, 16.
39. (a) Hvad tilskynder Åbenbaringen 18:4 de mennesker til at gøre der ønsker Guds godkendelse? (b) Hvad burde bevæge dem til at tage et sådant skridt?
39 Derfor lyder Guds opfordring. „Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager.“ (Åbenbaringen 18:4) Ved at tage et sådant skridt viser man at man har samme syn på den falske religions verdensimperium som Gud har, og at man afskyr det for dets slette frugter, dets hykleri og dets overtro. Man bør føle sig frastødt af Babylon den Store fordi dette system har stillet Gud i et dårligt lys over for menneskene, og på grund af de lidelser, den undertrykkelse og den udbytning dette har bidraget til. (Romerne 2:24; Jeremias 23:21, 22) Hvis De gør det, vil De holde op med på nogen måde at støtte det store Babylon, og således vise at De fuldt ud støtter Guds dom over det.
40. (a) Hvad må man desuden finde frem til, hvis man skal opnå en tryg og fredelig tilværelse? (b) Hvilken slags mennesker skal man være på udkig efter når man søger at finde dem der tager del i den sande gudsdyrkelse?
40 Men hvis De søger en tryg og fredelig tilværelse for Dem selv og Deres familie, er det ikke nok at De blot trækker Dem tilbage eller melder Dem ud. De må også nu finde frem til den sande tilbedelse der er uden hykleri, den tilbedelse der vil bringe Dem Guds fred og beskyttelse når den forudsagte ødelæggelse indtræffer. De der tager del i denne sande tilbedelse er mennesker der allerede nu har ’smedet deres sværd til plovjern’ og ’ikke øver sig i våbenfærd mer’. (Esajas 2:4) Det er mennesker der tror på Guds ord og virkelig følger det, idet de retter hele deres liv ind efter det. (Salme 119:105) De viser deres medmennesker sand kærlighed uden hykleri. (Johannes 13:35; Romerne 13:8) Der findes sådanne mennesker i dag. Og den fred og sikkerhed de nyder, er et bevis på den sandhed og kraft Guds ord, Bibelen, ejer.
41. Hvad vil De selv kunne undersøge ved at overvære Jehovas vidners møder i deres rigssal?
41 De der har skaffet Dem den bog De nu læser, Jehovas kristne vidner, er alvorligt bekymrede over den farlige situation som falsk religion har ført menneskene ud i. De stræber selv oprigtigt efter at give Guds ord førstepladsen i deres liv. De mødes regelmæssigt i deres lokale rigssal, og enhver er hjerteligt velkommen til at overvære disse møder og selv undersøge i hvor vid udstrækning de bærer Guds ånds frugt og nyder den fred og sikkerhed dette medfører. Hvis De tager imod denne indbydelse, vil De også få at se hvordan de lærer hvad Gud kræver af hver enkelt som skal overleve og komme ind i hans retfærdige nye samfundsorden.
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 25]
Disse udklip er oversat fra engelsk
Vidste De at kirkerne i den grad var impliceret i krig?
[Illustration på side 30]
Disse udklip er oversat fra engelsk
Er det en sådan vejledning De ønsker Deres familie skal have?
