Fred og sikkerhed jorden over — et pålideligt håb
Kapitel 9
Fred og sikkerhed jorden over — et pålideligt håb
1, 2. Hvilke forhold, som er forudsagt i Bibelen, vil gøre jorden til et herligt sted at leve?
DET kunne være vidunderligt og interessant at leve her på jorden — hvis der rådede virkelig fred og sikkerhed overalt. Skønt forholdene langtfra er sådan nu, forudsiger Bibelen at jorden en dag vil blive et herligt hjem for menneskene, et sted hvor de vil kunne nyde livet i fulde drag.
2 Hvilke velsignelser loves der, og hvordan kan vi være sikre på at løfterne vil blive opfyldt?
HVORFOR VI KAN HAVE TILLID TIL DET
3, 4. (a) Hvad lærer vi af den pålidelighed der kendetegner de grundlæggende love i universet? (b) Hvem har fastsat disse love, og hvad kan vi derfor også med god grund nære tillid til?
3 Universet styres af grundlæggende love. Mange af dem tager vi som en selvfølge. Solen står op og går ned, månen gennemløber sine faser og årstiderne skifter — alt sammen med en regelmæssighed der bidrager til stabilitet i menneskets tilværelse. Menneskene kan udarbejde kalendere og planlægge hvad de vil foretage sig flere år frem i tiden, fordi de véd at jorden, månen og planeterne bevæger sig pålideligt i deres baner. Hvad kan vi lære af dette?
4 Den der har fastsat disse love er pålidelig; det han siger og gør, kan man stole på. Det er i hans navn, som himmelens og jordens Skaber, at Bibelens løfter om en retfærdig ny orden er givet. (Esajas 45:18, 19) I det daglige er det normalt at vi i et vist omfang stoler på andre — på dem vi handler hos, på dem der bringer post ud, og på nære venner. Skulle vi da ikke have langt større tillid til Gud, og til at han med sikkerhed vil opfylde sine løfter? — Esajas 55:10, 11
5. Ligger der nogen selviskhed bag det Gud har lovet, sådan at vi har nogen grund til at tvivle på at han vil gøre det han har sagt?
5 Det er sandt at mennesker, på grund af selviskhed, ofte er upålidelige. Men alle de løfter Gud har givet i Bibelen er ganske tydeligt givet til vort bedste, og ikke for at tilfredsstille nogen selviskhed hos ham. Han behøver ikke noget som helst fra os. Der er heller ingen mennesker der på selvisk måde har fordel af at vi tror på hans ord. Gud glæder sig imidlertid over dem der tror på ham af kærlighed til ham og fordi de værdsætter hans veje. — Salme 50:10-12, 14, 15.
6. Hvilken slags tro hjælper Bibelen os til at få?
6 Desuden appellerer Bibelen til vor fornuft, vor tænkeevne; den kræver ikke blind tro eller lettroenhed. Den siger endda at sand tro er „den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses“. (Hebræerne 11:1, NW) I Bibelen giver Gud os et fornuftigt grundlag for at tro. Dette grundlag bliver klarere og klarere for os efterhånden som vi vokser i kundskab om Guds ord og ser hvordan det holder stik i vort eget liv og hvordan dets profetier opfyldes. — Salme 34:9-11.
7. Hvad kræver tro på Bibelens løfter om fremtidige velsignelser ikke af os?
7 Bibelens løfter om fremtidige velsignelser overgår langt hvad mennesker tør love. Alligevel fordrer de ikke at vi skal tro på noget der strider mod enhver menneskelig erfaring. Og de er heller ikke i strid med normale menneskelige ønsker. Lad os betragte nogle af disse storslåede velsignelser og se at det forholder sig sådan.
JORDEN VIL BLIVE EN SMUK HAVE
8, 9. (a) Hvilke forestillinger skulle ordet „paradis“ vække i os? (b) Har der nogen sinde været et sådant sted på jorden? (c) Hvoraf fremgår det at Paradiset, ifølge Guds hensigt, skal omfatte hele jorden?
8 Mange forbinder ordet „paradis“ med noget overjordisk, noget uvirkeligt. Men ordet „paradis“ kommer af lignende ord som man brugte i fortiden (hebraisk: pardesʹ; persisk: pairidaeʹza; græsk: paraʹdeisos) til at beskrive noget som virkelig fandtes på jorden dengang. Disse ord indeholder alle tanken om en smuk park eller en parklignende have. Ligesom i fortiden, sådan findes der også i dag mange sådanne steder, ja der findes naturparker af anselig størrelse. Og mennesket tiltrækkes naturligt af deres skønhed. Bibelen lover at der vil komme en dag da hele jorden er en sådan parklignende have, et paradis.
9 Da Gud skabte de to første mennesker satte han dem i Edens have, hvilket betyder Glædens paradis. Paradiset skulle imidlertid ikke kun omfatte dette ene sted. Som Bibelen siger: „Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: ’Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den.’“ (1 Mosebog 1:28; 2:8, 9) Det ville indebære at Paradisets grænser skulle udvides indtil jordens ender. Adams og Evas ulydighed gjorde ikke Guds erklærede hensigt til intet. Kristus Jesus viste at det stadig var Guds hensigt at jorden skulle være et paradis, dengang han lovede en mand der blev henrettet ved siden af ham og viste tro på ham som Guds søn, at han skulle få lejlighed til at leve i et sådant jordisk paradis. (Lukas 23:39-43, NW) Hvordan vil dette ske?
10. Hvilke hindringer for et paradis har Gud lovet at fjerne, ifølge Åbenbaringen 11:18?
10 Gud har lovet at han i den kommende ’store trængsel’ vil rydde alle hindringer for et sådant paradis bort ved at ødelægge dem der lægger jorden øde. (Åbenbaringen 11:18) På denne måde vil Gud gøre hvad menneskers regeringer aldrig vil kunne gøre. Han vil fjerne alle som selvisk forurener og hærger jorden for at tilfredsstille deres kommercielle begær, alle som fører ødelæggende krige fordi de tørster efter magt, alle som misbruger jorden fordi de mangler taknemmelighed og respekt for de rige gaver Gud har givet.
11. (a) Hvilken historisk begivenhed viser at genoprettelsen af et paradis på jorden ikke strider mod menneskelig erfaring? (b) Hvilket løfte styrker dette vor tro på?
11 Derefter vil skønhed blomstre frem og brede sig på hele jorden; luften, vandet og agerjorden vil genvinde deres naturlige renhed. Denne genoprettelse af Paradiset er ikke noget som overstiger menneskets fatteevne eller strider mod de erfaringer menneskene tidligere har gjort. For mange hundrede år siden kom israelitterne ud af fangenskabet i Babylon, og Jehova Gud førte dem tilbage til deres hjemland. Da de kom tilbage var landet en ødemark. Men fordi Gud velsignede dem og deres arbejde, blev landet snart forandret, sådan at nabofolkene udbrød: ’Det er blevet som Edens have!’ Hvor der før havde vokset tjørnekrat og tidsler, skød cypresser og myrter op. Landet blev overvældende frugtbart, så der hverken var fare for sult eller hungersnød. (Ezekiel 36:29, 30, 35; Esajas 35:1, 2; 55:13) Hvad Gud gjorde dengang i Palæstina, i et begrænset område, har han lovet at gøre igen på hele jorden, sådan at alle der lever vil kunne nyde livets gudgivne glæder i Paradiset. — Salme 67:7, 8; Esajas 25:6.
FATTIGDOM OG ØKONOMISK TRÆLDOM OPHØRER
12. Hvilke arbejdsforhold og økonomiske tilstande må fjernes hvis vi virkelig skal kunne glæde os over livet?
12 Det er velkendt at der over hele jorden findes fattigdom og trældom under det økonomiske system. Man vil ikke virkelig kunne glæde sig over livet i Guds nye orden hvis dette ikke bliver ændret, hvis millioner stadig skal slide og slæbe for blot at eksistere, eller stadig skal udføre et ensformigt, monotont arbejde der reducerer dem til små, ubetydelige hjul i et stort maskineri.
13-15. (a) Hvor finder vi et historisk eksempel der viser os hvad der er Guds vilje i denne henseende? (b) Hvordan bidrog denne ordning til den enkeltes og til familiens glæde og tryghed?
13 Guds vilje med menneskene i denne henseende ses af den måde han ordnede tingene på i fortidens Israel. Dér fik hver familie en jordlod som gik i arv i slægten. (Dommerne 2:6) Selv om denne arvelod kunne sælges og selv om man endog kunne sælge sig selv til trældom hvis man kom i gæld, sørgede Jehova dog for at ingen kunne samle sig vældige jordbesiddelser eller holde folk i trældom i lang tid. Hvordan?
14 Ved hjælp af nogle bestemmelser i den lov han gav sit folk. En israelitisk træl skulle gives fri i det syvende år af sin trældom. Og hvert halvtredsindstyvende år skulle være et „jubelår“ for hele folket, hvor der skulle ’udråbes frigivelse i landet for alle indbyggerne’. (5 Mosebog 15:1-15; 3 Mosebog 25:10) Da skulle enhver arvelod som var solgt, gives tilbage til sin oprindelige ejer, og alle som var i trældom skulle frigives, også selv om der ikke var gået syv år. Det var en glædens tid, hvor familierne blev genforenet og hvor de rent økonomisk fik en ’ny start’ i livet. Jorden kunne altså ikke sælges uigenkaldeligt, men kunne i realiteten blot ’forpagtes bort’, og ikke længere end til det følgende jubelår. — 3 Mosebog 25:8-24.
15 Alt dette bidrog på en glimrende måde til at der herskede økonomisk stabilitet i landet, og til at hver enkelt familie nød fred og sikkerhed. Når disse love blev overholdt, undgik folket at komme ud i den sørgelige situation vi ser i så mange lande i dag, hvor der kun findes to klasser, de meget rige og de meget fattige. De fordele hver enkelt nød, styrkede folket som et hele, idet ingen behøvede at være underprivilegerede og fuldstændig forarmede. Som det berettes om tiden under kong Salomon, der søgte visdom hos Jehova: „Juda og Israel boede trygt, så længe Salomo levede, hver mand under sin vinstok og sit figentræ.“ (1 Kongebog 4:25) I dag er der mange som ikke virkelig kan bruge deres evner og initiativ, fordi de er fanget i et økonomisk system der binder dem på hænder og fødder og tvinger dem til at tjene en enkelt mands eller en lille gruppes interesser. Under Guds lov blev den flittige hjulpet til at bruge sine evner fuldt ud, hvilket var til gavn og glæde for alle. Dette giver os en lille idé om den personlige frihed og den følelse af personligt værd som alle der opnår livet i Guds nye orden vil erfare.
16. Hvilke boligforhold og økonomiske forhold vil Guds rige give alle sine undersåtter?
16 Overalt på jorden vil profetien i Mika 4:3, 4 få en større opfyldelse. Fredselskende mennesker som lever under Guds retfærdige styre vil sidde „hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen skræmmer dem, så sandt Hærskarers [Jehovas] mund har talet“. Ingen af Guds riges undersåtter vil bo i usle slumkvarterer eller overfyldte lejekaserner. De vil få deres eget hus og deres egen jord. (Esajas 65:21, 22) Kongen, Kristus Jesus, lovede for længe siden at ’de sagtmodige skal arve jorden’; og da han har „al magt i Himmelen og på jorden“, kan han sørge for at det går i opfyldelse. — Mattæus 5:5; 28:18.
EVIGT LIV OG VARIG SUNDHED
17-19. (a) Hvad viser at det er naturligt for menneskene at ønske et langt liv og et godt helbred? (b) Hvilken sammenligning mellem menneskers og visse væksters levetid får det til at virke mærkeligt at menneskets levealder er så kort? (c) Hvordan viser menneskehjernens kapacitet at det er meget rimeligt at tro at mennesket er skabt til at leve evigt?
17 Ingen af disse forhold kan imidlertid bringe virkelig fred og tryghed i ens tilværelse så længe fremtiden formørkes af sygdom, alderdom og død. Er det ulogisk eller imod menneskelig erfaring at håbe på at blive befriet for disse ting? Det strider i hvert fald ikke mod menneskets natur at ønske dette, for mange har brugt hele deres liv og umådelige pengesummer på at søge efter midler som kan realisere et sådant håb.
18 I stedet for at håbet om varig sundhed og evigt liv skulle være ulogisk, er det så ikke snarere det modsatte der er ulogisk — at mennesker, så snart de har nået en alder hvor de har samlet sig tilstrækkelig viden og erfaring og virkelig kan begynde at udrette noget, går døden i møde? Der er træer som lever i tusinder af år. Hvorfor skal mennesket, der er udstyret med en fornuft, kun leve en brøkdel af den tid som visse planter, der er uden fornuft og bevidsthed, gør? Ville det ikke være rimeligt at mennesket levede meget, meget længere?
19 Bogen Science Year for 1967 siger at „alderdomsprocessen stadig i det store og hele er et mysterium“ for alderdomsforskerne.32 Noget som også forbløffer videnskabsmændene, er at menneskehjernen åbenbart er indrettet til at opbevare så godt som ubegrænsede mængder af oplysninger. Biokemikeren Isaac Asimov siger at hjernens „kartotek er i stand til at rumme og udnytte en hvilken som helst mængde oplysninger som det er sandsynligt at et menneske vil lære og huske — og en milliard gange mere endda“.33 Det vil sige at din hjerne ikke alene kan klare alt det som du kan fylde den med i løbet af en levetid på halvfjerds til firs år, men en milliard gange mere! Intet under at mennesket har en sådan kundskabstørst, et sådant ønske om at lære noget og udrette noget! Men dets korte liv hindrer det. Er det rimeligt at tro at mennesket har fået en så fantastisk hjerne for kun at bruge en lille bitte brøkdel af dens kapacitet? Er det ikke langt mere fornuftigt at tro at Jehova Gud, sådan som Bibelen viser, har dannet mennesket til at leve evigt på jorden og har givet det en hjerne som på vidunderlig måde svarede til denne hensigt?
20. Hvad siger Bibelen at Gud har lovet at gøre for menneskene i forbindelse med syndens virkninger, også døden?
20 Bibelen viser at mennesket fra begyndelsen havde mulighed for at leve evigt, men at det forspildte denne mulighed ved at gøre oprør. „Synden kom ind i verden ved ét menneske [Adam], og døden ved synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker, fordi de alle syndede.“ (Romerne 5:12) Dette stemmer overens med menneskets erfaringer, for synden og døden er udbredt blandt alle mennesker. Men Bibelen indeholder også Guds løfte om at der i det genoprettede paradis „ingen død [skal] være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine“. (Åbenbaringen 21:3, 4; 7:16, 17) Den viser klart at det er Guds hensigt at menneskene skal leve evigt, uden at være underlagt syndens virkninger. (Romerne 5:21; 6:23) Ydermere lover den at velsignelserne i Guds nye orden også vil blive tilgængelige for de mange millioner der er døde i fortiden. Hvordan? Ved at de døde bliver oprejst, ja ved at hele menneskehedens fælles grav bliver tømt. Jesus Kristus sagde med overbevisning: „Den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem.“ — Johannes 5:28, 29.
21, 22. Hvorfor er et godt helbred ikke for meget at håbe på?
21 Lægevidenskaben fremstiller i dag „vidundermedicin“ og udfører kirurgiske bedrifter som ville have syntes utrolige for blot få hundrede år siden. Skulle vi da tvivle på at menneskets Skaber kan gøre noget som er endnu større og langt mere forbløffende, nemlig give retskafne mennesker et kernesundt legeme og endda få alderdomsprocessen til at gå den modsatte vej — alt sammen uden at bruge hospitaler, operationsstuer og kunstige organer? Betænksomt har Gud givet os sikkerhed for at det ikke er for meget at håbe på sådanne velsignelser.
22 Da hans søn var på jorden, gav han ham magt til at gøre helbredende undergerninger. Disse gerninger forsikrer os om at der ikke findes den sygdom eller svaghed Gud ikke kan helbrede. Da en mand som var fuld af spedalskhed bønfaldt Jesus om at blive helbredt, rørte Jesus medfølende ved ham og sagde: „Bliv ren!“ Og den historiske beretning siger: „Da blev han straks renset for sin spedalskhed.“ (Mattæus 8:2, 3) Jesus gjorde ikke disse ting et eller andet øde sted, uden at folk så det. Historikeren Mattæus Levi fortæller: „Store folkeskarer kom til ham og havde lamme, vanføre, blinde, stumme og mange andre med sig; dem lagde de ned for hans fødder, og han helbredte dem, så at folkeskaren undrede sig, . . . og de priste Israels Gud.“ (Mattæus 15:30, 31) Hvis du læser beretningen i Johannesevangeliet 9:1-21, ser du et eksempel på hvor saglig og realistisk den historiske beretning om disse helbredelser er. Helbredelserne er bevidnet af mange, deriblandt lægen Lukas. — Markus 7:32-37; Lukas 5:12-14, 17-25; 6:6-11; Kolossenserne 4:14.
23, 24. Hvorfor er det ikke urimeligt at tro at de døde virkelig kan og vil blive oprejst til liv under Guds rige?
23 Af tilsvarende grunde bør vi heller ikke mene at det er umuligt at tro på Bibelens klare løfte om at „der engang skal ske en opstandelse“ af de døde. (Apostlenes Gerninger 24:15) Man kan i dag optage et menneskes stemme, udseende og handlinger på en filmstrimmel eller et videobånd, og senere gengive alt dette, endog mange år efter vedkommendes død. Skulle den der skabte mennesket, og som rimeligvis må vide nøjagtig hvordan dets atomer og molekyler er sat sammen, da ikke kunne gøre langt mere? Hvis datamaskiner som mennesker har bygget, kan oplagre og ordne milliarder af oplysninger, skulle Gud da ikke kunne huske nøjagtig hvilken personlighed de enkelte mennesker har haft, og føre dem tilbage til livet? — Job 14:13.
24 Også i forbindelse med dette storslåede håb har Jehova Gud venligt gjort noget for at styrke vor tro. Han gav sin søn magt til i mindre målestok at vise hvad han vil gøre i verdensvid målestok under sit retfærdige styre over jorden. Kristus Jesus oprejste døde, ofte lige for øjnene af andre. Manden Lazarus, som han oprejste i nærheden af Jerusalem, havde endog været død så længe at hans legeme var begyndt at gå i forrådnelse. Opstandelseshåbet hviler altså på et solidt grundlag. — Lukas 7:11-17; 8:40-42, 49-56; Johannes 11:38-44.
JORDEN HAR PLADS TIL EN STOR BEFOLKNING
25, 26. Vil der blive plads nok til alle når de døde bliver oprejst?
25 Er der plads nok på jorden til at hele den befolkning der kommer frem i opstandelsen kan være her og leve komfortabelt? I 1960 sagde dr. Albert L. Elder, præsident for American Chemical Society:
„Det tog over 5000 år af menneskets historie, op til omkring 1820, at nå en verdensbefolkning på 1,1 milliard. I løbet af de næste hundrede år fordobledes befolkningen. Nu er den på omkring 2,8 milliarder og kunne nå 3 milliarder tidligt i 1960erne [sådan som det er sket]. Således har der på mindre end 50 år været en befolkningstilvækst svarende til den der fandt sted i løbet af de første 50 århundreder.“34
26 De der lever i dag, udgør altså en væsentlig del af det samlede antal der har levet på jorden. I 1966 blev der sagt: „Det anslås nu at 25 procent af alle de mennesker der har levet, lever i dag.“35 Ifølge dette skøn har der levet omkring 14.000.000.000 mennesker i den tid der har været mennesker til. Da jorden har omkring 14.800.000.000 hektarer landjord, ville der blive godt og vel én hektar til hvert menneske. Selv om en del arealer i bjergene ikke kan opdyrkes og der skal være plads til skove og lignende, ville der stadig være plads nok til at dyrke fødemidler uden at der blev nogen trængsel i det jordiske paradis. Desuden må vi huske at det, ifølge Bibelen, på ingen måde er alle som lever i dag der vil overleve og komme ind i den nye orden.
27. Vil der kunne avles føde nok til alle disse mennesker?
27 Men kan der avles tilstrækkelig føde til så mange mennesker? Videnskabsmænd i dag hævder at det kan gøres, selv under de nuværende forhold. Tidsskriftet Time for 13. juli 1970 oplyste at De forenede Nationers fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) „nu hævder at verdens landbrugsmæssige produktionsevne er stor nok til at der kan skaffes føde til 157 milliarder mennesker“. Det er langt, langt flere end man anslår der nogen sinde har levet på jorden.
28. Hvorfor er der ikke nogen fare for at jorden en dag bliver overfyldt, selv om menneskene lever evigt?
28 Vi bør mærke os at Guds hensigt, som han fra begyndelsen fremsatte over for det første menneskepar, var at menneskene skulle ’opfylde jorden og gøre sig til herre over den’, idet de skulle udvide Edens grænser til jordens ender. (1 Mosebog 1:28) Det ville ikke sige at jorden skulle overfyldes med mennesker, men at den skulle opfyldes i et passende omfang, sådan at den stadig overalt kunne være lige så smuk en have eller park som den der var menneskets oprindelige hjem. Denne guddommelige befaling antyder således at menneskets forplantningsevne engang, til Guds tid og på Guds måde, vil ophøre. For Gud, der har skænket mennesket denne evne, vil dette ikke være noget stort problem.
ET SIKKERT GRUNDLAG FOR VARIG GLÆDE OG LYKKE
29, 30. (a) Hvilken indflydelse har forholdet til andre mennesker på ens glæde og lykke? (b) Hvordan ved vi at de der opnår evigt liv i Guds nye orden, virkelig vil bidrage til deres medmenneskers fred og sikkerhed?
29 Selv om du levede i smukke omgivelser, nød materiel velstand, havde et interessant arbejde og kunne glæde dig over et forholdsvis godt helbred, ville dette alene dog ikke garantere dig varig glæde og lykke. Der findes mennesker i dag som har alle disse ting og alligevel ikke er lykkelige. Hvorfor ikke? Fordi de er omgivet af mennesker der kan være selviske, stridslystne, hykleriske eller hadefulde. Når man i Guds nye orden vil kunne nyde varig glæde og lykke i overmål, vil det være fordi folk over hele jorden da har en helt anden indstilling. De vil elske og respektere Gud og søge at gøre det der er hans hensigt, og det vil fylde deres tilværelse med åndelige værdier. Uden åndelige værdier bliver den materielle velstand tom, utilfredsstillende og indholdsløs.
30 Noget som bringer langt større glæde end materielle ting, er dét at kunne omgås mennesker som er venlige, ydmyge og tiltalende, som man virkelig kan elske og stole på, og som gengælder disse følelser. (Salme 133:1; Ordsprogene 15:17) Det der sikrer en sådan ægte næstekærlighed, som vil gøre livet i den retfærdige nye orden værd at leve, er kærligheden til Gud. De der af Gud bliver begunstiget med evigt liv, vil alle have bevist at de elsker ham og deres næste. Med sådanne mennesker som naboer, venner og arbejdskammerater vil du virkelig kunne nyde fred og sikkerhed og varig lykke. — 1 Johannes 4:7, 8, 20, 21.
31. Hvad bør vi gøre nu hvis vi virkelig ønsker at leve i Guds nye orden?
31 Nu da du kender den storslåede fremtid der ligger åben foran dig, er det bedste du kan gøre at undersøge hvad der skal til for at få del i den. Det er nu du må bringe dit liv i overensstemmelse med de retfærdige krav Gud i sit ord stiller til dem der vil blive skånet under den kommende ’store trængsel’. — 2 Peter 3:11-13.
[Studiespørgsmål]
