Hvem vil overleve?
Kapitel 8
Hvem vil overleve?
1. Hvad vil være afgørende for om man overlever og kommer ind i Guds fredelige nye orden?
DET vil ikke, som så ofte i menneskers krige, være tilfældigt hvem der overlever den kommende verdensødelæggelse. Det afgørende vil ikke være hvor man bor på jorden. Det vil heller ikke være om man skynder sig ned i et beskyttelsesrum når en advarende sirene lyder. Om man overlever, vil afhænge af Guds barmhjertighed og det valg man selv har truffet før ’den store trængsel’ begynder. Hvordan kan man træffe det valg der vil anbringe en blandt dem der overlever og kommer ind i en fredelig ny samfundsorden?
DET PROFETISKE MØNSTER FRA FORTIDEN
2. Hvem opstiller betingelserne, og hvor finder vi dem?
2 Bibelen forudsiger ikke alene at nogle vil overleve den kommende verdensødelæggelse. Den giver os også et mønster som viser os hvilken slags mennesker det vil være. Eftersom det er Gud der gør det muligt for os at overleve, er det med rette ham der opstiller betingelserne.
3. Hvorfor er det nødvendigt at ’ugerningsmænd ryddes ud?
3 Forstandigt og retfærdigt vil Gud sørge for at de der overlever den kommende ’store trængsel’, er nogle som ikke vil gøre skade men gavn i hans nye orden. Han vil kun bevare dem der elsker retfærdighed. Hvis han også lod de uretfærdige overleve, ville der ikke blive nogen fred og sikkerhed. Så ville der stadig være fare for retskafne menneskers hjem og personlige sikkerhed. Men Guds inspirerede ord lover: „Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på [Jehova], skal arve landet. En liden stund, og den gudløse er ikke mere . . . Men de sagtmodige skal arve landet.“ Kun hvis Gud i fuldt omfang følger den norm der fremholdes her i Salme 37:9-11, vil de overlevende kunne ’fryde sig ved megen fred’, som det yderligere loves i dette skriftsted. Hvordan Gud vil gøre dette, kan vi lære ved at betragte tidligere lejligheder hvor Gud har måttet bringe ødelæggelse over mennesker på grund af deres ondskab.
HVORDAN NOGLE OVERLEVEDE I FORTIDEN
4-6. (a) Hvad bevidner at Jerusalems ødelæggelse i år 70 er en historisk kendsgerning? (b) Hvorfor blev Jerusalem ødelagt dengang? (c) Hvordan fik Jesu Kristi disciple mulighed for at undslippe?
4 I byen Rom står der stadig en triumfbue fra det første århundrede, kendt som Titusbuen. På den ene side i passagen gennem denne bue er der et relief som skildrer romerske soldater der kommer bærende på redskaber fra Jerusalems tempel efter byens ødelæggelse i år 70. Denne ødelæggelse er en historisk kendsgerning. Og det er lige så meget en kendsgerning at Jesus Kristus årtier i forvejen ikke alene havde forudsagt ødelæggelsen men også hvordan man kunne overleve den.
5 Jøderne havde vendt sig bort fra Gud; de fulgte ikke Gud og hans ord, men mennesker og menneskers religiøse overleveringer. (Mattæus 15:3-9) De satte deres lid til politiske ledere, og ikke til Guds lovede rige. (Johannes 19:15) De gik så vidt som til at afvise og endda bekæmpe den sandhed som Guds søn og hans apostle forkyndte. Kristus Jesus advarede om de uundgåelige konsekvenser af dette. — Mattæus 23:37, 38; 24:1, 2.
6 Det gik nøjagtig som forudsagt i Bibelen. I år 66 gjorde jøderne oprør mod Rom. Efter et indledende angreb på Jerusalem trak romerne sig uventet tilbage. Dette var et signal til dem der troede på Guds ord, og det gav dem mulighed for at gøre som Guds søn havde sagt: at flygte — at komme ud af den domfældte by og bort fra hele provinsen Judæa, uanset hvad de måtte lade tilbage. Jesu Kristi sande disciple gjorde dette. I år 70 vendte romerne så tilbage, og efter en belejring blev Jerusalem ødelagt. Den jødiske historiker Josefus, som var øjenvidne til dette, hævder at 1.100.000 mennesker i Jerusalem døde for romernes sværd eller som følge af hungersnød, sygdom eller borgerkrig. Men de kristne der viste deres tro ved lydig handling, undgik denne ødelæggelse. — Lukas 19:28, 41-44; 21:20-24; Mattæus 24:15-18.
7. Hvad måtte enkeltpersoner gøre for at overleve da Babylon knuste den israelitiske nation?
7 Næsten syv hundrede år tidligere havde der været en lignende situation. Dengang tillod Jehova Gud de babyloniske hærstyrker under kong Nebukadnezar (II) at knuse den israelitiske nation. Denne ødelæggelse er også historisk. Flere år i forvejen havde Gud gennem sine profeter advaret de frafaldne israelitter om at deres handlemåde ville føre til ulykke for dem. „Vend om, vend om fra eders onde veje! Hvorfor vil I dø?“ sagde han til dem. (Ezekiel 33:11) Flertallet troede ikke på den advarsel der blev givet. Selv da Babylons hære belejrede Jerusalem, håbede de stadig på at ødelæggelsen ikke ville komme. Men den indtraf som forudsagt. Gud opfyldte imidlertid sit løfte om at bevare dem der ved lydighed viste deres tro på ham. — Jeremias 39:15-18; Zefanias 2:2, 3.
8-10. (a) Hvorfor fremkaldte Jehova en verdensødelæggelse i Noas dage? (b) Hvorfor blev Noa og hans familie skånet?
8 Længere tilbage i historien finder vi det tidligste eksempel på hvordan man overlever Guds dom. Her er der ikke tale om ødelæggelsen af et enkelt land, men en verdensødelæggelse. Den er ligeledes historisk. Den indtraf i form af en jordomspændende vandflod i årene 2370/2369 f.v.t., mens Noa levede. Om forholdene op til denne verdensødelæggelse siger den historiske beretning: „Men [Jehova] så, at menneskenes ondskab tog til på jorden, og at deres hjerters higen og tragten kun var ond dagen lang. Men jorden fordærvedes for Guds øjne, og jorden blev fuld af uret.“ — 1 Mosebog 6:5, 11.
9 På grund af denne ondskab og uret måtte Gud gribe ind. Noa og hans familie var de eneste på jorden der viste tro og lydighed. Af barmhjertighed mod dem og for at bevare ret og retfærdighed på jorden, ødelagde Jehova Gud „de ugudeliges verden“. „Den daværende verden blev oversvømmet af vand og gik til grunde.“ — 2 Peter 2:5; 3:5-7.
10 Men Noa og hans familie overlevede. Hvorfor? Jo, Noa og hans familie gjorde ikke fælles sag med „de ugudeliges verden“ i dens uretfærdighed. De lod sig ikke i den grad opsluge af det daglige liv — af at spise og drikke og gifte sig — at de blev ligeglade med Guds vilje eller døve for hans advarsler. Noa „vandrede med Gud“ i retfærdighed. Det var ikke kun noget passivt. Noa og hans familie undlod ikke bare at handle uret. De gjorde noget aktivt; de handlede ret. De troede virkelig på hvad Gud sagde, og de gav udtryk for deres tro ved lydigt at bygge en kisteformet ark, der ifølge de retningslinjer Gud gav, skulle have tre etager og være godt 130 meter lang. Noa var også en „retfærdighedens forkynder“. Han talte om Guds hensigter og anbefalede retfærdighedens vej. — 1 Mosebog 6:9, 13-16; Mattæus 24:37-39; Hebræerne 11:7.
11. Hvad må vi, som det fremgår af disse advarende eksempler, gøre for at overleve den kommende verdensødelæggelse?
11 Disse otte mennesker overlevede på grund af deres tro og deres trosgerninger. Eftersom Guds egen søn og hans apostle benyttede denne verdensødelæggelse som et profetisk eksempel på hvad folk vil komme ud for her i „endens tid“, er det klart at vi også må tage afstand fra den urette handlemåde der kendetegner den nuværende menneskeverden, som er fuldt ud lige så ugudelig som den der fandtes på Noas tid. Også vi må handle efter Guds vilje. Vi kan ikke blot følge vore egne normer og så vente at overleve. Guds ord siger: „Mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens veje.“ (Ordsprogene 16:25) Et ydre skin af retfærdighed vil heller ikke redde os. Jehova Gud ser nemlig hvad der bor i hjertet. — Ordsprogene 24:12; Lukas 16:15.
HVAD JEHOVA SER EFTER I MENNESKENES HJERTER
12, 13. (a) Af hvilke grunde ønsker mange en forandring til det bedre? (b) Hvorfor er dette ikke nok til at Gud vil lade dem overleve og komme ind i hans nye orden? (c) Med hvilket motiv må vi sørge over de dårlige tilstande i dag, hvis vi skal høre med til dem der overlever?
12 Der er mange som ikke bryder sig om de forhold der råder i dag. De viser det ved at beklage sig, demonstrere, strejke, og i nogle lande ved at gøre oprør. Mange er utilfredse med de høje skatter og de hastigt stigende leveomkostninger. Mange steder er folk bekymrede på grund af faren for forbrydelser. Deres frygt får dem til at ønske en forandring. Men er dette nok til at Gud vil lade dem overleve og komme ind i hans nye orden? Nej. Hvorfor ikke?
13 Fordi man godt kan være ulykkelig over de nuværende forhold og alligevel have en selvisk indstilling. Man kan endda billige visse former for uærlighed og umoralitet — så længe det ikke går ud over én selv. Den der opnår bibelkundskab kan imidlertid se at de dårlige tilstande blot er ydre vidnesbyrd om det der i virkeligheden plager denne verden. Han erkender at der bag disse symptomer ligger en manglende respekt for rette principper og endda for Gud selv, en manglende interesse for at kende og gøre Jehova Guds vilje og leve op til hans retfærdige normer. I stedet for i første række at være ophidset eller bedrøvet over at han selv ikke får visse materielle fordele og visse sociale rettigheder, eller over de farer der skyldes lovløshed, forurening og truslen om krig, er den retskafne især bedrøvet over at mennesker smæder Guds navn ved deres fordærvede adfærd. Og han sørger over at andre, og ikke blot han selv, må lide så meget på grund af det der sker.
14. Hvem blev ’mærket’ så de kunne overleve dengang Jerusalem blev ødelagt af Babylon?
14 For at høre med til dem der overlever den kommende verdensødelæggelse, må vi være som dem Gud skånede da han lod Babylons hære ødelægge Jerusalem. Det berettes at disse mennesker, der blev ’mærket’ så de kunne overleve, ’sukkede og jamrede over alle de vederstyggeligheder’ der blev øvet i byens midte. (Ezekiel 9:4) Forholdene var meget slemme; de fattige blev undertrykt, nogle blev endda holdt som trælle af deres landsmænd på ulovligt grundlag. (Jeremias 34:13-16) Jerusalem og Juda rige var endnu værre end nordriget Israel og dets hovedstad Samaria havde været. Om dette rige havde profeten Hoseas tidligere skrevet: „Man sværger og lyver, myrder og stjæler, . . . og blodskyld følger på blodskyld.“ (Hoseas 4:2; Ezekiel 16:2, 51) Kun de der i hjertet sørgede over denne uretfærdighed og den respektløshed der således blev vist Gud, blev ’mærket’ så de kunne overleve. — Ezekiel 9:2, 4-6.
15. Hvorfor afholder nogle sig fra at foretage de forandringer der er nødvendige for at de kan overleve den kommende verdensødelæggelse?
15 Der er mange i dag som godt kunne tænke sig et liv i fred, med velstand og bekvemmeligheder og frihed for frygt. Men de ønsker ikke at ændre deres livsform ved at lære hvad Guds ord siger og ved at følge dets principper for en ret livsførelse. I virkeligheden elsker de ikke retfærdighed, og de er heller ikke virkeligt interesserede i deres medmennesker. Eftersom Guds nye orden vil frembringe et nyt samfund på jorden hvor „retfærdighed bor“, vil den gode nyhed om denne orden kun øve tiltrækning på dem der elsker retfærdighed; andre vil føle budskabet som en fordømmelse. — 2 Peter 3:13; 2 Korinter 2:14-17.
HVAD DU KAN GØRE NU
16-18. (a) Hvordan bliver man ’mærket’ så man kan overleve den kommende verdensødelæggelse? (b) Hvilket skridt må man altså tage, først med hensyn til falsk tilbedelse, og derefter med hensyn til sand tilbedelse?
16 Jehova Gud vil redde dem der oprigtigt ønsker at leve under hans retfærdige styre. Han vil ikke tvinge nogen til at leve i sin lovede nye orden, under forhold som de selv siger de ikke ønsker. Men selv om nogle ikke ønsker sådanne forhold, vil han ikke undlade at velsigne dem der elsker retfærdighed. Det er derfor dem der oprigtigt anerkender hans herredømme nu, han vil bevare gennem den kommende verdensødelæggelse. De bliver ’mærket’ med overlevelse for øje ved at de ifører sig en ny personlighed, idet de retter deres liv ind efter Guds veje og giver bevis for at de virkelig er Guds søns indviede og døbte disciple. De er aktivt med til at gøre Guds vilje. Derved vælger de livet og dets mange velsignelser, og ikke døden. (Kolossenserne 3:5-10; 5 Mosebog 30:15, 16, 19) Vil du vælge livet på denne måde?
17 Det er nødvendigt at være loyal mod Gud og underkaste sig ham, og det indebærer tilbedelse. Kristus Jesus sagde: „Den tid kommer, ja, er allerede inde, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed; thi det er sådanne tilbedere, Faderen søger.“ (Johannes 4:23) For at overleve den kommende verdensødelæggelse må vi derfor tage afstand fra al falsk tilbedelse og nidkært deltage i den sande tilbedelse.
18 Endeløse velsignelser venter dem der tager dette skridt hvorved de kan redde livet. Lad os nu betragte nogle af de storslåede ting Gud lover dem der tror på hans ord og beviser deres tro i handling.
[Studiespørgsmål]
