Hvordan man vælger virkelig fred og sikkerhed
Kapitel 16
Hvordan man vælger virkelig fred og sikkerhed
1. Hvilken fred og tryghed kan vi opnå nu hvis vi træffer det rette valg?
DET er en velsignelse at have et mål i livet, at vide hvad man stiler imod. Det er betryggende at vide at man ikke kunne have valgt noget bedre og fornuftigere mål. Det giver fred i sind og hjerte. En sådan fred og tryghed kan du opnå, men kun hvis du træffer det rette valg nu mens der er lejlighed til det.
2. Hvordan berører det hele vort livssyn at vi lærer Jehova og hans hensigter at kende?
2 Alt vidner om at denne verden ikke kan indføre virkelig fred og sikkerhed. Bibelen henviser os derfor ikke til verden, og heller ikke til os selv, men til Jehova Gud som den eneste der kan og vil indføre virkelig fred og sikkerhed. Når vi lærer ham og hans hensigter med menneskene at kende, kommer vi til at forstå hvorfor vi er her på jorden og hvorfor forholdene er som de er i dag. Vi får kendskab til det store stridsspørgsmål som alle mennesker er stillet over for, og vi lærer hvordan dette spørgsmål, der drejer sig om Jehovas universelle suverænitet, berører hver enkelt af os og vort håb om liv. I lyset af Guds ord kan vi se de grundlæggende årsager til menneskenes problemer. Vi kan lære at bedømme de mål vi har sat os, om de er rigtige og forstandige, og vi kan få stabile, pålidelige moralnormer at leve efter. Ja, selv når vi stilles over for sygdom, alderdom eller endog døden, kan vi være forvissede om at vi, når vi gør Jehovas vilje, vil opnå livet i en retfærdig ny orden med varig sundhed, om nødvendigt ved en opstandelse fra de døde.
3. Hvorfor er det Jehova vi kan sætte hele vor lid til?
3 Det er derfor intet under at der gives denne opfordring i Esajas 26:4: „Stol for evigt på [Jehova], thi [Jehova] er en evig klippe.“ Jehova, der er uforanderlig, almægtig og evig, er i sandhed den vi kan sætte al vor lid til. Hvis du ønsker at opnå hans ledelse og beskyttelse, ikke blot nu, men i al evighed i hans lovede nye orden, hvad må du da gøre?
4. Hvad må vi gøre for at opnå Jehovas gunst, og hvad gør dette muligt?
4 Menneskeheden som et hele er kommet bort fra Gud på grund af vore første forældres synd. Alle må derfor, for at opnå Jehovas gunst, igen blive forligt med ham, komme i et godt forhold til ham. Gud har givet hvert eneste menneske mulighed for dette ved hjælp af sin søn og sin søns offer til gavn for verden. (2 Korinter 5:19-21; Efeserne 2:12, 13) Det er dog ikke nok at vi blot siger at vi ønsker Guds venskab.
5. Hvilket motiv bør vi have til at søge venskab med Jehova?
5 Vi må være villige til, ja ivrige efter at bevise over for ham at vi ønsker hans venskab og har det rette motiv til at gøre det. Jehova Gud ville afgjort ikke finde behag i at nogle blot søgte hans venskab med det mål at undgå en katastrofe. Selv om tiden er meget kritisk i dag fordi Guds dom er nær, kan vi ikke nøjes med at søge et ret forhold til ham i en begrænset periode, eller blot for at overleve den kommende ’store trængsel’. Vi må søge hans venskab for bestandig. Kun ægte kærlighed vil tilskynde os til dette. For at vi kan vise at vort ønske er oprigtigt, har Jehova Gud nævnt visse ting i sit ord som vi hver især må gøre for at blive forligt med ham.
EN LEVENDE TRO
6. Hvilken tillid må vi have til Gud for at behage ham?
6 Jehova er sandhedens Gud. Vi kan, og bør, nære fuld tillid til hans løfter. „Uden tro er det umuligt at have hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger ham.“ (Hebræerne 11:6) Ejer du en sådan tro? I så fald er du overbevist om at alt hvad Gud gør, har et godt og retfærdigt formål, og at han altid har vore interesser på sinde. Af hans skaberværk, og i langt højere grad af hans skrevne ord, kan du se at han ikke alene er alviis og almægtig, men også god og kærlig. Han vil naturligvis aldrig fravige sine retfærdige normer eller opgive sine hensigter. Men selv om vi er ufuldkomne og begår fejl, vil det han gør, bringe os velsignelser hvis vi elsker retfærdighed. Vi må være overbeviste om dette for at have en tro der vil styrke og opmuntre os under alle forhold.
7. Hvordan vil det være en beskyttelse for os at nære tillid til Jehovas visdom og til at hans handlemåde er ret?
7 Da vil vi, selv når vi bliver irettesat, revset eller tugtet, være klar over at dette tjener vort bedste og vil gavne os for evigt. Vi får den samme tillid til Jehova Gud som en søn eller datter har til en fader der er kærlig og viis og stærk nok til at beskytte. (Salme 103:13, 14; Ordsprogene 3:11, 12) Når vi ejer en sådan tro, vil vi ikke betvivle hans forstandige vejledning eller hans handlemåde, selv om der måske for en tid er noget vi ikke helt forstår. Denne tillid vil beskytte os. Den vil anbringe os blandt dem salmisten beskriver med ordene: „Megen fred har de, der elsker din lov, og intet bliver til anstød for dem.“ — Salme 119:165; Ordsprogene 3:5-8.
8. (a) Hvorfor er tro alene ikke nok? (b) Hvilke skridt som nævnes i Apostlenes Gerninger 3:19 bør troen tilskynde os til at tage?
8 Men „tro uden gerninger“ er gold eller død, som det understreges i Jakob 2:20, 26. Ægte tro tilskynder til handling. Hvad er noget af det første en sand tro vil tilskynde én til at gøre? Den vil få én til at tage de skridt som apostelen Peter opfordrede nogle på hans tid til at tage, idet han sagde: „Fat derfor et andet sind og vend om, så jeres synder må blive udslettede, for at husvalelsestiderne må komme fra Herrens åsyn.“ (Apostlenes Gerninger 3:19) Hvad vil dette sige?
SINDSÆNDRING OG OMVENDELSE
9. (a) Hvad vil det sige at ændre sind? (b) Hvad må vi ændre sind i forbindelse med?
9 At fatte et andet sind eller foretage en sindsændring vil i bibelsk betydning sige at man forandrer sin indstilling, idet man fortryder eller angrer en tidligere adfærd eller tidligere urette handlinger. (2 Korinter 7:9-11, NW) Hvis vi vil opleve de lovede ’husvalelsestider’ fra Gud, kan vi ikke nøjes med at angre nogle urette handlinger vi engang har begået. Vi må derimod ændre sind fordi vi, som Adams efterkommere, erkender at selve vor natur er syndig. Som apostelen Johannes skriver: „Hvis vi siger, at vi ikke har synd, så bedrager vi os selv, . . . så gør vi [Gud] til en løgner, og hans ord er ikke i os.“ (1 Johannes 1:8, 10) Vi burde repræsentere Skaberen på rette måde og tjene i ’hans billede og lighed’. Men den nedarvede synd hindrer os i at gøre dette til fuldkommenhed; vi ’rammer ikke målet’ — hvilket er den bogstavelige betydning af ordet „synde“ som det bruges i Bibelen. — 1 Mosebog 1:26; Romerne 3:23.
10, 11. (a) Hvem skylder vi vort liv, og hvorfor? (b) Hvordan bør vi derfor bruge vort liv?
10 Vi står derfor i gæld til Gud og har brug for hans tilgivelse. (Mattæus 6:12) Vi erkender at vi skylder ham vort liv fordi han har skabt os. Men nu lærer vi desuden at hele menneskeheden — vi selv med — er blevet købt eller genløst ved at hans søn bragte sit fuldkomne menneskeliv som et offer. Eftersom vi er blevet købt for så høj en pris, bør vi ikke være „menneskers trælle“, ikke engang trælle af os selv og vore egne selviske ønsker. (1 Korinter 7:23) Men var det ikke netop dét vi alle sammen var før vi lærte sandheden at kende og tog imod den? — Johannes 8:31-34.
11 Påskønner du at Gud har ofret sin søn for vor skyld, og værdsætter du af hjertet at Gud har givet os mulighed for at slippe ud af trældommen under synd og død? Da vil du sikkert oprigtigt fortryde at du ikke tidligere har brugt dit liv i lydighed mod Skaberen. Du vil af hjertet angre at du har levet ligesom verden, ude af harmoni med Guds vilje og hensigter. — Apostlenes Gerninger 17:28, 30; Åbenbaringen 4:11.
12. Hvordan viser den der ændrer sind, at han virkelig har taget afstand fra sin tidligere handlemåde?
12 Denne ægte anger eller sindsændring fører til omvendelse. Den der virkelig ændrer sind, fortryder ikke blot at han tidligere har brugt sit liv forkert; han tager også afstand fra denne urette adfærd og kommer ligefrem til at hade sin forkerte handlemåde. Han viser dette ved at ’vende om’ og gøre Guds vilje, idet han bringer sit liv i overensstemmelse med Guds hensigter. Han gør „gerninger der stemmer med sindsændringen“. — Apostlenes Gerninger 26:20, NW; Romerne 6:11
13. (a) Hvad ligger der i Jesu ord om at de der ønsker at følge ham, må „fornægte sig selv“? (b) Af hvilken grund bøjer vi os således fuldstændigt under Jehova, og hvordan berører det vort liv?
13 At vi foretager denne sindsændring og omvendelse indbefatter også at vi ’fornægter os selv’, sådan som Jesus Kristus sagde hans disciple skulle. (Mattæus 16:24) Det vil sige at vi ikke længere gør krav på os selv eller på nogen formodet ’ret’ til udelukkende at leve vort liv i overensstemmelse med vore egne selviske ønsker, uden at bekymre os om Guds vilje og hensigter. I stedet anerkender vi at Jehova Gud har det fulde krav på vort liv, ikke kun fordi han er Skaberen, men navnlig fordi hans søn har købt hele menneskeslægten med sit genløsningsoffer. ’Vi tilhører ikke os selv, for vi er købt og prisen betalt,’ som apostelen Paulus udtrykker det. (1 Korinter 6:19, 20) Vi misbruger derfor ikke den storslåede frihed sandheden giver os, men bøjer os fuldstændigt under Guds vilje for at gøre den, som befalet af hans søn. (Galaterne 5:13; 1 Peter 2:16) Og vi gør det ikke kun fordi det er rigtigt at gøre det, men også fordi vi elsker Jehova Gud af hele vort hjerte og sind og af hele vor sjæl og styrke. (Markus 12:29, 30) Dette kræver i sandhed at vi lever et liv som er fuldt indviet til Gud. Vil dét være tyngende eller byrdefuldt? Nej, tværtimod, det vil sætte os i stand til at glæde os over livet som aldrig før. — Mattæus 11:28-30.
BEKENDELSE TIL FRELSE
14. (a) Hvordan kan man over for Jehova give udtryk for at man føler sig tilskyndet til at anerkende at han med rette ejer en? (b) Hvad bør man også ønske at gøre, som det fremgår af Romerbrevet 10:10, 13?
14 Det vil være rigtigt at vi over for Gud i bøn giver udtryk for at vi tror på hans foranstaltninger og anerkender at han med rette ejer os. Men der er mere vi kan og bør gøre. I Romerbrevet 10:10, 13 står der: „Med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. . . . ’Thi enhver, der påkalder Herrens [Jehovas, NW] navn, skal frelses.’“ Vi bør derfor med glæde bekende vor tro på Jehova Gud og hans foranstaltninger, idet vi gør det af et taknemmeligt hjerte. Dette må vi blandt andet gøre i forbindelse med vanddåben.
15. Hvorfor bør vi tænke alvorligt på at lade os døbe i vand?
15 Da Jesus Kristus påbegyndte sin offentlige tjeneste i menneskehedens verden, fremstillede han sig for Johannes Døber for at blive døbt eller nedsænket i vand. Bibelen viser at han i den forbindelse sagde til Gud: „Jeg er kommen for at gøre din vilje.“ (Hebræerne 10:9; Salme 40:8, 9) Jesus befalede at alle som blev hans disciple, ligeledes skulle døbes. Er du rede til at lade dig døbe i vand som et udtryk for at du er Jesu discipel? — Mattæus 28:19, 20.
16. (a) Hvordan kan du afgøre om du er rede til at lade dig døbe? (b) Hvordan hjælper den præsiderende tilsynsmand de enkelte med at forberede sig til dåben?
16 Det er et storslået privilegium at blive et indviet, døbt vidne for Jehova, den eneste sande Gud, hele universets retmæssige Suveræn. Overvej igen hvad det indebærer: Jehova har i sin kærlighed givet dig mulighed for at komme i et godkendt forhold til ham. Men for at gøre det må du have tro. Du må virkelig tro på at Bibelen er Guds inspirerede ord. (2 Timoteus 3:16, 17.) Du må tro på Kristus Jesus som det eneste middel hvorved du kan opnå et ret forhold til Gud. (Apostlenes Gerninger 4:12) Du må anerkende at du er fuldstændig afhængig af Jehova Gud, og du må oprigtigt ønske helt at underlægge dig ham for at gøre hans vilje, ikke blot nogle få år, men for evigt. Er det dét du virkelig ønsker? Som du ved, indebærer det at du ikke må være „af verden“. (Johannes 17:16; 1 Johannes 2:15) Som et vidnesbyrd om at du har ændret sind og er ’vendt om’, må du have taget afstand fra handlinger og skikke som er i strid med Guds retfærdige normer, og nu oprigtigt bestræbe dig for at gøre det Gud befaler. Har du, af oprigtig kærlighed til Jehova, ’fornyet dit sind’, sådan at du nu har antaget dette livssyn? (Romerne 12:1, 2) Da opfordrer Bibelen dig til at bekende din tro. Hvis du ønsker at gøre dette, vil det være på sin plads at du henvender dig til den præsiderende tilsynsmand i en lokale menighed af Jehovas kristne vidner og frimodigt fortæller ham hvad der ligger dig på sinde. Han vil sørge for at Bibelens grundlærdomme bliver gennemgået med dig som en forberedelse til dåb.
17. Hvorfor er det nødvendigt at blive døbt for at opnå frelse?
17 Bibelen forbinder dåben med frelse, og det med rette. Efter at apostelen Peter havde omtalt hvordan Noa og hans familie blev frelst gennem den jordomspændende vandflod, sagde han: „Det som svarer hertil, nemlig dåb (ikke fjernelse af kødets snavs, men en anmodning til Gud om en god samvittighed), frelser nu også jer gennem Jesu Kristi opstandelse.“ (1 Peter 3:21, NW) Hvordan skal det forstås? Det er ikke dåbsvandet i sig selv der udretter noget for dem der bliver døbt. De der fremstiller sig for at blive nedsænket i vandet, ønsker imidlertid Guds tilgivelse for deres synder sådan at de kan have en ren samvittighed over for ham. De ved at de kan opnå denne tilgivelse ved at tro på værdien af Kristi Jesu udgydte blod. På grundlag af en sådan tro anmoder de Gud om tilgivelse og viser dette ved at fremstille sig til dåb. (Apostlenes Gerninger 2:38) Gud skænker dem den gode samvittighed de anmoder om. På denne måde bliver de udfriet eller frelst fra den nuværende onde tingenes ordning og kan se frem til de storslåede velsignelser der venter alle som gør Guds vilje. (Galaterne 1:3, 4; 1 Johannes 2:17) Den kristne vanddåb er således af afgørende betydning for dem der ønsker at opnå livet i Guds retfærdige nye orden, som nu er nær.
18. Vis ved hjælp af Bibelen hvordan vi må fortsætte med at bekende vor tro.
18 Når du har taget dette skridt er du naturligvis ikke færdig med at bekende din tro. For at bevare Jehovas godkendelse må du vedvarende påkalde Jehova og lade dig lede af ham. Dette skal du ikke blot gøre privat, hjemme hos dig selv, men også offentligt. Det indebærer at du nidkært må deltage i det særlige arbejde som Kristus Jesus pålægger alle der anerkender ham som deres hoved. Det er arbejdet med at forkynde den gode nyhed om Guds rige i hele verden og gøre disciple af folk af alle nationer. — Mattæus 24:14, NW; 28:19, NW.
VÆRN OM DIT FORHOLD TIL GUD
19, 20. Hvilken betydning har personligt studium for et varigt forhold til Jehova?
19 Når du nu har nået et godt forhold til Gud, hvordan kan du da sikre dig at forholdet bliver varigt, så du ikke alene overlever den kommende verdensødelæggelse, men også kan tjene Jehova med glæde til evig tid, i varig fred og sikkerhed?
20 En ting du må gøre, er stadig at vokse i kundskab om ham. Personligt studium af hans ord vil være en stor hjælp for dig, og det vil gavne dig endnu mere hvis du til daglig efterlever det du lærer. Du kan finde virkelig glæde i at hente de skatte frem som Gud har gemt i sit ord, i form af kundskab, forståelse og visdom. Du kan blive som den der beskrives i Salme 1:1-3: „Salig den mand, som . . . har lyst til [Jehovas] lov, og som grunder på hans lov både dag og nat. Han er som et træ, der, plantet ved bække, bærer sin frugt til rette tid, og bladene visner ikke: alt, hvad han gør, får han lykke til.“ Ja, hvis du opdyrker ægte kærlighed til sandheden og til kundskaben om Gud, vil du komme til at vandre på „liflige veje“ og på ’lykkens stier’, for det vil give dig visdom til at møde alle livets problemer. (Ordsprogene 3:13, 17, 18) Din kundskabstørst, din levende interesse for at studere Bibelen, vil vise at du forbereder dig til livet i den nye orden, hvor „landet er fuldt af [Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund“. — Esajas 11:9.
21. Hvorfor er det nødvendigt for Jehovas folk at samles regelmæssigt til møder?
21 Noget andet som er af afgørende betydning for dig hvis du urokkeligt skal „holde fast ved håbets bekendelse“, er at du kommer sammen med andre som hengivent tjener Jehova. Ved at komme regelmæssigt til Jehovas folks møder vil du virkelig blive opflammet til kærlighed og gode gerninger og blive tilskyndet til at bevare dit rette forhold til Gud. (Hebræerne 10:23-25) I den behagelige atmosfære og broderlige ånd der råder ved disse møder vil du få en forsmag på den fred og sikkerhed der er givet løfte om skal råde i Guds nye orden, samt en bekræftelse på at den vil blive en realitet. — Salme 133:1; 1 Korinter 14:26, 33.
22. Hvordan kan de „ældste“ i menigheden hjælpe os når vi kommer ud for modstand og personlige vanskeligheder?
22 I menigheden kan du også få gavn af en anden kærlig ordning. Jesus Kristus, der selv er „den gode hyrde“, har ’underhyrder’ på jorden, mænd som i åndelig forstand er „ældste“, der tager sig af hans „får“. Dette er stærkt medvirkende til den fred og sikkerhed der allerede nu råder i Guds folks menigheder ud over jorden. (1 Peter 5:2, 3) Disse mænd er „som læ imod storm og ly imod regnskyl, som bække i ørk, som en vældig klippes skygge i tørstende land“. (Esajas 32:1, 2) Ja, når man udsættes for storme i form af pres og trængsler som følge af verdens modstand eller personlige vanskeligheder, kan disse mænd, der i åndelig forstand er ældste, virkelig støtte én med deres klippefaste tro og urokkelige troskab mod Guds ord. De kan styrke én med råd, hjælp og opmuntring.
23. Hvordan kan vi undgå at lade andres fejl og ufuldkommenhed skade vort forhold til Jehova?
23 Der vil naturligvis også, selv blandt Guds tjenere, vise sig tegn på menneskelig ufuldkommenhed. Vi fejler alle hver dag. (Jakob 3:2) Men vil vi da tage anstød på grund af andres fejl og lade dem skade vort forhold til Jehova Gud? Eftersom vi jo også selv fejler og siger og gør noget vi senere fortryder, skulle vi da ikke vise andre den samme barmhjertighed og overbærenhed som vi selv gerne vil møde? (Mattæus 6:14, 15) Hvis vi skal vise at vi egner os til at leve i Guds fredelige nye orden, må vi allerede nu bevise at vi kan komme godt ud af det med andre. Vi kan ikke elske Gud uden også at elske vore brødre, som Kristus døde for. — 1 Johannes 4:20, 21.
24. Hvilken plads bør bønnen indtage i vor tilværelse?
24 Dit rette forhold til Gud giver dig endnu et storslået privilegium: muligheden for at kunne nærme dig Gud i bøn i forvisningen om at han hører dig. Påskøn dette privilegium og brug det daglig, ja flere gange i dagens løb. Der vil utvivlsomt opstå problemer; dine egne ufuldkommenheder vil måske volde dig besvær. Men Bibelen giver rådet: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse; så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus.“ — Filipperne 4:6, 7.
25. Hvad vil hjælpe os til at holde ud når vi kommer ud for prøvelser og forfølgelse for troens skyld?
25 Ved at vælge at tjene Jehova Gud, den sande kilde til fred og sikkerhed, og ved at sætte dit håb til hans retfærdige nye orden, er du begyndt rigtigt. Nu behøver du, som apostelen udtrykker det, „udholdenhed for at gøre Guds vilje og få, hvad der er forjættet“. (Hebræerne 10:36) Nu da du har fået del i velsignelserne ved et ret forhold til Jehova Gud, vær da besluttet på aldrig at give op. Lad aldrig verdens flygtige glæder lede dig bort. Selv om den fjendtlige verden skulle udsætte dig for svære prøvelser og hård forfølgelse, husk da at dette kun er midlertidigt. Sådanne lidelser er for intet at regne i sammenligning med de velsignelser Jehova Gud vil skænke dem der elsker ham. — 2 Korinter 4:16-18.
26. (a) Hvad har vi særlig grund til at glæde os over i dag? (b) Hvordan bør vi, i lighed med salmisten, altid betragte Jehova og vort forhold til ham?
26 Bliv ved med at vandre i gudsfrygt, i forvisningen om at det er den bedste livsform nu, og at det med usvigelig sikkerhed vil føre til evigt liv i Guds nye orden. (1 Timoteus 4:8) Glæd dig over beviserne for at denne nye orden er nær, og at den vil bringe evig fred og sikkerhed. Mens du til stadighed befæster dit forhold til Jehova Gud, måtte du da føle som den inspirerede salmist der skrev:
„Gud er mit hjertes klippe, min del for evigt. Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, du udsletter hver, som er dig utro. Men at leve Gud nær er min lykke, min lid har jeg sat til den Herre [Jehova], at jeg kan vidne om alle dine gerninger.“ — Salme 73:26-28.
[Studiespørgsmål]
