Hvorfor bekymre sig om andre?
Kapitel 15
Hvorfor bekymre sig om andre?
1. (a) Hvad har fået mange mennesker til at drage den slutning at de helst skal passe sig selv og ikke interessere sig for meget for andre? (b) Hvad er resultatet blevet?
USELVISK interesse for andre er en sjældenhed i dag. Det er sandt at alle er født med evnen til at vise kærlighed. Men når nogle opdager at andre kun er ude på at udnytte dem, eller at deres bestræbelser for at vise kærlighed bliver misforstået, kommer de let til det resultat at det bedste de kan gøre, simpelt hen er at passe sig selv. Andre, som ser at de der udnytter deres medmennesker for selvisk fordels skyld ofte har økonomisk fremgang, får måske det indtryk at man klarer sig bedst på den måde. Resultatet er at de fleste kun har meget få sande venner, hvis de i det hele taget har nogen. Mistro og mistænksomhed råder. Hvad er grunden til denne ulykkelige tilstand?
2. (a) Hvordan peger Bibelen på ondets rod? (b) Hvad vil det sige at kende Gud?
2 Det der mangler er kærlighed, den kærlighed der består i oprigtig interesse for andres sande vel. Hvorfor mangler den? Bibelen går lige til ondets rod når den siger: „Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er kærlighed.“ (1 Johannes 4:8) Det er ganske vist rigtigt at nogle selviske mennesker foregiver at tro på Gud og måske også går i kirke. Men sagen er at de ikke virkelig kender Gud. At ’kende’ Gud vil sige at være godt kendt med hans personlighed, at anerkende hans myndighed og at handle i overensstemmelse dermed. (Jeremias 22:16; Titus 1:16) For at opnå sand glæde ved livet, hvilket kun lader sig gøre hvis man gavmildt viser andre kærlighed og der vises én selv kærlighed, må man altså lære Gud godt at kende, og leve efter det man lærer.
3. Hvordan har Gud på en enestående måde vist sin kærlighed til menneskene?
3 „Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Søn, den enbårne, til verden, for at vi skal leve ved ham,“ skrev apostelen Johannes. „Deri består kærligheden: ikke i, at vi [først] har elsket Gud, men i, at han elskede os og sendte sin Søn til soning for vore synder. I elskede, når Gud således elskede os, så er også vi skyldige at elske hverandre.“ (1 Johannes 4:9-11) Gud stillede sig ikke afventende, idet han lod menneskenes ukærlige adfærd kvæle sin egen kærlighed. Romerbrevet 5:8 siger: „Gud viser sin kærlighed mod os ved, at Kristus døde for os, medens vi endnu var syndere.“
4. Hvilke følelser får det dig til at nære for Gud?
4 Hvor mange elsker du så højt at du ville være villig til at give dit liv for dem — også selv om de aldrig havde gjort noget for dig? Hvis du har et barn og du af naturlig hengivenhed for det værner om dets liv, endda med dit eget liv som indsats, ville du så være villig til at lade dit barn dø for andre? Det er en sådan kærlighed Gud har vist os. (Johannes 3:16) Hvilke følelser får det dig til at nære for Gud? Hvis vi virkelig påskønner det han har gjort, vil det ikke være nogen byrde for os at holde hans bud. — 1 Johannes 5:3.
5. (a) Hvordan lyder den ’nye befaling’ Jesus gav sine disciple? (b) Hvordan berører dette vor hengivenhed over for Gud som Hersker? (c) Hvad bør vi gøre for andre som tjener Gud?
5 Natten før sin død gav Jesus sine disciple et af disse bud. Hvis de overholdt det, ville det gøre dem anderledes og skille dem ud fra den øvrige verden. Han sagde: „En ny befaling giver jeg jer, at I skal elske hverandre.“ Befalingen var „ny“ i den forstand at de ikke blot skulle elske hinanden som de elskede sig selv, men, som Jesus videre sagde, ligesom han havde elsket dem. Det ville betyde at de endog skulle være villige til at sætte livet til for hinanden. (Johannes 13:34, 35; 1 Johannes 3:16) Ved at vise en sådan kærlighed viser vi også hengivenhed over for Gud. Hvordan det? Jo, derved beviser vi nemlig at Djævelen er en løgner når han påstår at intet menneske vil fortsætte med at adlyde Gud hvis det er med livet som indsats. (Job 2:1-10) For at overholde denne ’nye befaling’ er det tydeligt at man må nære dyb interesse for andre. Man må ikke spare sig nogen anstrengelse, ja ikke engang sit eget liv, for at yde andre som tjener Gud, åndelig og materiel hjælp når de har behov for det. — Jakob 1:27; 2:15, 16; 1 Tessaloniker 2:8.
6. Hvem skal vi også vise kærlighed, og hvorfor?
6 Det er dog ikke kun vore trosfæller vi skal vise kærlighed i gerning. Kristus døde for hele menneskehedens verden, ikke kun for dem der var blevet hans disciple under hans jordiske tjeneste. Apostelen Paulus gav følgende opfordring: „Så lad os da, mens vi har lejlighed til det, gøre godt mod alle, men især mod dem, der har hjemme i den samme tro.“ (Galaterne 6:10) Hver eneste dag har vi mange lejligheder til at gøre dette. Hvis vi ikke er karrige men gavmilde med hensyn til at vise andre kærlighed, viser vi at vi virkelig er vor himmelske Faders børn, „thi han lader sin sol stå op både over onde og gode og lader det regne både over retfærdige og uretfærdige“. — Mattæus 5:43-48.
RESPEKT FOR ANDRES PERSON OG EJENDOM
7. Hvad kan let påvirke den måde vi behandler andres person og ejendom på?
7 Vi lever midt i en ukærlig verden. Du erkender måske at du ikke altid har været så hensynsfuld over for andre som du kunne have været. Selv de der véd hvad der er rigtigt, kan let få dårlige vaner under påvirkning fra deres omgivelser. (1 Korinter 15:33) De der ønsker at tjene Gud må derfor samvittighedsfuldt bestræbe sig for at ’forny deres sind’. (Romerne 12:1, 2) De må ændre indstilling til andre og det der tilhører andre.
8. (a) Hvordan kommer den udbredte mangel på respekt for andres ejendom til udtryk? (b) Hvilket bud i Bibelen vil afholde den troende fra at gøre sådan noget?
8 I nogle områder er der en chokerende mangel på respekt for andres ejendom. Bare „for sjov“ ødelægger unge både privat og offentlig ejendom, eller øver hærværk mod ting som andre har erhvervet sig ved ærligt slid. Og nogle som måske udtrykker deres forfærdelse over en sådan vandalisme, bidrager ofte selv dertil ved at kaste papir og andet affald fra sig i parker, på gaden eller i offentlige bygninger, eller hvor de nu opholder sig. Er det kærligt at gøre dette? Er det i harmoni med Jesu formaning: „Alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem“? (Mattæus 7:12) Viser man ved en sådan handlemåde at man er i fuld overensstemmelse med Guds hensigt med jorden, nemlig at den skal blive et paradis?
9. (a) Hvordan berøres alle af at tyveri er almindeligt i dag? (b) Hvorfor er det i Guds øjne forkert at stjæle?
9 For at beskytte sig selv og sine ejendele er man mange steder nødt til afholde dørene låst og vinduerne forsvarligt sikret, eller endog at have en vagthund. Forretninger må sætte priserne i vejret for at få dækning for det der stjæles. Tyveri er almindeligt. De der forbereder sig til at leve i Guds nye orden kan imidlertid ikke tillade sig at stjæle. De må lære at optræde på en sådan måde at de bidrager til deres medmenneskers tryghed. Bibelen viser at det er „en Guds gave“ for et menneske at kunne „nyde det gode under al sin flid“. Det vil derfor være forkert at berøve nogen udbyttet af deres arbejde. (Prædikeren 3:13; 5:18) Der er mange som før i tiden har været uærlige, men som nu har forandret sig. De afholder sig ikke alene fra at stjæle; de har også lært glæden ved at give til andre. (Apostlenes Gerninger 20:35) Med ønsket om at behage Gud har de lagt sig det på sinde der står i Efeserbrevet 4:28: „Den, der stjæler, må ikke mere stjæle, men skal hellere slide i det og bruge sine hænder til noget godt, for at han kan have noget at give af til den, som er i nød.“
10. (a) Hvordan kan vi vise andre hensyn ved den måde vi taler til dem på? (b) Hvad vil hjælpe én til at lære at vise kærlighed på denne måde?
10 Det andre har brug for, er ofte ikke noget materielt, men simpelt hen en smule venlighed, især når noget går skævt for dem. Men hvad sker der tit når en eller anden har begået en fejl? Det er ikke usædvanligt at høre vredesudbrud, grove ord eller sårende bemærkninger fra dem det er gået ud over. Selv nogle som erkender at det er forkert at reagere på denne måde, behersker ikke tungen. Hvad kan man gøre for at få bugt med en sådan uvane? Det der mangler, når alt, kommer til alt, er kærlighed til andre, og det viser at man har brug for at lære Gud at kende. Når man virkelig forstår hvor barmhjertig Gud har været over for en selv, vil det ikke være så svært at tilgive andre. Det kan endog være at man, for at følge Guds eksempel, begynder at være opmærksom på hvordan man kan hjælpe den der er kommet galt af sted og venligt tilbyder sin bistand så vedkommende kan gøre fremskridt. — Mattæus 18:21-35; Efeserne 4:31 til 5:2.
11. Hvorfor bør vi ikke bruge ukvemsord, selv når andre er uvenlige mod os?
11 Det er sandt at andre ikke altid følger disse gode råd fra Guds ord over for os. Selv om vi har det bedste motiv kan vi nu og da blive udsat for ukvemsord og dårlig behandling. Hvordan reagerer vi? Bibelen tilråder: „Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!“ (Romerne 12:17-21; 1 Peter 2:21-23) Venlighed fra vores side kan måske ligefrem stemme dem mildere og få det bedste frem i dem. Men uanset hvordan de reagerer, kan vi være sikre på at når vi følger Guds eksempel, viser vi at vi støtter ham og hans styre, som er grundlagt på kærlighed.
FORDOM PÅ GRUND AF RACE, NATIONALITET OG SOCIAL STATUS MÅ OVERVINDES
12, 13. Hvordan hjælper Bibelen en til at overvinde enhver fordom som skyldes race, nationalitet eller social status?
12 Den der viser sand kærlighed, lader sig ikke påvirke af andres race, hudfarve, nationalitet eller sociale status. Hvorfor ikke? Fordi han anerkender den bibelske sandhed at Gud „lod alle folk nedstamme fra ét menneske“. (Apostlenes Gerninger 17:26) Alle mennesker er derfor i familie med hinanden. Ingen race er født til at stå over andre.
13 Ingen har nogen grund til at prale af sin afstamning, sin race, sin hudfarve, sin nationalitet eller sin stilling i samfundet. „Alle har jo syndet og mangler herligheden fra Gud.“ (Romerne 3:23) For at blive godkendt af Gud må alle sætte deres lid til Kristi genløsningsoffer. Og Bibelen viser at de der gør dette og derfor bliver skånet under den kommende „store trængsel“, kommer fra „alle folkeslag og stammer og folk og tungemål“. — Åbenbaringen 7:9, 14-17.
14. Hvorfor er en dårlig erfaring man har gjort, ikke nogen gyldig grund til at nære uvilje mod folk af en bestemt race eller nationalitet?
14 I et forsøg på at retfærdiggøre sin fordom mindes man måske at man engang har gjort en uheldig erfaring med en af en anden race eller nationalitet. Men her gør man vel i at huske på at det ikke var alle af denne race eller nationalitet der var impliceret. Desuden har nogle af ens egen race eller nationalitet uden tvivl gjort sig skyldige i nøjagtig det samme. Hvis vi håber på at komme til at leve i Guds fredfyldte nye orden, må vi befri vort hjerte for enhver stolthed som vil skabe en kløft mellem os og andre.
15. Hvordan vil det berøre en kristens egen stilling ind for Gud og Kristus hvis hans udtalelser om en bestemt race eller nationalitet støder én bort som viser interesse for Guds ord?
15 Det der bor i vort hjerte vil før eller senere komme til udtryk i vor tale. Som Kristus Jesus sagde: „Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.“ (Lukas 6:45) Hvad ville der nu ske hvis én med sine ord gav udtryk for fordom mod folk af en anden race eller nationalitet og dermed stødte én bort som ellers viste interesse for Guds frelsesforanstaltning? Det kunne få alvorlige følger for den der talte ukærligt. Kristus Jesus advarede: „Den, der forarger en af disse små, som tror, ham var det bedre, at der var lagt en møllesten om hans hals, og han var kastet i havet.“ — Markus 9:42.
16. Hvordan gav Jesus udtryk for den upartiskhed hvormed vi skulle vise interesse for andre?
16 En kristen er forpligtet til at interessere sig for andre, uanset deres race, nationalitet eller stilling i samfundet. (Jakob 2:1-9) Jesus udtrykte det godt da han sagde: „Når du gør et gilde, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde! Da skal du være salig; thi de har intet at gengælde dig med.“ (Lukas 14:13, 14) Når vi på denne måde viser at vi virkelig bekymrer os om andre, afspejler vi Guds egenskaber.
KÆRLIG INTERESSE FOR ANDRES EVIGE VELFÆRD
17. (a) Hvad er det mest værdifulde vi kan dele med andre? (b) Hvorfor skulle vi føle os tilskyndet til at gøre det?
17 Vores omsorg for andre bør naturligvis ikke kun omfatte deres øjeblikkelige, fysiske behov. Vores kærlighed er heller ikke fuldkommen blot fordi vi er venlige over for folk af alle racer, nationaliteter og samfundslag. Hvis livet skal have virkelig mening for disse mennesker, må de have kundskab om Jehova Gud og hans hensigter. I en bøn til sin Fader sagde Jesus Kristus: „Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3, NW) Hvis du har læst denne bog fra begyndelsen, ved du hvordan man opnår det evige livs belønning. Du har selv set hvad Bibelen siger om den forudsagte „store trængsel“, og du har set de håndgribelige vidnesbyrd der bekræfter at den er nær. Du ved at Guds rige er menneskenes eneste håb. Andre har også brug for denne livsvigtige kundskab. Ønsker du, af kærlighed til Jehova og til dine medmennesker, at dele den med dem?
18. (a) Hvilket arbejde forudsagde Jesus i Mattæus 24:14? (b) Hvordan bør vi betragte muligheden for at være med?
18 Da Jesus talte om „afslutningen på tingenes ordning“ sagde han: „Dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ (Mattæus 24:14) Hvilket privilegium at kunne repræsentere universets suveræne Hersker, Jehova selv, som et af hans vidner! Muligheden for at være med i dette særlige arbejde som Guds søn forudsagde, står stadig åben, men ikke ret meget længere.
19. Hvorfor bør vi ikke holde os tilbage fordi vi føler at vore evner ikke slår til?
19 Når man tænker på at deltage i dette arbejde som et af Jehovas kristne vidner, bør man gøre sig klart at det ikke er ens egen veltalenhed, men Gud, der vil åbne hjertet på dem der lytter med velvilje når man forkynder evangeliet eller den gode nyhed. (Apostlenes Gerninger 16:14) Hvis du tilskyndes af et villigt hjerte, kan Jehova bruge dig til at udføre sin vilje. Budskabet er hans, og det er ham der sørger for at det giver resultater. (1 Korinter 3:6) Overvej hvad apostelen Paulus sagde om sit eget tilfælde: „Så stor en tillid har vi til Gud ved Kristus. Jeg mener ikke, at vi af os selv er duelige til at udtænke noget, som kom det fra os selv; men vor duelighed er fra Gud.“ — 2 Korinter 3:4-6.
20. (a) Vil alle reagere velvilligt på den gode nyhed? (b) Hvad gavner det at forkynde for folk der er ligegyldige eller endog viser modvilje?
20 Vi skal naturligvis ikke regne med at alle vil reagere velvilligt når de hører den gode nyhed. Mange vil vise ligegyldighed; nogle vil modstå budskabet. Men de kan ændre indstilling. Saulus fra Tarsus, der engang forfulgte de kristne, blev en nidkær apostel for Jesus Kristus. (1 Timoteus 1:12, 13) Uanset om folk ved det eller ej, har de brug for Rigets budskab; derfor bør vi fremholde det med iver og alvor. Vi må nære dyb interesse, ikke blot for vor egen, men også for deres velfærd. En sådan interesse vil bevirke at vi gør en helhjertet indsats for dem, at vi villigt ofrer os af hensyn til deres evige velfærd. (1 Tessaloniker 2:7, 8) Også selv om de ikke ønsker Rigets budskab, udrettes der noget godt. Vidnesbyrdet aflægges, Jehovas navn ophøjes, og der finder en adskillelse sted. — Mattæus 25:31-33.
TÆNK PÅ DIN EGEN FAMILIE
21. Hvilket ansvar har et familieoverhoved for sin egen husstands åndelige velbefindende?
21 Når man bestræber sig for at hjælpe andre til at få gavn af Jehovas kærlige foranstaltninger, må man imidlertid ikke glemme sin egen familie. Et familieoverhoved er for eksempel først og fremmest forpligtet over for dem der hører til hans egen husstand. Deres åndelige vækst hænger direkte sammen med hvor regelmæssigt han sørger for at de drøfter og studerer Guds ord sammen. Og når faderens bønner på familiens vegne røber dyb hengivenhed og taknemmelighed, kan dette forme hele familiens indstilling.
22. Hvorfor er det vigtigt at faderen tugter sine børn, og hvad bør det være der tilskynder ham til at gøre det?
22 Det hører også med til hans ansvar at tugte. Når der opstår problemer, synes det måske lettere at ignorere dem. Men hvis der kun tugtes når faderen bliver irriteret, eller problemerne kun tages op når de bliver alvorlige, så mangler der noget. Ordsprogene 13:24 siger: ’Den fader der elsker sin søn, tugter i tide.’ En virkelig kærlig fader er konsekvent i sin måde at tugte på, selv når han er træt efter dagens arbejde. Det vil yderligere vidne om hans kærlighed hvis han tålmodigt forklarer børnene hvad de bør vide, og tager hensyn til at de hver især har deres mentale, følelsesmæssige og fysiske begrænsninger. (Efeserne 6:4; Kolossenserne 3:21) Viser du som fader en sådan kærlighed til dine børn? Hvis du villigt skuldrer dette ansvar, viser du at du ikke kun tænker på familiens øjeblikkelige, men også dens fremtidige velfærd. — Ordsprogene 23:13, 14; 29:17.
23. Hvordan kan en moder vise at hun er dybt interesseret i sin families åndelige velfærd?
23 Når hustruen hjælper sin mand med at sørge for familiens åndelige tilstand, yder hun også et stort bidrag til at det går familiens medlemmer godt. Hvis hun virkelig interesserer sig for børnene og udnytter sin tid godt til at forme dem efter Guds principper, afspejler dette sig som regel i deres opførsel og i deres holdning over for hende. (Ordsprogene 29:15) Selv hvor der ikke er nogen fader i hjemmet, giver omhyggelig bibelundervisning, ledsaget af et godt eksempel, gode resultater.
24. (a) Hvilket stridsspørgsmål bør den troende have for øje hvis han eller hun møder modstand fra sin ægtefælle? (b) Hvordan kan man under sådanne omstændigheder vise ægte kærlighed over for en ikke-troende ægtefælle?
24 Men hvad nu hvis familiefaderen ikke accepterer Guds ord? Det kan endog være at han forfølger sin hustru. Hvad bør hun da gøre? Hvis hun elsker Jehova, vil hun afgjort ikke vende Gud ryggen. Det var Satan der påstod at menneskene ville svigte Gud hvis de blev udsat for personlige trængsler og genvordigheder, og hun ønsker på ingen måde at bekræfte hans påstand. (Job 2:1-5; Ordsprogene 27:11) Desuden tilskynder Bibelen hende til at nære så stor omsorg for sin mand at hun søger at gøre det der er til evig gavn for ham. Hun viser ikke en sådan kærlighed ved at svigte det hun véd er sandheden; resultatet ville uden tvivl blive at de begge mistede det evige liv. Hvis hun derimod står fast i troen, kan hun måske hjælpe sin mand til at opnå frelse. (1 Korinter 7:10-16; 1 Peter 3:1, 2) Og hvis hun fortsat holder sit ægteskab i ære, selv under vanskeligheder, viser hun dyb respekt for den der har indstiftet ægteskabet, Jehova Gud.
25. Hvordan vil faderens eller moderens afgørelse berøre børnenes mulighed for fremtidigt liv?
25 En troende fader eller moder har endnu en vægtig grund til at forblive trofast mod Gud under modstand. Denne grund er børnene. Gud begunstiger sine hengivne tjeneres børn og forsikrer at de, hvis de er lydige, vil blive skånet under den kommende „store trængsel“. Selv i de tilfælde hvor kun den ene af forældrene tjener ham, viser han hensyn og regner børnene for „hellige“. (1 Korinter 7:14) Men hvad nu hvis en sådan fader eller moder ’beder sig fri’ for at gøre Guds vilje? Da vil han eller hun miste Guds godkendelse, ikke blot for sig selv, men også for sine børn. (Hebræerne 12:25) Hvilket tragisk tab ville det ikke være!
26. Hvad må vi gøre for virkelig at kunne gavne os selv og andre med vore handlinger?
26 Uanset hvilken side af tilværelsen vi betragter, er det altså tydeligt at vi ikke blot skal tænke på os selv, men også på andre. Der vil blive vist os selv kærlighed hvis vi gør det til en regel i vore handlinger at vise uselvisk interesse for andre. (Lukas 6:38) Men for at kunne vise ægte kærlighed og ikke blive ført på vildspor af en kortsynet menneskelig tankegang, må vi lære Jehova Gud at kende og opnå et godt forhold til ham. For at gøre dette må vi personligt træffe et valg.
[Studiespørgsmål]
