Kapitel 2

Kan mennesker indføre varig fred og sikkerhed?

1. Hvorfor er det vigtigt at vi bygger vort håb om fred og sikkerhed på realiteter og sandhed?

ET HÅB som er ægte, bygger på realiteter og sandhed. Falske forhåbninger bedrager kun folk og gør dem blinde for det sande håb. I en krisetid som den vi nu oplever, kan falske forhåbninger endda koste én livet.

2, 3. (a) Hvilke spørgsmål bør vi stille os selv i forbindelse med de problemer der må løses før der kan komme fred og sikkerhed? (b) Hvilket spørgsmål må de der hævder at tro på Gud, også tage stilling til?

² Vi må derfor spørge os selv: Forstår vi klart hvor store problemer det i grunden er der skal løses for at der kan komme virkelig fred og sikkerhed? Erkender vi hvor alvorlig situationen er blevet, hvor meget det haster med at løse problemerne? Hvilke beviser har vi egentlig for at menneskene kan magte den umådelige opgave?

³ Det er også et spørgsmål om vi både kan sætte vor lid til verdenslederne og til Gud. Nogle tror at de kan. De tror at Gud støtter de bestræbelser menneskene nu gør sig for at indføre varig fred. Men gør han det? Eftersom der står så meget på spil, gør vi klogt i at undersøge kendsgerningerne.

FRYGT DRIVER MENNESKENE TIL HANDLING

4-6. Hvad erkender verdenslederne vedrørende alvoren af de problemer menneskene står over for?

⁴ I årtusinder har menneskene søgt at skabe varig fred og sikkerhed, men uden held. Nu er der imidlertid kommet et nyt moment til som efter manges opfattelse  vil få menneskene til at tage fat på problemerne og løse dem. Hvad er det for et moment?

⁵ Det er dét at verdenslederne nu for første gang indser at de må vælge mellem verdensomfattende fred og verdensomfattende selvmord. De er enige om at en total krig, ført med atomvåben, vil være så dødbringende at den ikke vil efterlade vindere, kun tabere. Men det er ikke alt. Mange, især videnskabsmænd, siger at der ligger en endnu større fare i den verdensomfattende forurening, og ligeledes i den såkaldte befolkningseksplosion, der truer med at skabe sult, sygdomme og social uro i verdensvid målestok. De siger at det snart er for sent med en global indsats fra nationernes side hvis en verdenskatastrofe skal undgås. Som vi læser i en rapport fra Washington, D.C.:

„I et antal vidt forskellige lande — De forenede Stater, England, Frankrig, Tyskland, Italien, Sverige, Tjekkoslovakiet, Sovjetunionen, Indien, Japan — er indflydelsesrige mennesker pludselig begyndt at fornemme en truende fare som menneskene aldrig har oplevet magen til. Fremtidsforskere kalder den krisernes krise, kulminationen af menneskets endeløse fejltagelser.“ — Washington-bladet Post. ²

⁶ Disse mennesker anerkender at selv om menneskeheden måske kunne overleve disse kriser én ad gangen, kan den ikke overleve hvis de alle, eller blot nogle af dem, sætter ind samtidig. Men spørgsmålet er: Vil frygten for en katastrofe virkelig få folk til at holde op med at strides og være uenige, og føre dem ind på vejen til ægte fred og sikkerhed?

EN VERDEN UDEN KRIG VED MENNESKERS BESTRÆBELSER?

7-11. (a) Hvad viser historien med hensyn til om mennesker kan gøre ende på krig? (b) Er frygten for en atomkrig et solidt grundlag at bygge freden på? (c) Er nedrustningsaftaler og fredstraktater en garanti for varig fred?

⁷ Har vi noget sikkert grundlag for at tro at mennesker  fuldstændig kan gøre ende på krig? Hvad viser historien?

⁸ Der har ganske rigtigt været nogle få år nu og da hvor jorden har været uden krig. Men det er meget få. Den kendte amerikanske militærsagkyndige Hanson W. Baldwin har regnet ud at der i 3457 års dokumenteret historie har været 3230 år med krig og kun 227 år med fred.³

⁹ Men vil den gensidige frygt for atomkrig ikke ændre billedet? Nu er det over et kvart århundrede siden menneskene lærte at frygte kernevåbnene — nemlig da to japanske byer blev udslettet med atombomber. Men hvad har deres frygt fået dem til at gøre siden? Den har fået dem til at oplagre atomvåben i stadig stigende tal, og endda til at opfinde nye med langt større ødelæggende virkning.

¹⁰ Synes De at frygten for et angreb sikrer freden? Skaber den ikke snarere mistænksomhed og politisk spænding? Hvis De for eksempel kun holder fred med Deres nabo fordi De ved at han er bevæbnet og truer med at bruge sine våben, kan man så sige at der er tale om virkelig fred? Kan De nogen sinde føle Dem sikker med denne nabo boende ved siden af Dem? En sådan frygt kan i virkeligheden let føre til forhastede, uovervejede voldshandlinger. Den „terrorbalance“ verdenslederne har skabt, er afgjort ikke noget man kan bygge en sand fred på.

¹¹ Nationerne underskriver ganske vist nedrustningsaftaler og fredstraktater. Men i århundredernes løb er der blevet underskrevet i tusindvis af den slags overenskomster. Og hver gang krigsstemningen er blevet stærk nok, har disse aftaler alligevel vist sig at være fuldstændig værdiløse. Er det realistisk at tro at verdenslederne i vor tid vil holde ord hvis selviske, nationalistiske interesser synes at gå i en anden retning? Og  vigtigere endnu: Tør De basere Deres håb om et liv i fred og sikkerhed på verdensledernes fredsløfter?

12, 13. (a) Hvordan stemmer det Bibelen har forudsagt om menneskenes evne til at skabe varig fred, med de faktiske begivenheder? (b) Hvad viser Bibelen er den virkelige årsag til krig?

¹² Hvordan forholder det sig så med Bibelen? Tilskynder den os til at fæste lid til menneskers fredsbestræbelser, trods alle de foreliggende vidnesbyrd om at menneskene ikke er i stand til at indføre fred? Nej tværtimod. Den har for længe siden forudsagt at menneskene aldrig i egen kraft vil kunne skabe varig fred. Den har i forvejen advaret om at der endog i tiden umiddelbart før Guds rige vil befri jorden for alle som ikke virkelig elsker retfærdighed, vil være „krig og oprør“, idet „folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige“ i global krig. (Lukas 21:9, 10, 31; Åbenbaringen 6:1-4) Det største og mest omfattende myrderi i menneskenes historie har fundet sted her i vor generation, i de to verdenskrige. Og siden den anden verdenskrigs afslutning har der været over tre hundrede krige og opstande, eller et gennemsnit på cirka én om måneden! Det Bibelen har forudsagt, svarer til de faktiske begivenheder. Den har ikke givet os falske forhåbninger.

¹³ Bibelen peger også på problemets virkelige årsag. Den viser at krige hverken forvoldes af krudt, kugler eller kanoner, men af mennesker, af menneskets selviskhed. (Jakob 4:1-3) Hvis menneskene skal indføre varig fred, må de først forandre hele verdens befolkning. Men tror De at en sådan forandring er sandsynlig, at dømme efter menneskenes adfærd op gennem århundrederne? Eller at dømme efter den nuværende generations handlemåde? Tyder den på at en sådan forandring er nær — at folk overalt er ved at aflægge deres selviskhed, deres splittende nationalisme, deres racehad, deres pengebegær? Afgjort ikke! Og Bibelen siger, som sandt er, at når mennesker kun søger fred  for at kunne fortsætte deres selviske higen, vil det aldrig lykkes dem. — Esajas 57:19-21; 59:7, 8.

KAN MENNESKENE HINDRE „BEFOLKNINGSBOMBEN“ I AT EKSPLODERE?

14-17. (a) Hvor hurtigt vokser jordens befolkning, og hvad betyder dette i forbindelse med spørgsmålet om at skaffe mad nok? (b) Hvad siger videnskabsmændene selv med hensyn til om de kan løse problemerne?

¹⁴ Jordens befolkning nåede den første milliard i begyndelsen af det nittende århundrede. I 1930 havde den nået to milliarder. Nu er der over 3,6 milliarder mennesker på jorden, og det anslås at tallet vil stige til over seks milliarder i løbet af de næste tredive år! Hvad betyder det?

¹⁵ Det betyder at der hver dag er cirka 200.000 nye munde der skal mættes. Og de fleste i områder hvor fattigdom, sult og sygdom allerede plager millioner. Den svenske professor Georg Borgström, der underviser i levnedsmiddelforskning ved Michigan State University, siger:

„Den der tror at den nuværende kritiske proteinmangel i verden vil gå i sig selv og forsvinde, bør erindre sig dette: antallet af sultne i verden stiger dobbelt så hurtigt som antallet af mætte.“⁴

¹⁶ Har landbrugseksperter da ikke frembragt nye højtydende ris-, hvede- og majssorter, og dermed skabt den lovpriste „grønne revolution“? Jo, men vil dette løse verdens sultproblem? Flere og flere levnedsmiddeleksperter svarer nu benægtende. Mange siger advarende at de nye kornvarieteter endda kan gøre hungersnøden større. Hvordan? I 1971 meddelte et telegram fra Associated Press:

„De nye krydsninger er ikke så modstandsdygtige mod sygdom som de ældre typer. Der er den mulighed at et helt lands høst — eller måske en verdenshøst — kan blive ødelagt  af en ny plantesygdom. Det var lige ved at ske med majshøsten i De forenede Stater sidste år.“⁵

¹⁷ Det er faktisk videnskabsmændene selv der hyppigst advarer om at de ikke kan løse problemerne. En fremtrædende biolog har for eksempel sagt:

„Nogle føler at kampen for at skaffe føde til verdens befolkning nu er tabt, og at det er en given sag at vi i 1985 vil have verdensomfattende hungersnød hvor hundreder af millioner af mennesker vil sulte ihjel. Jeg må indrømme at jeg på nuværende tidspunkt ikke ser nogen større katastrofeplan der kunne få mig til at modsige denne slutning.“⁶

18-21. (a) Hvad har Bibelen forudsagt om dette? (b) Vil en nedskæring af militærudgifterne løse problemet? (c) Hvorfor er denne alvorlige situation opstået?

¹⁸ Selv ikke med hele sin landbrugsvidenskab har det moderne samfund kunnet undgå de tilstande Bibelen har advaret om i forvejen. Den har ganske nøjagtigt forudsagt at der ved „verdens ende“ eller „afslutningen på tingenes ordning“ (NW) ville komme svære tilfælde af hungersnød i verdensomfattende målestok. — Mattæus 24:3, 7; Åbenbaringen 6:5-8.

¹⁹ Problemet skyldes ikke i første række de landbrugsmetoder man anvender, men for en stor del mennesker selv og deres indstilling, som strider mod Bibelens principper. I årtier har nationerne nu brugt vældige summer til krigsvåben, mens millioner af mennesker på hele jorden har sultet. Ifølge en beretning fra De forenede Nationer har staterne i de senere år brugt 200 milliarder dollars om året til deres væbnede styrker. Det er mere end den samlede årsindtægt for en tredjedel af jordens befolkning!

²⁰ Selv om man opgav den vældige militære oprustning, ville verdens delte økonomiske system alligevel modarbejde enhver virkelig løsning af problemet. Selv når der er levnedsmidler nok, er ønsket om en stor fortjeneste  tit skyld i at de ikke kommer ud til dem der har brug for dem. Nogle steder bliver landmænd betalt af staten for ikke at dyrke visse afgrøder. Og for at en stor høst ikke skal få priserne til at falde, sker det endog at afgrøder bliver ødelagt.

²¹ Hvor er alt dette dog fjernt fra de bibelske principper om at man skal vise kærlighed mod dem der er i nød. (5 Mosebog 24:19-21) Menneskene har opbygget deres økonomiske systemer på selviskhed, og det har på ingen måde ført til fred og sikkerhed. Tværtimod er der nu opstået en situation der truer med en katastrofe. Før eller senere vil de ’høste hvad de har sået’, som Bibelen siger. — Galaterne 6:7.

VIL MENNESKENE KUNNE SLUTTE FRED MED JORDEN?

22-25. (a) Hvor alvorligt er forureningsproblemet? (b) Hvad siger videnskabsmændene, skønt nogle regner med at de nok skal finde en løsning?

²² I snesevis af år har menneskene nu behandlet jorden som var de i krig med den. Hvordan? Ved at forurene den overalt. Forureningsstofferne er giftige affaldsstoffer som menneskene har frembragt, og som nu har hobet sig op i drikkevandet, i luften og i maden i et sådant omfang at man ikke kan fjerne dem igen. På denne måde har menneskene bragt de mest grundlæggende livsfornødenheder i fare.

²³ De der stoler på at mennesker vil kunne skabe fred og sikkerhed, siger at der nok skal findes en måde hvorpå man kan overleve denne krise, ligesom man har overlevet tidligere kriser. De tror at videnskaben vil finde en løsning.

²⁴ Men endnu en gang er det videnskabsmændene selv der udtrykker den alvorligste tvivl. Læg mærke til følgende udtalelse:

 „Afgående direktør for National Science Foundation, dr. William D. McElroy, sagde for nylig at en naturlig reaktion på forureningstruslen er at mennesket før har overlevet farer, og kan gøre det igen. Desværre er dette ’slet ikke i overensstemmelse med kendsgerningerne. Sandheden er i dag ganske enkelt den at mennesket ikke har nogen som helst sikkerhed for at det vil overleve i et tilfredsstillende samfund. . . . Der er en reel mulighed for at vi ødelægger os selv ved at nedbryde vort miljø’.“ — Atlanta-bladet Journal.⁷

²⁵ Menneskene kan opfinde og masseproducere maskiner og skabe et industrisamfund. Men når de bruger maskinerne, ødelægger de deres eget miljø, deres egne naturlige omgivelser. Som forureningseksperten René Dubos siger:

„Efter min mening har vi ingen chance for at løse forureningsproblemet — eller de andre problemer der truer menneskelivet — hvis vi går ind for at teknologien skal bestemme vores fremtid.“⁸

26-28. (a) Har Bibelen forudsagt at jorden ville komme ud for en så kritisk situation? (b) Hvad er den egentlige årsag til forureningsproblemet? (c) Hvilken betydningsfuld viden mangler de videnskabsmænd der tager sig af miljøproblemerne, men hvem har denne viden?

²⁶ Igen kan vi sige at Bibelen har forudsagt det. Den har i forvejen peget på at menneskene ikke ville bruge jordens rige gaver forstandigt. Profetien i Åbenbaringen 11:18 forudsiger en tid hvor Gud må gribe ind og ’ødelægge dem der lægger jorden øde’.

²⁷ Og endnu en gang viser det sig at Bibelen koncentrerer sig om den virkelige kilde til problemerne. Er det industrien og maskinerne der skaber forurening? Ikke i første række. Det er først og fremmest mennesker der skaber forurening. De forurener deres omgivelser på grund af selviskhed eller uvidenhed, eller begge dele. De har opbygget de nuværende økonomiske systemer for at få deres ønsker opfyldt, men nu må de erkende at disse systemer ødelægger selve de ting de behøver for at kunne glæde sig over livet.

 ²⁸ Der siges meget i dag om økologi og udforskning af jordens miljø. Men videnskabsmændene forstår stadig ikke fuldt ud hvordan jordens „økosystemer“ (de biologiske balanceforhold som livet er afhængigt af) virker. Bladet Time siger om disse økosystemer:

„Selv det simpleste er så kompliceret at den største datamaskine ikke fuldt ud kan klarlægge det.“⁹

Menneskene indrømmer at de ikke forstår den komplicerede balance der findes i naturen. Men Gud gør, for det er ham der har skabt den. Vil det da ikke være både klogt og fornuftigt at se hen til Skaberen efter en løsning på problemerne?

TRYGHED VED AT LOVLØSHEDEN FJERNES

29-31. (a) Hvor omfattende er problemet lovløshed? (b) Hvorfor vil nye love ikke kunne fjerne lovløsheden? (c) Hvoraf fremgår det at materiel velstand ikke vil løse problemet?

²⁹ Skønt forureningen bringer selve menneskets livsbetingelser i fare, er det den stigende lovløshed der skaber frygt hos de fleste mennesker. Lovløsheden berøver flere og flere mennesker deres personlige tryghed, og det gælder ikke kun i storbyerne, men også i de mindre byer og i landdistrikterne. Det er ikke kun folks ejendele der er truet; ofte er det også deres egen person. Kan mennesker skabe sand tryghed på dette område?

³⁰ Kan de gøre det ved at indføre nye love? Der står allerede hundreder, ja tusinder af love i verdens lovbøger. Men de har ikke kunnet standse den voksende lovløshed. Mange steder har korruption endda slået dybe rødder inden for selve de myndigheder der skulle håndhæve loven. Uærlighed på højere plan kan gøre ærlige politifolks indsats til intet. Og det er stadig en kendsgerning at man ikke kan indpode folk retfærdighed ved hjælp af love.

 ³¹ Ligger løsningen da i at finde nye metoder til afsløring og forebyggelse af kriminalitet? For hver ny metode man finder frem til, finder forbryderne nye måder at øve deres håndværk på. Vil forøget velstand i en menneskeskabt „æra med fred“ da kunne løse problemet? Hvis man tror at der kun findes kriminalitet i de lavere indtægtsklasser, tager man alvorligt fejl. Læg for eksempel mærke til denne rapport:

„Antallet af forbrydelser begået af forretningsfolk og folk i liberale erhverv i Australien, har taget et alarmerende opsving i de sidste to-tre år.“ — The Australian.¹⁰

New York Times fortæller også at der stjæles uhæmmet i finanscenteret i Wall Street. Avisen tilføjer: „Alle stjæler — budene, kontorassistenterne, ja selv de overordnede.“¹¹ Det er en kendsgerning at man finder den højeste kriminalitet i de mere velstående industrilande. Og vi må heller ikke overse den voksende bølge af stofmisbrug.

32. Er dét Bibelen har forudsagt herom, gået i opfyldelse?

³² Det er alt sammen som Bibelens profetier for længe siden har forudsagt: „I de sidste dage skal der komme strenge tider. Thi menneskene vil blive egenkærlige, . . . umådeholdne, rå, fjender af det gode, . . . lystens venner snarere end Guds venner.“ (2 Timoteus 3:1-4) Det er især værd at lægge mærke til at disse forhold skulle forekomme blandt mennesker der gav det udseende af at tro på Gud, men ikke levede op til det. (Vers 5) Og ser vi ikke netop at det er nationerne i kristenheden der i dag er hårdest ramt af lovløshed og lignende samfundsonder? Jesus forudsagde også at lovløsheden ville ’tage overhånd’ i tiden lige før Guds rige ville udslette det onde og lade ’de sagtmodige arve jorden’. At „lovløsheden tager overhånd“ er noget man ikke kan komme uden om i dag. — Mattæus 24:12; 5:5.

 DE STØRSTE AF ALLE PROBLEMER

33-38. (a) Hvilke større fjender af freden og sikkerheden ville stadig være tilbage, selv om menneskene kunne løse alle de problemer vi har drøftet indtil nu? (b) Hvilke udsigter mener forskerne der er til at overvinde de alvorlige sygdomme der plager menneskene?

³³ Sæt nu det lykkedes menneskene at afskaffe både krig, fattigdom, sult, forurening, lovløshed og stofmisbrug. Ville det bringe os fuldstændig fred og sikkerhed? Nej, der ville stadig mangle noget. Sygdom og død ville stadig stå som ubesejrede fjender af vores sikkerhed. Ja, hvor meget ville det egentlig betyde eller gavne at man var fri for alle andre problemer, hvis man måtte se et elsket familiemedlem blive syg og dø, eller hvis man selv blev angrebet af en dødelig sygdom?

³⁴ I de senere år er der gjort imponerende fremskridt på det lægevidenskabelige felt. Men bringer dette os virkelig tryghed og sikkerhed? Hvad siger eksperterne selv?

³⁵ En beretning i Wall Street Journal¹² med overskriften „Videnskaben taber terræn i kampen mod sygdomme i fattige lande“, viser at tre sygdomme (malaria, trachom og bilharziose) nu plager 800 millioner mennesker i sådanne lande. Og tallet vokser støt, fremgår det af lægerapporter. Blot tre af de mange sygdomme der findes, plager altså næsten en fjerdedel af verdens befolkning.

³⁶ Hvordan ser det ud i de mere velstående lande? Her er hjertesygdomme den hyppigste dødsårsag. Ved en nylig afholdt konference om sult og underernæring blev hjertesygdommene betegnet som en „epidemi“. Hver fjerde voksen i Canada lider af en hjertesygdom. Over halvdelen af alle dødsfald i De forenede Stater skyldes hjertesygdomme, og der er nu mange yngre mænd blandt ofrene. Og ifølge en meddelelse i New York Times „har dr. Moses fra den amerikanske hjerteforening  sagt at lægerne erkender at de ikke kan udrydde hjertesygdommene“.¹³

³⁷ Der bliver også flere og flere kræftpatienter. Er der noget håb om at bekæmpe denne sygdom? Harry Grundfest, der er professor i kirurgi ved Columbia University, siger: „Vi har endnu kun uklare spor at gå efter hvad angår kræftproblemets natur — for slet ikke at tale om dets løsning.“¹⁴

³⁸ Selv de mest optimistiske inden for lægevidenskaben indrømmer at man næppe i vor levetid vil finde midler som kan helbrede hjertelidelser, kræft, malaria og de andre sygdomme der kræver mange dødsofre. Og de erkender at selv om der blev fundet sådanne midler, ville dette alligevel ikke forlænge den gennemsnitlige levetid ret meget. Folk ville stadig ældes og dø. Så hvilket virkeligt håb om frihed for sygdom, alderdom og død kan mennesker tilbyde?

39. Hvor kan vi få grunden at vide til at menneskets liv er så kort og fyldt med problemer?

³⁹ Skønt skrevet for tusinder af år siden er Bibelens ord i Job 14:1, 2 stadig lige sande: „Mennesket, født af en kvinde, hans liv er stakket, han mættes af uro; han spirer som blomsten og visner, flyr som skyggen, står ikke fast.“ Bibelen viser også hvad grunden er til dette, og den afslører den egentlige, usynlige årsag til alle menneskets problemer, hvilket vi senere skal komme ind på.

HVAD SÆTTER DE DERES LID TIL?

40, 41. Hvad tror De er mest realistisk — at stole på at mennesket vil løse de problemer vi kæmper med, eller at regne med at kun Gud kan gøre det? Begrund svaret.

⁴⁰ Er det, hvis man skal være helt ærlig, realistisk at regne med at de ledende eller andre mennesker kan løse de problemer verden kæmper med? Er det ikke mere realistisk at stole på den løsning Bibelen peger  på, nemlig Guds indgriben ved en retfærdig, himmelsk regering? For lang tid siden skrev en inspireret salmist:

„Sæt ikke eders lid til fyrster, til et menneskebarn, der ikke kan hjælpe! Hans ånd går bort, han bliver til jord igen, hans råd er bristet samme dag. Salig den, hvis hjælp er Jakobs Gud, hvis håb står til [Jehova] * hans Gud, som skabte himmel og jord, havet og alt, hvad de rummer.“ — Salme 146:3-6.

⁴¹ Lad os aldrig glemme at uanset hvor oprigtige folk er, eller uanset hvor stor magt eller indflydelse de ledende i verden har, så er de dog alle døende mennesker. De kan ikke redde sig selv; hvordan skulle de da kunne redde andre?

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]