Kapitel 14

Respekt for livets gave

1, 2. Hvorfor bør vi vise dyb respekt for livets gave?

DYB respekt for livets gave er en forudsætning for virkelig fred og sikkerhed. I dag er der imidlertid en sørgelig mangel på denne respekt. Det er så let at berøve andre livet, men ingen på jorden formår at give livet tilbage til en der har mistet det.

² Vi bør betragte det som en hellig pligt at vise respekt for livet. En pligt over for hvem? Over for livets Giver, den til hvem salmisten sagde: „Thi hos dig [nemlig Jehova Gud] er livets kilde.“ (Salme 36:10) Vi skylder ham vort liv, ikke kun fordi han har skabt mennesket, men også fordi han har tilladt menneskene at formere sig indtil nu og har sørget for livets fornødenheder til dem. (Apostlenes Gerninger 14:16, 17) Ydermere har han ladet sin søn genløse menneskeslægten, idet Jesus Kristus har købt den med sit dyrebare livsblod. (Romerne 5:6-8; Efeserne 1:7) Som følge heraf tilbyder Jehova nu alle det storslåede håb at de, hvis de vil, kan komme til at leve i hans retfærdige nye orden. Er det ikke netop det vi ønsker? Skulle vi, i betragtning af alt dette, ikke værdsætte livets gave fra Gud og vise dyb respekt for den? Hvordan kan vi gøre det?

3. Hvordan vil voldsbetonet underholdning berøre ens indstilling til livet?

³ Hvis vi oprigtigt ønsker at vise respekt for livet, vil vi for eksempel ikke fylde vort sind med den vold der på forskellig måde serveres som underholdning i  dag. Som følge af voldsbetonet underholdning bliver mange hårde og ufølsomme over for andres lidelser og endog over for at menneskeliv går tabt. De opdrages til at leve i nuet og ikke vise nogen særlig interesse for deres egen eller andres fremtid. Hvis vi er taknemmelige for Guds godhed og det håb han har givet, vil vi undgå en sådan ånd. Vi vil opdyrke værdsættelse af livet som en gave fra Gud. Det vil få betydning for hvordan vi bruger vort eget liv, hvordan vi behandler andre, ja selv for hvordan vi betragter de børn der endnu ikke er blevet født.

DE UFØDTES LIV MÅ RESPEKTERES

4. (a) Hvornår gives livet videre til et barn? (b) Hvoraf fremgår det om Gud interesserer sig for et menneskes liv før fødselen?

⁴ Evnen til at give livet videre er et storslået, gudgivent privilegium. Livet gives ikke videre ved fødselen, men ved undfangelsen. Som Encyclopædia Britannica siger, er det på dette tidspunkt „personen begynder sit liv som et særskilt, biologisk individ“.³⁷ Svarende hertil begynder Gud at interessere sig for et menneskes liv før det fødes. Salmisten David skrev, henvendt til Gud: „Du skærmede om mig i Moders Liv. . . . Dine øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog.“ — Salme 139:13-16, oversættelsen af 1871; Prædikeren 11:5.

5. Hvorfor er de her nævnte argumenter der fremføres til støtte for svangerskabsafbrydelse ikke holdbare?

⁵ I vor tid tager man livet af millioner af ufødte børn ved svangerskabsafbrydelse. Er det rigtigt at gøre det? Nogle hævder at det ufødte barn ikke selv kan opfatte hvad det vil sige at leve og ikke er i stand til at eksistere selvstændigt uden for livmoderen. Men det samme kan stort set siges om en nyfødt. Et barn der lige er født kan ikke opfatte hvad liv er, og det kan heller ikke leve  uden sine forældres eller andres stadige omsorg. Den celle der ved undfangelsen bliver levende i moderens liv, har enhver mulighed for at blive til et barn, hvis intet hindrer dens vækst. At tage et nyfødt barns liv betragtes næsten overalt som en forbrydelse. Selv når et barn fødes for tidligt, gør man sig store anstrengelser for at redde det. Hvorfor regnes det da ikke også for en forbrydelse at tage det ufødte barns liv og således hindre dets fortsatte vækst og dets fødsel? Hvorfor regnes livet først for helligt når barnet har forladt livmoderen? Hvorfor ikke også mens det endnu opholder sig dér?

6. Hvordan ser Gud, ifølge Bibelen, på at man med vilje tager et ufødt barns liv?

⁶ Det vigtigste er ikke hvordan mennesker ser på sagen, men hvordan Gud, livets Giver, ser på den. I Jehova Guds øjne er det ufødte barns liv dyrebart, noget man ikke kan behandle som en ligegyldig ting. Han gav fortidens Israel en lov som specielt beskyttede det ufødte barns liv. Hvis en gravid kvinde led overlast under et slagsmål mellem to mænd så hun nedkom i utide eller aborterede, skulle der ifølge denne lov idømmes strenge straffe. (2 Mosebog 21:22, 23; se New World Translation og oversættelsen af 1871.) * Det er klart at det ville have været endnu alvorligere at tage et ufødt barns liv med vilje. Når som helst et menneskeliv blev taget med overlæg, skulle den skyldige, ifølge Guds lov, dømmes til døden som morder. (4 Mosebog 35:30, 31) Gud nærer stadig denne høje agtelse for livet.

7. Hvad beskyttes vi imod når vi respekterer Guds vilje angående ufødte børns liv?

 ⁷ Det er til stor gavn for os at respektere Guds syn på ufødte børns liv. Det at han holder forældrene fuldt ansvarlige for de ufødte børns liv virker som en foranstaltning fra hans side der dæmmer op for løse seksuelle forhold med alle deres dårlige følger — kønssygdomme, uønskede svangerskaber, uægte børn, opløste familier og en tyngende, dårlig samvittighed. Respekt for Guds vilje i denne sag kan fremme freden i familien nu, og det er en vigtig betingelse for fremtidige velsignelser.

RESPEKT FOR DIT EGET LIV

8. Hvorfor bør vi vise respekt for Guds vilje ved den måde vi behandler vort eget legeme på?

⁸ Hvordan forholder det sig nu med den måde du behandler dit eget legeme på, den måde du bruger dit eget liv på? Nogle siger: ’Jeg har ikke selv valgt at blive født. Derfor er det min egen sag hvad jeg bruger mit liv til. Jeg gør som det passer mig.’ Men behøver man at have bedt om en gave for at påskønne den? Livet i sig selv er der ikke noget i vejen med; det er kun menneskenes ondskab og den nedarvede ufuldkommenhed der berøver os en del af glæden ved livet. Jehova Gud kan ikke lastes for dette; han har lovet at ændre forholdene ved hjælp af sit rige. Når vi lever, bør vi derfor gøre det på en måde der afspejler respekt for Guds vilje og hensigt. — Romerne 12:1.

9. Hvad siger Bibelen om frådseri og drukkenskab?

⁹ Vi kan blandt andet vise påskønnelse af livets gave ved at være mådeholdne i vore spise- og drikkevaner. Gud fordømmer frådseri og drukkenskab. (Ordsprogene 23:20, 21) Men, på den anden side, ligesom det er i orden at spise med måde, sådan er det også i orden at nyde alkoholiske drikke med måde. Det fremgår af  mange udtalelser i Bibelen. — 5 Mosebog 14:26; Esajas 25:6; Lukas 7:33, 34; 1 Timoteus 5:23.

10. (a) Hvordan viser en dranker mangel på respekt for livet? (b) Hvorfor er det vigtigt at undgå drukkenskab, som det fremgår af Første Korinterbrev 6:9, 10?

¹⁰ Bibelen fordømmer altså ikke det at drikke, men drukkenskab. Og det med god grund. Umådeholdent drikkeri skader legemet, får folk til at opføre sig tåbeligt, og kan endog gøre dem farlige for andre. (Ordsprogene 23:29-35; Efeserne 5:18) Det kan forkorte livet og medfører ofte levercirrhose. Alene i De forenede Stater, hvor omkring ni millioner mennesker er alkoholikere, anslås det at det årlige tab som følge af sygedage, ulykker, kriminalitet og udgifter til lægehjælp beløber sig til op imod 750 millioner dollars. Hvad det koster i opløste hjem, ødelagte liv og menneskelige lidelser kan „slet ikke gøres op“. (The Pharmacological Basis of Therapeutics, 1970, s. 291) Det er derfor ikke overraskende at apostelen Paulus siger: „Far ikke vild! . . . ingen drankere, ingen æreskændere, ingen røvere skal arve Guds rige.“ — 1 Korinter 6:9, 10.

11. Er det fornuftigt at prøve at flygte fra personlige problemer ved at drikke umådeholdent?

¹¹ Det er rigtigt at verdenssituationen kan virke meget tyngende og deprimerende. Krige, lovløshed, inflation, fattigdom og stress er med til at skabe svære personlige problemer. Men man opnår ikke noget ved at prøve at flygte fra det alt sammen ved umådeholdent drikkeri. Derved skaber man kun flere problemer for sig selv og andre, og efterhånden mister man sin selvrespekt og taber sit mål i livet af syne.

BRUGEN AF EUFORISERENDE STOFFER

12. Hvorfor begynder mange at bruge euforiserende stoffer?

¹² I et forsøg på at flygte fra livets problemer vender flere og flere sig til euforiserende stoffer. Ganske vist  benyttes mange af disse stoffer som lægemidler, og folk som er syge kan være nødt til at tage dem for at komme sig. Men hvordan skal man se på brugen af euforiserende stoffer når der ikke er tale om lægebehandling, men brugeren blot ønsker at opnå en følelse af velvære eller måske at komme i en slags trance? Hvordan berører det brugerens liv?

13. Hvordan virker nogle af disse stoffer på brugeren, og hvordan bør man derfor se på brugen af dem, ifølge Bibelens principper?

¹³ Mange som i dag søger denne form for nydelse, bruger „hårde“ stoffer som heroin og kokain, eller såkaldt „psykedeliske“ stoffer som LSD. Nogle tager store doser af piller i amfetamin- og barbituratgruppen. Med hvilket resultat? Ved at bruge disse stoffer mister de let herredømmet over sig selv og opfører sig på nogenlunde samme måde som berusede. (1 Korinter 6:9, 10; Ordsprogene 23:33) Det er almindeligt anerkendt, selv af de fleste brugere, at disse stoffer kan være farlige. I New York er heroinmisbrug for eksempel den hyppigste dødsårsag blandt personer mellem 18 og 35 år. Hvilken mangel på respekt for livets gave!

14, 15. Hvorfor viser de der ryger marihuana ikke virkelig respekt for livets gave, selv om dette stof almindeligvis ikke regnes for vanedannende?

¹⁴ Hvordan forholder det sig med at bruge marihuana, * der almindeligvis ikke regnes for at være vanedannende? Det kan også være farligt, og det på flere måder. En pjece som er udgivet af De forenede Staters sundhedsvæsen oplyser for eksempel at „brugere af én slags ulovligt stof kan blive stillet over for en række ulovlige stoffer ved kontakt med stofsælgere og andre stofbrugere“. Ligeledes kunne U. S. News & World Report for 1. februar 1971, under overskriften „Nyeste resultater  af marihuana-undersøgelser“, fortælle at „noget tyder på at folk som bliver afhængige af dette stof af psykiske grunde — i den tro at det vil lette nervøsitet og nedtrykthed — sandsynligvis vil gå over til stærkere stoffer“.

¹⁵ Men også selv om dette ikke sker, kan det være farligt at ryge marihuana. Ganske vist varierer synspunkterne noget, men det er dog værd at bemærke at en undersøgelse har vist at „tilstrækkelig store doser kan afstedkomme uforudsete, akutte — om end midlertidige — psykotiske tilstande der viser sig ved synsbedrag, falske sanseoplevelser, forfølgelsesideer, angst og panik“.³⁸ Den samme undersøgelse slår også fast at konstant brug af marihuana kan resultere i „leverskader, kromosombeskadigelser, hjerneskader og sygdomme i de øvre luftveje“. Kan det, i betragtning af disse mulige farer, siges at den der bruger marihuana viser respekt for livets gave?

16. Hvilken anden alvorlig fare udsætter stofbrugeren sig for, og hvordan bør dette berøre vort syn på sagen?

¹⁶ Der er endnu en vægtig grund til at man ikke bør bruge euforiserende stoffer for at opnå en falsk følelse af velvære. Det er at det kan bringe én i dæmonernes magt. Mange stofbrugere indrømmer selv at brugen af stoffer ofte fører okkulte handlinger med sig. Denne forbindelse mellem euforiserende midler og okkultisme er på ingen måde ny. Fortidens troldmænd benyttede sig også af bedøvende stoffer. Vines Expository Dictionary of New Testament Words siger: „I trolddomskunsten blev anvendelsen af bedøvende stoffer, hvad enten disse var svage eller stærke, ledsaget af besværgelser og anråbelse af okkulte kræfter, . . . hvilket . . . skulle forstærke den rådspørgendes indtryk af troldmandens mystiske evner og kræfter.“ Denne udtalelse er en kommentar til det græske ord farmakiʹa (bogstaveligt:  „anvendelse eller indgiven af lægemidler, tryllemidler, gift“) der er oversat med „trolddom“ eller „udøvelse af spiritisme“ (NW) i Galaterbrevet 5:20. (Se også Åbenbaringen 9:21; 18:23.) Ligesom i fortiden kan euforiserende stoffer også i dag udsætte én for dæmonernes indflydelse. Hvordan kan nogen der ønsker at være en loyal tjener for Jehova udsætte sig for en sådan fare, blot for at opnå en kortvarig følelse af opstemthed?

17, 18. (a) Hvad er stofmisbrug ofte forbundet med? (b) Hvordan ser Jehovas kristne vidner derfor på brugen af euforiserende stoffer?

¹⁷ Det er velkendt at brugen af euforiserende stoffer er uadskilleligt forbundet med lovløsheden og det moralske forfald i samfundet. Ulovlig stofhandel er en hovedindtægtskilde for den organiserede forbryderverden. En stor procentdel af stofmisbrugerne begår tyveri og indbrud for at skaffe sig stoffer. Andre vender sig til prostitution. Tusindvis af familier rammes hårdt når et medlem af familien bliver vanemæssig stofbruger. Gravide kvinder giver vanen videre til deres børn, som undertiden dør under smertefulde abstinenssymptomer. Endvidere er det i de fleste lande forbudt at have eller bruge disse farlige stoffer medmindre der er tale om lægebehandling. — Mattæus 22:17-21.

¹⁸ Ønsker du at have noget at gøre med en vane der er forbundet med alle disse dårlige ting? Jehovas kristne vidner gør ikke! De ønsker ingen andel i brugen af euforiserende stoffer for at opnå spænding eller for at flygte fra virkeligheden. De sætter livet højt og ønsker at bruge det på en måde der svarer til Guds vilje.

BRUGEN AF TOBAK OG LIGNENDE PRODUKTER

19. Hvorfor må respekt for livets gave berøre ens syn på brugen af tobak, betelnød og kokaplantens blade?

¹⁹ Endnu mere udbredt er brugen af tobak og, i nogle lande, betelnød og kokaplantens blade. Disse nydelsesmidler  bruges af millioner verden over, skønt man ved at de er skadelige for legemet og, i nogle tilfælde, for sindet. Regeringer har udsendt advarsler om tobakkens forbindelse med lidelser som lungekræft, hjertesygdomme, kronisk bronkitis og emfysem. Viser man respekt for livets gave ved at bruge sådanne vanedannende og skadelige midler?

20, 21. (a) Vil det at Bibelen ikke direkte nævner og fordømmer disse vaner, sige at man udmærket kan give sig af med dem? (b) Hvilke bibelske principper viser at den der virkelig ønsker at gøre Guds vilje ikke kan have noget med sådanne vaner at gøre?

²⁰ Nogle vil måske indvende at disse planter alle er skabt af Gud. Det er sandt, men det er svampe også, og alligevel kan visse svampearter medføre døden hvis man spiser dem. Andre vil måske sige at Bibelen ikke direkte nævner eller fordømmer sådanne vaner. Nej, det er rigtigt, men som vi har set er der meget som ikke direkte fordømmes i Bibelen men som alligevel er indlysende forkert. Bibelen siger ingen steder udtrykkeligt at man ikke må kaste affald ind i naboens have. Dog skulle budet om at vi skal ’elske vor næste som os selv’ være tilstrækkeligt til at vise os at det ville være forkert. — Mattæus 22:39.

²¹ I Andet Korinterbrev 7:1 siger Guds ord at vi skal „rense os fra alt, som besmitter legeme og ånd og gennemføre hellighed i gudsfrygt“. At være ’hellig’ vil sige at være ren, uplettet, ufordærvet. Jehova Gud holder sig selv ren og fri for fordærv, idet han aldrig forfalder til at handle på en måde som ikke er hellig. Med rette forventer han at vi fortsat ’gennemfører hellighed’ i den udstrækning det er muligt for os mennesker. (Romerne 12:1) Han forventer også at vi elsker ham af hele vort hjerte og sind og af hele vor sjæl og styrke. Men hvordan kan vi gøre dette hvis vi giver os af med vaner der besmitter vort legeme, skader vort helbred og forkorter vort liv? — Markus 12:29, 30.

22. Hvad kan sætte en i stand til at aflægge en sådan vane?

 ²² Selv om en sådan vane måske synes at have et stærkt tag i én, er det muligt at overvinde den og frigøre sig. Kundskaben om Gud og hans storslåede hensigter vil virke som en stærk tilskyndelse til at gøre det. Man kan blive ’gjort ny i sit sinds drivkraft’. (Efeserne 4:23, NW) Dette vil føre til en helt ny livsform, en livsform der medfører personlig tilfredshed og er til ære for Gud.

RESPEKT FOR LIVET, REPRÆSENTERET VED BLODET

23. (a) Hvad var det eneste blodet måtte bruges til ifølge Guds lov til Israel? (b) Hvorfor skulle disse ofres betydning få os til at give nøje agt på Guds vilje i denne sag?

²³ Når vi taler om livet må vi også komme ind på blodet. Gud betragter blodet — både menneskers og dyrs blod — som et symbol på livet. Det fremgår af den lov han gav Noa og hans sønner, som vi alle stammer fra, og af den lov han senere gav Israels folk. Det eneste blodet måtte bruges til ifølge Guds lov, var til ofring på alteret i overensstemmelse med hans anvisninger. (1 Mosebog 9:3, 4; 3 Mosebog 17:10-14) De ofre der blev bragt, pegede alle frem til ofringen af Guds egen søn, der udgød sit livsblod til gavn for menneskeheden. (Hebræerne 9:11-14) Dette skulle i sig selv få os til at give nøje agt på Guds vilje i denne sag.

24. Hvordan bør kristne se på brugen af blod, ifølge Apostlenes Gerninger 15:28, 29?

²⁴ Gælder Guds forbud mod brugen af blod også for sande kristne? Ja, det fremgår af en officiel erklæring som blev fremsat af apostlene og andre ældste i den kristne menighed i det første århundrede. Under ledelse af Guds ånd skrev de: „Helligånden og vi har besluttet ingen yderligere byrde at lægge på jer ud over dette nødvendige, at I afholder jer fra afgudsofferkød og fra  blod og fra kød af kvalte dyr [som blodet ikke var løbet af] og fra utugt. Når I holder jer derfra, handler I ret.“ — Apostlenes Gerninger 15:28, 29.

25. Hvordan har verden vist mangel på respekt for Guds vilje angående blodet?

²⁵ I dag er der imidlertid mange som overhovedet ikke tager hensyn til Guds vilje angående denne for livet så vigtige væske. De bruger blod til alt muligt — i fødevarer, til lægebehandling, og som bestanddel i forskellige produkter, blandt andet kunstgødning. Er dette ikke karakteristisk for en verden hvor der i forvejen er så ringe respekt for livets gave? Hvis vi virkelig påskønner livet og erkender at vi er ansvarlige over for Gud, vil vi ikke ignorere hans vilje eller håne ham ved at overtræde hans udtrykkelige befalinger.

26, 27. Hvorfor viser man ikke virkelig respekt for livets gave hvis man søger at bevare sit nuværende liv ved at være ulydig mod Gud?

²⁶ Selv om vi må tænke på vort helbred og søge at beskytte vort liv som en gave fra Gud, er der altså selv her visse grænser vi ikke må overskride. Guds søn klargjorde dette da han sagde: „Den, som elsker sit liv, mister det; men den, som hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv.“ — Johannes 12:25.

²⁷ Hvad vil det sige? Det vil sige at en sand Guds tjener, hvis han må vælge mellem at dø fordi han adlyder Gud eller at bevare sit nuværende liv ved at være ulydig mod ham, vil foretrække døden fremfor ulydighed. Jesus Kristus kunne have undgået døden på marterpælen ved at være ulydig mod Gud, men han gjorde det ikke. Før ham var der andre som viste den samme ubrydelige trofasthed over for Gud. (Mattæus 26:38, 39, 51-54; Hebræerne 11:32-38) De lod ikke deres liv i denne verden hindre dem i at opnå det evige liv.

28. Hvad forbereder vi os til når vi anlægger Bibelens syn på livet?

 ²⁸ Betragter du livet på samme måde? Erkender du at livet, for at have virkelig mening, må leves i harmoni med Guds vilje? Ved at anlægge dette syn nu, forbereder du dig til liv i Guds nye orden. Der vil man i sandhed føle sig tryg og sikker, i bevidstheden om at alle som lever på jorden til den tid, virkelig respekterer livets gave fra Gud.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]