Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Verdensødelæggelse først — derefter verdensfred

Verdensødelæggelse først — derefter verdensfred

Kapitel 4

Verdensødelæggelse først — derefter verdensfred

1-3. (a) Hvad er det for en verdensødelæggelse de jordiske ledere advarer om? (b) Hvorfor er det ikke den verdensødelæggelse Bibelen taler om, og som vil bane vej for varig fred og sikkerhed på jorden?

FØR menneskene i det hele taget kan opnå varig fred, må der ifølge Bibelens profetier finde en verdensødelæggelse sted. Hvordan kan det være? Hvem vil forårsage denne ødelæggelse? Og hvad vil den betyde for menneskene på jorden?

2 Først må vi forstå at den verdensødelæggelse Bibelen forudsiger, ikke er det samme som den globale katastrofe visse verdensledere, videnskabsmænd og andre advarer om. Den katastrofe de taler om, antages at komme i form af omfattende hungersnød, pest, forurening eller atomkrig, eller som en kombination af flere af disse ting. Men en sådan katastrofe ville aldrig bane vej for varig fred og sikkerhed på jorden. Hvorfor ikke?

3 Fordi den enten ville gøre jorden fuldstændig ubeboelig for alt levende, for eksempel ved stråling som følge af en total atomkrig, eller også ville den levne nogle der ikke ville være spor bedre — men muligvis værre — end de omkomne. Det ville stort set være tilfældigt hvem der overlevede, selv om ulykkerne formentlig i første række ville ramme de fattige. Hvilket sikkert håb ville du have om at overleve en sådan verdenskatastrofe? Og selv om du hørte med til dem der overlevede, hvilken sikkerhed ville du så have for at forholdene ikke blot ville udvikle sig til den samme konfliktprægede uvished som råder nu?

DET BIBELEN FORUDSIGER, GIVER HÅB

4. Hvem vil blive udslettet i den verdensødelæggelse Bibelen taler om?

4 Den verdensødelæggelse Bibelen forudsiger, vil have et ganske bestemt formål. Den vil ikke være en katastrofe der blot indtræffer som „kulminationen af menneskets endeløse fejltagelser“. I stedet for at ramme i flæng vil den rense jorden for dem der virkelig fortjener at blive udslettet, dem der er skyld i de dårlige forhold på jorden. Den vil være i overensstemmelse med det princip Gud fremholder i Ordsprogene 2:21, 22:

„Retsindige skal bo i landet, lydefri levnes deri, men gudløse ryddes af landet, troløse rykkes derfra.“

5, 6. (a) Hvad vil der ske med selve jorden under denne verdensødelæggelse? (b) Hvordan vil det i denne henseende være „ligesom i Noas dage“?

5 Hvad er det da der vil blive ødelagt? Mange tror at Bibelen forudsiger at hele jordkloden og alt hvad der er på den, skal brændes fuldstændig op. Men sådan forholder det sig ikke. Jesus Kristus sagde selv: „Salige er de sagtmodige, thi de skal arve jorden.“ (Mattæus 5:5) Denne arv er sandelig ikke en udbrændt, livløs slagge. Bibelen indeholder også Guds klare forsikring om at jorden vil bestå for evigt som bolig for menneskene. — Salme 104:5; Esajas 45:18; Mattæus 6:9, 10.

6 I harmoni med dette taler Bibelen om at der vil være overlevende tilbage på jorden efter denne ødelæggelse. (Åbenbaringen 7:9, 10, 13, 14) Jesus Kristus sagde at „ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme“. Under den jordomspændende ødelæggelse på Noas tid var der også nogle der overlevede. — Mattæus 24:37; 2 Peter 2:5, 9.

7. Hvad er det der vil blive bragt til en afslutning til den tid

7 Det der skal ødelægges, er derfor den verdensomspændende samfundsordning som menneskene har opbygget på jorden — sammen med alle som støtter denne ordning i stedet for at se hen til Gud og hans lovede styre over jorden. (Salme 73:27, 28) Af den grund bliver det græske udtryk der er gengivet med „verdens ende“ i den autoriserede danske bibeloversættelse, gengivet mere nøjagtigt i andre oversættelser med „Tidens Fuldendelse“ (Skat-Rørdam), „tidsalderens afslutning“ (New English Bible), eller „afslutningen på tingenes ordning“(NW). — Mattæus 24:3.

8. (a) Hvem vil forårsage ødelæggelsen? (b) Inden hvornår må det ske?

8 Denne verdensødelæggelse vil ikke blive forårsaget af mennesker, men af Jehova Gud. Det er ikke de nuværende kriser — i form af forurening, hungersnød og andre ting som skyldes menneskers uvidenhed, fejltagelser og korruption — der vil afstedkomme ødelæggelsen. Men disse kriser er et vidnesbyrd om at den nuværende verdensordning bygger på selviskhed og er en fuldstændig fiasko. De viser at Jehova Gud med fuld ret kan afskaffe hele denne ordning. Han har lovet at gøre det inden den nuværende verdensordning når til det punkt hvor den bryder sammen eller ødelægger sig selv. (Åbenbaringen 11:17, 18) Men er en så drastisk indgriben virkelig den eneste udvej?

HVORFOR DENNE VERDENSORDNING MÅ AFSKAFFES FØR DER KAN INDFØRES VIRKELIG FRED

9, 10. Hvordan viser historien at der skal noget mere drastisk til end blot en ændring af den nuværende verdensordning?

9 Nogle vil måske mene at Gud blot kunne rette lidt på den nuværende verdensordning, i stedet for at ødelægge den fuldstændig. Men Bibelen viser at Gud realistisk har indset at denne verdensordning ikke lader sig forbedre.

10 Overvej selv de hundreder af forandringer menneskene har foretaget op gennem tiden. Tænk på alle de forskellige styreformer menneskene har prøvet — der har været bystater, monarkier, demokratier, kommunistiske og socialistiske regeringer, ja også diktaturer. Tænk hvor tit en hersker eller en hel regering er blevet afsat og erstattet med en ny — ved valg, ved statskup, ved revolution — men uden at man af den grund har fundet en varig løsning på menneskenes problemer. Selv velmenende personer som prøver på at forbedre menneskets lod, finder at deres bestræbelser modarbejdes af den verdensordning de selv er låst fast i. Som en viis hersker i fortiden erkendte: Ved menneskers bestræbelser alene ’kan kroget ej blive lige’. — Prædikeren 1:14, 15.

11-13. (a) Hvorfor kan mennesker ikke ændre den nuværende samfundsordning til gavn for hele menneskeheden? (b) Hvordan kan man illustrere omfanget af den forandring der må til?

11 I storbyerne, for eksempel, tårner problemerne sig op. Men man kan ikke bare nedlægge byerne og begynde på en frisk. Det samme gælder hele det økonomiske og industrielle system i verden. Selviskhed og nationalisme undergraver og spænder ben for ethvert virkeligt forsøg på at ændre noget til bedste for menneskeheden som et hele.

12 Den samlede verdensordning er ligesom et hus der er bygget på et dårligt fundament, efter dårlige tegninger, og med dårlige materialer. Hvad vil det gavne at flytte om på møblerne, eller at reparere huset eller lave forandringer på det? Der vil altid være problemer med det hus, og det vil blive ved med at forfalde. Det eneste fornuftige er at rive det ned og bygge et nyt, på et godt fundament.

13 Jesus Kristus brugte et lignende billede da han sagde at man ikke hældte „ung vin på gamle lædersække“. Den unge vin ville få de gamle lædersække til at sprænges. (Mattæus 9:17) Han prøvede derfor ikke på at reformere den jødiske ordning han levede under, men forkyndte Guds rige som det eneste håb om fred og sikkerhed. (Lukas 8:1; 11:2; 12:31) På samme måde vil Jehova Gud i vor tid ikke nøjes med at lappe eller rette på den nuværende verdensordning, for det vil ikke være til nogen varig nytte.

14. Kan man få folk til at elske retfærdighed ved at gennemføre nye love?

14 Guds ord understreger den sandhed at man umuligt kan indpode folk retfærdighed gennem lovgivning. Hvis folk ikke elsker det der er ret, kan man vedtage lige så mange love man vil, uden at det hjælper noget. I Esajas 26:10 (NW) læser vi: „Selv om der vises den onde gunst, vil han simpelt hen ikke lære retfærdighed. I retskaffenhedens land vil han handle uretfærdigt og vil ikke se Jehovas højhed.“ — Jævnfør Ordsprogene 29:1.

15, 16. Hvordan viser mange, når de hører hvad Guds vilje er, at de ikke virkelig elsker retfærdighed?

15 Sagen er at mange foretrækker den nuværende ordning på trods af dens fejl og onder — fremfor at vende sig til retfærdighed og underkaste sig Guds styre. Selv om de kan se korruptionen og bedraget inden for verdens politiske systemer, det formålsløse ved dens krige, hykleriet inden for dens kirker og religionssamfund, og de klare beviser på at dens videnskabelige teknologi har skabt langt flere problemer end den har løst — ja, til trods for alt dette, nægter mange at se hen til Gud og hans rige som den sande kilde til fred og sikkerhed. De er som de israelitter om hvem Gud sagde: „Profeterne profeterer løgn, præsterne skraber til sig, og mit folk vil have det så. Men hvad vil I gøre, når enden kommer?“ — Jeremias 5:31; Esajas 30:12, 13.

16 Skønt det kan være vanskeligt at fatte en sådan holdning, har du selv set hvordan mennesker kan tilsidesætte ethvert bevis på at en bestemt handlemåde er skæbnesvanger. Du har uden tvivl set nogle fortsætte med en eller anden vane som de udmærket véd bringer deres egen og deres families sundhed og sikkerhed i fare, og de modstår ethvert menneskeligt forsøg på at hjælpe dem til at gøre en forandring. Men når nogle modstår Guds råd og vejledning, bliver det langt alvorligere. De der gør det, viser at de i virkeligheden ikke elsker sandhed og retfærdighed. Derfor siger Bibelen om sådanne mennesker: „Thi Guds vrede åbenbares fra Himmelen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, som undertrykker sandheden ved uretfærdighed . . . Thi hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger, så de er uden undskyldning.“ (Romerne 1:18-20) Og Jesus Kristus sagde om nogle der havde samme holdning: „Thi dette folks hjerte er blevet sløvt, og med ørene hører de tungt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørene og fatte med hjertet og omvende sig, så [Gud] kan læge dem.“ — Mattæus 13:15.

17. Hvis det er rigtigt at Gud ikke finder glæde i at udslette menneskene, hvorfor vil han da gøre det?

17 Der er grænser for Guds tålmodighed og barmhjertighed, og det med rette. Hvor ville ellers hans kærlighed til de retfærdige være? Han kan ikke vende det døve øre til deres bønner om at blive befriet for de lidelser ondskaben har bragt over jorden. (Lukas 18:7, 8; Ordsprogene 29:2, 16) Omstændighederne kræver derfor at verden ødelægges; hvis Gud skal forblive tro mod det der er ret og retfærdigt, og hvis han skal vise barmhjertighed mod dem der elsker ret, han tage dette skridt. Alligevel finder Gud ikke nogen glæde i at bringe ødelæggelse over menneskeheden. Som han siger: „Mon jeg har lyst til den gudløses død, lyder det fra den Herre [Jehova], mon ikke til, at han omvender sig fra sin vej, så han må leve? . . . Omvend eder derfor, så skal I leve!“ — Ezekiel 18:23, 32.

18. Hvilken pris må betales for at retfærdselskende mennesker kan udfries fra den usikkerhed der råder?

18 Udslettelsen af dem der foretrækker den nuværende verdensordning er altså den pris der må betales for at de der elsker ret kan blive udfriet fra usikkerhed og lidelse. Det stemmer med det bibelske princip at „den gudløse bliver løsepenge for den retfærdige“. — Ordsprogene 21:18; jævnfør Esajas 43:1, 3, 4.

GAVNLIGE RESULTATER

19. Hvilke hindringer for verdensfred vil være borte når denne samfundsordning fjernes?

19 Hvad vil det medføre at den nuværende verdensordning og de der støtter den, fjernes? Det vil give plads for et retfærdigt styre over hele jorden, under hvilket de overlevende vil kunne arbejde sammen i enhed, ikke i selvisk kappestrid. Splittende landegrænser og politiske skel vil forsvinde. Toldmure vil forsvinde. Militærudgifternes tyngende byrde vil være borte. De sociale skranker der hindrer menneskeheden i at være som én stor familie på hele jorden, vil også være borte. En væsentlig faktor som medvirker til alt dette, er at alle som lever til den tid, vil tale sandhedens ’rene sprog’ med hinanden, idet de tilbeder deres Skaber „i ånd og sandhed“, uden at være splittet af overtro, religiøse traditioner og menneskeskabte trosbekendelser. — Zefanias 3:8, 9, NW; Johannes 4:23, 24.

20. Hvilke forhold vil komme til at råde på hele jorden, som vist i Salme 72?

20 Når Guds herredømme ved hans søn Kristus Jesus er enerådende over hele jorden, vil den gamle bibelske salme blive opfyldt i langt større målestok end det skete i fortidens Israel: „I hans dage blomstrer retfærd, og dyb fred råder, til månen forgår. Fra hav til hav skal han herske, fra floden til jordens ender.“ — Salme 72:7, 8.

21. Hvordan vil jorden også selv få gavn af den kommende verdensødelæggelse?

21 Jorden vil også selv nyde gavn af den kommende verdensødelæggelse. Den vil ikke længere blive skæmmet og ødelagt af pengebegærlige mennesker som hensynsløst forurener den. Søerne, floderne, havene og atmosfæren vil ikke længere blive fyldt med affaldsstoffer, og de vil snart rense sig selv. Gud vil på denne måde vise at han ikke har opgivet sin oprindelige hensigt — at en ren, paradisisk jord skulle fyldes med mennesker som genspejlede deres Skabers ypperlige egenskaber. — 1 Mosebog 1:26-28; Esajas 45:18; 55:10, 11.

22. Hvordan vil en sådan ødelæggelse være i fuld overensstemmelse med at Gud er „fredens Gud“?

22 At Gud vil ødelægge verden modsiger altså ikke at han er „fredens Gud“, eller at hans messianske konge, Jesus, er „Fredsfyrste“. Det er deres kærlighed til fred og retfærdighed der får dem til at gribe ind på denne måde og føre jorden tilbage til en ren og retfærdig tilstand. — 1 Korinter 14:33; Esajas 9:6, 7.

23, 24. Hvad må vi hver især gøre nu, hvis vi skal opleve en fremtid med fred og sikkerhed?

23 Hvad kan vi som enkeltpersoner da gøre? Jesus Kristus viste at de der ignorerede Guds befalinger, som han fremholdt, byggede deres personlige fremtidshåb på „sand“, og at en sådan bygning aldrig ville kunne klare modgangens ødelæggende storme. Han viste hvor vigtigt det er at man bygger sit håb på lydighed mod Guds ord, hvis man skal opnå en fremtid med fred og sikkerhed. — Mattæus 7:24-27.

24 Men hvorfor har Gud ventet helt til nu med at gribe ind og gøre ende på lidelse og ondskab? Det svarer Bibelen også på, og den viser hvad Gud har udrettet i alle de mellemliggende århundreder med henblik på at fuldbyrde sin hensigt.

[Studiespørgsmål]