I 1906 udgav den hebraiskkyndige Rudolf Kittel (1853-1929) i Tyskland sin første udgave af Biblia Hebraica (BHK), en trykt version af De Hebraiske Skrifter på hebraisk. Det latinske udtryk Biblia Hebraica (der betyder “Den Hebraiske Bibel”) blev senere anvendt som titel på en serie af akademiske værker af De Hebraiske Skrifter. – Se DEN MASORETISKE TEKST; AKADEMISKE VÆRKER.

Den hebraiske tekst i første og anden udgave af Kittels værk (anden udgave blev udgivet i 1909-1913) var baseret på Jakob ben Chajims rabbinerbibel, der blev udgivet af Daniel Bomberg i Venedig, Italien, i 1524-1525. Men i den tredje udgave af Kittels Biblia Hebraica (BHK3, fuldført i 1937 af Kittels medarbejdere) blev der brugt en meget ældre hebraisk tekst som hovedtekst. Det var den hebraiske tekst fra Codex Leningradensis (B 19^A), dateret til 1008/1009 e.v.t. Codex Leningradensis er det ældste håndskrift som indeholder hele den hebraiske bibel. (Se CODEX LENINGRADENSIS). Senere udgaver af Biblia Hebraica serien (1951-1955) indeholdt tekster fra Dødehavsrullerne. Det var de her senere udgaver der dannede grundlaget for Ny Verden-Oversættelsen af De Hebraiske Skrifter (1953-1960).

Nyere udgaver af denne serie er Biblia Hebraica Stuttgartensia (BHS, udgivet i 1967-1977) og Biblia Hebraica Quinta (BHQ, udgivet fra 2004 og frem). Begge udgaver indeholder nyere forskning baseret på Dødehavsrullerne og andre gamle håndskrifter. Disse akademiske værker gengiver Codex Leningradensis i hovedteksten sammen med fodnoter der indeholder alternative gengivelser fra andre kilder, såsom Den Samaritanske Pentateuk, den græske Septuaginta, de aramæiske targumer, den latinske Vulgata og den syriske Peshitta. De her nyere udgaver af Biblia Hebraica er blevet konsulteret under udarbejdelsen af den reviderede udgave af Ny Verden-Oversættelsen på engelsk, både udgaven fra 1984 og fra 2013. – Se Tillæg A3.