(ca. 20-10 f.v.t. – ca. 50 e.v.t.) En jødisk skribent og filosof der boede i Alexandria, Egypten. Han blev ofte kaldt Filon fra Alexandria, men han var også kendt som Philo Judæus på grund af sin jødiske baggrund.

Filon talte græsk, ligesom mange andre jøder der boede i Egypten på den tid. Som grundlag for sit studie af Skrifterne anvendte han den græske Septuaginta, en oversættelse af De Hebraiske Skrifter. Hans brug af bestemte græske udtryk som også findes i De Kristne Græske Skrifter, kan kaste lys over deres betydning og derfor være af interesse for dem der studerer Bibelen i dag. – Se studienote til Mt 19:28.

Ifølge Filon var jødedommen den eneste sande religion, og han forsøgte at lede ikkejøder til Gud ved at gøre jødedommen lettere at acceptere. Men han blandede det der stod i Skrifterne, med græsk filosofi, som for eksempel Platons filosofi. Filon talte for Guds eksistens, men han hævdede samtidig at Gud ikke har nogen “bestemte egenskaber”, og at Gud er “umulig at fatte”, så det ville ikke være muligt at kalde ham ved navn.

Filons skrifter var noget af det der påvirkede mange navnkristne til at antage den ubibelske lære om sjælens udødelighed. Og Filons lære om Logos (Ordet) bidrog til udviklingen af det ubibelske treenighedsdogme.