Den form for hebraisk der findes i de 39 bøger i De Hebraiske Skrifter, ofte kaldet Det Gamle Testamente.

Hebraisk blev brugt af israelitterne, der nedstammede fra Abraham. Sproget tilhører den semitiske sproggruppe, der indbefatter aramæisk, akkadisk og de forskellige arabiske og etiopiske dialekter. Det hebraiske sprog forblev relativt uændret i den periode på omkring 1.000 år hvor De Hebraiske Skrifter blev nedskrevet (fra 1513 til cirka 443 f.v.t.). Den hebraiske skrift ændrede sig efter jødernes eksil i Babylon, og kvadratskriften blev populær. Alligevel blev man i et stykke tid ved med at bruge den gamle skriftform.