Et sprog der tilhører den indoeuropæiske sprogstamme, og det sprog som de romanske sprog, for eksempel fransk, italiensk, portugisisk, rumænsk og spansk, har udviklet sig fra. Selve ordet “latin” forekommer kun én gang i Bibelen, i Joh 19:20, hvor det fortælles at teksten der var placeret over Jesus’ hoved på torturpælen, var skrevet på hebraisk, latin og græsk.

Da Jesus var på jorden, var latin det sprog de romerske myndigheder i Israel brugte. Det forekom i forbindelse med officielle inskriptioner, men det var ikke det sprog almindelige mennesker talte. Det er derfor ikke overraskende at man finder nogle latinismer i De Kristne Græske Skrifter. Der findes over 40 latinske navne på personer og steder, som for eksempel Akvila, Lukas, Markus, Paulus, Cæsarea og Tiberias. Desuden findes der i denne del af Bibelen omkring 30 latinske låneord. Det er ord med tilknytning til romersk militær og retsvæsen og betegnelser for mønter og for forskellige brugsgenstande i hjemmet. Af sådanne latinske låneord kan nævnes centurio (Mr 15:39, officer), denarius (Mt 20:2, denar) og speculator (Mr 6:27, livvagt). Der forekommer også latinske udtryk eller idiomer, såsom “at gøre ... tilpas” (Mr 15:15) og “stille tilstrækkelig kaution” (ApG 17:9). Man finder de fleste latinismer i Matthæus- og Markusevangeliet. Markus anvender dem mere end nogen anden bibelskribent. Dette støtter den opfattelse at han skrev sit evangelium i Rom og hovedsageligt for ikkejøder, især romere. Paulus bruger kun få latinismer, og der forekommer ingen i den græske Septuaginta. Forekomsten af latinismer i Bibelen er af mere end blot akademisk interesse for bibellæsere. Det viser at bibelskribenterne gav et nøjagtigt billede af hvordan det var at leve i oldtidens Israel under den romerske besættelse dengang Jesus var på jorden. Desuden taler brugen af disse og lignende latinismer hos græske forfattere fra samme periode for at De Kristne Græske Skrifter virkelig blev skrevet i den tidsperiode de fortæller om. Det er derfor med til at styrke tilliden til De Kristne Græske Skrifters pålidelighed.