En samling af jødiske mundtlige love og traditioner der udlægger og forklarer Guds skrevne Lov, især den der blev givet til Moses. Den blev samlet og nedskrevet i begyndelsen af det tredje århundrede e.v.t.

Navnet Mishnah kommer af et hebraisk ord der betyder “gentagelse” eller “undervisning”. Ortodokse jøder mener at Gud på Sinajs Bjerg gav Moses både den skrevne Lov og mundtlige instruktioner vedrørende Loven. Mishnah kom senere til at danne grundlaget for Talmud.

Nogle hævder at Mishnah fuldender Skrifterne, men det er snarere det modsatte der er tilfældet – den begraver Guds love og principper under et bjerg af menneskeskabte regler og traditioner. (Mr 7:1, 13) Mishnah har dog en historisk værdi for bibellæsere, for den indeholder baggrundsoplysninger om visse passager af Skrifterne og giver et indblik i gamle jødiske skikke og de holdninger man havde til Guds navn.