(ca. 56 – ca. 120 e.v.t.) En romersk taler og myndighedsperson der af mange anses for at være en af de største historikere i det gamle Rom.

Nogle af Tacitus’ mest kendte værker er Tacitus’s Historiebøger (ca. 104-109 e.v.t.) og Tacitus’s Årbøger (ca. 115-117 e.v.t.), som samlet set dokumenterer Romerrigets historie fra år 14 til 96 e.v.t. Tacitus der betegnes som morallærer, fordømte de romerske eneherskere for deres korruption og magtmisbrug. Selvom Tacitus kun havde lidt tilovers for de kristne, beskrev han for eksempel Neros brutalitet over for de kristne da han gjorde dem til syndebukke for den store brand der hærgede Rom i år 64.

Tacitus’ skrifter henviser ofte til specifikke personer der nævnes i Bibelen, for eksempel Kvirinius, der var romersk statholder i Syrien, Felix, der var prokurator over Judæa, og Pontius Pilatus, som fik Kristus henrettet mens Tiberius var kejser. Alle disse henvisninger støtter den bibelske beretning. – Mt 27:2; Lu 2:1, 2; 3:1; ApG 23:24, 26.