En blanding af forskellige slags harpiks og balsam der brænder langsomt og samtidig afgiver en behagelig duft. Til brug i telthelligdommen og templet blev der fremstillet en særlig røgelse som bestod af fire ingredienser. Den blev brændt morgen og aften på røgelsesaltret i Det Hellige, og på forsoningsdagen blev den brændt i Det Allerhelligste. Den var et symbol på Guds trofaste tjeneres bønner. Kristne bruger ikke røgelse i deres tilbedelse. – 2Mo 30:34, 35; 3Mo 16:13; Åb 5:8.