Et stempel der blev brugt til at sætte et aftryk (som regel i ler eller voks) som angav ejerskab eller ægthed, eller for at vise at noget var stadfæstet. Oldtidens segl bestod af et stykke hårdt materiale (sten, elfenben eller træ) med indgraverede spejlvendte figurer eller skrifttegn. Et segl bruges som et billede på noget der er bekræftet som ægte, som et symbol på ejerskab eller som et udtryk for at noget er skjult eller hemmeligt. – 2Mo 28:11; Ne 9:38; Åb 5:1; 9:4.