Et ord der forekommer i De Kristne Græske Skrifter og bruges om en fængselslignende tilstand som de ulydige engle blev kastet ned i på Noas tid. Det at udsagnsordet tartaroo (at “kaste i Tartaros”) bruges i 2. Peter 2:4, betyder ikke at “de engle der havde syndet”, blev kastet i det hedenske mytologiske Tartaros (dvs. et mørkt, underjordisk fængsel for de mindre betydningsfulde guder). Det betyder derimod at de mistede deres plads i himlen, og at Gud fratog dem de privilegier de havde der. Gud overgav dem til en tilstand af det dybeste mørke, en tilstand hvor de ikke havde indsigt i hans strålende hensigter. Også deres fremtidsudsigter er mørke, for Bibelen viser at der venter dem evig tilintetgørelse sammen med deres hersker, Satan Djævelen. Tartaros betegner altså den dybt fornedrede tilstand som disse oprørske engle befinder sig i. Det er ikke det samme som “afgrunden” der omtales i Åbenbaringen 20:1-3.