Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Tilflugtsbyer

Tilflugtsbyer

Levitbyer hvor en der uforsætligt havde dræbt en anden, kunne søge tilflugt for en blodhævner. Seks byer der lå spredt ud over det lovede land, blev under Jehovas ledelse udpeget som tilflugtsbyer – nogle af Moses og nogle af Josva. Når en der var på flugt, nåede frem til en tilflugtsby, fremførte han sin sag for de ældste i byporten, og man tog gæstfrit imod ham. For at undgå at en der med overlæg havde begået et mord, skulle udnytte denne ordning, blev den der kom ind i tilflugtsbyen, stillet for retten i den by hvor drabet havde fundet sted. Her havde han mulighed for at bevise sin uskyld. Hvis det blev bevist at vedkommende var uskyldig, blev han ført tilbage til tilflugtsbyen. Han skulle så blive inden for byens grænser resten af sit liv eller indtil ypperstepræsten døde. – 4Mo 35:6, 11-15, 22-29; Jos 20:2-8.