Trompet
Et blæseinstrument af metal der blev brugt som signalinstrument og som musikinstrument. Ifølge 4. Mosebog 10:2 gav Jehova instruktioner om at der skulle laves to sølvtrompeter. De skulle bruges til at give specielle signaler når folket skulle kaldes sammen, når lejrene skulle bryde op, og når man skulle i krig. Disse trompeter var sandsynligvis lige, til forskel fra de krumme horn der var lavet af dyrehorn. Der var også trompeter blandt de musikinstrumenter der blev brugt i templet, men der står ikke noget om hvordan de så ud. I symbolsk forstand ledsages proklamationen af Jehovas domme eller lignende vigtige hændelser ofte af trompetblæsning. – 2Kr 29:26; Ezr 3:10; 1Kt 15:52; Åb 8:7 – 11:15.