SE hvad der sker! Moses står og rækker sin stav ud over Det røde Hav. Israelitterne er kommet sikkert over havet sammen med ham. Men Farao og hele hans hær drukner i havet. Nu skal du høre hvordan det gik til.

Som du har hørt lod Farao israelitterne rejse ud af Ægypten da Gud havde bragt den tiende plage over ægypterne. Der var omkring 600.000 israelitiske mænd, foruden mange kvinder og børn. Mange andre tog af sted sammen med israelitterne. Det var nogle der var kommet til at tro på Jehova. De tog alle sammen deres får og okser og geder med sig.

Før israelitterne rejste bad de ægypterne om tøj og forskellige ting af guld og sølv. Ægypterne var bange på grund af den sidste plage. Så de gav israelitterne alt hvad de bad om.

Nogle få dage efter kom israelitterne til Det røde Hav. Der holdt de hvil. I mellemtiden havde Farao og hans folk fortrudt at de havde sendt israelitterne bort. ’Hvorfor lod vi dog vore trælle rejse?’ sagde de.

Farao skiftede altså mening igen. Hurtigt fik han sin stridsvogn og hele sin hær gjort klar. Så satte han efter israelitterne med 600 særlig gode stridsvogne, foruden alle de andre vogne i Ægypten.

Da israelitterne nu så at Farao og hans hær var efter dem, blev de bange. Der var ingen steder at flygte hen. Det røde Hav var på den ene side, og ægypterne kom fra den anden side. Men Jehova rejste en sky mellem sit folk og ægypterne. Så kunne ægypterne ikke se israelitterne og angribe dem.

Jehova befalede nu Moses at række sin stav ud over Det røde Hav. Da han gjorde det, lod Jehova en stærk østenvind komme. Havets vande delte sig, og vandet blev holdt tilbage så det stod på en mur på begge sider.

Israelitterne kunne nu drage over havet på tørt land. Der var flere millioner mennesker og mange dyr, så det tog flere timer at komme tørskoet over havet. Endelig kunne ægypterne se israelitterne igen. Trællene var ved at slippe bort! Efter dem!

Men så snart de prøvede at komme over havet, lod Gud hjulene falde af deres vogne så de ikke kunne komme nogen vegne. Ægypterne blev grebet af angst og råbte: ’Jehova kæmper for israelitterne imod os. Lad os komme væk!’ Men for sent.

Da var det at Jehova lod Moses række sin stav ud over Det røde Hav, som du ser på billedet. Og da Moses gjorde det, kom vandet tilbage og skyllede hen over ægypterne og deres vogne. Hele hæren var fulgt efter israelitterne ud i havet. Og ikke en eneste ægypter slap levende fra det!

Hvor var Guds folk lykkeligt for at være reddet! Mændene sang en takkesang til Jehova: ’Jehova har vundet en strålende sejr. Han har kastet hestene og rytterne i havet.’ Moses’ søster Mirjam greb sin tamburin, og alle kvinderne fulgte hende med deres tamburiner. De dansede af glæde og sang den samme sang som mændene: ’Jehova har vundet en strålende sejr. Han har kastet hestene og rytterne havet.’