HAR du nogen sinde givet et løfte, og så opdaget at det var svært at holde det? Det gjorde den mand du kan se på billedet på denne side, og derfor er han ked af det. Manden er Jefta, en modig dommer i Israel.

Jefta lever på et tidspunkt hvor israelitterne er holdt op med at tilbede Jehova. De gør igen det onde. Jehova lader derfor ammonitterne skade dem. Så råber israelitterne til Jehova: ’Vi har syndet mod dig. Frels os!’

De fortryder det onde de har gjort. Og de viser det ved at begynde at tilbede Jehova igen. Så vil Jehova også hjælpe dem igen.

Folket vælger Jefta til at kæmpe mod de onde ammonitter. Jefta ønsker inderligt at Jehova skal hjælpe ham i kampen. Derfor giver han dette løfte til Jehova: ’Hvis du giver mig sejr over ammonitterne, så vil jeg give dig den første der kommer ud af mit hus for at møde mig når jeg kommer hjem fra sejren.’

Jehova hører Jeftas løfte, og han hjælper ham med at vinde kampen. Og hvem tror du er den første der kommer Jefta i møde, da han vender hjem fra kampen? Det er hans datter, hans eneste barn. ’Ak, min datter!’ udbryder Jefta. ’Hvor du bringer mig sorg! Jeg har givet Jehova et løfte, og nu kan jeg ikke tage det tilbage.’

Da Jeftas datter hører om løftet, bliver hun først ked af det. For det betyder at hun må rejse væk fra sin fader og sine venner. Men resten af sit liv skal hun tjene Jehova ved tabernaklet i Silo. Hun siger da til sin fader: ’Hvis du har givet Jehova et løfte, må du holde det.’

Så rejser Jeftas datter til Silo, og resten af sit liv tjener hun Jehova ved hans tabernakel. Fire dage hvert år rejser Israels kvinder hen for at besøge hende, og de glæder sig over samværet. Folket elsker Jeftas datter fordi hun er sådan en god tjener for Jehova.