Uoverensstemmelser; ufred
Hvorfor skal vi undgå at blive vrede eller hævne os hvis en sårer os?
Ord 20:22; 24:29; Ro 12:17, 18; Jak 1:19, 20; 1Pe 3:8, 9
-
Relevante beretninger:
-
1Sa 25:9-13, 23-35 – Da Nabal fornærmer David og hans mænd og nægter at hjælpe dem, beslutter David impulsivt at han vil slå Nabal og alle mænd i Nabals husstand ihjel. Abigajil forhindrer David i at pådrage sig blodskyld
-
Ord 24:17-20 – Jehova ønsker ikke at vi glæder os når det går vores fjender dårligt, men at vi stoler på at han vil dømme de onde
-
Skal vi undgå at tale med en vi har en uoverensstemmelse med, og ikke længere betragte ham som vores ven?
3Mo 19:17, 18; 1Kt 13:4, 5; Ef 4:26
-
Relevant beretning:
-
Mt 5:23, 24 – Jesus siger at vi skal gøre alt hvad vi kan, for at slutte fred med en bror som har noget imod os
-
Hvad er det mest kærlige at gøre hvis en sårer os?
Hvorfor skal vi blive ved med at tilgive nogle der oprigtigt angrer, selvom de gentagne gange sårer os?
Hvis en gør noget som vi ikke kan ignorere, som for eksempel at bagtale eller svindle os, hvem skal så tale med vedkommende og med hvilket formål?
Hvad skal vi gøre hvis vi taler med en der har bagtalt eller svindlet os, og han nægter at angre?